. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får et lille gennemsnitligt tab på omkring kr. fra forslaget. Tabet kommer fra øgede energiafgifter, mens de fattigste ikke får stor glæde af skattelettelserne. Regeringen har foreslået skattelettelser for over mia. kr., hvilket delvis skal finansieres af øgede energiafgifter. AErådet har regnet på fordelingseffekterne af dette forslag. I beregningerne af skatteforslaget indgår følgende elementer: Stigning i mellemskattegrænsen på. kr. Stigning i topskattegrænsen på. kr. Stigning i beskæftigelsesfradraget til, pct. Maks. grænsen flyttes samtidig til. kr. Indkomstoverførslerne stiger med, pct. Energiafgifter stiger med mia. kr. pct. af denne udgift påfalder husholdningerne i fordelingsberegningerne, mens de resterende pct. ikke medtages i fordelingen. Dette er en forholdsvist konservativ antagelse, da energiafgifter, der påfalder erhvervslivet, i høj grad overvæltes på priserne og dermed betales af forbrugerne. Alle tal er i -priser. Tabel viser provenuvirkningerne af forslaget. Da provenuet fra de øgede energiafgifter først er fuldt indfaset i, er provenueffekterne vist både for 9 og. Fordelingsberegningerne er dog kun lavet, hvor forslaget er fuldt indfaset. GS I:\august \VK-skat-jsj.doc
Tabel. Provenuvirkning af regeringens skatteforslag 9 Mia kr. Skattelettelse Mellemskatte grænse -, -, Topskattegrænse -,9 -,9 Beskæftigelsesfradrag -, -, Øget overførsler, netto -,9 -,9 Samlet skattelettelse -, -, Finansiering Energiafgifter, husholdninger,, Samlet provenuvirkning i fordelingsberegninger -, -, Ikke medtaget i fordelingsberegninger Energiafgifter, erhverv,, Total provenuvirkning -, -, Anm.: Provenueffekter er beregnet på AErådets skattemodel på lovmodellens datagrundlag. I AErådets skattemodel giver forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget et tabt provenu i underkanten af mia. kr. Dette er skalleret op, så det svarer til de ¼ mia. kr., som regeringen forudsætter. AM-bidrag, afledte og dynamiske effekter er ikke medtaget i beregningerne. Alle tal er angivet i priser. Kilde: Mod nye mål Danmark samt AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Skattelettelserne er til størst gevinst for de rigeste, mens de fattigste ikke har megen gavn af skattelettelsen. Omvendt er fordelingen af energiafgifter noget mere lige. Nettoresultatet er derfor en pæn skattelettelse til de rigeste, mens de ti procent fattigste får et gennemsnitligt tab. Dette er illustreret i figur, hvor den danske befolkning over år er fordelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst.
Figur. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse. kr. - pct fattigste 9 pct rigeste Decil Anm.: Det er forudsat, at pct. af energiafgifterne betales af forbrugerne, og dette er fordelt på deciler ud fra fordelingen i Fordeling og Incitamenter. Beskæftigelsesfradraget er skalleret op således, at det samlede provenu rammer ¼ mia. kr. Kun personer over år er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Nettotabet for de fattigste skyldes, at de kun får en begrænset gevinst fra skattelettelsen, mens energiafgifterne er mere jævnt fordelt. De fattigste ti procent får således kun en årlig skattelettelse på kr., mens de får øgede udgifter til energiafgifter på kr. om året. Altså et tab på kr. for de ti procent fattigste. Omvendt får de ti procent rigeste en skattelettelse på. kr. årligt, og en øget udgift til energiafgifter på omkring kr. årligt. Altså en nettogevinst på. kr. for de ti procent rigeste. Fordelingen af nettogevinsten på hhv. skattelettelse og finansiering er vist i tabel.
Tabel. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse Decil Bruttoindkomst Samlet skattelettelse Energiafgifter Netto gevinst. kr. pct. fattigste,, -, -,,, -,,,, -,,,9, -,,,, -,, 9,, -,, 9,, -,,,, -,, 9,, -,, pct. rigeste,, -,, Gennemsnit 9,, -,, Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Gevinsten for de rigeste kommer fra alle elementer af skattepakken. De får således fuldt ud glæde af lettelsen af top- og mellemskatten samt beskæftigelsesfradraget. De lavere indkomstgrupper får derimod ikke glæde af lettelsen i top- og mellemskat, ligesom de ikke får fuldt ud glæde af det højere beskæftigelsesfradrag. Fordelingen af gevinster på de forskellige skattetyper er illustreret i figur. Figur. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse. kr.. - - pct fattigste 9 pct rigeste Decil Mellemskat Topskat Besk. Fradrag Overførsel Grønne afgifter Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Skattelettelse fordelt på bruttoindkomst Fordeler man skattelettelsen på bruttoindkomst, ses det tydeligt, at personer med indkomster over ½ mio. kr. får den største skattelettelse, mens personer med en lavere bruttoindkomst ikke får nær så stor en skattelettelse. Mens personer med en bruttoindkomst på -. kr. må nøjes med en skattebesparelse på godt. kr., får personer med en indkomst over ½ mio. kr. en nettogevinst på godt. kr. I figur er skattelettelsen fordelt på bruttoindkomst illustreret. Figur. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse. kr. - Under - - - - - - Over Bruttoindkomst i. kr. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Som nævnt ovenfor skyldes den store gevinst for de høje indkomster, at de fuldt ud kan udnytte lettelsen i top- og mellemskat samt det øgede beskæftigelsesfradrag. Dette er illustreret i figur.
Figur. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse 9. kr. - - Under - - - - - - Over Bruttoindkomst i. kr. Mellemskat Topskat Besk. Fradrag Overførsel Energiafgift Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Skattelettelse fordelt på socioøkonomisk grupper Fordeler man den gennemsnitlige skattelettelse på socioøkonomiske grupper, er det tydeligt, at det er topledere samt lønmodtagere på højeste niveau, der får den store gevinst. Derimod får ledige og personer uden for arbejdsstyrken kun en meget begrænset gevinst. Mens topledere får en gennemsnitlige gevinst på op imod. kr., må personer uden for arbejdsstyrken nøjes med under kr. som gennemsnitlig gevinst. En lønmodtager på grundniveau får godt. kr. som gennemsnitlig gevinst. Dette er illustreret i figur.
Figur. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse. kr. Selvstændig Topleder Lønmodtager, højt niveau Lønmodtager, ml. niveau Lønmodtager, grundniveau Ledig Uden for arb. styrken Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Gruppen af personer uden for arbejdsstyrken er en relativ sammensat gruppe. Og selvom gruppen i gennemsnit får en gevinst af forslaget, er det ikke tilfældet for alle i gruppen. Således vil omkring halvdelen af alle uden for arbejdsstyrken opleve et nettotab fra skatteforslaget. Dette er illustreret i figur. Figur. Andel tabere og vindere af regeringens skatteforslag fordelt på socioøkonomisk gruppe % 9% % % % % Vinder Taber % % % % % Selvstændig Topleder Lønmodtager, højt niveau Lønmodtager, ml. niveau Lønmodtager, grundniveau Ledig Uden for arb. styrken Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag
Af figur ses det også, at gruppen af selvstændige er meget sammensat. Således er der omkring en fjerdedel af denne gruppe, der får et nettotab fra skattepakken, mens den resterende del får en gevinst. Blandt topledere og lønmodtagere er der kun meget få, der får et decideret tab, men som illustreret i figur er der meget stor forskel på den gennemsnitlige gevinst for disse grupper.
9 Bilag. Nettoskattelettelse som andel af bruttoindkomst Figur B. Fordelingseffekt af regeringens skatteforslag, årlig nettoskattelettelse i pct. af bruttoindkomst.... Pct..... -. pct fattigste 9 pct rigeste Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag