Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Beskrivelse af opgave, Budget

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Kommunal medfinansiering 2016

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Notat - Kommunal medfinansiering

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Kommunal medfinansiering 2017

sundhedsvæsenets resultater Resumé

Mål og Midler Sundhedsområdet

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

3.6 Planlægningsområde Syd

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Udvikling i sygefravær i regionerne

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Nøgletalspakken September 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Mål og Midler Sundhedsområdet

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering 2014

Udvalget for Sundhedsfremme

Medfinansieringsrapport, 2014

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Kommunal medfinansiering

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

EKSISTERENDE DATAKILDER

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Korrigeret budget. Regnskab

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Udarbejdet af Vejen Kommune og præsenteret for Faaborg-Midtfyn Kommune i marts 2012

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Den sociale arv i Østdanmark.

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Borger- og Socialservice

Nøgletalspakken Maj 2014

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Sag nr December 2014

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Dato Maj 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Budgetseminar den 26. april 2016

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

Høje-Taastrup Kommune Budgetanalyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser April 2011

Sundhed Budget Budgetbeskrivelse Sundhed

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Advertisement
Transkript:

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i 2007-2009. Her sammenlignes den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet mellem kommunerne i Region Hovedstaden. Denne rapport er en opdatering og udvidelse af en lignende rapport fra 2008. Det aktuelle notat indeholder både en sammenligning af sundhedsudgifterne blandt Region Hovedstadens Kommuner i 2009 samt en sammenligning af sundhedsudgifterne fra 2007 til 2009. Notatet indeholder 4 centrale figurer fra rapporten med en markering af vestegnskommunerne 1, hvilket giver mulighed for at sammenligne med de kommuner, som Hvidovre Kommune traditionelt sammenligner sig med. Ligesom notatet indeholder en figur der viser udviklingen i udgifterne for Hvidovre Kommune fra 2007 til 2009. Rapporten tegner et generelt billede af, at Hvidovre Kommune på næsten alle områder er blandt de kommuner med de højeste sygehusudgifter, såvel på det somatiske 2 som det psykiatriske område. Hvidovre Kommune har således de næsthøjeste sundhedsudgifter pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden kun overgået af Brøndby Kommune. Hvidovre Kommune bruger således 10 pct. mere til sundhedsvæsenet end de øvrige kommuner i regionen, hvilket svarer til 10,2 mio. kr. om året ud af i alt 109 mio. kr. Efter korrektion for forskelle i alderssammensætning har Hvidovre Kommune de tredje højeste sundhedsudgifter blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Korrigeret for alder bruger Hvidovre Kommune 9 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen, hvilket svarer til 8,6 mio. kr. i 2009. Høje udgifter skyldes et højt hospitalsforbrug, særligt indenfor ambulant behandling. Rapporten viser yderligere, at vestegnskommunerne generelt har højere sundhedsudgifter end de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Blandt vestegnskommunernes ligger Hvidovre Kommune også placeret blandt de kommuner, der har de højeste sundhedsudgifter. Hvidovre Kommunes udgifter til den kommunale medfinansiering er steget med omkring 2,9 pct. årligt (faste priser) fra 2007 til 2009. I perioden er Hvidovre Kommunes udgifter stabile og på et højt niveau i forhold til andre kommuner. Med Hvidovre Kommunes befolkningssammensætning og tætte nærhed til et stort hospital, er det forventeligt, at vi har højere udgifter til sundhedsvæsenet end hos mange af de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Hvidovre Kommune er kompenseret for størstedelen af den højere kommunale 1 Vestegnskommunerne omfatter: Ishøj, Hvidovre, Brøndby, Tårnby, Glostrup, Høje Taastrup, Albertslund, Rødovre og Vallensbæk kommuner. 2 Det somatiske område omhandler behandling af det legemlige - til forskel fra det psykiske. Side 1 af 7

medfinansiering via bloktilskud mv., jf. notatet kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion. 2. Resultater: Benchmarking i 2009 Borgerne kan modtage sundhedsydelser indenfor det somatiske- og psykiatriske sundhedsvæsen samt via sygesikringen (praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv.). Langt størstedelen af Hvidovre Kommunes udgifter betales til det somatiske sundhedsvæsen, som omfatter 80 af udgifterne, som er fordelt på indlæggelser (45 pct.), ambulante besøg (34 pct.) og genoptræning under indlæggelse (2 pct.). Det psykiatriske område omfatter 7 pct. af udgifterne og sygesikringen 13 pct. af udgifterne, jvf. bilag for yderligere oplysninger. I afsnit 2.1 til 2.4 vises 4 figurer hvor udgifterne pr. indbygger sammenlignes indenfor henholdsvis 1) den samlede kommunale medfinansiering, 2) medfinansiering til det somatiske område, 3) medfinansiering til det psykiatriske område og endelig 4) medfinansiering til sygesikringsområdet. 2.1 Samlet kommunal medfinansiering Den samlede kommunale medfinansiering omfatter betaling til somatisk behandling på sygehus (ambulante besøg, indlæggelser og genoptræning under indlæggelse), psykiatri (ambulante besøg og indlæggelser) samt sygesikringsområdet. Hvidovre Kommune har de næsthøjeste sundhedsudgifter pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Figur 1 viser, at Hvidovre kommune har et indeks på 110, hvilket svarer til at Hvidovre Kommune bruger 10 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen. Merforbruget svarer til en udgift for kommunen på 10,2 mio. kr. Der er stærk aldersafhængighed i forbruget af sundhedsydelser. Forbruget vises derfor også efter korrektion for forskelle i alderssammensætning. Efter korrektion for forskelle i alderssammensætning har Hvidovre Kommune de tredje højeste sundhedsudgifter blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Korrigeret for alder bruger Hvidovre Kommune 9 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen, svarende til 8,6 mio. kr. Region Hovedstaden har 6 pct. højere sundhedsudgifter pr. indbygger end de øvrige regioner. Sammenlignes Hvidovre Kommunes forbrug i stedet med forbruget for alle landets 98 kommuner, så har Hvidovre Kommune er merforbrug på 17 pct. (alderskorrigeret). Side 2 af 7

Figur 1. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Kommunal medfinansiering i alt 2009 Sammenligningen af kommunernes udgifter til sundhedsvæsenet viser, at der er store forskelle i forbruget på tværs af kommuner indenfor Region Hovedstaden. Vestegnskommunerne er karakteriseret ved, at langt de fleste af vestegnskommunerne er placeret blandt de kommuner med de højeste udgifter. Blandt de 10 kommuner med de højeste sundhedsudgifter er 5 kommuner således vestegnskommuner (alderskorrigeret), jf. figur 1. 2.2 Kommunal medfinansiering til somatisk behandling Den primære del af udgifterne til den kommunale medfinansiering betales til somatisk sygehusbehandling, som omfatter indlæggelser og ambulante besøg. Hvidovre Kommune har de højeste udgifter til somatisk sygehusbehandling pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Hvidovre Kommune bruger således 13 pct. mere til somatisk sygehusbehandling end de øvrige kommuner i regionen (alderskorrigeret), jf. figur 2. Forbruget fordeler sig på ambulante besøg og indlæggelser. Hvidovre Kommune har særligt høje udgifter til ambulante besøg, hvor Hvidovre Kommunes udgifter er de højeste blandt alle kommuner i regionen, mens udgifterne til indlæggelser er de femte højeste (alderskorrigeret). Side 3 af 7

Figur 2. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Somatisk sygehusbehandling i alt Stort set alle vestegnskommunerne har høje udgifter til somatisk sygehusbehandling. Blandt de 10 kommuner med de højeste sundhedsudgifter er 6 kommuner således vestegnskommuner (alderskorrigeret). 2.3 Kommunal medfinansiering til psykiatrisk behandling Kommunal medfinansiering til psykiatrisk behandling omfatter ambulante besøg og indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Hvidovre Kommune har de femte højeste udgifter til psykiatrisk sygehusbehandling pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen (alderskorrigeret), jf. figur 3. København kommune adskiller sig markant, idet deres udgifter til psykiatrisk behandling er omkring 50 pct. højere end for de øvrige kommuner. Høje udgifter i Københavns Kommune og til dels også i Frederiksberg Kommune øger den samlede gennemsnitlige udgift for Region Hovedstaden så markant, at de fleste øvrige kommuner fremstår med udgifter under gennemsnit (under 100). Forbruget fordeler sig på ambulante besøg og indlæggelser. Hvidovre Kommune har særligt høje udgifter til psykiatriske ambulante besøg, hvor Hvidovre Kommunes udgifter er de fjerde højeste blandt alle kommuner i regionen, mens udgifterne til indlæggelser er lavere (alderskorrigeret). Tidligere havde Hvidovre Kommune omvendt mange udgifter til psykiatriske indlæggelser, og mindre til ambulante besøg, jf. afsnit 3. Side 4 af 7

Figur 3. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Psykiatrisk sygehusbehandling i alt Stort set alle vestegnskommunerne har høje udgifter til psykiatrisk sygehusbehandling, jf. figur 3. Den kommunale medfinansiering til psykiatriske indlæggelser er høj for 4 af de 8 vestegnskommuner. Blandt de 10 kommuner med de højeste udgifter til psykiatriske indlæggelser er 4 kommuner vestegnskommuner (alderskorrigeret). 2.4 Kommunal medfinansiering til sygesikringsområdet Kommunal medfinansiering til sygesikringsområdet omfatter udgifter til praktiserende læge, fodterapi, fysioterapi, kiropraktor, psykolog, tandlæge, speciallæge og anden behandling. Størstedelen af sygesikringsydelserne udføres hos praktiserende læge, men langt størstedelen af den kommunale medfinansiering betales til speciallæge. Omkring 65 pct. af Hvidovre Kommunes udgifter på sygesikringsområdet omhandler således ydelser foretaget hos speciallæge. Hvidovre Kommune har de femte laveste udgifter til sygesikringsområdet pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen, jf. figur 4. Kommunerne fra Region Hovedstadens har 27 pct. højere udgifter til sygesikringsområdet end resten af landet. Det skyldes et hovedstadsfænomen, hvor forbruget af speciallæger er særligt højt. Hvidovre Kommunes udgifter til sygesikring er således ikke specielt lave, men skal ses i lyset af de øvrige kommuners høje udgifter. Side 5 af 7

Figur 4. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Sygesikringsområdet i alt Der tegner sig ikke et klart billede af brugen af sygesikringsydelser blandt vestegnskommunerne. Der er således betydelig variation mellem kommunernes udgifter, jf. figur 4. 3. Resultater: Udvikling fra 2007-2009 I perioden fra 2007 til 2009 er Hvidovre Kommunes udgifter steget fra 103 mio. kr. til 109 mio. kr. (2009 priser), svarende til en stigning på 2,9 pct. årligt. Indenfor de største udgiftsområder har udgifterne udviklet sig stabilt i perioden. Figur 5 viser således at udgifterne til somatisk sygehusbehandling er steget med omkring 2,7 pct. (faste priser), som kan opdeles på somatiske ambulante besøg og somatiske indlæggelser, som er steget henholdsvis 4,8 pct. og 2,4 pct. Udgifterne til psykiatrisk behandling er steget en smule mere end det somatiske område. Samlet set har der været en stigning indenfor det psykiatriske område på 3,8 pct. Hvilket dækker over en kraftig stigning i ambulante besøg og et kraftigt fald i indlæggelser på henholdsvis 11,3 pct. og -5,4 pct. Omlægningen fra indlæggelser til ambulant behandling på det psykiatriske område skyldes formentlig, at Hvidovre Kommune primo 2008 overgik til et andet psykiatrisk center end de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt. Centret har øget fokus på en opsøgende ambulant behandling end det tidligere behandlingssted. Det bemærkes, at stigningen i udgifter til psykiatri for Hvidovre Kommune på 3,8 pct. er mindre end stigningen for alle regionens kommuner på 4,7 pct. Side 6 af 7

Figur 5. Udvikling i Hvidovre Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering fra 2007 til 2009 Bilag Tabel 1. Nøgletal om kommunal medfinansiering for Hvidovre Kommune, 2009 Faktisk udgift i alt 1.000 kr Faktisk udgift pr. indbygger Forventet udgift pr. indbygger Indeks ustandardiseret Indeks aldersstandardiseret Årlig vækst fra 2007 til 2009 (2009 priser) Kommunal medfinansiering i alt 109.453 2.217 2.182 110 108 2,9 Somatik sygehusbehandling i alt 87.559 1.774 1.736 115 113 2,7 Somatisk ambulant sygehusbehandling 36.768 745 729 120 117 4,8 Somatisk stationær sygehusbehandling 49.106 995 975 113 111 2,4 Genoptræning under indlæggelse 1.686 34 32 101 95-21,3 Psykiatrisk sygehusbehandling i alt 7.278 147 152 93 96 3,8 Psykiatrisk ambulant sygehusbehandling 4.410 89 93 90 94 11,3 Psykiatrisk stationær sygehusbehandling 2.867 58 59 98 99-5,4 Sygesikring 14.616 296 294 93 93 3,3 Note: * Forventet udgift når der korrigeres for aldersfordeling ** Region Hovedstaden = indeks 100 Side 7 af 7