Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 16. plads. 0 5 10 15 20 25 30 Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling
Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 15 > vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. og deler pladsen i toppen som de -lande, der bedst formår at skabe vækst og økonomisk udvikling. har vundet markedsandele på eksportmarkederne de seneste år og scorer derfor en topposition på eksportperformance. har haft en imponerende vækst i BNP det seneste år, blandt andet ansporet af en høj vækst i arbejdsproduktiviteten samt en øget eksport. rykker ned på en tredjeplads inden for vækst og udvikling. står fortsat stærkt inden for eksport af upmarket-produkter, og landet har desuden en lav inflation og en lav ledighed. Danmark ligger igen i år i midterfeltet. Selvom 2010 har budt på en positiv vækst i Danmarks BNP og en delvis indhentning af tabet i arbejdsproduktiviteten, så ligger vi stadig under gennemsnittet på begge områder. Dansk eksport faldt markant under krisen, og vi har gennem flere år tabt markedsandele på eksportmarkederne. Selvom eksporten har vist positive tendenser gennem 2010, er der stadig langt op til førkrise-niveauet.
Side 16 vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.01 18(23) Danmark * Rusland BNP-vækst, 2010 BNP-væksten varierer en del fra år til år. I modsætning til sidste år har de fleste lande oplevet en positiv BNP-vækst i 2010, om end den stadig er på et lavt niveau for en række af landene, herunder Danmark. er det -land som har oplevet den største vækst sidste år, efterfulgt af og. Danmark forbedrer sin relative placering i år med fem pladser og lander på en 18. plads. Vi ligger dog stadig under gennemsnittet i og har ikke udsigt til at forbedre vores vækst markant i de næste mange år. De såkaldte BRIK-lande (, Rusland, og ) har alle høj vækst. ligger helt i top med en vækst på over 10 procent. Alle fire lande ligger over -gennemsnittet. *, Economic Outlook nr. 88. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde Consensus Economics -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 Pct. > 1.02 Arbejdsproduktivitet, 2010 12(12) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt lønniveau., og topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives de store indtægter fra olie og afspejler derfor i mindre grad den reelle arbejdsproduktivitet. Danmark bevarer sin plads som nummer 12. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 80 USD pr. time (PPP)
Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 17 > > 1.03 Vækst i arbejdsproduktivitet, 2006-2010 (gns.) 31( 28) Danmark Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første plader og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten de seneste fem år. Danmark har i årene 2007-2009 haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket resulterer i, at vores gennemsnit over de sidste fem år ligger lige over nul. Udviklingen er dog vendt det seneste år, hvor Danmark endelig har oplevet fremgang i arbejdsproduktiviteten. Dog hører vi stadig til i bunden af -landene på dette felt. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2011-1 0 1 2 3 4 5 Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent > 1.04 25(15) Danmark Eksportvækst, 2006-2010 (gns.) Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er ved at blive genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark ryger ned på en 25. plads i år, hvilket er en tilbagegang på ti pladser. Danmark taber markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har på bagkant af krisen svært ved at generobre det tabte. udmærker sig ved at have den højeste vækst i eksporten og også ligger markant over -gennemsnittet. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 Gns. årlig realvækst i eksporten i procent
Side 18 vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.05 Eksportperformance, 2006-2010 (gns.) 22(19) Danmark Rusland Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. er som nyt -land topscorer i år med en eksport, der i perioden 2006-2010 har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark rykker i år ned på en 22. plads. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller og sig ud. De to lande har gennem de sidste år vundet pæne markedsandele. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Eksportindeks divideret med markedsindeks > 1.06 Upmarket-eksport til EU15, 2005-2009 (gns.) 8(6) Danmark Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept, er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 85 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er danske virksomheder ofte nødt til at satse på upmarketprodukter. Danmark ryger i år to pladser ned på en ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. I Danmark er det i gennemsnit knap 48 procent af den danske vareeksport til EU15, der er upmarket-produkter. Den danske upmarket-andel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarket-produkter defineres som vareeksport, der opnår en pris mindst 15 procent højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Pct. af samlet vareeksport til EU15
Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 19 > > 1.07 Offentlig gæld som andel af BNP, 2010 6(7) Danmark Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til, at en maksimal grænse for gælden (opgjort ved bruttogælden) indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i 2010 opbygget en gæld på 0,3 procent af BNP. Det rækker til en plads som nummer seks. har dog oparbejdet en højere gæld end Danmark sidste år, hvilket betyder, at vi forbedrer vores relative placering med en enkelt plads. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88-160 -120-80 -40 0 40 80 120 Pct. af BNP > 1.08 * * * * * 13(10) Danmark * * * * * * * * * * * * * Rusland* Årlig inflation, 2006-2010 (gns.) Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på 0,01 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation i sig selv ikke er ønskværdigt. I Danmark er den gennemsnitlige inflation på 2,13 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet i, men over Eurozones gennemsnit. Danmark rykker ned på en 13. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger over -gennemsnittet. * Data er fra 2005-2009 Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0 2 4 6 8 10 12 Pct.
Side 20 vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.09 Ledighed, 2010 12( ) Danmark En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark ligger med en 12. plads placeret solidt i -midterfeltet. For blot få år siden lå Danmark i den bedre ende. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste faktorer for den historisk lave danske ledighed i starten af 2008. Det har samtidig betydet, at den danske ledighed har gennemgået en periode med kraftige stigninger under krisen. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010. Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, som ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således også studerende på SU og efterlønsmodtagere. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af 2010. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0 5 10 15 20 Pct.