ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

2013 statistisk årbog

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

De samfundsøkonomiske mål

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig De samfundsøkonomiske mål.

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

15. Åbne markeder og international handel

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11


Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

Produktionsafgiftfonden - PAF

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Økonomiske Principper B

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Drop generel ligevægts-teori

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

konsekvenser for erhvervslivet

Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)

Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

Brug for flere digitale investeringer

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Verdenshandel og -produktion

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

DANMARKS NATIONALBANK


MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.



GLOBALE VÆRDIKÆDER INDLEDNING OG SAMMENFATNING DIREKTE OG INDIREKTE EKSPORT

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Aktuel udvikling i dansk turisme

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

Tilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence. Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich

Advertisement
Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio. kr., 1995-priser 500000 400000 300000 200000 100000 0 1966 1968 1970 1972 1974 Eksport af varer og tjenester 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Import af varer og tjenester 1

anmarks samhandel med andre lande 0.50 0.45 0.40 0.35 0.30 0.25 0.20 0.15 0.10 0.05 0.00 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 Import/BNP 1986 1988 1990 Eksport/BNP 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2

Handelsomfang i procent af BNP Land 1890 1913 1960 1970 1980 1990 Australien 15,7 21,0 13,0 11,5 13,6 13,4 Canada 12,8 17,0 14,5 18,0 24,1 22,0 anmark 24,0 30,7 26,9 23,3 26,8 24,3 Frankrig 14,2 15,5 9,9 11,9 16,7 17,1 Italien 9,7 14,4 10,0 12,8 19,3 15,9 Japan 5,1 12,5 8,8 8,3 11,8 8,4 Norge 21,8 25,5 24,9 27,6 30,8 28,8 Sverige 23,6 21,2 18,8 19,7 25,0 23,5 Tyskland 15,9 19,9 14,5 16,5 21,6 24,0 UK 27,3 29,8 15,3 16,5 20,3 20,6 USA 5,6 6,1 3,4 4,1 8,8 8,0 Kilde: Feenstra, Journal of Economic Perspectives 12(4), 1998, pp. 31-50 Introduktion Fra kapitel 3: Handel muliggøre specialisering Komparative fordele bestemmer produktionsog handelsmønster To individer kan kun blive bedre stillet ved at handle med hinanden Et land opnår samlet set en gevinst ved at specialisere sig i produktion af varer, hvor landet har en komparativ fordel, og handle med andre lande 3

Introduktion Hvad bestemmer om et land importerer eller eksporterer en vare? Hvem vinder og hvem taber ved fri handel mellem lande? Hvilke argumenter bruges typisk mod frihandel? Vi kombinerer kapitel 3 (komparative fordele), kapitel 4 (udbud og efterspørgsel) og kapitel 7 (Efficiens) Ligevægt uden international handel Antagelser Vi betragter et fuldkommen konkurrence marked for en given vare i et land Markedet for den pågældende vare består af købere og sælgere af produktet i det pågældende land Ingen i landet kan/må importere eller eksportere den pågældende vare 4

Ligevægt uden international handel Pris Forbrugeroverskud S P* Producentoverskud 0 Q* Mængde International handel Antagelser et er muligt at handle den pågældende vare på verdensmarkedet På verdensmarkedet er der en given pris på varen Vi ser bort fra handelsomkostninger Markedet for den pågældende vare, i landet vi betragter, er for lille til at påvirke verdensmarkedsprisen 5

Ligevægt med international handel Pris S P efter P før 0 Mængde Ligevægt med international handel Pris S P før P efter Verdensmarkedspris Verdensmarkedspris 0 Mængde 6

Verdensmarkedsprisen og komparative fordele Effekterne af frihandel kan vises ved at sammenligne den indenlandske pris uden handel med verdensmarkedsprisen Hvis landet har en komparativ fordel vil den indenlandske pris ligge under verdensmarkedsprisen, og landet bliver eksportør af varen Hvis landet ikke har en komparativ fordel vil den indenlandske pris ligge over verdensmarkedsprisen, og landet bliver importør af varen Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Pris S A Eksport P efter B Verdensmarkedspris P før C 0 Mængde 7

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Før handel Efter handel Ændring Forbrugeroverskud Producentoverskud Aggregeret velfærd Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 1: eksport Konklusioner: Indenlandske producenter af varen vinder ved handel Indenlandske forbrugere af varen taber ved handel en samlede velfærd for landet forøges (dvs. det er i princippet muligt at kompensere taberne ved handel, således at alle opnår en gevinst) 8

Effekt af frihandel på aggregeret velfærd: Case 2: import Pris S Effekt på aggregeret velfærd? P før P efter Verdensmarkedspris Import 0 Mængde Velfærdsimplikationer af frihandel Umiddelbart vil frihandel skabe vindere og tabere Gevinsten for vinderne overstiger dog tabet for taberne et er således i princippet muligt at kompensere taberne Princip 5: Handel kan stille alle bedre MEN det er sjældent at taberne bliver kompenseret i praksis? Hvorfor? Konsekvenser? 9

Effekt af en told efinition: En told er en skat på varer produceret i udlandet og solgt indenlandsk Tolden øger prisen på importerede varer over verdensmarkedsprisen Prisen på importerede varer stiger lige præcis med størrelsen på tolden pga. antagelsen om Tolden har ingen effekt hvis Effekt af en told Pris S A Ligevægt uden handel P med told P uden told C G B E Import med told F Told Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden told 10

Effekt af en told Effekt på Ændring Effekt af en importkvote efinition: En importkvote er en øvre grænse på, hvor meget der kan sælges indenlandsk af en vare, som er produceret i udlandet Hvordan påvirker en importkvote den indenlandske pris på varen? 11

Effekt af en importkvote Pris S S efter kvote A Kvote P med kvote P uden kvote G C E B E F Import med kvote Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden kvote Effekt af en importkvote Effekt på Ændring 12

Effekter af handelspolitik For både told og importkvoter gælder: en indenlandske pris stiger Velfærd falder for indenlandske forbrugere Velfærd stiger for indenlandske producenter Forårsager et dødvægtstab Resultatet af de to indgreb bliver identisk, hvis staten sælger importkvoterne til højestbydende Andre potentielle gevinster ved international handel Mulighed for et mere varieret forbrug Lavere omkostningen pga. udnyttelse af stordriftsfordele Øget konkurrence Øget vidensspredning 13

Typiske argumenter mod frihandel Vi må sikre forsyningssikkerhed Vi må beskytte vores jobs Vi må beskytte nye, udsatte industrier Vi må beskytte os mod unfair konkurrence Vi må forhindre adgang til vores marked for at kunne forhandle om adgang til de andres markeder Vi må sikre forsyningssikkerhed 14

Vi må beskytte vores jobs R-nyheder mandag d. 31. oktober 2005 Succes for jobindsats i Nordjylland. Flertallet af de fyrede slagtteriarbejdere fra anish Crown i Hjørring er nu kommet i arbejde igen, mange af dem i helt nye brancher 15

Frihandel i praksis EU: Indre marked versus handel uden for EU s grænser Er de høje danske bilafgifter i virkeligheden en told? General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) World Trade Organization (WTO) 16

17

Fremtidens verden? 18