ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Sammenfatning I dette notat gennemgås ændringerne for skatter, generelle tilskud og kommunal udligning i forhold til det budgetforslag, som forelå til førstebehandlingen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016. I nedenstående tabel sammenfattes de gennemgåede prognoser for skatter, tilskud og udligning: Skatter, tilskud og udligning i alt Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering 2018 2019 2020 Skatter, i alt -2.972,3-2.922,8-2.996,4-3.080,9-3.165,5 Tilskud og udligning, i alt -629,2-683,2-633,1-647,9-664,2 Skatter, tilskud og udligning, i alt -3.601,5-3.606,0-3.629,5-3.728,8-3.829,7-3.603,2-3.590,5-3.625,4-3.724,0-3.822,7 Ændring 1,7-15,5-4,1-4,8-7,0 I forhold til førstebehandlingen af budgettet er indtægtsbudgettet i ved valg af statsgaranti reduceret med 1,7 mio. kr. (som anbefales). I overslagsårene 2018-2020 er der en forbedring på 4, 5 og 7 mio. kr. Ved valg af selvbudgettering er der en gevinst på 15,5 mio. kr. i forhold til førstebehandlingen, og samlet set er der en gevinst på 4,5 mio. kr. ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti. Gevinsten, som udgør 0,16 pct. af indtægterne ved valg af statsgaranti, vurderes dog at være for lille i forhold til den risiko, der er forbundet ved valg af selvbudgettering. Baggrund Grundlaget for de beløb for skatter samt generelle tilskud og kommunal udligning, der indgår i det budgetforslag, som forelå til førstebehandlingen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016, fremgår af Økonomibilag nr. 5. Heri var det forudsat, at Ballerup Kommune valgte statsgaranti for. Side 1
Inden den endelige budgetvedtagelse ajourføres kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for 2015 samt eventuelle nye centrale skøn for væksten. Dette notat beskriver de ændrede indtægtsberegninger. Skatter Indkomstskat I den økonomiske redegørelse fra Finansministeriet, der blev udsendt i slutningen af august 2016, har regeringen foretaget en ny vurdering af udviklingen i det kommunale skattegrundlag. Her opjusterede regeringen forventningen til skattegrundlaget for 2015, 2016 og, primært i hovedstaden. De primære årsager er en mere positiv udvikling i selvangivelserne for 2015 end forventet i maj samt en forventning om øget beskæftigelse i 2016. Regeringens nye skøn ligger til grund for KL's nye prognose for væksten i udskrivningsgrundlaget, og disse skøn er indarbejdet i den nye beregning af indkomstskatten i Ballerup Kommune. Samtidig er udgangspunktet for prognosen blevet mere sikker, idet der nu er foretaget indberetning af 99,3 pct. af samtlige selvangivelser for 2015 mod 99,2 pct. i Økonomibilag nr. 5. Nedenfor er ændringen heraf skitseret. Provenu af indkomstskat Selvbudgettering -2.138,2-2.223,9-2.289,9-2.361,6 Statsgaranti -2.187,6 (statsgaranti) -2.187,6-2.201,1-2.262,7-2.325,9 Provenuændring 0,0-22,8-27,2-35,7 De ændrede skøn betyder, at provenuet fra indkomstskat forventes at blive 23 mio. kr. højere i 2018, 27 mio. kr. højere i 2019 og 36 mio. kr. højere i 2020. Det højere indkomstskatteprovenu modsvares af et lavere tilskuds- og udligningsbeløb. For er niveauet det samme som ved førstebehandlingen, da det i begge prognoser er forudsat, at der vælges statsgaranti frem for selvbudgettering. Det skønnede provenu ved selvbudgettering var 2.114,7 mio. kr. ved førstebehandlingen af budget, så merprovenuet ved selvbudgettering er 23,5 mio. kr. Der vil være en modgående effekt under tilskud og udligning. Grundskyld og dækningsafgift Der er ingen ændringer i prognosen for grundskyld og dækningsafgift. Derfor er provenuet uændret i forhold til førstebehandlingen. Side 2
Provenu af grundskyld Provenu -372,1-384,5-396,6-411,0 (selvbudgettering) -372,1-384,5-396,6-411,0 Provenuændring 0,0 0,0 0,0 0,0 Provenu af dækningsafgift Provenu -87,3-87,3-87,3-87,3 (selvbudgettering) -87,3-87,3-87,3-87,3 Provenuændring 0,0 0,0 0,0 0,0 Selskabsskat Der er ændret lidt i forudsætningerne for beregningen af selskabsskatten i overslagsårene 2019 og 2020. Derfor er provenuet uændret i forhold til førstebehandlingen. Der er en modgående virkning under tilskud og udligning. Provenu af selskabsskat Provenu -322,7-297,6-304,6-307,6 (selvbudgettering) -322,7-297,6-301,5-301,6 Provenuændring 0,0 0,0-3,1-6,0 Øvrige skatter Forudsætningerne for beregningen af forsker- og dødsboskat er uændret i forhold til førstebehandlingen, da KL har opdateret opgørelsen af opgjorte dødsboer til afregning i 2018. Provenu af øvrige skatter Dødsboskat -0,2-0,7-0,2-0,2 Forskerskat -2,3-2,3-2,3-2,3 Øvrige skatter i alt -2,5-3,0-2,5-2,5-2,5-2,6-2,5-2,5 Provenuændring 0,0-0,4 0,0 0,0 Side 3
Tilskud og udligning Generelt Tilskud og udligning er blevet justeret som følge af det ændrede skøn for udskrivningsgrundlaget og den deraf reberegnede indtægtsprognose, og merprovenuet ved selskabsskat. Tilskud og udligning Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering 2018 2019 2020 Landsudligning -454,6-495,9-445,1-454,1-470,3 Hovedstadsudligning -97,4-110,1-123,2-133,8-147,4 Korrektion af overudligning 7,5 7,4 7,5 7,3 7,3 Statstilskud -59,7-59,5-56,4-55,2-42,4 Beskæftigelsestilskud -83,6-83,6-83,6-83,6-83,6 Udligning vedr. udlændinge -16,4-16,5-16,7-16,8-16,8 Udligning af selskabsskat 111,2 111,2 94,7 97,3 98,2 Kommunalt udviklingsbidrag til regioner 6,4 6,4 6,5 6,7 7,0 Øvrige særtilskudsordninger -16,1-16,2-15,5-15,8-16,1 Styrkelse af likviditet -26,4-26,4 - - - Tilskud og udligning i alt -629,2-683,2-631,9-647,9-664,2 Første behandling af budget -630,9-691,2-651,0-673,4-698,8 Ændring 1,7 8,0 19,1 25,4 34,6 Tilskuddet fra lands- og hovedstadsudligningen øges som en direkte konsekvens af det øgede provenu fra indkomstskat og selskabsskat og de ændrede skøn herfor. Det reducerer indtægterne med henholdsvis 19, 25 og 35 mio. kr. i årene 2018-2020 i forhold til førstebehandlingen. I er tilskud og udligning reduceret med 1,7 mio. kr. i forhold til førstebehandlingen af budgettet. Statsgaranti kontra selvbudgettering Med baggrund i de nye skøn for udskrivningsgrundlaget er henholdsvis virkningen på indkomstskatteprovenuet og tilskud og udligning beregnet for Ballerup Kommune. Nedenfor er provenuet ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering beregnet med baggrund i de opdaterede skøn fra KL. Side 4
Statsgaranti kontra selvbudgettering Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Gevinst ved statsgaranti Indkomstskat, i alt -2.187,6-2.138,1-49,5 Tilskud og udligning, i alt -629,2-683,2 54,0 Nettoprovenu -2.816,8-2.821,3 4,5 For at vurdere, om det bedst kan betale sig for kommunen at vælge statsgaranti eller selvbudgettering, holdes provenuet ved statsgaranti op imod provenuet ved at vælge selvbudgettering. Dette sammenholdes med indtægterne fra tilskuds- og udligningsordningerne. Herudover inddrages betragtninger omkring usikkerheden for den samlede økonomi. Samlet set vil der på det nu foreliggende grundlag være en gevinst på 4,5 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti for budget. Der er således en umiddelbar fordel ved selvbudgettering. Gevinsten, som svarer til 0,16 pct. af provenuet ved statsgaranti, skal dog holdes op i mod risikoen. Den kan påvirkes af ændringer i forudsætningerne i Ballerup Kommune og resten af landet. De væsentligste faktorer til ændringer i forudsætningerne er antallet af skattepligtige og indtægter pr. skattepligtig. De skattepligtige er de indbyggere, der er over 15 år. En gennemgang af indbyggertallet pr. september 2016 i kommunen viser et niveau, der svarer til det forventede niveau fra befolkningsprognosen. Indtægterne pr. skattepligtig kan bedst vurderes i forhold til det senest kendte år, som er 2015, og dermed væksten fra 2014 til 2015. I kommunens prognose skeles til væksten i hele landet. Regeringens øgede skøn over væksten i hele landet ligger på niveau med væksten i Ballerup Kommune. Dermed bør kommunens prognose under de kendte forudsætninger være retvisende, så der ligger ikke umiddelbart noget, som kan enten undervurdere eller overvurdere skatteindtægterne. Ændringer i forudsætningerne for de øvrige 97 kommuner er svære at forudse, og meget små ændringer kan fjerne gevinsten ved selvbudgettering. Derfor anbefales det, at kommunen i forbindelse med budgetvedtagelsen vælger statsgaranti for. Med til at styrke dette valg hører også den nuværende usikkerhed omkring den samfundsøkonomiske udvikling, hvilket gør statsgarantien yderligere fordelagtig. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgarantien i overslagsårene. KL laver dog et skøn statsgarantien for overslagsårene. Dette skøn indgår sammen med kommunens egen skatteprognose i skønnet i overslagsårene, hvor sidstnævnte vægter dobbelt. De kirkelige ligningsbeløb og kirkeskat Når der vælges statsgaranti for det kommunale udskrivningsgrundlag, skal dette også anvendes i relation til de kirkelige ligninger, jævnfør Social- og Indenrigsministeriets udmelding. Side 5
Ansvaret for fastsættelse af ligningsbeløbet til kirkekasserne i kommunen ligger alene hos Provstiudvalget, mens Kommunalbestyrelsen fastsætter kirkeskatteprocenten ud fra det fastsatte ligningsbeløb. Efter gældende praksis drøfter Provstiudvalget dog på forhånd ligningsbeløbets fastsættelse og grundlaget herfor med Kommunalbestyrelsen/administrationen. Ud over ligningsbeløbet til de lokale kirkekasser opkræves en landskirkeskat. Størrelsen heraf fastsættes af kirkeministeren. Provstiudvalgets endelige budgetforslag fastsætter ligningsbeløbet for til 36.370.500 kr. Det svarer til en stigning i det samlede ligningsbeløb på 554.870 kr. eller 1,5 procent i forhold til 2016. Landskirkeskatten for er fastsat til 9.514.686 kr., hvilket er en stigning på 89.912 kr. eller 1,0 procent i forhold til 2016. Med disse ligningsbeløb indstiller Provstiudvalget, at kirkeskatteprocenten fastholdes på 0,72 pct. Dette vil give fuld dækning for de udmeldte ligningsbeløb, og det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes i overensstemmelse med Provstiudvalgets ønske. Fastsættes kirkeskatteprocenten til 0,72 pct., vil kirkekassernes mellemværende med kommunekassen herefter udvikle sig således: Mellemregning, kirkelige ligninger 1.000 kr. Udbetalinger til kirkelige myndigheder 45.885,2 Skatteprovenu ved en kirkeskatteprocent på 0,72-45.887,0 Årets resultat -1,8 Mellemregning i kommunekassens favør, ultimo 2016-0,5 Den forventede mellemregningssaldo ultimo bliver dermed en skyldig omkostning for kommunekassen på 500 kr., som derfor også ligger klart inden for de grænser for udsving på mellemregningskontoen, som Kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt. Side 6