Scenarier med akutsygehuse uden parsygehuse i Region Syddanmark

Advertisement
Relaterede dokumenter
Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet".

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark og ventetider på skadebehandling

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark

Her vil sygehusene stå klar med hjælp

Udkast til høringssvar

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Dagbehandling i Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark

Forlig om sygehusstrukturen i Region Syddanmark

5.4 Region Syddanmark

Region Midtjylland. Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark i høring. Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

Udviklingen i brugen af tvang

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Høring - praksisplan for fysioterapi

Foreningen til Bevarelse af Haderslev Sygehus.

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009

Høringssvar fra centeradministrationen, Psykiatricenter Øst, vedr. fremtidens psykiatri i Region Syddanmark

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Netværksmøde Region Syddanmark FMK

præhospitale dækning i Region Syddanmark

BILAG 2 6.august 2006 NOTAT

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F.

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Dimmensionering af budget 2015: Side 2: Principper for dimensionering. Side 3: Budget Side 4: Takster. Side 5: Objektiv finansiering

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Høringssvar vedr. Fremtidens Psykiatri 2010

Vedr. Gennemførelsesplan, Fremtidens sygehuse- fra plan til virkelighed af

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats

Emne: Høring af gennemførelsesplan i Region Syddanmark - "Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed"

Høringssvar fra Det Regionale Specialuddannelsesråd for specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje i Region Syddanmark.

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri. Dato: 29. maj 2009

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Bilagshæfte. Fremtidens psykiatri. Februar Psykiatriplanen i Region Syddanmark

Fremtidig organisering af plastikkirurgi og onkologi (1)

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Transport til og fra sygehuset

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

en nødvendig brik i spillet om en ny sygehusstruktur

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Organisering og sikring af lægedækningen

Oplæg til sundhedsplanlægning i Region Syddanmark Overordnet planlægning af akutområdet

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Notat: Anvendelse af tvang i psykiatrien fordelt på afdelinger status september 2012

Kortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark

Notat. Tværregional sammenligning af organisering og udgifter til den siddende patienttransport

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Psykiatriens omstillingsramme Tvang, Fase 2

Fælles Fremtidsbillede

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Den Ældre Medicinske Patient

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Fremtidens psykiatri år 2010

Dansk Intensiv Database

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Dato: Kontaktperson: Camilla Fyhn Milland Telefon.: NOTAT

Specialsygehuset i Sønderborg

Betalingsparkering på sygehusenes parkeringsarealer

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Flytning af geriatri og apoplexi fra Haderslev Sygehus

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Overflytninger, i alt Harmonisering på områder med højt behandlingsniveau i Region Syddanmark 2 Justering af ramme til Gigthospitalet 0

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Udviklingen i aktivitet og ressourceforbrug på det stationære medicinske område

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Administrerende sygehusdirektør

GRUNDLAG FOR HOVEDSYGEHUS I REGION SJÆLLAND

Status udbredelse telemedicinsk sårvurdering

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Advertisement
Transkript:

Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings- og udviklingsafdelingen Journal nr.: 07/9289 Dato: 11. juni 2007 Notat Scenarier med akutsygehuse uden parsygehuse i Region Syddanmark På møde i det særlige udvalg vedr. tilrettelæggelse af akutbetjeningen den 6. juni 2007 blev det besluttet, at der skulle beskrives et scenarium, hvor Sundhedsstyrelsens krav til akutbetjening opfyldes, men hvor der ikke opereres med par-sygehuse. De nuværende modeller, som opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. befolkningsunderlag er følgende tre modeller med fire akut-sygehuse: OEVA: Odense-Esbjerg-Vejle-Aabenraa OEVS: Odense-Esbjerg-Vejle-Sønderborg OEKA: Odense-Esbjerg-Kolding-Aabenraa Til disse modeller med fire akutsygehuse er der tilknyttet tre parsygehuse: OEVA: Kolding-Sønderborg-Svendborg OEVS: Kolding-Aabenraa-Svendborg OEKA: Vejle-Sønderborg-Svendborg På parsygehusene er der planlagt følgende stationære aktivitet: 40 % af de akutte og planlagte medicinske senge fra akutsygehuset til parsygehuset 85 % af de planlagte ortopædkirurgiske senge fra akutsygehuset til parsygehuset Dette medfører, at der forventes at være omkring 450 senge fordelt på de tre parsygehuse, heraf udgør de medicinske senge ca. 350 og de kirurgiske senge ca. 100. Ekstra 350 medicinske senge til I et scenarie uden parsygehuse vil - i hvert tilfælde - de medicinske senge dvs. ca. 350 senge skulle flyttes tilbage til. Dette betyder, at tre af de fire akutsygehuse skal udbygges yderligere, for at kunne rumme disse ekstra senge. De tre akutsygehus er Odense, Vejle eller Kolding og Aabenraa eller Sønderborg. Esbjerg skal ikke udbygges, idet der ikke i dette område indgår et parsygehus. Denne udbygning svarer til omtrent 28.000 kvm (samlet set for de tre akutsygehuse) og det vurderes, at denne udbygning kan realiseres på de berørte matrikler. Den samlede anlægsøkonomiske merudgift vil beløbe sig til ca. 0,6 mia. kr. Dette scenarie medfører således, at den akutte aktivitet koncentreres til udelukkende at foregå på fire matrikler i regionen. Side 1 af 5

Resterende 100 kirurgiske senge til ét regionalt elektivt kirurgisk sygehuse I et scenarie uden parsygehuse kunne man enten vælge at flytte de elektive kirurgiske senge tilbage til, eller samle de elektive kirurgiske senge på én matrikel. Da der her er tale om planlagt aktivitet, behøver dette ikke nødvendigvis at være på et akutsygehus, og for at udnytte flest mulige eksisterende sygehusmatrikler kunne denne aktivitet derfor placeres på én ikke-akut matrikel. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fordele disse ca. 100 senge på tre ikke-akutte matrikler (eksempelvis de tidligere tre parsygehuse), idet sygehusenes samlede stationære aktivitet vil blive meget lille og dermed dyr i drift pga. diverse døgndækkende funktioner som skal opretholdes uanset størrelse. Samles de elektive kirurgiske senge på én matrikel vil det være mest hensigtsmæssigt, at dette sker i trekantsområdet dvs. et centralt sted i regionen. Nedenfor er angivet nogle eksempler, hvor en elektive kirurgiske funktion samles ét centralt sted i regionen, det skal dog understreges, at det i princippet er muligt at placere en sådan funktion andre steder i regionen, idet der ikke er nogle faglige problemer herved. Eksempel 1: Kolding som regionalt elektivt kirurgisk sygehus med 100 senge i en OEVA-model På Kolding Sygehus er der i dag plads til ca. 300 senge. Hvis der fremover kun skal være stationær aktivitet svarende til 100 senge 1, vil der være en del overskydende senge-kvadratmeter, som kan ombygges til ambulatoriefunktioner. Disse kvadratmeter foreslås anvendt til en del af den ambulante aktivitet, der tidligere var tiltænkt parsygehusene. Når Kolding Sygehus således er udnyttet fuldt ud til kirurgiske senge og ambulante funktioner vurderes der at være et yderligere behov for matrikler til ambulante sammedagsfunktioner. Fordi denne aktivitet foregår om dagen, og dermed ikke er driftsmæssig tung som den stationære aktivitet med døgndækkende beredskaber, vil det være hensigtsmæssigt med en vis distribution og fordeling på flere matrikler i regionen tæt på patienter og nuværende sygehuspersonale. Sundhedsstaben har på baggrund af tidligere vurderinger at hvor stor en del af den ambulante aktivitet (i 2015) der skal ligge på, og hvor stor en del af den ambulante aktivitet der kan ligge uden for foretaget en grov beregning af behovet for kvadratmeter til sammedagsaktivitet. Behovet for arealer til sammedagsaktiviteter er herefter holdt op imod eksisterende opgørelser over sygehusenes størrelser og vurderinger af hvor stor en andel af sygehusenes samledes kvadratmeter, der vil kunne ombygges til ambulante aktiviteter. Konklusionerne af disse beregninger giver anledning til nedenstående vurderinger: På Fyn vurderes Svendborg Sygehus størrelsesmæssigt at kunne rumme den tilbageværende ambulante aktivitet for de fynske patienter, og Svendborg Sygehus ville således kunne få status af I Jylland vil Sønderborg Sygehus (tidligere par-sygehus i OEVA-modellen) både arealmæssigt og geografisk være en dårlig løsning. Kun ca. halvdelen af sygehuset vil kunne udnyttes til ambulante aktiviteter og denne løsning vil desuden betyde, at patienter knyttet til i både Esbjerg, Vejle og Aabenraa kan risikere at skulle behandles ambulant i Sønderborg. For patienterne vil det være mere hensigtsmæssigt enten at blive behandlet ambulant, der hvor de også behandles akut (udbygning af til større ambulant virksomhed), eller at blive ambulant behandlet på en matrikel i tæt tilknytning (både geografisk og organisatorisk) til akutsygehuset. Af hensyn til at udnytte flest af regionens eksisterende sygehusmatrikler vil et alternativ til ét stort 1 Man kunne overveje at flytte rygcentret fra Middelfart til Kolding for at give mere stationær aktivitet. Side 2 af 5

i Sønderborg være at anvende flere mindre matrikler. Behovet for vurderes at svare til, hvad der arealmæssigt kan rummes i Tønder og Grinsted. Konsekvenserne af en model uden par-sygehuse, med Odense-Esbjerg-Vejle og Aabenraa som akutsygehuse og med Kolding som regionalt elektivt kirurgisk sygehus vurderes at være: at Kolding Sygehus ændrer profil fra at være par-sygehus til at være elektiv kirurgisk sygehus at Sønderborg Sygehus bliver vanskelig at indtænke i modellen som at sygehuse som Tønder og Grinsted arealmæssigt og geografisk er mere velegnede som at den organisatoriske samdrift mellem akut-sygehuse, det kirurgiske sygehus og ene bliver mere kompleks at sygehusenhederne bliver mere uhomogene Eksempel 2: Kolding som regionalt elektivt kirurgisk sygehus med 100 senge i en OEVS-model Overskydende kvadratmeter efter placering af 100 senge i Kolding foreslås som ovenfor anvendt til en del af den ambulante aktivitet, der tidligere var tiltænkt parsygehusene. Når Kolding Sygehus således er udnyttet fuldt ud til kirurgiske senge og ambulante funktioner viser sundhedsstabens beregninger følgende: På Fyn vurderes Svendborg Sygehus som ovenfor at kunne anvendes til I Jylland vil Aabenraa Sygehus (tidligere par-sygehus i OEVS-modeller) arealmæssigt være en udmærket løsning. Aabenraa Sygehus forventes at kunne rumme langt den meste ambulante aktivitet (for de jyske patienter) som ikke kan være i Kolding. Der vil dog sandsynligvis blive behov for et yderligere et mindre antal kvadratmeter, størrelsesmæssigt svarende til Brørup Sygehus. Geografisk vurderes en kombination med Aabenraa, Brørup og Kolding til sammedagsbehandling som en acceptabel løsning for patienter, der er knyttet til i Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Konsekvenserne af en model uden par-sygehuse, med Odense-Esbjerg-Vejle og Aabenraa som akutsygehuse og med Kolding som regionalt elektivt kirurgisk sygehus vurderes at være: at Kolding Sygehus ændrer profil fra par-sygehus til elektiv kirurgisk sygehuse at Aabenraa Sygehus ændrer status fra at være et sygehus med senge til at være et at et yderligere behov for svarer til hvad der kan rummes på Brørup Sygehus at den organisatoriske samdrift bliver mere kompleks, dog med en eventuel løsning hvor: Side 3 af 5

o et i Brørup knyttes op på akutsygehuset i Esbjerg o et i Aabenraa knyttes op akutsygehuset i Sønderborg o et kirurgisk og i Kolding knyttes op på akutsygehuset i Vejle at sygehusenhederne med ovenstående bliver mere uhomogene Eksempel 3: Vejle som regionalt elektivt kirurgisk sygehus med 100 senge i en OEKA-model På Vejle Sygehus er der i dag plads til ca. 280 senge. Hvis der fremover kun skal være stationær aktivitet svarende til 100 senge 2, vil der være en del overskydende senge-kvadratmeter, som kan ombygges til ambulatoriefunktioner. Disse kvadratmeter foreslås anvendt til en del af den ambulante aktivitet, der tidligere var tiltænkt parsygehusene. Når Vejle Sygehus således er udnyttet fuldt ud til kirurgiske senge og ambulante funktioner vurderes der at være et yderligere behov for matrikler til ambulante sammedagsfunktioner. På baggrund af sundhedsstabens beregninger vurderes behovet for e at være: På Fyn vurderes Svendborg Sygehus som i eksempel 1 og 2 - størrelsesmæssigt at kunne rumme den tilbageværende ambulante aktivitet for de fynske patienter, og Svendborg Sygehus ville således kunne få status af I Jylland vurderes Sønderborg Sygehus (tidligere par-sygehus i OEKA-modellen) både arealmæssigt og geografisk være en dårlig løsning som Som under eksempel 1 foreslås det, som alternativ til ét stort i Sønderborg, at anvende et par mindre matrikler til e. Behovet for vurderes at svare til, hvad der arealmæssigt kan rummes i Tønder og Grinsted. Konsekvenserne af en model uden par-sygehuse, med Odense-Esbjerg-Kolding og Aabenraa som akutsygehuse og med Vejle som regionalt elektivt kirurgisk sygehus vurderes at være: at Vejle Sygehus ændrer profil fra par-sygehus til elektiv kirurgisk sygehus at Sønderborg Sygehus bliver vanskelig at indtænke i modellen at sygehuse som Tønder og Grinsted arealmæssigt og geografisk er mere velegnede som at den organisatoriske samdrift mellem akut-sygehuse, det kirurgiske sygehus og ene bliver mere kompleks at sygehusenhederne bliver mere uhomogene Opsummering En model uden parsygehuse betyder, at den akutte aktivitet koncentreres til udelukkende at foregå på fire matrikler i regionen. Dette medfører en udbygning svarer til omtrent 28.000 kvm, og det vurderes, at denne udbygning kan realiseres på de berørte matrikler. Den samlede anlægsøkonomiske merudgift vil beløbe sig til ca. 0,6 mia. kr. 2 Man kunne overveje at flytte rygcentret fra Middelfart til Kolding for at give mere stationær aktivitet. Side 4 af 5

I et sådant scenarie peges der på muligheden for placering af ét regionalt elektivt kirurgisk sygehus i trekantsområdet. Herefter bliver behovet for e relativt begrænset, og der må forventes, at flere sygehuse på sigt må lukke sammenlignet med en model med parsygehuse. I en model hvor Aabenraa er akutsygehus vurderes Sønderborg Sygehus både størrelsesmæssigt og geografisk som værende uhensigtsmæssig som Side 5 af 5