Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Advertisement
Relaterede dokumenter
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

S A M M ENLIGNET MED 200 7

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Skoleevaluering af 20 skoler

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Partnerskab om Folkeskolen

Principper for evaluering på Beder Skole

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Lokal rapport Ansager Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Trivsel i folkeskolen, 2015

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Evalueringsstrategi

Lokal rapport Blåvandshuk Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Torsdag d. 7. november 2013

Lokal rapport Blåbjergskolen, Nr. Nebel afdeling - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Starup Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Lokal rapport Brorsonskolen - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

Evaluering kort og godt

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Askov-Malt

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Lokal rapport Lykkesgårdskolen - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Grønvangskolen

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Rybners Gymnasium HHX

Dagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse Skolerapport Jels

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Resultater i antal og procent

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

TRIVSELSRAPPORT Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Magleby Efterskole. Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Svendborg Gymnasium & HF

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Nyhedsbrev - september 2010

National præstationsprofil dansk, læsning

Trivselsevaluering 2010/11

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Nordbyskolens evalueringsplan

Selvevaluering på (skolens navn)

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Fax

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i klasse Side 1 ud af 16 sider

De nationale test foråret National præstationsprofil

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

Advertisement
Transkript:

Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen

Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1 Elevernes selvevaluering 5 3.2 Elevernes skolegang 5 4 Lærernes svar 7 4.1 Lærerne om skolen 7 4.2 Lærernes selvevaluering 8 4.3 Lærernes vurdering af eleverne 8 4.4 Undervisningsformer 9

1 Indledning Denne rapport sammenfatter H. C. Andersen Skolens resultater og besvarelser fra statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen 2007. Partnerskabet er et samarbejde mellem 34 kommuner og KL med det formål at styrke folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab til læring og udvikling. Ligeledes giver statusanalysen kommunerne en mulighed for at dokumentere indsatsen med deres arbejde i Partnerskab om Folkeskolen. Det giver indsigt i folkeskolen og grundlag for dialog, hvor læring er i centrum. Der er taget udgangspunkt i et spørgeskema, der er henvendt til hver sin respondentgruppe i form af elever, lærere og skoleledelsen. Spørgeskemaet blev udfyldt i september-oktober 2007. I denne rapport er medtaget svar fra elever og lærere. 3

2 Elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige udbytte Den følgende graf viser skolens gennemsnit ved afgangsprøverne, bl.a. for fagene dansk, matematik og engelsk i 9. klasse. Gennemsnittet er fra skoleåret 2006/07. Den nye 7-trins skala er anvendt. 2.2 Læsetest Den følgende graf viser resultatet af skolens senest gennemførte læsetest ved slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse. Fordeling i procent på de nævnte kategorier. 4

3 Elevernes svar Herunder er et uddrag af elevernes besvarelser præsenteret. De bliver både præsenteret punktvis samt i en sammenfattet tekst. 3.1 Elevernes selvevaluering Min. 79 % af eleverne er sikre på, at de vil klare sig godt i skolen. Min. 72 % af eleverne får ofte opgaver, der er svære, men som de godt kan løse. Min. 81 % af eleverne er gode til at få mange ideer sammen med andre. Min. 78 % af eleverne kan godt se, når andres ideer er bedre end elevens egne. Min. 75 % af eleverne kan lede arbejdet i en gruppe, så gruppen når det den skal. Min. 82 % af eleverne ved, hvad de skal gøre for at blive bedre i de fleste fag. Min. 81-82 % af eleverne tænker tit over, hvad de lærer i skolen, og hvordan de kan blive bedre i skolen. En stor del af eleverne mener, at de vil klare sig godt i skolen. En del af eleverne føler desuden, at opgaverne de får ofte er svære, men dog godt kan løses. En stor del af eleverne samarbejde meget med kammeraterne. Eleverne påpeger, at de er gode til at få mange ideer sammen med andre. Samtidig mener en stor del af eleverne, at de godt kan se, når andres ideer er bedre end deres egne. En del af eleverne kan desuden lede arbejdet i en gruppe, så effektivt så gruppen når det den skal. En stor del af eleverne ved, hvad de skal arbejde med i de fleste fag for at blive bedre. Eleverne tænker også over, hvordan de kan blive bedre, og over hvad de lærer i skolen. 3.2 Elevernes skolegang Min. 79 % af eleverne er glade for at gå i skole. Min. 88 % af eleverne har det godt med skolekammeraterne. Min. 78 % af eleverne har det godt med lærerne i skolen. Min. 69 % af eleverne kan samarbejde med de fleste i klassen. 5

Min. 84 % af eleverne ved hvilke mål, de skal nå i de fleste fag, mens min. 65 % af eleverne er med til at bestemme disse mål. Min. 70-75 % af eleverne får af lærerne at vide, hvad de er gode til, og hvad de skal blive bedre til. En stor del af eleverne er glade for at gå i skole. Det kan hænge sammen med den meget store del af eleverne, der har det godt med skolekammeraterne samt den store del af eleverne, der har det godt med lærerne. En del af eleverne påpeger desuden, at de kan samarbejde med de fleste i klassen. En stor del af eleverne er klar over, hvilke fag de skal nå i de fleste fag. En del af eleverne er desuden med til at fastsætte disse mål. En del af eleverne får af lærerne at vide, hvad de er gode til samt hvad de skal blive bedre til. 6

4 Lærernes svar Herunder er et uddrag af lærernes besvarelser præsenteret. De bliver både præsenteret punktvis samt i en sammenfattet tekst. 4.1 Lærerne om skolen Alle lærerne mener, at ledelsen har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. Min. 77 % af lærerne mener, at ledelsen stiller tydelige krav, om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Min. 90 % af lærerne mener, at det er et centralt mål for skolen, at evalueringen skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen. Min. 74 % af lærerne mener, at ledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen. Min. 81 % af lærerne mener, at ledelsen understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. Min. 90 % af lærerne kan, i samarbejde med kollegerne, prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Min. 74 % af lærerne mener, at ledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen. Ifølge skolens lærere er skolens mål ambitiøse. Desuden er der på skolen en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. En del af skolens lærere mener også, at skolens ledelse stiller tydelige krav, om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Næsten alle lærere mener desuden, at det er et centralt mål for skolen, at evalueringer skal understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen. En del af lærerne mener, at ledelsen har en stor interesse for, hvad der sker i undervisningen. Det understreges ved at en stor del af lærerne mener, at ledelsen støtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. En meget stor del af lærerne kan desuden, i samarbejde med kollegerne, prioritere ressourcerne til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. En del af lærerne påpeger også, at ledelsen tydeliggør krav om, at der er tryghed og arbejdsro på skolen. 7

4.2 Lærernes selvevaluering Min. 84 % af lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller. Min. 80 % af lærerne diskuterer mål og indhold i evalueringen med ledelsen. Min. 77 % af lærerne arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskulturen. Alle lærerne arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen. Min. 87 % af lærerne kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder. Min. 90 % af lærerne har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov. Min. 97 % af lærerne drøfter de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd i teams. Min. 77 % af lærerne fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte børnenes læring. En stor del af lærerne har et indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller dem. Alle lærerne forsøger at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen. En del af lærerne arbejder også aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskulturen. Lærerne diskuterer mål og indhold i evalueringerne med ledelsen. En stor del af lærerne kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder. Indenfor det sidste år har en stor del af lærerne foretaget justeringer af undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov. Stort set alle lærerne drøfter elevernes indsats, resultater og adfærd i teams. En del af lærerne inddrager forældrene ved at fortælle dem, hvordan de konkret kan støtte børnenes læring. 4.3 Lærernes vurdering af eleverne Alle lærerne har en klar opfattelse af, at alle elever har potentiale. Min. 97 % af lærerne giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. 8

Min. 94 % af lærerne mener, at kollegerne har en klar opfattelse af, at alle eleverne har potentiale. Min. 81 % af lærerne synes, at elever og lærere har det godt med hinanden. Alle lærerne opfatter alle eleverne, som havende potentiale. Dette kommer også til udtryk ved, at stort set alle lærerne giver elever positive tilbagemeldinger på elevernes præstationer. Næsten alle lærerne mener også, at kollegerne har en klar opfattelse af, at alle eleverne har potentiale. En stor del af lærerne føler desuden, at forholdet mellem elever og lærere er godt. 4.4 Undervisningsformer Min 84-87 % af lærerne gennemfører månedlig evaluering af undervisningen samt den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Følgende graf viser fordelingen af undervisningstiden på følgende undervisningsformer: En stor del af lærerne gennemfører månedligt evaluering af undervisningen, herunder den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Undervisningstiden er fordelt, så det meste af tiden bruges på klasseundervisning, mens der bruges mindre tid på hhv. gruppearbejde, individuel undervisning og andre undervisningsformer. 9