Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1
Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor i Grønland så stor At argumentere for at begrænse den markant Bagvedliggende ræsonnementer: Ethvert samfund bør have til formål at sikre sin egen eksistens! En kraftig reduktion af den offentlige sektor kan være med til at skabe en mere selvbærende økonomi i Grønland
G-50 og G-60 planerne G-50 markant brud med kolonitidens isolationspolitik afskaffelse af monopolhandelen det offentliges kraftige modernisering af infrastrukturen og spec. oprettelse af mulighed for lavt forrentede statslige lån til anskaffelse af boliger og erhvervsfartøjer (bsu og esu) forventning om modernisering af fiskeriet og fiskeindustrien anført af dansk erhvervsliv G-60 yderligere udbygning af infrastrukturen større statsligt engagement i fiskeriet og i fiskeindustrien samt koncentration af befolkningen, primært i 4 såkaldte åbentvandsbyer (Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut)
Balancen mellem det private og det offentlige det beboede områdes geografiske udstrækning landets geografiske placering de klimatiske forhold erhvervsgrundlag og -muligheder befolkningens bosætningsmønster landets befolkningsunderlag befolkningens uddannelsesniveau Balancepunktet? - Konkret vurdering for hver sektor Specifikationsgraden bør afhænge af vigtigheden af samfundets interesser Udgør ofte et problem, ikke blot for det og offentlige og private, men også for politikere
Produkt og indkomst BNP, bruttonationalprodukt Disponibel BNI, disponibel bruttonationalindkomst Forskel: erhvervsindkomster og overførsler udefra Størrelsesordener (2014): BNP Disponibel nationalindkomst 14 mia. kr. 19 mia. kr. Jakob Janussen og Lars Lund 5
Offentligt forbrug Lægger beslag på ressourcer Rest af disponibel nationalindkomst Privat forbrug Investering (forudsat ligevægt på betalingsbalancen: import = eksport + tilskud udefra) Jakob Janussen og Lars Lund 6
Offentlige udgifter Offentligt forbrug Overførsler Offentlige investeringer Udlån (for den samlede offentlige sektor) Jakob Janussen og Lars Lund 7
Knaphed (Glem investeringer) Hvorfor særlig interesse for off. forbrug? Det konkurrerer med privat forbrug Større offentligt forbrug svarer til mindre privat forbrug (og højere skatter) Overførsler konkurrerer ikke med privat forbrug Jakob Janussen og Lars Lund 8
Privat forbrug som % af disponibel nationalindkomst Område Procent Grønland 34 Danmark 48 Tyskland 55 Euro området 56 USA 68 OECD 62 Jakob Janussen og Lars Lund 9
Privat forbrug divideret med offentligt forbrug Område Forhold Grønland 0,86 Danmark 1,81 Tyskland 2,82 Kolossale forskelle: Privat forbrug mindre end offentligt forbrug i Grønland Næsten to gange så stort i Danmark Næsten tre gange så stort i Tyskland Jakob Janussen og Lars Lund 10
Offentligt forbrug på funktioner. % af disponibel nationalindkomst Funktioner Grønland Grønland minus DK 1. Generelle offentlige tjenester 5.8 3.4 2. Forsvar 0.6-0.4 3. Offentlig orden og sikkerhed 3.7 2.8 4. Erhvervstilknyttede aktiviteter 2.7 1.3 5. Miljøbeskyttelse 0.7 0.4 6. Boliger og offentlige faciliteter 0.9 0.9 7. Sundhedsvæsen 7.4-0.5 8. Fritid, kultur og religion 1.3 0.1 9. Undervisning 8.7 3.8 10. Social beskyttelse 8.0 1.1 I alt 39.9 12.8 Jakob Janussen og Lars Lund 11
Tre tunge funktioner Generelle tjenester Mere end dobbelt så dyrt Orden og sikkerhed Fire gange så dyrt (Danmark betaler) Undervisning Næsten dobbelt så dyrt Jakob Janussen og Lars Lund 12
Generelle tjenester, besparelser? En besparelse på alle områder med 5 % om året Et landsting på 21 medlemmer Halvt så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer (plus ½) Langt mindre brug af tilkaldt arbejdskraft Foreløbigt sigte på reduktion af personalet (offentligt ansatte) med en tredjedel Mindre, eventuelt ophør med, servicering af en del bygder Jakob Janussen og Lars Lund 13
Undervisning, skolen 690 mio. kr., kommunernes udgift til folkeskolen. Hertil diverse poster 82 mio. kr. Folkeskolen koster 1,62 % af udgift i DK Dyrt i sig selv, og dobbelt dyrt fordi resultatet for det meste er dårligt Jakob Janussen og Lars Lund 14
Folkeskolen (2) Små steder, små klasser, men alligevel ikke politisk fasthed bag målene, ikke personalemæssig disciplin i udførelsen, ikke fasthed i kontakten fra skole til hjem [Viser] at penge ikke i sig selv køber kvalitet en mere frugtbar dialog med lærernes faglige organisation IMAK er nødvendig Jakob Janussen og Lars Lund 15
Erhvervsuddannelserne Koster 400 mio. kr. eller 1,5 % af DK- udgift Igen smådrift, men også for lavt niveau ved start som fører til for stort frafald Jakob Janussen og Lars Lund 16
Reale ydelser efter trangskriterier Meget dyrt, tæt ved 1,5 mia. kr. Grønland G i forhold til DK Udgiftstype Mio. kr. Procent Sygdom og invaliditet 342 1,3 Alderdom 321 1,9 Familie og børn 774 1,4 Princippet må være at det offentlige kun træder til i det omfang en person eller en familie er ude af stand til at forsørger sig selv. Overholdes det? Jakob Janussen og Lars Lund 17
Sundhedsvæsen Samme niveau som Danmark, men Pct. af befolkning over Grønland Danmark 60 år 14 25 80 år 1 5 en del af dødens gab Jakob Janussen og Lars Lund 18
Andre funktioner Erhvervstilknyttede aktiviteter Råstoffer mv: ingen løbende værdiskabelse, derfor omtanke ekstra påkrævet. Aluminium!? Miljøbeskyttelse Relativt dyrere end i Danmark - Hvorfor? Boliger og offentlige faciliteter Tung historisk arv. Danmark: offentlige helt ude Jakob Janussen og Lars Lund 19
Normaliseringsregnestykke Danmark: de grønlandske funktioner (dvs. uden militær og justitsvæsen) koster i forbrug 25 % af den disponible nationalindkomst Med det niveau skulle funktionerne kun koste 4,7 mia. kr. i Grønland, og ikke 6,6 mia. kr. Krævet relativ besparelse: 30 pct. Jakob Janussen og Lars Lund 20
Selvbærende økonomi? På kort sigt: nej! Realistiske muligheder på længere sigt: Lavere offentligt forbrug Beskæring af overførsler Bedre konkurrenceevne lavere produktionsomkostninger Lavere skat Jakob Janussen og Lars Lund 21
Alternativet? Status quo! Jakob Janussen og Lars Lund 22