Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer og hold har for elevernes motivation og for deres udbytte af undervisningen. Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Det tidligere formandskab for Skolerådet satte fokus på skolernes organisering af udskolingen i beretningen for 2011 ved at anbefale skolerne at igangsætte systematiske forsøg med udskolingslinjer og andre nye organiseringsformer. 1 Med folkeskolereformen fra 2014 er der åbnet op for en længere skoledag, en øget grad af samarbejde med foreninger i skolernes lokalområde og en fremrykning af valgfagene til 7. klasse, hvilket samlet set skal være med til at understøtte skolernes arbejde med at organisere udskolingen på nye måder. Dette kan desuden give skolerne mulighed for at arbejde fokuseret med overgange til ungdoms- og erhvervsuddannelser i organiseringen af udskolingen. Med denne undersøgelse belyses udbredelsen af nye organiseringer af udskolingen i form af linjer og holddannelse, samt hvilke erfaringer skolerne har gjort sig med hensyn til at øge elevernes motivation for og udbytte af undervisningen. Dato 17.02.2015 Ref 1/6 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er todelt. Den skal afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Den skal give viden om, hvilke erfaringer skolerne har gjort sig i deres bestræbelser på at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen gennem brug af linjer og holddannelse. I det følgende vil vi udfolde og afgrænse undersøgelsens genstandsfelt. 1 Formandskabets beretning, 2011, s.127. Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 E eva@eva.dk F 35 55 10 11 H www.eva.dk
Undersøgelsen baggrund Undersøgelsen fokuserer både på anvendelsen af linjer og holddannelse i udskolingen. Linjer forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne ud fra faglige fokusområder eller ud fra elevernes særlige kompetencer, der varer mindst et skoleår. Arbejdet med linjer kan omfatte alle eller blot en del af eleverne i udskolingen. Nogle skoler har valgt kun at udbyde én linje, som nogle særlige elever kan vælge, typisk en talentlinje. Der er fx tale om Team Danmark-idrætslinjer eller linjer med flere faglige udfordringer for elever, der har let ved at lære. Andre skoler vælger en mere omfattende model med flere linjer, som er dannet ud fra faglige fokusområder, og som eleverne vælger sig ind på. Nogle skoler vælger i den forbindelse at organisere nye stamklasser ved indgangen til udskolingen, så eleverne kommer i stamklasse med dem, de går på linje med. Andre skoler vælger en model, hvor eleverne har nogle fag sammen med linjeholdene og nogle fag i stamklasserne. Undersøgelsen fokuserer også på brugen af holddannelse. Holddannelse forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne, som varer mindre end et skoleår. I undersøgelsen sættes der fokus på de skoler, hvor arbejdet med hold anvendes hyppigt og som en bevidst strategi for at øge elevernes motivation og faglige udbytte i udskolingen. Anvendelsen af linjer bygger på en antagelse om, at eleverne bliver mere motiverede for læring, når de selv kan vælge at arbejde med et særligt fagligt fokusområde. Forskning peger imidlertid på, at nogle unge kan have vanskeligt ved at træffe dette valg. 2 EVA s undersøgelse Høje forventninger til alle elever (2013) viser desuden, der en fare for, at det, der i udgangspunktet er tilrettelagt og tænkt som en inddeling af elever efter faglige interesser, risikerer at medføre en de facto-niveaudeling af eleverne. Denne bekymring deler Per Fibæk Laursen. Han peger i et interview i Folkeskolen nr. 18 (2012) på en risiko for at linjer i praksis medfører en faglig niveaudeling og en social sortering af eleverne i udskolingen. 2/6 Undersøgelsen vil på denne baggrund have et særskilt fokus på, hvilken udfordringer der kan være forbundet med anvendelsen af linjer i udskolingen. Undersøgelsens design og metode EVA vil først gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen følger dernæst en kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers erfaringer med at arbejde med linjer og hold i udskolingen. Indledningsvis foretages et kvalitativt forstudie, som skal være med til at kvalificere gennemførelsen af hhv. spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative undersøgelse af skolernes arbejde. Nedenfor er undersøgelsens design og metode beskrevet nærmere. 2 Katznelson m.fl. i Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur, 2009, s. 43.
Kvalitativt forstudie Undersøgelsen indledes med et kvalitativt forstudie, der skal give indblik i forskellige organiseringer af udskolingen. Som led i forstudiet vil vi orientere os i eksisterende motivationsforskning om sammenhænge mellem elevers interesser, foretrukne arbejdsformer, motivation og udbytte af undervisningen. 3 Desuden vil vi orientere os i evalueringer af nye organiseringer af udskolingen samt kontakte skoler og kommuner med erfaringer på dette område. Det er afgørende for den samlede undersøgelse, at forundersøgelsen giver tilstrækkelig viden til at kunne differentiere mellem forskellige organiseringer af udskolingen. Derfor inddrages nøglepersoner med viden om udskoling i forundersøgelsen, herunder fx forskere, skoleledere og lærere. Forstudiet skal dermed kvalificere spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere. Den indsamlede viden om de organiseringer, der anvendes på skoler og i kommuner, og de forståelser af sammenhænge mellem nye organiseringer af udskolingen og øget motivation, som fremgår af forskningslitteratur og evalueringer, skal bidrage til at udvikle et relevant spørgeskema. Ekspertgruppe Til undersøgelsen knyttes en ekspertgruppe bestående af tre eksperter med viden om skolers arbejde med at organisere udskolingen. Ekspertgruppen vil blive sammensat, så den rummer både forskere og praktikere, og den vil for at sikre et internationalt perspektiv rumme mindst en repræsentant fra et af de øvrige nordiske lande. Projektgruppen vil afholde tre møder med ekspertgruppen, så eksperterne kan give input til og sparring i forbindelse med udviklingen af spørgeguider og spørgeskema samt udkast til rapport. 3/6 Kvantitativ afdækning af skolers organisering af udskolingen (og udvælgelse af cases) Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (totalundersøgelse). Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne udvikles på baggrund af det kvalitative forstudie og skal være med til at afdække hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Spørgeskemaet vil blive udsendt til alle folkeskoler (eksklusive specialskoler) og vil afhængigt af resultaterne af forundersøgelsen og de typer af organiseringer, undersøgelsen viser bl.a. afdække: Intentioner bag organisering af udskolingen Udbredelse og omfang af arbejdet med linjer i udskolingen Typer af linjer Elevernes valg af linjer 3 Jf. forskningsoversigt i Nordahl m.fl., Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefagligt læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold. Hamar/Aalborg, 2010, s. 31-33.
Udfordringer i arbejdet med linjer Udbyttet af arbejdet med linjer Skolernes begrundelse for at fravælge en linjeopdelt udskoling Udbredelse og omfang af arbejdet med hold i udskolingen Typer af hold Udbyttet af arbejdet med hold Eksterne samarbejdspartnere i udskolingen Analysen af de kvantitative data skal sætte EVA i stand til at identificere og udvælge tre-fire cases/skoler til undersøgelsens kvalitative del. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers arbejde med opdelt udskoling På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udvælges tre-fire skoler med henblik på at gennemføre et kvalitativt studie af skolernes arbejde med at organisere udskolingen. Skolerne udvælges på baggrund af forundersøgelsen og de kvantitative data. Skolerne skal samlet set repræsentere forskellige typer af organiseringer af udskolingen. De skal have arbejdet med den valgte organisering i mindst to år, og endelig skal de udvalgte caseskoler være placeret geografisk spredt samt have et varieret elevgrundlag (med hensyn til etnicitet og socioøkonomisk baggrund). Casestudiet giver mulighed for at opnå grundig viden om det enkelte tiltag, herunder hvilke idéer og antagelser der ligger bag tiltaget, og hvordan det fungerer i praksis. Herudover afdækkes, hvordan man på de enkelte skoler forstår motivationsbegrebet, og hvordan man konkret mener, at den konkrete organisering bidrager til øget motivation og øget udbytte for eleverne. Hensigten med casestudiet er at give konkrete eksempler på praksis, som andre skoler kan lade sig inspirere af. 4/6 I forbindelse med casestudiet vil der blive gennemført interview med hhv.: Skolechefer (i det omfang det er relevant for den konkrete case) Skoleledere/pædagogiske ledere Lærere Elever Forældre. Telefoninterview med skolechefer Skolechefen vil blive inddraget, i det omfang det vurderes at være relevant for den konkrete case. Hvis forvaltningen har udarbejdet en projektbeskrivelse eller andet skriftligt materiale, vil EVA få dette tilsendt forud for interviewet, således at det kan indgå i forberedelsen af interviewet. Under interviewet med skolechefen vil der blive fokuseret på følgende forhold: Sammenhænge mellem det konkrete tiltag og den kommunale strategi på uddannelsesområdet Kommunens bidrag til at understøtte det konkrete tiltag, fx økonomisk Kommunens evt. evaluering af og opsamling på resultaterne af de konkrete tiltag. Interview med skoleledere/pædagogiske ledere
I casestudiet skal det konkrete tiltag analyseres i den lokale kontekst. Er der fx nogle særlige vilkår på skolen, der gør det muligt, aktuelt eller relevant at iværksætte det konkrete tiltag? På hver skole gennemføres et interview med de relevante personer i skolens ledelsesteam. Interviewet har en varighed på ca. 60 minutter. Interviewet skal være med til at afdække skolelederens rolle i det konkrete tiltag. Under interviewet med lederne vil der være fokus på følgende: Tiltagets varighed Tiltagets forankring i kommunen, på skolen eller i en enkelt klasse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Udfordringer ved tiltaget Gruppeinterview med lærere På hver skole gennemføres fire interview med lærere i mindre grupper på tre-fire personer. Interviewene har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med lærerinterviewene er at komme tættere på det konkrete tiltag og de overvejelser, der ligger bag tiltaget, samt at udfolde lærernes refleksioner over undervisningens form, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse. Interviewene vil dermed være med til at afdække, hvorvidt lærerne oplever særlige udfordringer eller vanskeligheder ved gennemførelsen af tiltagene, og om der er særlige vilkår eller forhold, som muliggør tiltagene. Ligeledes vil der under interviewet være fokus på, hvilken betydning lærerne oplever, at tiltagene har for eleverne. Der gennemføres fire interview for dermed at få mulighed for at belyse variation og forskellige erfaringer i de forskellige klasser eller på de forskellige linjer. 5/6 Forud for interviewene vil EVA bede om at få tilsendt relevante årsplaner eller lignende. Derved kan EVA orientere sig om de konkrete tiltag og om de aktiviteter, som er planlagt for året. Dette vil være væsentlig viden i forbindelse med forberedelsen forud for interviewene. Under interviewene med lærerne vil der således være fokus på følgende: Tiltagets konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse Udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Gruppeinterview med elever i udskolingen På hver skole gennemføres fire interview med elever. Interviewene gennemføres i grupper med tre-fire elever. Interviewene har en varighed på 30-45 minutter. Elevinterviewene spiller en vigtig rolle i undersøgelsen, da vi herigennem får indblik i, hvad elever oplever som motiverende, og hvordan de konkrete tiltag har indflydelse på elevernes motivation og deres udbytte af undervisningen. Formålet med elevinterviewene er at udfolde og nuancere forskellige elevers oplevelser og vurderinger af de konkrete tiltag. EVA vil bede skolerne om at sikre, at der i gruppeinterviewene indgår både elever, som har stor motivation for undervisningen, og elever, som er mindre motiverede og interesserede.
Det giver mulighed for at få forskellige typer af elevperspektiver på, fx hvordan valgsituationen i forbindelse med linjeopdelt undervisning opleves. Gruppeinterview med forældre til elever i udskolingen Der gennemføres et gruppeinterview på hver skole med seks-otte forældre. Interviewet har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med interviewene er for det første at få indblik i, hvilken rolle og betydning forældrene har i forbindelse med elevernes eventuelle valg af linje eller hold i udskolingen. For det andet har interviewene til formål at få forældrenes perspektiver på, hvilken betydning skolens organisering af udskolingen har for deres børns motivation og udbytte af undervisningen. Formidling EVA udarbejder to delrapporter. Den første rapport indeholder analysen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse om skolernes arbejde med at organisere udskolingen i linjer og hold. Den anden rapport indeholder analysen af de fire udvalgte skolers arbejde og inddrager evt. udvalgte resultater fra den kvantitative kortlægning, hvis det i forbindelse med afrapporteringen viser sig at være relevant. Den første rapport udgives elektronisk, mens den anden rapport bliver trykt og udsendes til skoler og kommuner. Den afsluttende og trykte rapport skal kunne inspirere kommuner og skoler til udvikling af praksis på dette område. 6/6