1
nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2
Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med eksempel OPI en ny og fremtidig samarbejdsform om udvikling. Erfaringer Anbefalinger for fremtiden. 3
Nye Samarbejdsformer Folketinget igangsatte PROJEKT HUS i 1990, for at effektivisere byggeriet. Byggebranchen deltog meget aktivt i Projekt Hus 10 delrapporter var resultatet 4
Nye Samarbejdsformer Anbefalingerne var bl. a: Nye samarbejdsformer Stærkere og bedre bygherrer Bygherreforeningen. Industrialisering Flyt produktionen ind på fabrikker. Bedre projektorganisering Bedre og mere værdibaseret planlægning. Totaløkonomi Skal indføres 5
Samarbejdsformer Totalentreprise med klassisk udbud af både anlæg og drift Partnering og servicepartnereskab Offentlig- privat selskab ( kan være incl. finansiering ) Samlet Udbud af både anlæg og drift (OPS) Offentlig Privat Partnereskab (OPP) 6
Formål med de nye samarbejdsformer Effektivitet og kvalitet i byggeriet. Hensyn til slutbrugerne, krav til funktion og komfort. Mest mulig byggeri for pengene. Totaløkonomisk vurdering. Tilgodese arkitektur og tilgængelighed. 7
Krav til et OPP projekt Den private del af finansieringen skal være substantiel Finansiering, design, etablering og drift skal være koblet i samlet udbud. Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part. Der skal foretages en systematisk vurdering af, om en konkret byggeopgave med fordel kan gennemføres som et OPP. 8
Fællestræk for et OPP Samlet udbud Fokus på totaløkonomien Privat finansiering En samlet leverandør Udbud, er typisk store projekter Output orientering, funktionskrav. Fordeling af risiko. Incitamentsstyring. Off. Privat samarbejde om fælles motivationer Fælles fora Privat-privat samarbejde, fælles klare mål. Fast betaling i driftsperioden Alternative forretningsmuligheder 9
OPP? 7- gode spørgsmål Berettiger projektets størrelse til en OPP vurdering Kan den private parts ydelser beskrives præsist så ydelserne kan måles. Er der sikkerhedshensyn at tage. Er der potentielle leverandører Muliggøre behovet for fleksibilitet en OPP løsning Vil en OPP løsning være praktiske mulig. Samlet vurdering : Er en systematisk OPP- vurdering relevant. 10
Organisering OP FIN ENT FM SER 11
UDBUD Begrænset udbud Udbud efter forhandling Koncessionsaftale Konkurrencepræget dialog, fra 2004 12
Udbud Økonomisk mest fordelagtig tilbud 13
OPP kendetegn Indhold: Anlæg, vedligeholdelse, drift og finansiering Styringsfilosofi: Totaløkonomi, deling af risici og økonomisk incitamentsstruktur. Udbud: Fokus på funktions og outputkrav. ( konkurrencepræget dialog). Mål: En totaløkonomisk fornuftig løsning. Kontraktlængde: Typisk 30 år. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling, totaløkonomi og risikodeling samt på finansiering. 14
OPP fordele Bedre totaløkonomi. Bedre risikodeling. Sikre fast vedligeholdelsesniveau. Privat finansiering og ejerskab. Fremmer innovation og nytænkning. Mulighed for at samtænke offentlige og private opgaver i nye innovative løsninger. 15
OPP ulemper Lang kontrakt. Moms skal afklares. Deponeringspligt. Komplekse kontrakter Høje transaktionsomkostninger. Vanskeligt at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer. Især for driften på lang sigt. 16
RIGSARKIV et eksempel Udbud for nyt Rigsarkiv I København på ca 500-600 mio DDK i OPP i 2006/07. Kontraktperiode over 30 år. Konkurrencepræget dialog. 5 deltagere 17
Rigsarkiv - erfaringer Meget høje tilbudsomkostninger. Meget lang tilbudsfase. For stramme og for eksakte kravspecifikationer. For lidt innovation. Mere frihed til at optimere den daglige drift. Den private finansiering er dyrere end den offentlige. Risikodelingen var ikke optimal. Moms og skat drillede. 18
Rigsarkiv anbefalinger. En faseopdelt tilbudsfase. Man skal ikke starte ved tegnebordet, det giver for lidt innovation. Forretningsplanen først. 19
Samlet udbud - OPS Indhold: Sammentænkning af anlæg, vedligeholdelse og drift Styringsfilosofi: En totaløkonomisk betragtning om at godt byggeri giver billigere vedligehold og drift. Udbud: Begrænset udbud og det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Mål: Totaløkonomisk god løsning. Kontraktlængde: Typisk 15 år. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde samt totaløkonomi og risikodeling. 20
Fordele - OPS Bedre totaløkonomi og mere fokus på totaløkonomi end i OPP, hvor finansieringen fylder rigtig meget. I et konsortium med fælles hæftelse får man 15 års ansvar Fremmer nytænkningen omkring entreprenør/serviceleverandør. Større brugertilfredshed og øget vidensdeling mellem brugere, entreprenører, serviceleverandører og kommunen tidligt i processen. 21
Ulemper - OPS Markedet er endnu ikke udviklet i husbygningsopgaver. Stadig svært at lave outputorienterede kravspecifikationer og der også invitere til nytænkning. Kommunen binder sig i 15 år og giver ikke mulighed for politisk justering 22
OPS - eksempel Gribskov kommune. Daginstitution til 120 børn og 22 handicapboliger. Kuben blev valgt fordi man havde drift og vedligeholdelseskompetencerne Rigtig totaløkonomi: Bedre vinduer Fælles faciliteter Større stuer og mindre soveværelser 23
OPI Innovationspartnerskaber Om nytænkning af offentlige løsninger 24
OPI Effektivisering af offentlige processer. Bedre offentlig service. Øget arbejdsglæde og forbedret innovationskultur. Øget erhvervsmæssig værdi for de involverede private virksomheder. 25
OPI - kendetegn Gensidig tillid og risikovillighed Ildsjæle på tværs af kompetencer og sektorer Åben dialog og kommunikation Adskillelse af innovation fra drift. Ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorer. 26
OPI - barrierer Der er mange barrierer Økonomisk støtte Manglende viden om OPI og om modeller 27
Anbefalinger for OPI Udbudsproblematik skal løses. Økonomifokus. Uddannelse. Netværk vidensdeling. 28
Erfaringerne med de få OPP projekter i Danmark. Danmark er et lille marked. Kun få projekter er i pipeline. Erfaringer - og kompetenceopbygning tager tid. Er mere teori end praksis og folk flytter væk fra OPP branchen. Uklarheder om moms og skat forhindre finansieringen af OPP projekter. Kun få bygherre kan se fordelene ved OPP. OPP er ikke tilstrækkeligt beskrevet og defineret. Tilbudsfasen er alt for kostbar og afholder mange fra at deltage. Bygherrens manglende entydige organisering i OPP projekter er en mangelvare. 29
Anbefalinger for OPP i fremtiden. Der må udvikles en offentlig tilgængelig pipeline af mulige OPP projekter OPP må defineres og med gode eksempler fra udlandet. Mindre omfattende udbudsmateriale for at tiltrække flere bydende. En kortere tilbudsfase, med faseskift og udskilning undervejs. Bygherrerne skal overveje at betale en større del af tilbudsomkostningerne. TAK 30