FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedspolitik

Forebyggelse - ifølge danskerne

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød


Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? 2010

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

NOTAT. Allerød Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Forebyggelse - ifølge danskerne

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Odder Kommunes sundhedspolitik

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Fakta om druknedødsfald i Danmark

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Odder Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Notat vedr. KRAM-profilen

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Befolkning i Slagelse Kommune

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Fakta om hjertestop i Danmark

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Selvvurderet helbred et spørgeskema

9. klasses-undersøgelse

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

LAMINAT på 2 A4 sider

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Advertisement
Transkript:

FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende er samlet en række af de mest centrale konklusioner om danskernes holdninger til og forståelse af forebyggelse. Undersøgelsen er en opfølgning på og udvikling af en tidligere undersøgelse gennemført i 2007. Danskerne bakker op om forebyggelse Danskerne bakker generelt op om at styrke forebyggelsesindsatsen. Det, der skaber uenighed er ikke, om der skal fokuseres yderligere på forebyggelse, men hvordan indsatsen skal se ud. Sammenlignet med andre langsigtede investeringer som forskning, anlægsinvesteringer og CO2- reduktion, ligger sundhedsfremme helt oppe på en andenplads på danskernes ønskeliste. 1

Danskerne straffer ikke politikere, der går længere end oplysningskampagner tværtimod Danskernes holdning til regulering af fx rygning og solarier peger i retning af, at handling flytter holdninger. Færre end 15 pct. er tilhængere af at lempe de nuværende regler, og knap syv ud at ti er direkte modstandere af at lempe reglerne omkring fx rygning, aldersgrænser og reklamer. 2

Fagfolk må gerne blande sig ikke kun lægen! Når det offentlige får et menneskeligt ansigt på, er danskerne meget villige til at modtage hjælp og vejledning til det sunde liv både fra sundhedsfagligt personale og personalegrupper uden en sundhedsfaglig baggrund. Mere en ni ud af ti danskere bakker op om, at den praktiserende læge opfordrer patienter til at ændre vaner. Otte ud af ti bakker op om, at folkeskolelærere taler med børnenes forældre om sundhedsvaner. Danskerne tager medansvar for deres nærmestes sundhed Knap syv ud at ti svarer ja til, at de vil opfordre et nært familiemedlem med usunde madvaner til at spise sundere. Godt halvdelen siger det samme i forhold til en nær ven, mens tallet er nede på 31 pct. for kolleger. 3

Vi vil gerne leve sundere alkohol er undtagelsen Danskerne vil på de fleste områder gerne leve sundere, end de gør i dag. Alkohol skiller sig imidlertid ud. Mange mener ikke, det er relevant eller ønsker ikke at nedsætte deres alkoholforbrug. Det til trods for, at knap hver fjerde dansker over 15 år drikker mere, end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (7 og 14 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd). Kun cirka tre ud af ti bakker op om alkoholreducerende tiltag. Til sammenligning bakker næsten halvdelen af danskerne op om forslag, som skal få os til at spise sundere. 4

Politikerne kan tage hele værktøjskassen i brug Danskerne bakker op om mange former for forebyggelsestiltag både forbud, afgiftsændringer, reguleringer og flere sundhedsfremmende tilbud. Danskerne tror især på forbud og reguleringer målrettet børn og unge Der er især stor opbakning til forbud og tvungen adfærdsændring målrettet børn. Fx mener knap 60 pct., at det er en god idé at tvinge skolebørn ud i frikvartererne. 5

Danskerne har ikke fået øjnene op for effekten af brede strukturelle tiltag Strukturelle forslag, som rammer bredere og mere indirekte, fx sportshaller, cykelstier og grønne områder, er mindre virkningsfulde i danskernes øjne. Når danskerne bliver bedt om at vurdere tiltag, der fx begrænser tilgængeligheden af usund mad eller fremmer bevægelse, er der hverken den store opbakning eller den store modvilje. Fakta om danskernes sundhedstilstand Danskernes gennemsnitlige levetid er væsentlig kortere sammenlignet med vores nordiske naboer. 6

Kost: 13 pct. af den voksne befolkning har et usundt kostmønster (flere mænd end kvinder) Rygning: Stadig færre danskere ryger, og særligt færre unge ryger. I 2011 røg 18 pct. af danskere over 15 år dagligt, og 6 pct. røg jævnligt. Alkohol: Ca. 10 pct. af danskerne drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (14 og 21 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd). Næsten hver fjerde voksen dansker overskrider lavrisikogrænsen (7 og 14 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd). Og ca. 140.000 danskere er alkoholafhængige. Motion: Kun 28 pct. af den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i fritiden (flere mænd end kvinder). WHO skønner, at mere end 70 pct. af sygdomsbyrden i verden er relateret til kroniske livsstilssygdomme. Antallet af personer med kronisk sygdom er stigende. I 2010 angav 33 pct. af den danske befolkning af have en langvarig sygdom. Fakta om rapporten Forebyggelse ifølge danskerne er udarbejdet af TrygFonden og Mandag Morgen på baggrund af en internetundersøgelse gennemført i oktober 2011 i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt 2.200 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år. Som led i udviklingen af spørgeskemaet er der gennemført en række ekspertinterviews foruden gennemgang af relevant litteratur og forskning på området. Undersøgelsen er en opfølgning på en tidligere gennemført undersøgelse fra 2007, som ligger bag rapporten Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne, der udkom i 2008. Den nye undersøgelse gentager en del af de oprindelige spørgsmål og supplerer med helt nye. Det er hensigten at gentage målingen fremadrettet med nogle års mellemrum. Om Mandag Morgen Mandag Morgen arbejder for at styrke vækst og velfærd i Danmark og har gjort det gennem mere end 20 år. Mandag Morgen afdækker Danmarks største problemer og tager initiativer, der viser vejen til nye løsninger. Det sker altid i tæt samarbejde med partnere, som kan være offentlige, private, frivillige eller faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Arbejdet kan for eksempel tage form af en analyse, et netværk eller en event. Fælles for Mandag Morgens projekter er, at de stilles til rådighed for alle, der vil arbejde for velfærd, der virker. Læs mere på mm.dk Om TrygFonden TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark. TrygFonden er initiativtager til en lang række almennyttige projekter, der handler om at forbedre danskernes sikkerhed, sundhed og trivsel. På området for sundhedsfremme og forebyggelse har TrygFonden i mange år arbejdet på at igangsætte og støtte forskning og aktiviteter, der kan forbedre folkesundheden, bl.a. KRAM-undersøgelsen. TrygFondens projekter udvikles på et veldokumenteret grundlag og gennemføres i samarbejde med førende eksperter og organisationer på de områder, som projekterne omhandler. Læs mere på trygfonden.dk Den fulde rapport kan downloades på trygfonden.dk og mm.dk den 19. april 2012 efter kl. 17. 7