Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Advertisement
Relaterede dokumenter
Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Center for kliniske retningslinjer

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Nationale kliniske retningslinjer

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

N O T A T. EPJ-historien...

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

National klinisk retningslinje

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ

Overlægernes erfaring med EPJ og krav til implementering

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Nationale referenceprogrammer og SFI

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

Koncept for forløbsplaner

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

(journal)audit. Audit:

Sygeplejefaglige problemstillinger

Hospitalsenheden VEST

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Kvalitet for og med patienten

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Nationale kliniske retningslinjer

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Hospitalsenheden VEST

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Kvalitetsudviklingsprojekt

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge


Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Kvalitet. Dagens Mål

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Morten Freil Direktør

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Viborg den 25. april 2010

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009

Dokumentationskonference

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Status på forløbsprogrammer 2014

Dokumentation af sygepleje - grundlag og begreber 2. gennemreviderede udgave

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Fra Model til Brugergrænseflade

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Advertisement
Transkript:

Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005

ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk Afdeling 25. april 2005 Psykiatrien 17. maj 2005 Børneafdelingen

Ringkjøbing Amts politik Et speciale et journalindhold Kliniske retningslinier skal forefindes og være opdaterede Kliniske retningslinier skal operationaliseres og danne grundlag for standardplaner

Kliniske retningslinier Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner DSKS 2003

Kliniske retningslinier Kliniske retningslinier er et effektivt redskab til at implementere videnskabelig evidens i klinisk praksis. Når det kliniske arbejde udføres korrekt, medfører det et optimalt resultat for patienten. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Munksgaard. 2001

Kliniske retningslinier At sikre ensartet diagnostik, behandling og pleje At sikre reduktion af variation i diagnostik, behandling og pleje At sikre kontinuerlig opdatering af den videnskabelige evidens At definere relevante indikatorer til overvågning og feedback At identificere mangler vedrørende klinisk uddannelse og træning At påvirke ressourceforbruget i en hensigtsmæssig retning At stimulere til klinisk forskning på områder, hvor der mangler dokumentation for effekten af behandling

Standardplaner Alle afdelinger i amtet, uanset om de er i gang med ElektRA er i gang med at udarbejde standardplaner

Kriterier for udvælgelse om områder Volumen Vigtighed Variation

Standardplaner Standardplaner til ElektRA

Standardplaner Standardplaner er en enestående mulighed for integrere afdelingens aktuelle praksis i journalen

Standardplaner Indførelse af standardplaner er alt andet lige et kvalitetsløft De yngre får hjælp til rette diagnostik/behandling De ældre får hjælp til at huske den rette diagnostik/behandling!!

Standardisering Standardiseringen af patientdata letter journalføringen og kræfterne kan anvendes til de få, som ikke kan standardiseres

Standardisering Standardplan er ikke en undskyldning for at lægge hjerneprotesen i omklædningsrummet eller derhjemme Der spares tid i det enkelte forløb i relation til registrering kun afvigelser registreres nærmere

Tanker om standardplaner Strukturering Det absolutte minimum (De fleste situationer) Omfattende Meget få og specifikke områder Anvendelse af Lægefaglig konklusion Anvendelse af Sygeplejefaglig konklusion Mindre tidsforbrug Bedre overblik

Standardplaner Jamen Hva så med lægekunsten? Det var dengang vi ikke vidste hvad vi gjorde!

Standardplaner Men hvorfor skal dette arbejde ikke nationaliseres? Hvorfor skal tilbudet om diagnostik og behandling ikke være ens i landet for samme symptom, diagnose etc? Vil der i virkeligheden være den store forskel, hvis vejledninger foreligger og er opdaterede?

Kliniske specialer Speciale God klinisk praksis

Referenceprogram Nationalt referenceprogram Klinisk Vejledning Standardplan

På tværs af specialer Den ukomplicerede urinvejsinfektion Diabetespatienten og operation Pneumoni under indlæggelse Patienter der nægter behandling med blod Akut lungeemboli etc

NASFIP Det nationale sekretariat for det sundhedsfaglige indhold i den Elektroniske Patientjournal

NASFIP De videnskabelige selskaber Dadl DSR Sundhedsstyrelsen?

NASFIP Ansvaret for at inititere og være tovholder i relation til udarbejdelse af standardplaner Ansvaret for et nationalt standardplan bibliotek Ansvaret for at være tovholder ved vedligeholdelse af standardplaner

NASFIP God journalføring Ensartet registreringspraksis

Tak for opmærksomheden Spørgsmål?