Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september 2007 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Velstanden i Randers Kommune... 4 1.1. Velstanden i Randers Kommune... 4 1.2. Erhvervslivets produktivitet... 7 3

Kapitel 1 VELSTANDEN I RANDERS KOMMUNE En høj velstand giver borgerne frihed til at indrette deres liv på en måde de ønsker, herunder at købe flere og bedre varer og oplevelser. Desuden giver høj velstand en større skatteindtægt for kommunen og dermed muligheden for at forbedre kvaliteten og omfanget af kommunens service over for borgerne. Dette notat giver et statusbillede af velstanden i Randers. Med dette statusbillede ønsker vi at skabe et fælles syn på byens hovedudfordringer, og give et bud på hvordan vi kan måle om den erhvervsstrategi som nu er under udvikling bliver god og får den ønskede effekt. Som udgangspunkt for ethvert strategiarbejde bør man derfor gøre sig klart hvad strategiens succes skal måles og vejes i. I dette notat giver vi vores bud på hvad der bør være strategiens hovedsigte, og vi giver en status på hvor Randers står på de centrale parametre som strategien efter vores anbefaling bør have som hovedsigte. Vi konkluderer at virksomhederne i Randers Kommune har en lavere produktivitet end virksomhederne i de store provinskommuner vi sammenligner. Der er derfor et potentiale i at forbedre virksomhedernes produktivitet. 1.1. VELSTANDEN I RANDERS KOMMUNE Vi måler velstanden som erhvervsindkomst per indbygger og erhvervsindkomsten omfatter både lønindkomster og overskud af egen virksomhed, men ikke fx pensioner, overførselsindkomster og SU. I 2005 var erhvervsindkomsten per indbygger i Randers Kommune 132.000 kr. per indbygger. Det er 11.000 kr. lavere end landsgennemsnittet for Danmark. Eller sagt på en anden måde; velstanden i Randers Kommune er cirka 8,5 procent under landsgennemsnittet.. Randers er landets sjettestørste by målt på indbyggertallet. Vi sammenligner velstanden i Randers Kommune med velstanden i andre kommuner med store provinsbyer, dvs. vi sammenligner kommunerne med de ti største provinsbyer i Danmark. Her ligger Randers i den lave ende, jf. Figur 1.1. Kommunen ligger på niveau med kommuner som Aalborg og Esbjerg, mens Odense har et lavere velstandsniveau per indbygger end Randers. 4

Figur 1.1 Velstandsniveauet i Randers og andre danske bykommuner Velstandsniveau Erhvervsindkomst per indbygger 2005 (i 1000 kr.) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Landsgennemsnit 168 145 144 140 140 139 133 133 132 127 Roskilde Vejle Kolding Herning Horsens Århus Esbjerg Ålborg Randers Odense Note: Vi måler velstandsniveauet som erhvervsindkomst per indbygger og henfører indkomsten til de beskæftigedes bopæl. Erhvervsindkomsten består af lønninger og overskud af egen virksomhed, men omfatter ikke overførselsindkomster. Vi sammenligner de provinskommuner der har de 10 største byer. Kilde: Copenhagen Economics-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Roskildes velstandsniveau ligger markant over de øvrige kommuners. Det skyldes at kommunerne omkring København generelt har et højt velstandsniveau. Vi kan finde årsagerne til Randers lavere velstand ved at sammenligne den gennemsnitlige velstand i Danmark og Randers på tre faktorer der hver især er med til at forklare om en kommune har et højt eller lavt velstandsniveau. De tre faktorer er: Beskæftigelse: Andel af befolkningen i beskæftigelse Værdiskabelse: Produktivitet målt som lønniveau på byens arbejdspladser Pendling: Lønniveauet for dem som pendler til og fra Randers Velstanden er således bestemt af hvor stor en del af borgerne der er beskæftiget i kommunen og værdien af deres produktion, dvs. produktiviteten. Hertil kommer velstanden fra de borgere der arbejder i andre kommuner, og derfor ser vi også på pendlingens betydning. De tre faktorer forklarer tilsammen velstandsniveauet i kommunen, og de er hver for sig beskrevet nærmere nedenfor. En lav befolkningsandel i beskæftigelse trækker velstanden ned Den første faktor, der har betydning for en kommunes velstandsniveau, er hvor stor andel af befolkningen der er beskæftiget. Samlet set forklarer befolkningssammensætningen i Randers 5

Kommune knap 3 procent af afvigelsen fra det landsgennemsnitlige velstandsniveau på 8,5 procent, jf. Figur 1.2. Figur 1.2 Årsagerne til Randers velstandsniveau Hvad trækker op? Hvad trækker ned? 2% pendling 0% Afvigelse fra landsgennemsnit -2% -4% -6% Andel af befolkningen i beskæftigelse erhvervslivets produktivitet Velstandsniveauet i Randers er 8,5% lavere end landsgennemsnittet -8% -10% Note: Dekomponeringen er foretaget således at de faktorer der trækker hhv. op og ned til sammen giver den samlede afvigelse fra landsgennemsnittet. Antal beskæftigede efter bopæl er opgjort residualt ved at fratrække antal ledige fuldtidspersoner fra antal personer i arbejdsstyrken. Erhvervslivets produktivitet er opgjort på baggrund af erhvervsindkomst og antal årsværk på arbejdssted, så data er konsistente med opgørelsen af erhvervsindkomst på bopælskommunen som velstanden er beregnet på baggrund af. Kilde: Copenhagen Economics beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, 2005 tal. Der er tre grunde til at Randers har en lavere andel af befolkningen i beskæftigelse i forhold til Danmark som helhed. For det første er der en mindre andel af befolkningen der er i den arbejdsdygtige alder. Der er cirka 0,6 procent færre personer i den arbejdsdygtige alder i kommunen end der er i Danmark som helhed. Det er personer som enten er unge under 16 år eller ældre over 66 år. I Randers er der både mange ældre og mange unge i forhold til landet som helhed. Det lavere antal personer i den arbejdsdygtige alder bidrager til at velstandsniveauet er cirka en procent lavere end landsgennemsnittet. For det andet har det betydning hvor stor en andel af borgerne i den arbejdsdygtige alder der er med i arbejdsstyrken, og her ligger Randers også lidt lavere end Danmark som helhed. Dette forklarer cirka et procentpoint af det lavere velstandsniveau. 6

For det tredje har niveauet for arbejdsløsheden betydning. Randers havde i 2005, det år som analysen drejer sig om, en lidt højere arbejdsløshed end landsgennemsnittet. Niveauet for arbejdsløsheden bidrager således til et velstandsniveau der er cirka en procent lavere end landsgennemsnittet. Arbejdsløsheden er imidlertid faldet yderligere så Randers med en arbejdsløshed på omkring 3 procent nu ligger lavere end landsgennemsnittet. Disse tre grunde har hver for sig en lille negativ påvirkning af velstanden i Randers Kommune, men er ikke den væsentligste årsag til det lavere velstandsniveau. Produktiviteten påvirker velstanden negativt Den anden faktor vi ser nærmere på er erhvervslivets produktivitet. Det vil sige hvor meget tjener dem der er i beskæftigelse i forhold til landsgennemsnittet. Produktiviteten påvirker kommunens velstand negativt. De job der ligger i kommunen er mindre produktive end i resten af landet hvilket resulterer i en lavere erhvervsindkomst per beskæftiget. Produktiviteten er nemlig cirka 7 procent lavere end landsgennemsnittet og er dermed den væsentligste årsag til den lavere velstand i Randers Kommune, jf. Figur 1.1. Pendling påvirker velstanden positivt Den tredje faktor der påvirker velstandsniveauet er pendling. I Randers Kommune tjener dem der pendler ud af kommunen for at arbejde i gennemsnit mere end dem der arbejder i Randers, men bor i en anden kommune. Det vil sige pendlingen er med til at trække velstanden i Randers Kommune op med 1,2 procent, da udpendlerne tjener mere end indpendlerne. Opdelingen i de tre faktorer forklarer således hvorfor Randers har en velstand som er cirka 8,5 procent eller ca. 11.000 kr. lavere per indbygger end landsgennemsnittet. Samlet finder vi at det er produktiviteten der adskiller Randers velstandsniveau fra landsgennemsnittet. Dette billede har ikke ændret sig de seneste ti år. Også i 1995 var velstanden i Randers lavere end landsgennemsnittet, og erhvervslivets produktivitet forklarede også dengang cirka 7 procent af forskellen i velstand til resten af landet 1. Situationen er altså ikke ny for Randers. I det næste afsnit vil vi se nærmere på erhvervslivets produktivitet. 1.2. ERHVERVSLIVETS PRODUKTIVITET Den væsentligste årsag til den lavere velstand i Randers er produktiviteten i erhvervslivet. Hvis virksomhederne i Randers var på niveau med landsgennemsnittet ville hver beskæftiget i Randers tjene cirka 21.000 kr. mere om året. 1 Jf. en opsplitning af velstandsniveauet for 1995 som er lavet på samme måde som figur 1.2. 7

Sammenligner vi produktiviteten i Randers med de øvrige store bykommuner, indtager kommunen en sidsteplads, jf. Figur 1.3. Randers er nummer 51 ud af samtlige 98 kommuner målt på produktiviteten. Figur 1.3 Produktiviteten i Randers og andre danske bykommuner 330 Produktivetet 2005 (i 1000 kr.) 320 310 300 290 280 328 320 307 306 303 304 299 Landsgennemsnit 298 297 292 270 Århus Roskilde Ålborg Esbjerg Odense Kolding Vejle Horsens Herning Randers Note: Produktiviteten er opgjort som erhvervsindkomst per beskæftiget (opgjort efter arbejdssted). Kilde: Copenhagen Economics beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Billedet er ændret i forhold til sammenligningen af de samme bykommuners velstandsniveau. Når vi sammenligner produktiviteten blandt de beskæftigede i kommunerne, finder vi at universitetsbyernes erhvervsliv generelt klarer sig godt sammenlignet med de øvrige bykommuner. For at forstå hvorfor produktiviteten er lavere i Randers Kommunes erhvervsliv end i samtlige af de øvrige større danske bykommuner, opdeler vi erhvervene i tre grupper: naturressource-erhverv, lokale erhverv og globalt orienterede erhverv. Naturressource-erhverv er de erhverv der er afhængige af en given naturressource og omfatter eksempelvis fiskeri, gartneri og landbrug. Denne gruppe af erhverv udgør 3 procent af den samlede beskæftigelse i både Randers Kommune og Danmark som helhed, jf. Figur 1.4 De lokale erhverv omfatter fx butikker, restauranter, håndværkere og mange offentlige serviceydelser som skoler og daginstitutioner. Dette er klart den største erhvervsgrupper. Cirka tre fjerdedele af beskæftigelsen i Randers Kommune er i de lokale erhverv hvilket er en lidt større andel end på landsplan. 8

De globalt orienterede erhverv er de erhverv der orienterer sig ud af regionen i forhold til salg og indkøb. De konkurrerer på større markeder og specialiserer sig ofte i særlige nicher. Andelen af beskæftigede i de globalt orienterede erhverv i Randers Kommune er med 23 procent en anelse lavere end landsgennemsnittet hvor 25 procent af beskæftigelsen er i de globalt orienterede erhverv. Randers har lavere produktivitet i erhvervslivet både fordi en større andel af de beskæftigede arbejder i de lokale erhverv, der er mindre produktive målt i form af lønninger, og fordi produktiviteten i både de lokale og de globale erhverv i Randers er lavere end i landet som helhed. Figur 1.4 Erhvervsstruktur og produktivitet i Randers Kommune og Danmark 350000 25% Gns. produktivitet i erhvervslivet (i kroner) 300000 250000 200000 150000 100000 50000 Globalt orienterede erhverv Lokale erhverv 72% 3% Naturressourceerhverv 0 23% 74% 3% Andel af Randers beskæftigelse Note: De optrukne linjer viser erhvervsfordeling og gennemsnitlig produktivitet for Randers Kommune. De stiplede linjer viser tilsvarende for hele Danmark. Størrelsen af hver boks i figuren angiver den samlede erhvervsindkomst for hver erhvervsgruppe. Jo større boks, jo større erhvervsindkomst. Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase. Gældende for alle tre erhvervsgrupper er at produktiviteten er lavere end på landsplan. For de globale erhverv er forskellen cirka 7 procent, mens produktiviteten i de lokale erhverv ligger 6 procent under landsgennemsnittet. I naturressource-erhvervene er produktiviteten 9 procent lavere. Erhvervssammensætningen i Randers Kommune er grunden til at kommunen har en lavere andel af de globalt orienterede erhverv. Fra 2000 til 2005 har nogle af de globalt orienterede erhverv været karakteriseret af høj vækst i beskæftigelsen, mens andre har haft en mindre fremgang eller tilbagegang i beskæftigelsen. 9

I Randers har faldet i beskæftigelsen i de globale erhverv fra 2000 til 2005 været større end for Danmark som helhed. Dette skyldes hovedsagligt at de globale erhverv i Randers består af erhverv der på landsplan har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen eller har haft en meget lille vækst. Det gælder store erhverv som maskiner og transportmidler og stål og jern. På den anden side har Randers Kommunes globalt orienterede erhverv formået at bibeholde en højere beskæftigelse end virksomhederne inden for tilsvarende erhverv i resten af Danmark. Dette gælder for eksempel for fødevarer hvor der har været en vækst i beskæftigelsen i Randers fra 2000 til 2005 mens der i landet som helhed har været et fald på 9 procent. Det kan enten skyldes at der er sket en specialisering i disse erhverv eller at virksomhederne i Randers ikke har formået at outsource i samme omfang som andre virksomheder inden for samme erhverv i resten af Danmark. Dette spørgsmål er et af de som skal besvares i strategiprocessen i efteråret. Produktiviteten og beskæftigelsen i de globalt orienterede erhverv er afgørende for kommunens samlede velstand og for de lokale erhverv. De grundlæggende vilkår for de lokale erhverv bestemmes af om de globalt orienterede virksomheder trækker penge til den regionale økonomi eller ej. Hvis det går godt i de globalt orienterede erhverv, så stiger indkomsten regionalt og giver vækst i de lokale erhverv. Den mest effektive måde at forbedre velstanden på er derfor at styrke produktiviteten og beskæftigelsen i de globalt orienterede erhverv. Derfor retter vi fokus mod de globale erhverv i analysen af erhvervsspecialiseringer i Randers Kommune. De globale erhverv i Randers Kommune bliver beskrevet i notatet om Erhverv i Randers Kommune. 10