Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kirkeskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kirkeskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-384-9 Foto: kühnel a:s

Indhold Forord 5 1 Indledning 7 1.1 Evalueringens formål 7 1.2 Organisering af evalueringen 8 1.3 Dokumentation og metode 9 1.4 Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen 13 2.1 Kvalitetsarbejde 13 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger 14 2.3 Anbefalinger og opfølgning 16 3 Kirkeskolen 17 3.1 Skolen 17 3.2 Organisering 17 3.3 Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer 19 4.1 Organisering og tilrettelæggelse 19 4.2 Skolebestyrelsens arbejde 21 4.3 Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet 25 5.1 Årsplaner 25 5.2 Den løbende evaluering 27

5.3 Samarbejde og videndeling 29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde 31 6.1 Indsigt i undervisningen 31 6.2 Vurdering og opfølgning 33 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Kirkeskolen. Evalueringen belyser hvordan man på Kirkeskolen arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni 2007. Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Kirkeskolen 5

1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i 1993. Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Kirkeskolen. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Kirkeskolen. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Kirkeskolen 7

Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3 nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: www.eva.dk. Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Kirkeskolen. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Kirkeskolen 9

Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på 1.-9. klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Kirkeskolen var målgruppen på 31 lærere, der alle har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 100. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september 2006. Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Kirkeskolens selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Flemming Libner, og viceskoleinspektør Erling Lund Olesen har været sparringspartner. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober 2006. Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Kirkeskolen fandt sted den 1. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Kirkeskolen deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Flemming Libner og viceskoleinspektør Erling Lund Olesen Lærerne: en gruppe på syv lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin. I gruppen var mødeleder for Pædagogisk Råd, der også er teamkoordinator på mellemtrinnet. Skolebestyrelsen: tre forældrerepræsentanter, herunder formanden. De tre medlemmer er alle valgt for første periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Kirkeskolen, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Kirkeskolen 11

2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Kirkeskolen 13

understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Kirkeskolen 15

eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Kirkeskolen har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

3 Kirkeskolen Kirkeskolen Enghavevej 10 6900 Skjern Hjemmeside: www.kirkeskolen.skjern.dk Dette kapitel beskriver kort Kirkeskolen. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Kirkeskolen er en stor skole med 516 elever fordelt på 0.-9. klasse og med op til tre spor på hver årgang. Eleverne fordeler sig på 22 normalklasser og 4 specialklasser. I alt 42 lærere varetager undervisningen. Skolen er overbygningsskole for to syvklasses skoler,: Faster Skole og Borris Skole. Sidstnævnte indgår også i evalueringen. Kirkeskolen ligger i Skjern By. Indtil 1. januar 2007 har Kirkeskolen hørt under Skjern Kommune. Kommunen er blevet lagt sammen med kommunerne Egvad, Videbæk, Ringkøbing og Holmsland som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune. Der har på Kirkeskolen været uvished i forhold til kommunesammenlægningens betydning for skolen. 3.2 Organisering Skolen har fire afdelingsteam for henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasser. Lærerne er tilknyttet ét team, men de kan arbejde på tværs af afdelingerne hvis det er nødven- Kirkeskolen 17

digt. Det forventes at den enkelte lærer bliver i det samme team i en længere periode. Hvert afdelingsteam har en teamkoordinator. Ud over afdelingsteam arbejder lærerne i klasse- og fagteam. 3.3 Ledelsen Skolens ledelse består af skoleinspektør Flemming Libner og viceskoleinspektør Erling Lund Olesen. Begge er tiltrådt inden for de seneste ti år. Ledelsesteamet omfatter derudover skolens administrative leder der foruden sekretæropgaver har ansvaret for områder som økonomi og administration. I det udvidede ledelsesteam indgår også skolens tekniske serviceleder og SFO-lederen. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Skjern Kommune har formuleret en skolepolitik der forholder sig eksplicit til mange af de forhold der berøres i evalueringen, herunder skole-hjem-samarbejde, den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og ikke mindst ledelsesopgaven. Som bilag til skolepolitikken er vedlagt inspirationsmateriale om god skoleledelse. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Kirkeskolens leder og forholder sig bl.a. til forholdet mellem de forskellige ledelsesroller, herunder administrativ og pædagogisk ledelse. Kirkeskolens virksomhedsplan lægger sig op ad skolepolitikken, men fokuserer på to indsatsområder: skoleledelse og evalueringskultur. For disse områder har skolen defineret mål, handleplaner og succeskriterier. Desuden indeholder virksomhedsplanen en status over det forudgående års indsatsområder. Planen relateres eksplicit til skolens værdigrundlag fra 2003. Både virksomhedsplan og værdigrundlag findes på skolens hjemmeside. Værdigrundlaget er blevet til i et samarbejde mellem lærere, ledelse, forældre, elevråd og skolebestyrelse og indeholder fem centrale værdier der udfoldes i form af mål og eksempler på succeskriterier. Værdigrundlaget angiver derved nogle meget overordnede retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Kirkeskolen 19

I selvevalueringsrapporten nævnes værdigrundlaget sammen med lærernes overenskomst som et centralt styredokument i hverdagen. Skolebestyrelsen vedtog i 2005 et princip om den afdelingsopdelte skole, hvilket er i tråd med værdigrundlaget og kommunens skolepolitik. Det fremgår at skolen er afdelingsopdelt i fire afdelinger: indskoling, mellemtrin, udskoling og specialafdeling. Principielt er lærerne tilknyttet ét afdelingsteam, men der kan være lærere der underviser på tværs af afdelinger fordi de underviser i små fag. I spørgeskemaundersøgelsen svarer alle lærere på nær én at de arbejder i afdelingsteam. Der er dog usikkerhed om hvorvidt disse team er selvstyrende (29 %) eller ikke selvstyrende (68 %) (tabel 13). Under besøget nævnte skolebestyrelsen at der på skolen findes en række principper. Ifølge ledelsen omhandler ingen af disse principper dog undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Alligevel svarer henholdsvis 40 % og 37 % af lærerne at skolen har principper for disse forhold. Henholdsvis 30 % og 50 % svarer nej, mens henholdsvis 30 % og 10 % svarer ved ikke (tabel 1). Henholdsvis 55 % og 67 % af lærerne mener at de i et vist omfang har været med til at udarbejde principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen (figur 1). Tallene kan være udtryk for en vis usikkerhed om hvad der forstås ved principper i forhold til fx værdier. Under besøget gav de deltagende lærere udtryk for kendskab og ejerskab til skolens værdier, mens virksomhedsplanens indhold var kendt men mindre præsent blandt de tilstedeværende. Værdiernes meget overordnede status betyder at der fra lærer til lærer, fra klasse til klasse og især fra trin til trin er stor forskel på undervisningens tilrettelæggelse. Flere lærere gav under besøget udtryk for tilfredshed med denne frihed, mens andre lærere var meget positive over for en fælles praksis. Blandt de tilstedeværende var der enighed om at man ikke nødvendigvis skal koordinere på tværs af afdelingerne i forhold til de nuværende elever, men at der ville være en værdi i at sikre en rød tråd i forhold til eleverne når de skifter afdeling. Evalueringsgruppen vurderer at der er en fornuftig sammenhæng mellem kommunens skolepolitik, skolens værdigrundlag og virksomhedsplan og dele af praksis, og sammenhængen vidner om en strategisk forståelse af skoleudvikling. Skolen kan med fordel tage udgangspunkt i disse centrale dokumenter og formulere principper og retningslinjer der på et mere praksisnært plan kan sikre større fælles fodslag. Fælles fodslag baseret på centrale styredokumenter vil kunne medvirke til at sikre en rød tråd på tværs af afdelingerne, og til at skolen også fremover vil kunne levere en undervisning med udgangspunkt i de fælles værdier. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse fortsætter den strategiske kurs og tager initiativ til at drøfte fælles retningslinjer for at udmønte skolens værdigrundlag og virksomhedsplan i praksis. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde På mødet med skolebestyrelsen deltog tre forældrerepræsentanter der alle er nye i bestyrelsen. To af bestyrelsens øvrige forældrerepræsentanter er ligeledes nye, mens de sidste to forældrerepræsentanter sidder i skolebestyrelsen på anden periode. Det er således en forholdsvis uerfaren bestyrelse der endnu er ved at sætte sig ind i arbejdet, og som har brugt megen energi på høringssvar mv. i forbindelse med kommunesammenlægningen. De tilstedeværende medlemmer gav udtryk for at være blevet klædt godt på af både skoleledelsen og kommunen til at varetage bestyrelsesfunktionen. Efter bestyrelsesvalget holdt den nye kommune et introduktionsarrangement hvor alle skolebestyrelser i kommunen var inviteret. Desuden er der på skolen tradition for at holde et årligt weekendarrangement hvilket både ledelse og forældrerepræsentanter finder værdifuldt, både fagligt og socialt. Arrangementet bidrager bl.a. til en åben og imødekommende dialog mellem ledelse og bestyrelse. Der er en løbende dialog mellem skolebestyrelsesformand og skoleleder mellem møderne. Bestyrelsen holder møde én gang om måneden hvor en repræsentant fra børne- og kulturudvalget deltager fast. I Skjern Kommune havde børne- og kulturudvalget delt skolerne imellem sig. Bestyrelsen har været meget glad for denne ordning. Dagsorden fastlægges 14 dage før mødet i et samarbejde mellem skoleleder, bestyrelsesformand og mødeleder for skolebestyrelsen. Desuden deltager skolebestyrelsesmedlemmerne på forældremøder idet forældrerepræsentanterne har delt klasserne imellem sig. De har ligeledes deltaget i en pædagogisk dag. Bestyrelsesmedlemmerne er bevidste om deres rolle i forhold til at formulere principper for skolens virksomhed. De har fået en mappe med relevante principper og en liste med dato for revision af de enkelte principper. De tilstedeværende medlemmer vurderede at der er mange fordele ved nedskrevne principper og retningslinjer, men udtrykte samtidig forbehold over for at bestemme for meget da bestyrelsen har tillid til at lærerne opfylder kravene i folkeskoleloven. Evalueringsgruppen anerkender denne tillid, men vurderer samtidig at det kunne være en fordel at få udtrykt en fælles forståelse af hvordan tingene skal gøres i praksis. En skriftlig formulering af dette udmøntet i principper kunne tydeliggøre kvaliteterne ved Kirkeskolen og bidrage til arbejdet med enkle fælles retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, jf. afsnit 4.1. Kirkeskolen 21

Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og bestyrelse fortsætter det gode samarbejde og med inddragelse af lærerne formulerer enkle principper for undervisningens organisering og tilrettelæggelse med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Skole-hjem-samarbejdet fylder meget i Skjern Kommunes skolepolitik. Politikken omhandler kontakten til børn og forældre før skolestart, samarbejdet mellem kommunens børneinstitutioner og skolen, herunder overgangen ved skolestart, og samarbejdet mellem skole og forældre på tre niveauer: samarbejdet om det enkelte barn, om klassen og om skolen som helhed. På Kirkeskolen blev den kommunale politik omsat til principper i 2004. Under besøget i efteråret 2006 var disse principper til drøftelse i skolebestyrelsen. Principperne omhandler både samarbejdet omkring den enkelte elev i form af skole-hjem-samtaler og samarbejdet omkring klassen i forhold til forældremøder, forældreråd, årsplan og nyhedsbreve. Det fremgår bl.a. at årsplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem elever, forældre og lærere og bygge på skolens værdigrundlag. Endelig indeholder principperne en række forventninger til forældrene fra skolebestyrelsens side. Mens kommunens skolepolitik definerer to skole-hjem-samtaler som årlig standard, fremgår det af Kirkeskolens principper at der skal holdes mindst én årlig skole-hjem-samtale. Herudover kan forældre og lærere i den enkelte klasse selv aftale hvordan den afsatte tid til skole-hjemsamarbejdet udnyttes bedst. Desuden indeholder principperne et eksempel på hvilke faglærere der skal deltage på de enkelte årgange. Det fremgår desuden at skole-hjem-samtalerne i indskolingen kan foregå i et samarbejde med personalet fra SFO en. Det fremgår ikke af principperne hvordan samtalerne skal foregå, og besøget viste at det er forskelligt fra lærer til lærer om der anvendes samtaleark e.l. Ifølge de tilstedeværende lærere har skoleledelsen bedt om eksempler på gode samtaleark med henblik på at udvikle en fælles model. Det fremgår heller ikke af principperne om eleverne deltager i skole-hjem-samtalerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser at alle lærere på nær én er bekendt med at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Herudover mener halvdelen af lærerne (52 %) at der er skriftlige principper for hvor ofte eleven skal underrettes om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Henholdsvis 61 % og 19 % af lærerne mener at der er skriftlige principper for om underretningen af forældre og 22 Danmarks Evalueringsinstitut

elever skal ske mundtligt eller skriftligt (figur 2). Omkring to tredjedele af lærerne svarer desuden at skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår i forældresamtaler, elevsamtaler og fælles elev- og forældresamtaler (figur 5). Til samme spørgsmål svarer 10 % af lærerne, svarende til tre lærere, at de ikke gennemfører elevsamtaler. Bestyrelsesmedlemmerne beskriver i den sammenhæng at der systematisk gennemføres elevsamtaler forud for skole-hjem-samtalen i specialklasserne, hvilket forældrene er glade for. Der er ingen principper eller fælles praksis for hvad der drøftes i elevsamtalerne. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 46 % af lærerne at de samarbejder med eleverne om fastsættelse af elevmål gennem individuelle samtaler i forhold til alle eller mere end halvdelen af eleverne. 19 % svarer slet ikke. Dette tal er væsentligt højere når spørgsmålet går på skriftlige individuelle mål for det enkelte fag (45 %), for fagene på tværs (71 %) og mål for elevens personlige alsidige udvikling (42 %) (tabel 12). Det fremgår af den indsamlede dokumentation at der både kommunalt og lokalt er stærkt fokus på et velfungerende skole-hjem-samarbejde. Samarbejdet kan imidlertid kvalificeres yderligere med en højere grad af skriftlighed i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Arbejdet med skriftlighed vil være en naturlig del af den forestående indsats for at implementere kravet om elevplaner. Arbejdet med elevplaner kan med fordel sammentænkes med elevsamtaler. Det kan bl.a. være med til at tydeliggøre formålet med disse samtaler. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse, lærere og evt. skolebestyrelse drøfter og formulerer fælles retningslinjer og evt. principper for det faglige indhold i elevsamtaler, herunder fastsættelse af individuelle elevmål. Det bør fremgå hvordan elevsamtaler spiller sammen med skole-hjem-samtaler og de kommende elevplaner. Kirkeskolen 23

5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Kirkeskolen er det et krav fra ledelsens side at lærerne udarbejder årsplaner. På baggrund af en fælles ramme der i grove træk er opbygget efter SMTTE-modellen udarbejdes en samlet årsplan for klassen i et samarbejde mellem klassens lærere og forældrene (jf. afsnit 4.3). Der skal altså sættes klare mål for klassen, og det er et krav at disse mål afspejler skolens værdigrundlag. Af besøget fremgik det at der er stort fokus på årsplanens sociale mål. Klassens årsplan, der adskiller sig væsentligt fra en aktivitetsplan, skal afleveres til ledelsen der giver skriftligt feedback. I forhold til forældrene supplerer mange lærere klassens årsplan med nyhedsbreve. Desuden udarbejder lærerne typisk enkeltfaglige årsplaner med udgangspunkt i trin- og slutmål. Der er ingen indholdsmæssige krav til disse årsplaner, og de indgår kun i begrænset omfang i kollegernes videndeling. Kirkeskolen 25

Denne anvendelse af årsplaner er et bevidst valg fra ledelsens side. Valget afspejles i spørgeskemaundersøgelsen hvor henholdsvis 74 % og 84 % af lærerne svarer at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andet skriftligt materiale hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål, eller hvordan de tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). Oplevelsen af de stillede krav synes også at afspejle sig i praksis. Størstedelen af lærerne (65 %) svarer de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag i forhold til al eller mere end halvdelen af deres undervisning, mens andelen kun er 35 % i forhold til om årsplanerne viser hvordan der veksles mellem undervisningsformer i fag og på tværs af fag (tabel 4). Mellem 42 % og 55 % svarer at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse i forbindelse med valg af arbejdsformer, undervisningsmetoder og stof (figur 4). En tredjedel af lærerne svarer at de for mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i de enkelte fag, og kun en enkelt lærer (3 %) udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale for mere end halvdelen af undervisningen der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer 77 % af lærerne at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). Dette skal ses i sammenhæng med at evalueringskultur er et fokusområde i skolens virksomhedsplan (se også afsnit 5.2). At et forhold ikke er beskrevet i årsplanen, er altså ikke i sig selv udtryk for at lærerne ikke gennemfører de omtalte aktiviteter. Omvendt er en årsplan naturligvis ingen garanti for at de planlagte aktiviteter gennemføres. Ikke desto mindre vurderer evalueringsgruppen at et fælles fokus på de forhold i folkeskoleloven som ligger uden for de faglige mål fx individuel målfastsættelse, evaluering og tværfaglighed kunne gøre årsplanerne til et mere aktivt værktøj i teamsamarbejdet og kvalificere dialogen mellem ledelse og lærere (jf. afsnit 6.1). Evalueringsgruppen anerkender det arbejde der pt. lægges i at skabe en rød tråd mellem værdigrundlag, årsplaner og praksis, men en højere detaljeringsgrad i kravene til beskrivelsen af (tvær)faglige mål, arbejds- og evalueringsformer i årsplanerne kunne styrke denne indsats og desuden knytte an til virksomhedsplanens fokusområder. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne drøfter hvordan pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven kan indgå i årsplanerne. Drøftelserne bør resultere i fælles retningslinjer for årsplanernes indhold. Det bør fremgå hvordan årsplanerne indgår i skolens øvrige kvalitetsarbejde. 5.2 Den løbende evaluering Evalueringskultur er et indsatsområde i skolens virksomhedsplan for 2006-08. Indsatsområdet er skematisk beskrevet ved hjælp af SMTTE-modellen og indeholder en beskrivelse for skolen samlet set og en beskrivelse for hver afdeling. Lærerne har altså via deres afdelingstilknytning været involveret i det forberedende arbejde med indsatsområdet, og af samtalen med lærerne fremgik det at de enkelte afdelinger arbejder systematisk med at afprøve forskellige evalueringsformer. Blandt lærerne var den fremherskende holdning dog at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er et internt anliggende mellem eleven og den enkelte lærer. Flere lærere gav direkte udtryk for at de ikke ønsker fælles retningslinjer, og generelt blev indsatsområdet opfattet som et forsøg uden forpligtende status. Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål der tilsammen kan bidrage til at tegne et billede af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i august 2006, dvs. lige i starten af den periode som virksomhedsplanen dækker. 68 % af lærerne svarer at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til alle deres elever. Yderligere 16 % gør det i forhold til mere end halvdelen af deres elever, hvilket efterlader en gruppe på 16 % der gør det i forhold til mindre end halvdelen af deres elever (fire lærere) eller slet ikke (en lærer) (tabel 5). Som beskrevet i afsnit 5.1 tilrettelægger 77 % af lærerne al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6), mens den løbende evaluering af elevernes udbytte kun i begrænset omfang fremgår af årsplanerne (tabel 7). Som beskrevet i afsnit 4.3 indgår skriftlige resultater af den løbende evaluering for to tredjedele af lærernes vedkommende som grundlag for skole-hjem-samtaler (figur 5). På spørgsmålet om hvilke evalueringsredskaber lærerne bruger, svarer 35 % at de anvender diagnostiske prøver i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens 60 % anvender andre prøver/test (tabel 10). Disse tal skal ses i sammenhæng med at der i Skjern Kommunes skolepolitik indgår en detaljeret plan for den obligatoriske brug af test med særlig fokus på dansk og matematik. Testresultaterne sendes til kommunen, og skolebestyrelsen oplyste at de modtager en samlet oversigt over resultaterne på kommunens skoler. I selvevalueringsrapporten beskriver sko- Kirkeskolen 27

lelederen at Kirkeskolen har valgt fortsat at følge Skjern Kommunes politik på dette område. Halvdelen af lærerne svarer at de bruger samtaler hvor der sættes individuelle mål, og samtaler hvor der følges op på individuelle mål, i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens procesredskaber som logbog og portfolio kun bruges meget begrænset henholdsvis 71 % og 75 % svarer nej, slet ikke (tabel 10). Af samtalen med lærerne fremgik det at man er enige om at anvende portfolio i indskolingen, mens der ikke er en fælles praksis på de andre afdelinger. I spørgeskemaundersøgelsen spørges der desuden om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 24 % og 55 % svarer ja i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). Der er ikke i tabel 9 vedrørende den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen store forskelle mellem trinmål og individuelle mål. Til gengæld svarer flere lærere positivt i forhold til elevernes status end i forhold til elevernes progression. Der er tilsyneladende størst fokus på elevernes alsidige og personlige udvikling. Her svarer 7 %, svarende til to lærere, nej, slet ikke, mens andelen i de andre spørgsmål varierer mellem 28 % og 38 %. Tallene peger tilsammen på, at der foregår noget evaluering på Kirkeskolen og at resultaterne bliver anvendt i den videre tilrettelæggelse. Den manglende systematik i gennemførelsen og anvendelsen af evalueringen står i modsætning til den systematik som ifølge virksomhedsplanen tænkes ind i arbejdet i de kommende år. Evalueringsgruppen vurderer at det er et fornuftigt sted at sætte ind, og anerkender det store arbejde der allerede er foretaget i beskrivelsen af evalueringen på Kirkeskolen som led i beskrivelsen af indsatsområdet. Evalueringsgruppen vurderer at den største udfordring bliver at få alle lærerne med. En del af udfordringen ligger formentlig i at sandsynliggøre formålet med den løbende evaluering og oprette en systematik hvor evaluering af elevens udbytte af undervisningen tænkes sammen med andre krav i folkeskoleloven, herunder målfastsættelse og undervisningsdifferentiering. Evalueringsgruppen vurderer desuden at virksomhedsplanens fokus knytter sig tæt til evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Dette er i fuld overensstemmelse med folkeskolelovens 13, stk. 2, og med den måde begrebet evalueringskultur anvendes på i nogle sammenhænge. Udbyttet af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og ledelsens indsats for at udfolde indsatsområdet kan imidlertid forbedres hvis det tænkes sammen med en overord- 28 Danmarks Evalueringsinstitut

net struktur for kvalitetsarbejde på Kirkeskolen. Resultaterne af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen bør med andre ord tænkes systematisk ind i teamenes arbejde med at evaluere og planlægge konkrete undervisningsforløb. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen arbejder videre med at udvikle en evalueringskultur. Arbejdet bør resultere i en beskrivelse af systematisk anvendelse af forskellige evalueringsmetoder. Det bør fremgå hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen tænkes sammen med skolens øvrige kvalitetsarbejde, og hvordan evalueringen indgår i arbejdet med årsplaner og bruges i den videre planlægning. 5.3 Samarbejde og videndeling Lærerne på Kirkeskolen arbejder i afdelings-, klasse-, årgangs- og fagteam. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at teamsamarbejdet har været en meget bevidst satsning fra ledelsens side. Skolelederen skriver bl.a. følgende: Ledelsens filosofi er, at undervisning, der planlægges og udføres i team, der arbejder i en sund evalueringskultur, pr. definition medfører kvalitetssikring. Han skriver endvidere: De lærere, der er engageret i velfungerende team, løfter den samlede mængde af opgaver mere kvalificeret. Det skyldes synergieffekten. Af samtalerne med ledelsen og lærerne fremgik det at der i starten var stor modstand mod samarbejdet blandt lærerne, men at teamstrukturen nu fungerer godt, især i indskolingen og på mellemtrinnet. På afdelingsniveau i udskolingen oplever lærerne at samarbejdet besværliggøres af mange eksterne forhold som praktik, nye afgangsprøver mv. I de vedlagte bilag er det først og fremmest afdelingsteam, sekundært klasseteam, der beskrives. Afdelingsteamet er, som nævnt i afsnit 4.1, beskrevet i Princip for afdelingsopdelt skole. Derudover er der vedlagt en akkordaftale for teamkoordinatoren der vælges i og af teamet. Teamkoordinatoren holder ofte møde med ledelsen. Den overordnede ramme for teamets arbejde fremgår af skabelonen for afdelingsteamets årsplan. Skabelonen er opbygget parallelt med skabelonen for klasseteamets årsplan (jf. afsnit 5.1), men hvor klasseteamets årsplan skal forholde sig direkte til skolens værdigrundlag, skal afdelingsteamets årsplan forholde sig til skolens virksomhedsplan. Der foreligger ikke andre beskrivelser af teamsamarbejdet eller teamenes opgaver, men det fremgår af selvevalueringsrapporten at det har været drøftet indgående i opstartfasen, bl.a. med eksterne konsulenter. Kirkeskolen 29