Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk
Det følgende skal ses i lyset af kompensations-princippet Og handicapkonventionen
Kilde: Det centrale Handicapråd Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Kompensationsprincippet er en helt afgørende brik i bestræbelsen på at skabe lige muligheder. Ideen med kompensationsprincippet er at skabe et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt.
Handicapkonventionens artikel 25 om sundhed Understreger, at personer med handicap har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand på lige fod med andre. Forpligter derfor Danmark til at give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og af samme kvalitet som alle andre - gratis eller til en overkommelig pris Institut for Menneskerettigheder noterer, at lige adgang til sundhedsforsikringer (litra e) angår retten til ikke at blive diskrimineret i adgangen til sundhedsforsikringer. Det kan være vanskeligt at få en privat sundhedsforsikring, hvis man har et handicap. Der er behov for en undersøgelse af, om helbredskrav i danske sundhedsforsikringer er diskriminerende.
Er der sociale konsekvenser samt samfundsmæssige hindringer for deltagelse i samfundslivet for personer med forskellige grader og typer af funktionsnedsættelse i forhold til en gruppe personer uden samme funktionsnedsættelse. De efterfølgende analyser er kørt på materialet fra SFIs publikation på basis af et udvalg med 19. gennemførte interview mellem 16 og 64 år. I 212 vurderer 26 pct. (godt 75. personer) af den danske befolkning i alderen 16-64 år, at de har et fysisk helbredsproblem eller handicap, og 9 pct. vurderer (godt 25. personer), at de har en psykisk funktionsnedsættelse. I alt er der 3 pct., som rapporterer en funktionsnedsættelse
P r o c e n t 35 3 25 2 15 1 5 Hvor meget har du brugt på medicin, kosttilskud og lign. indenfor det sidste år? intet helbredsproblem / handicap mindre helbredsproblem / handicap større helbredsproblem / handicap 3,5 27,2 26,54 19,18 18,18 15,76 14,74 9,33 9,41 7,97 6,88 5,86 5,98 2,35,52,21
1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Hvor meget har du brugt på medicin, kosttilskud og lign. indenfor det sidste år? intet helbredsproblem / handicap større helbredsproblem / handicap 9,67 72,98 84,81 73% har udgifter på mere end 46,44 76,84 28,26 12% har udgifter på mere end 2 62,1 12,5 mindre helbredsproblem / handicap 32,5 3,9 5 1 2 5 1. 12,87 6,89 3,48,74,22,12 15. 2.
Hvor meget har du brugt på medicin, kosttilskud og lign. indenfor det sidste år? 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 fysisk og psykisk kun fysisk kun psykisk intet helbrpr/ hand 92,39 72,98 85,85 46,45 5 1 78,24 28,27 2 6,13 12,49 28,78 3,8 5 1. 12,49 6,71 3,21,73,21,11 1,54,4 15. 2. 25.
1. Der kan være forskel i køns-og alderssammensætningen i de tre/fire grupper ligesom der kan være forskelle i erhverv mellem de erhvervsaktive. 2. I analyser af medicin er der lavet analyser, hvor der kontrolleres for disse forhold (logistiske regressionsanalyser) 3. Hovedresultater: Personer med fysiske handicaps har tre gange højere udgifter sammenlignet med personer under fys. Handicap Personer med psyk. handicaps har dobbelt så høje udgifter sammenlignet med personer uden psyk. Handicaps Kvinder har højere udgifter Udgifterne stiger med alderen
Hvor meget har du brugt på fysioterapi og lign. indenfor det sidste år? 3 intet helbredsproblem / handicap større helbredsproblem / handicap mindre helbredsproblem / handicap 25 2 15 1 5 26,64 16,47 23,91 12,77 17 % har udgifter på mere end 22,94 11,32 18,39 5 1 2 5 1. 6,42 8,94 1,3 3,42,97,46,25,4 15. 2.
Hvor meget har du brugt på fysioterapi og lign. indenfor det sidste år? 35 3 fysisk og psykisk kun fysisk kun psykisk intet helbrpr/ hand 3,44 25 26,94 25,87 2 21,3 15 1 16,48 12,78 11,33 9,43 5-5 6,43 1,3 3,49 5 1 2 5 1.,25,4,6,3 -,1 15. 2. 25.
Hvor meget har du brugt på psykologer/ samtaleterapi og lign. indenfor det sidste år? 7 6 5 4 3 2 1 fysisk og psykisk kun fysisk kun psykisk intet helbrpr/ hand -1 5 1 2 5 1. 15. 2. 25.
Hvor meget har du brugt på alternative behandlinger, fx akupunktur homøopati, osteopati, healing og lign. indenfor det sidste år? 6 5 5,52 intet helbredsproblem / handicap mindre helbredsproblem / handicap større helbredsproblem / handicap 4,89 4,78 4 3 2 1 3,93 2,7 2,21 2,6 2,17 1,3,92,41,29,8,1,12 5 1 2 5 1. 15. 2.
Hvor meget har du brugt på ernæringsterapi og andet indenfor det sidste år 25 fysisk og psykisk kun fysisk kun psykisk intet helbrpr/ hand 2 2,59 2,59 15 14,71 1 12,61 1,93 11,77 5 13 % har udgifter på mere end 7,57 6,73 5,89 3,37 2,95 1,69,1,1 5 1 2 5 1. 15. 2. -5
Kilde: SFI, 13:26 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, 213
Den relative økonomiske byrde af medicinudgifter: medicinudgifter per 1. indkomst 12 fysisk og psykisk kun fysisk kun psykisk intet helbrpr/ hand 1 8 94,22 99,69 74,2 73,65 9,2 82,7 71,49 6 4 2 73% har udgifter på mellem og 1 kr per 1. kr indkomst. mellem og 1 5,61 mellem 1 og 1 3,56 1 - under 25 17,2 25 under 5 55,91 7,86 5 under 1 33,1 3,36 1 under 2 kr medicinudgifter per 1. indkomst 12,92 4% har udgifter på mellem 5 og 1 kr per 1. kr indkomst.,73 3,89,29 2 under 5 under 1 under 5 1 93