KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Advertisement
Relaterede dokumenter
PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016

Organisatorisk brugerinddragelse som kultur. Konkrete erfaringer fra PP-råd Tom Jerwiarz, pårørende og formand Mette Vejstrup, chefkonsulent HR

Organisatorisk brugerinddragelse som kultur. Konkrete erfaringer fra PP-råd Tom Jerwiarz, pårørende og formand Mette Vejstrup, chefkonsulent HR

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

NYE TRENDS. i samarbejde og organisering. Konference

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Morten Freil Direktør

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

De nære behandlingstilbud

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Workshop DSKS 09. januar 2015

Ny overenskomst for almen praksis

Kvalitet i overgange/ Patientsikre overgange

Set, hørt - og forstået

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Administrerende sygehusdirektør

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Status på forløbsprogrammer 2014

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Projekt Kronikerkoordinator.

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

NYE TIDER, NYE MULIGHEDER I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN 9. MAJ 2016 Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand.cur., E-MBA

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsaftalerne

Dato: 11. august Forord

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Vision for Fælles Sundhedshuse

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Den Ældre Medicinske Patient

Advertisement
Transkript:

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt

SYGEHUSETS VÆRDI- OG LEDELSESIKON

OECD 2013: TRE FOKUSOMRÅDER FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Modernisering og kvalitetsudvikling i den primære sektor Tættere samarbejde mellem primær og sekundær sektor Bedre og mere systematisk anvendelse af data og forskningsbaseret viden, så der skabes høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet

PRIMÆR SEKTOR ER BORGERNES INDGANG TIL SUNDHEDVÆSNET Den praktiserende læge er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Den praktiserende læge har i kraft af sin funktion som visitator og patientens egen læge afgørende betydning for hele sundhedsvæsenets funktion. Kommunerne kender i mange tilfælde borgerne bedst, og kan sikre opfølgning og i samarbejde med praktiserende læge de bedste tilbud inden for forebyggelse og rehabilitering. Det nære sundhedsvæsen har borgeren i centrum, og kan derfor skrue op og ned for omsorgsniveauet efter borgerens behov.

SYGEHUSET ER EN HJÆLPEFUNKTION FOR PATIENTENS EGEN LÆGE Sygehuset skal: - Tilbyde god og hurtig diagnostik til brug for patientens egen læge - Yde specialiseret rådgivning af patientens egen læge - Tilbyde relevant behandling, som patientens egen læge kan henvise til - Støtte det nære sundhedsvæsen med udgående specialistteams - Være et fagligt flagskib og sprede viden til almen praksis

FREMTIDENS SUPERSYGEHUSE SÆTTER ØGET FOKUS PÅ BEHANDLING TÆTTERE PÅ HJEMMET

FREMTIDENS MEDARBEJDERE SKAL ARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER - FOR OG MED BORGEREN

FREMTIDENS NÆRE SUNDHEDSVÆSEN: DEN SKOTSKE VELFÆRDSMODEL? Den skotske regerings 2020 vision: - Styrke det nære sundhedsvæsen ud fra tanken om, at flere patienter skal have behandling og pleje i eget hjem Hvordan: - Den praktiserende læge får et populationsansvar: Organisering i klynger - Kvalitetssikring: almen praksis får større lokalt engagement og fokus. Nogle af de praktiserende læger skal påtage sig lederskabet for kvalitetsarbejdet på baggrund af et samarbejde, der organiseres i lokale klynger, hvor de bedste kliniske løsninger drøftes set fra et klinisk synspunkt.

HVORDAN GEARER VI OS TIL FREMTIDEN? Øget fokus på mere hjem og mindre hospital Øget tværsektorielt samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger MED UDGANGSPUNKT I PATIENTEN

PATIENTEN I CENTRUM/BORGEREN I CENTRUM

INDDRAGELSE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT Patienter og pårørende involveres i: Patient- og pårørenderådet for kræftområdet, Vejle Sygehus patienternes kræftsygehus Center for fælles beslutningstagning Patient- og Pårørenderåd for Akutsygehuset i Kolding - patienternes Akutsygehus (2016) Forskningsråd, Sygehus Lillebælt Udviklingsrådet, Sygehus Lillebælt Styregruppe for kræftområdet, Sygehus Lillebælt

VÆRDIEN AF PATIENTINDDRAGELSE SET MED EN SYGEHUSDIREKTØRS ØJNE Det giver: Bedre behandlingsforløb - patientoplevet - klinisk - Organisatorisk (mindre fokus på sygehuse) Mulighed for udvikling af nye områder inden for behandling og pleje Muligheden for at vælge det rigtige behandlingsforløb sammen med patienten og derved også bedre udnyttelse af vores ressourcer Større arbejdsglæde hos ledere og medarbejdere

AKTØRERNE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SKAL: Kunne foretage en knivskarp opsporing, diagnosticering og visitering af sygdomme/lidelse i befolkningen Kunne håndtere de fleste lidelser og behov for sundhedsydelser i befolkningen Være let tilgængelige Samarbejder koordineret, integreret og kontinuert med patienten i centrum og med inddragelse af patientens (og pårørendes) resurser og egenomsorg Arbejde helhedsorienteret i forhold til borgeren, og derfor også arbejde tæt sammen med relevante aktører uden for sundhedsvæsenet Følge op efter sygehusbehandling

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN RUMMER MANGE MULIGHEDER men det kræver en strategisk og målrettet indsats. Det nære sundhedsvæsen arbejder generelt med et populationsorienteret og proaktivt forebyggende og rehabiliterende perspektiv. Det nære sundhedsvæsen har borgeren i centrum, og kan derfor skrue op og ned for omsorgsniveauet efter borgerens behov. Den praktiserende læge er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Den praktiserende læge har i kraft af sin funktion som visitator og patientens egen læge afgørende betydning for hele sundhedsvæsenets funktion. Kommunerne kender i mange tilfælde borgerne bedst, og kan sikre opfølgning og i samarbejde med praktiserende læge de bedste tilbud inden for forebyggelse og rehabilitering. Der skal satses på det faglige kvalitet og mulighederne for udvikling

Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? JA meget Og har det brug for patientinddragelse? JA helt bestemt Uden begge går det ikke.