Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri
Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde med det formål at pege på en reorganisering af det politiske og administrative struktur I Danmark. January 2004: Kommissionen afslutter sit arbejde. Juni 2004: Regeringen og Dansk Folkeparti indgår en aftale om en ny struktur. Juni 2005: Aftalen stemmes igennem I Folketinget. Januar 2007: Reformen er fuldt implementeret.
Strukturreformen primære ændringer Fra 14 amter til 5 regioner. Fra 274 kommuner til 98 kommuner. Ny arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner.
Inden strukturreformen
Efter strukturreformen
Regionale opgaver Primære opgave Ansvarlig for sundhedsområdet (sygehussektor og almen praksis/sygesikringsområdet ) Ansvarlig for psykiatriområdet Men også Regional udvikling og regional vækst Infrastruktur Miljø
Politisk styring 5 Regionsråd 41 medlemmer i hvert regionsråd Direkte valgt (for en 4-årig periode)
Budgetterne finansieres via: Bloktilskud Aktivitetsbestemt finansiering Total Staten 77 % 3 % 80 % Kommunerne 20 % 20 % I alt 77 % 23 % 100 % Minus Skatteudskrivningsret
Investeringer i ny sygehusstruktur basis fakta Der investeres samlet for 41,4 mia. kr. i moderniseringen af sygehusstrukturen I Danmark. Heraf finaniserer staten 60 %, mens regionerne selv finansierer de resterende 40 %. Ved processens opstart blev der etableret et såkaldt ekspertpanel der havde til opgave at vurdere projekterne og fordele midlerne. 16 sygehusbyggeri projekter har modtaget tilsagn om finansiering.
Danish Regions
Fundament for investeringerne Alle fem regioner har vedtaget nye sygehus og/eller akutplaner i de seneste år. Hovedprincipperne herfor har været: v Færre matrikler v Samling af funktioner og akutmodtagelser v Øget kvalitet og effektivitet Den samlede omstilling af sundhedsvæsenet vil være en dynamisk proces over de næste 10-15 år.
Nye og moderniserede sygehuse skal understøtte: bedre tilrettelæggelse af patientforløb, øget patientsikkerhed (enestuer og dermed reduktion af sygehusrelaterede infektioner, materialevalg, m.v.) effektivisering af arbejdsgange via anvendelse og implementering af ny teknologi og sundhedsinnovation færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. og sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner.
Ekspertpanelets vurderingskriterier Vurderingskriterier for sygehusplanerne Samling af funktioner og specialer på færre enheder Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet Den præhospitale indsats Sammenhæng til andre regioner Vurderingskriterier for de enkelte investeringsprojekter Projektets rolle i en ny sygehusstruktur, såvel regionalt som for landet som helhed Mulige alternativer Behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomi Produktivitets- og driftsforbedringer
Tilpasning af projekternes økonomi 1 Tilpasning af det enkelte projekts dimensionering: Areal: Brutto/netto faktor (2,0 for somatik, 1,8 for psykiatri) Arealnorm for enestuer (33-35 m²) Behov: Behovsfremskrivning (reduktion af senge på 20% og stigning i ambulant aktivitet med 50% i perioden 2007-2020).
Tilpasning af projekternes økonomi 2 Generel tilpasning af arealet med 20 %: Styrkede krav til kapacitetsudnyttelse (f.eks. driftstid 245 dage/7 timer) At bygge fleksibelt frem for at bygge stort. Projektets økonomi er tilpasset følgende faste standarder: Nybyggeri af universitetshospital på barmark 29.000 kr./m² (inkl. 25 % til IT/apparatur) Øvrige nybyggeri og tilbygning 27.000 kr./m² (inkl. 20 % til IT/apparatur) Byggeri i psykiatrien 22.000 kr./m². Ombygninger reduceret med 20 %
Specifikke kriterier vedr. IT og apparatur I henhold til Regeringens ekspertpanel, skal der øremærkes en procentdel af totalrammerne for byggerierne til IT, apparatur og løst inventar. Som udgangspunkt er kriterierne følgende: 25 pct. af den samlede byggeudgift for universitetssygehusbyggerier eller barmarks/barmarkslignende projekter. 20 pct. af den samlede byggeudgift for øvrige nybyggerier og tilbygninger. For psykiatrien reserveres 3 pct. af den samlede byggeudgift. Argumentationen herfor er at sikre, at regionerne bygger fuldt funktionsdygtige og moderne sygehuse.
Udfordringer i forhold hertil:
Tak for ordet Læs mere om byggerierne på: www.godtsygehusbyggeri.dk