Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 212290 Brevid. 1521863 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Hvad udtrykker likviditet opgjort ved kassekreditreglen? I Roskilde Kommune opgør vi vores likviditet efter kassekreditreglen, da det er den, vi bliver målt på fra ministeriets side, og da den er et godt udtryk for, om vores likviditet har en stigende eller en faldende tendens. Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er gennemsnittet af kassebeholdningen de sidste 365 dage altså et år tilbage i tiden. For at skønne over, hvad kassekreditreglen vil være ved årets udgang, har vi brug for en forudsætning om, hvor meget af vores samlede budget, vi regner med at bruge. Den forudsætning får vi gennem vores 4 årlige budgetopfølgninger, hvoraf den ene også er halvårsregnskabet. Vi kan således godt, sådan som det er tilfældet i øjeblikket opleve, at vi forventer at bruge hele vores vedtagne budget eller endda mere, samtidig med at vores skøn efter kassekreditreglen er steget i forhold til, hvad vi tidligere har skønnet. Dette kan ske, når vores budgetopfølgning/halvårsregnskab fortsat tyder på, at vi vil nå at bruge mere end hele budgettet inden årets udgang samtidig med, at vi lige nu har brugt færre penge, end vi tidligere har skønnet. Vi forventer i halvårsregnskabet stadig at bruge mere end vores vedtagne budget pga. overførte anlæg fra 2011, så på den måde er der ikke fundet ledige penge, vi ikke ved, hvad vi skal bruge til. Men når vi bruger pengene senere på året, end vi troede, så hjælper det på vores likviditet efter kassekreditreglen. En høj likviditet giver råderum eller handlefrihed til, at kommunen eksempelvis investerer i rentable projekter, jordopkøb eller lignende, jf. også vedtagelsen af de økonomiske principper i februar 2012. Derfor står Roskilde Kommune nu også i en stærkere position med en likviditet opgjort efter kassekreditreglen på 422 mio.kr. pr. 31.juli, end da vi lå på et betænkeligt lavt niveau i marts 2011 på 163 mio.kr. De 163 mio.kr. skal ses i relation til, at Roskilde Kommune ved udgangen af 2007 havde en likviditet på knap 700 mio.kr. opgjort efter kassekreditreglen. Denne lave likviditet i foråret 2011 medførte, at Byrådet vedtog budget 2012 med en likviditetsopbygning på 110 mio.kr. i 2012-2015. I modsætning til ved vedtagelsen af budget 2012, hvor det var nødvendigt med likviditetsopbygning muliggør den hurtigere likviditetsopbygning, at det nu ikke længere er nødvendigt at vedtage budgetter, der skal opbygge likviditeten. Nu vil budgetter, som vedtages med balance, kunne fastholde en likviditet med råderum, mens budgetter med underskud vil medføre, at der igen tæres på likviditeten.
Side2/8 Hvad er sagt om likviditetsudviklingen i 2012? Da vi fra forvaltningens side første gang siger noget om forventningen til likviditetsudviklingen i 2012, bygger det på det aflagte regnskab for 2011 og det vedtagne budget for 2012. Det, vi har sagt i løbet af 2012, kan kort opsummeres i nedenstående tabel: Mio.kr. Balance/træk på likvide aktiver Kassebeholdning ultimo kassekreditreglen ultimo ØU 23. maj Regnskab 2011 218,6 262 2012 Skøn BYR 12. okt. 1) Vedtaget budget 2012 34,6 253,2 ØU 9. maj Budgetopfølgning pr. 31. marts 16,7 235,3 350-400 ØU 27. august Halvårsregnskab 1,1 219,7 425-475 1) Kassebeholdning ultimo 253,2 er først beregnet efter kendt regnskabsresultat for 2011. ØU 23. maj 2012 Regnskab 2011 ender med et meget stort mindreforbrug på det skattefinansierede område og med forskydninger i gæld/tilgodehavender bliver det samlede resultat en forbedring af den likvide beholdning på 236,2 mio.kr. jf. også dagsordensteksten i forbindelse med behandlingen af regnskabet i maj måned: Regnskabsresultatet for drift og anlæg på det skatte- og brugerfinansierede område medfører en forbedring af den likvide beholdning med 104,3 mio. kr. Herudover er den likvide beholdning forbedret med 131,9 mio. kr. som følge af ændringer vedrørende kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f.eks. stat, andre kommuner og borgere). Likviditeten ultimo 2011 er et øjebliksbillede, mens likviditeten opgjort efter kassekreditreglen mere er et udtryk for en gennemsnitsbetragtning, som viser retningen for likviditetsudviklingen. Det gode regnskabsresultat giver en ultimo likvid beholdning opgjort på årets sidste dag på 218,6 mio.kr. og en likviditet på 262 mio.kr., når den gøres op efter kassekreditreglen. Udviklingen i 2011 fører til, at vi nu har forladt den nedadgående likviditet, som nåede ned på et betænkeligt lavt niveau i marts måned 2011 på 163 mio.kr. opgjort efter kassekreditreglen. Samtidig påvirker den langt højere likviditet ved udgangen af 2011 som følge af det gode regnskab vores skøn for udviklingen i den likvide beholdning i 2012, idet det virker positivt på vores kassekreditregel for hver dag, pengene bliver liggende i vores kassebeholdning.
Side3/8 Dette skyldes, at så længe pengene ikke bruges, så er hver dags beholdning i kassen højere end den tilsvarende dag i 2011, som tages ud i det glidende gennemsnit, som kassekreditreglen er udtryk for. BYR 12. Oktober 2011: Det højere udgangspunkt i kassen fører ikke til ændringer i det vedtagne budget og dermed heller ikke i det forventede forbrug i 2012. Budgettet for 2012 blev vedtaget med en forbedring af de likvide aktiver på 34,6 mio.kr. forudsat, at bufferpuljen til overførsler ikke anvendes. Under forudsætning af, at budgettet i øvrigt anvendes som vedtaget, og at finansforskydninger mv. ikke forrykker kassebeholdningen ved udgangen af året, vil det medføre en kassebeholdning ultimo 2012 på 253,2 mio.kr. ØU 9. maj 2012: Første gang, vi fra forvaltningen siger noget om forventningen til udviklingen i likviditeten i 2012 på baggrund af det vedtagne budget, er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts, som forelægges den 9. maj i Økonomiudvalget. Dette skøn anvendte vi også til forårsseminaret. Vores skøn var på daværende tidspunkt, at det forventede regnskab for 2012 vil føre til en forbedring af de likvide aktiver med 16,7 mio.kr., og set i forhold til det vedtagne budget med en forbedring på 34,6 mio.kr. er der således tale om en forværring. Dette skyldes en kombination af flere forhold, men der er først og fremmest tale om mindreforbrug på driften og et forøget forbrug på anlæg som følge af overførsler fra 2011. Dermed er vurderingen af kassebeholdningen 235,3 mio.kr. ved udgangen af 2012. For at udarbejde skønnet for kassekreditreglen ved udgangen af 2012 indlægger vi forudsætninger om, hvordan betalingerne vil foregå dagligt i løbet af året. Det betyder, at der er tale om skøn fra midten af april og til udgangen af december, og disse baseres på en forventning om et betalingsmønster som året før. På den baggrund skønnede vi et niveau for kassekreditreglen til 350-400 mio.kr. ultimo 2012. ØU 27. august 2012: Det, der nu lægges til grund, er dels en ny vurdering af det forventede forbrug i 2012, jf. halvårsregnskabet, dels kender vi nu de faktiske betalinger ud og ind af kassen fra midten af april og til udgangen af juli, og de er så meget mindre, end vi skønnede dem i april, så vores likviditet efter kassekreditreglen er steget. Selve halvårsregnskabet fører til, at vi nu vurderer et forventet regnskab, der vil føre til en forbedring af de likvide aktiver på 1,1 mio.kr. dvs. en fortsat forværring i forhold til det vedtagne budget. Dette fører til en ny vurdering af kassebeholdningen ultimo 2012 på 219,7 mio.kr. På baggrund af de mindre betalinger/større kassebeholdning fra midten af april til udgangen af juli vurderes likviditeten efter kassekreditreglen nu til 425-475 mio.kr. ved årets udgang, forudsat at budgettet anvendes i overensstemmelse med vurderingen i halvårsregnskabet og et betalingsmønster som sidste år. Der er således tale om den situation, at vi forventer, at vi bruger mere inden årets udgang, end vi tidligere har troet, men alligevel bliver vores likviditet efter kassekreditreglen højere, end vi hidtil har skønnet. Det kan forekomme mærkværdigt, men det sker, fordi der er tale om ændring af to uafhængige skøn, jf. vedlagte tænkte eksempel i bilag 1.
Side4/8 Hvorfor er likviditeten opgjort ved kassekreditreglen steget? Når likviditeten efter kassekreditreglen nu forventes at blive 425-475 mio.kr. og altså højere end skønnet ved sidste Budgetopfølgning på 350-400 mio.kr., skyldes det følgende forhold. Ved vurderingen af, hvor meget likviditeten ville stige efter kassekreditreglen gennem 2012, kendte forvaltningen ved sidste budgetopfølgning regnskabsresultatet for 2011 samt de daglige beholdninger af penge i 2012 frem til midten af april. For at vurdere udviklingen i likviditeten efter kassekreditreglen resten af året er det nødvendigt at skønne over pengebeholdningen dag for dag i forhold til de tilsvarende beholdninger i 2011, som successivt glider ud af opgørelsen, efterhånden som 2012 går. Denne vurdering er meget usikker, men bygger på den forudsætning, at kommunen har et betalingsmønster ligesom året før. Det kan nu ved halvårsregnskabet konstateres, at de daglige beholdninger af penge fra midten af april, hvor vurderingen ved sidste budgetopfølgning blev foretaget, og indtil udgangen af juli har været større end vurderet i april, hvilket har ført til den omtalte justering af likviditetsskønnet. Som årsager hertil kan først og fremmest peges på, at betalingsmønsteret ikke har udviklet sig som forudsat, og pengene har derfor ligget i kassen i længere tid, hvorved likviditeten efter kassekreditreglen forøges. Et eksempel herpå er betalingerne på kommunens nye plejehjem i Trekroner, der ikke er faldet i den takt, det var forudsat. Eksempelvis er årsagen til, at det forventede regnskab for 2012 giver en forværring af de likvide aktiver i forhold til budgettet, at anlægsudgifterne er større end budgetteret. Det skyldes overførte anlægsinvesteringer fra 2011, der nu forventes gennemført i 2012, men indtil det sker, ligger pengene i kommunekassen, og det er med til at forøge likviditeten efter kassekreditreglen. Til forårsseminaret skønnede vi, at der fra midt i april til ultimo juli ville ske samlede bevægelser svarende til nettoudgifter på 413 mio.kr., hvis vi fulgte betalingsmønsteret fra året før. Men vi kan nu konstatere, at disse bevægelser rent faktisk udgjorde 338 mio.kr. Det er vigtigt at have for øje, at når vi ender med at kunne sige, at de samlede nettobevægelser har været på 338 mio.kr. i perioden fra midt i april til udgangen af juli, så består det af rigtig mange adskilte transaktioner, som beror på enkeltstående beslutninger om indkøb og udsendelse og betaling af regninger hos vores institutioner, afdelinger, eksterne leverandører og i andre kommuner, vi har samarbejde med. Som eksempel kan nævnes, at der for en periode på 3½ måned betales over 40.000 regninger og dertil kommer øvrige typer af bevægelser, jf. ovenfor. Det er Forvaltningens vurdering, at en forskel i betalinger mellem et skøn foretaget i april måned og de faktiske bevægelser på 75 mio.kr. (413-338 mio.kr.) over 3½ måned vil kunne opstå, da beløbets størrelse må ses i forhold til, at Roskilde Kommune, når året er omme, har afholdt bruttoudgifter og indtægter på over 6,5 mia.kr. Det er endvidere Forvaltningens vurdering, at det ikke er realistisk at forsøge at angive forklaringer på enkeltbetalinger, som er faldet anderledes ud end forventet i perioden april 2012 ultimo juli. Dette skyldes, at vores skøn ikke har bygget på en total opgørelse af konkrete forventede betalinger, men alene et betalingsmønster, som ligner sidste år.
Side5/8 Kan vi ramme bedre med vores skøn for likviditeten? Som det er fremgået ovenfor, foretager vi vores skøn over kassekreditreglen med udgangspunkt i, at betalingsmønsteret vil være det samme som sidste år. Det vil det aldrig være, men det har været og er fortsat vores vurdering, at det på de fleste områder er det bedste, vi kan gøre. Det er fortsat vores vurdering, at det er det bedst mulige på driftssiden og på indtægtssiden (skatter mv.), hvor en meget stor del af udgifter og indtægter følger et fast mønster år for år. Her skal blot nævnes vores lønudbetalinger, som fylder over 40 pct. af de årlige bruttoudgifter på drift. Alternativt skal vi skønne over det konkrete forbrug dag for dag, hvilket vil betyde, at vi skulle have over 20.000 konti kodet med et forventet forbrugsmønster. Reelt vil der være en risiko for større fejlskøn i forhold til at se det på kommuneniveau, så den administrative byrde herved vurderes ikke at ville stå i fornuftigt forhold til resultatet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen i øjeblikket følger udviklingen af et nyt værktøj til likviditetsstyring med henblik på at vurdere, om det vil være en god ide at købe dette, når det er færdigudviklet og afprøvet. For anlægssiden vurderer vi, at vores arbejde med at udarbejde betalingsplaner for samtlige anlæg nu er fuldt indfaset, og at det vil kunne anvendes til at understøtte vores skøn af effekten af anlægssiden på vores likviditet. For at følge udviklingen tættere har Økonomiudvalget bedt om en månedlig opfølgning, hvilket vil give et større indblik i udviklingen i forhold til den forelæggelse, der indtil nu er foretaget fire gange om året. Endelig vil der også fremover blive forelagt et nyt skøn over likviditeten inden budgetforhandlingerne går i gang. Det er dog nødvendigt at sige, at skønnet over udviklingen i likviditeten efter kassekreditreglen fortsat vil være usikkert, især i første halvdel af året. Her er der tale om et skøn over den præcise størrelse af kassebeholdningen hver eneste dag i en økonomi som Roskilde Kommunes, hvor bruttoindtægter og -udgifter som nævnt udgør over 6,5 mia.kr. på et år. Jo længere vi kommer hen på året, jo mere afløses dette skøn af faktiske tal. Følsomheden i skønnene kan illustreres ved et eksempel. I øjeblikket har vi forudsat et bestemt betalingsmønster resten af året, som vil medføre en ultimo likviditet efter kassekreditreglen på 436 mio.kr., som vi har angivet ved et spænd på 425-475 mio.kr. pga. usikkerheden i skønnet. Hvis vi i stedet forudsætter, at vores forventede regnskab fortsat bliver det samme, men at der præcis den 1. september foretages en betaling i form af en udgift på 25 mio.kr., som falder tidligere end vi har skønnet, så vil det medføre en ultimo likviditet efter kassekreditreglen på 428 mio.kr. Omvendt hvis vi forudsætter, at der præcis den 1. september betales 25 mio.kr. mindre, end forudsat i vores nuværende skøn, så vil det føre til en ultimo likviditet efter kassekreditreglen på 445 mio.kr. Der er her tale om en begrænset effekt. Effekten af en ændring i det forudsatte skøn vil være større jo tidligere på året den uforudsete hændelse sker.
Side6/8 Bilag 1 Et tænkt eksempel I nedenstående eksempel forenkles kassekreditreglen til at løbe over 10 dage = et år, og der anvendes fiktive tal. Vi starter i år 0, hvor vi dag for dag får opbygget en likvid beholdning med en tilhørende kassekreditregel. Vi starter år 0 med en likvid beholdning på 100 mio.kr. og på 4. dagen består likviditeten efter kassekreditreglen af gennemsnittet af de første 4 dages beholdninger og på 10. dagen af gennemsnittet af de 10 dage. Ved udgangen af år 0 har vi en likvid beholdning på 130 mio.kr. og en likviditet efter kassekreditreglen på 103 mio.kr. ( Dette år 0 skal vi bare bruge for at kunne regne rigtigt i år 1.!) År 0 + = udgifter Daglige bevægelser Likvid beholdning Kassekreditreglen Dag 1 100 100 Dag 2 30 70 85 Dag 3-30 100 90 Dag 4 10 90 90 Dag 5-20 110 94 Dag 6 20 90 93 Dag 7-10 100 94 Dag 8-15 115 97 Dag 9-10 125 100 Dag 10-5 130 103 Det følgende år 1 fortsætter nu med daglige bevægelser, og den likvide beholdning og likviditet efter kassekreditreglen kan beregnes ud fra den viden, vi har fra år 0. Nu forestiller vi os, at vi kun kender Dag 1 resten af dagene er skøn (gul), jf. næste tabel for år 1. Den nye faktiske likviditet efter kassekreditregel for dag 1 beregnes som gennemsnittet af beholdningen fra dag 1 fra år 1 og dag 2-10 fra år 0. På samme måde beregnes skønnet for dag 2 ved gennemsnittet af dag 1 og 2 fra år 1 og dag 3-10 fra år 0. På den måde indgår der hele tiden de seneste 10 dage i beregningen. Da alle dagene år 1 har enten lavere udgifter eller højere indtægter end de tilsvarende dage i år 0, så vil kassekreditreglen stige dag for dag, og vi slutter efter dag 10 med en likvid beholdning på 170 mio.kr. og en likviditet efter kassekreditreglen på 143 mio.kr. Vi skønner her, at vi skal bruge 20 mio.kr. den 2. dag og heraf skal vi betale en nybygget hal til 15 mio.kr. (rød).
Side7/8 År 1 + = udgifter Kun første dag er kendt Daglige bevægelser Likvid beholdning Kassekreditreglen Dag 1 15 115 105 Dag 2 20 95 107 Dag 3-40 135 111 Dag 4 5 130 115 Dag 5-25 155 119 Dag 6 15 140 124 Dag 7-10 150 129 Dag 8-15 165 134 Dag 9-10 175 139 Dag 10 5 170 143 Vi når nu længere frem, så vi kender de første 6 dage i år 1. Det viste sig, at vi alligevel ikke fik bygget og betalt hallen på 2. dagen, men først på dag 6. Derfor er udgifterne nu faldet med 15 mio.kr. på dag 2 og steget med 15 mio.kr. på 6. dagen i forhold til beregningen ovenfor. År 1 + = udgifter De første 6 dage er kendte Daglige bevægelser Likvid beholdning Kassekreditreglen Dag 1 15 115 105 Dag 2 5 110 109 Dag 3-40 150 114 Dag 4 5 145 119 Dag 5-25 170 125 Dag 6 30 140 130 Dag 7-10 150 135 Dag 8-15 165 140 Dag 9-10 175 145 Dag 10 5 170 149 Vi bruger nu de 15 mio.kr. til hallen på 6. dagen, så vores likvide beholdning ultimo er den samme på 170 mio.kr., som da vi troede, vi skulle bruge dem på 2. dagen. Men vores beregnede likviditet efter kassekreditreglen ultimo er steget, fordi vi først har bygget hallen senere og derfor har haft de 15 mio.kr. liggende i kassebeholdningen længere.
Side8/8 Nu laver vi senere på denne kendte 6. dag en ny budgetopfølgning, hvor vi medtager, at vi nu forventer at måtte bruge 10 mio.kr. mere på busdriften, end vi ellers har regnet med. Regningen på det skal betales på 10. dagen. I forhold til ovenfor stiger udgiften på 10. dagen nu fra 5 til 15 mio.kr. (grønne felter). År 1 Budgetopf. på 6. dagen viser stigende udgift på dag 10 + = udgifter Daglige bevægelser Likvid beholdning Kassekreditreglen Dag 1 15 115 105 Dag 2 5 110 109 Dag 3-40 150 114 Dag 4 5 145 119 Dag 5-25 170 125 Dag 6 30 140 130 Dag 7-10 150 135 Dag 8-15 165 140 Dag 9-10 175 145 Dag 10 15 160 148 Med denne nye budgetopfølgning forværrer vi vores likvide ultimobeholdning med 10 mio.kr., så den nu bliver 160 mio.kr. Men vores likviditet efter kassekreditreglen er fortsat bedre med 148 mio.kr, end da vi skønnede over den dag 2, hvor den var 143 mio.kr. Vi bruger på denne måde flere penge på de 10 dage, end vi havde regnet med pga. merudgifter til busdriften, men vores likvide beholdning efter kassekreditreglen er steget, fordi udgifterne til hallen først kom senere, end vi først skønnede.