Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække foretaget demografireguleringer i forbindelse med budgetlægningen. Budgetreguleringen vedrørende demografi sker ud fra det primære hensyn, at budgetterne teknisk tilrettes, så de i udgangspunktet afspejler et uændret udgiftsniveau/serviceniveau pr. borger. I økonomiaftalerne mellem KL og regeringen kompenseres kommunerne ikke for øgede udgifter i forbindelse med ændringer i den demografiske udvikling. Gennemførslen af en demografiregulering i Roskilde Kommune har således betydning i forhold til kommunens samlede økonomiske balance. De områder, der er omfattet af demografireguleringer, er dagtilbudsområdet, Skole-, SFO- og klubområdet samt Ældreområdet. Samlet demografiregulering i budget 2018-2021 Budgetlægningen for 2018-2021 gennemføres med uændrede demografimodeller i forhold til tidligere år. Ved budgetlægningen på ældreområdet for 2015 blev der foretaget ændringer, der tager løbende højde for en højere grad af sund aldring. Demografiberegningerne er baseret på den seneste befolkningsprognose, som fortsat giver anledning til en forventning om en samlet stigende aktivitet på de demografiregulerede områder. Som det fremgår af figuren nedenfor, forventes der dermed også fortsat en stigning i det samlede børne- og ældrevariable budget i perioden. Det fremgår endvidere, at det forventede niveau i årets prognose generelt er lavere end i sidste års prognose. Samlet udvikling i det børne- og ældrevariable, 2017 priser Mio. kr. 1.400 1.380 1.360 1.340 1.320 1.300 1.280 1.260 2018 2019 2020 2021 Børne-/ældrevariabelt budget i alt (budget 2017-2020) Børne-/ældrevariabelt budget i alt (budget 2018-2021)
Side2/6 Med afsæt i den forventede befolkningsudvikling, kommer demografikorrektionen til at udgøre følgende beløb i 2018-2021: Samlet demografiregulering for budgettet i Roskilde Kommune 2018-2021 I mio. kr. (2017 priser) 2018 2019 2020 2021 +=merudgifter/-=mindreudgifter Dagtilbud 1,1 1,5 4,1 12,3 Skole -4,0 0,5 2,6 5,0 SFO -2,9-2,2-1,4-1,0 Klub -4,3-4,2-4,2-3,8 Ældre -3,4-6,6-6,8 5,8 I alt -13,4-11 -5,7 18,3 Tabellen nedenfor viser befolkningsændringen mellem sidste års prognose og den seneste prognose. Som det fremgår, forventes der for mange aldersgrupper et lavere antal i forhold til sidste års prognose. Det skyldes dels, at sidste års prognose viste et højere befolkningstal for 2017, end det viste sig at blive tilfældet, samt at forventningen til antallet af tilkomne flygtninge er nedjusteret fra sidste års prognose til dette års prognose. Det fremgår desuden, at der forventes et fald i antallet af børn i den skolesøgende alder de næste to år i forhold til i sidste års prognose, mens forventningen til børnetallet i 0-5 års alderen i årets prognose især fra 2020 er højere end sidste års prognose. Forskel i befolkningsudvikling fra prognosen fra 2016 til 2017* 2018 2019 2020 2021 0-5 15-10 43 42 6-16 -72-57 20 70 17-25 -270-419 -245-232 26-64 -434-620 -448-346 65-79 -26-78 -72-48 80+ -54-64 -53-63 I alt -887-1.249-755 -576 * Den samlede befolkningsprognose uddybes i Boliger og Befolkning Med de nuværende demografimodeller på de enkelte områder, hvor den samlede forventede befolkningsudvikling indgår, medfører demografikorrektionen en samlet mindreudgift i 2018 på 13,4 mio. kr. Nytilkomne flygtninge I ovenstående demografiberegning indgår den forventede befolkningstilvækst som følge af nytilkomne flygtninge. Antallet af nytilkomne flygtninge er en større usikkerhedsfaktor ved prognosen, da det er svært at forudse, hvor store de kommende flygtningekvoter er, og om der kommer det antal flygtninge, som kvoterne lægger op til. Nedenfor ses demografieffekten isoleret set som følge af nytilkomne flygtninge. Det bemærkes, at der for daginstitutioner og skoler vil være et samlet fald i demografireguleringen i forhold til sidste års prognose, hvis der ikke regnes udgifter til nytilkomne flygtninge med.
Side3/6 Demografireguleringen af budgetterne i Roskilde Kommune 2018 2021 - som følge af nytilkomne flygtninge i dagtilbud, skole, SFO og klub I mio. kr. (2017 priser) 2018 2019 2020 2021 +=merudgifter/-=mindreudgifter Dagtilbud 2,3 4,8 6,7 7,8 Skole 0,7 2,7 5,0 7,3 SFO 0,5 0,5 0,4 0,3 Klub 0,1 0,1 0,1 0,1 I alt 3,6 8,1 12,2 15,5 Det bemærkes, at demografien beregnes i forhold til de almene tilbud. Der regnes derfor ikke ændringer for det specialiserede børneområde og specialundervisning med. For nytilkomne flygtninge er disse følgeudgifter relativt store i forhold til de udgifter, der ellers ligger på området pr. barn. Det betyder, at et flygtningebarn samlet set udløser et større udgiftsbehov, end de resterende børn. I forhold til prognosen fra sidste år er følgeudgifterne til flygtninge beregnet for børn i dagtilbud og skole. Det drejer sig om udgifter til indsatser for tosprogede elever, friplads, befordring, tolkebistand o.l. Udgifterne er særskilt opgjort for 2018 og udgør samlet 5,2 mio.kr. I maj 2017 forventes der fra statens side udmeldt nye kvoter, hvorefter der foretages en genberegning af udgiftsbehovet i 2018 samt overslagsårene. Følgeudgifterne vedr. nytilkomne flygtninge er ikke regnet med i ovenstående demografiregulering, hvor det kun er den almene udgift pr. borger der fremgår, men er i stedet indarbejdet i budgettet som tekniske korrektioner. Nedenfor er en kort gennemgang af demografiberegningen på hvert område. Dagtilbud Demografimodellen angiver ændringen i behovet for dagtilbudspladser, og dermed det ændrede udgiftsbehov for området. Modellen tager udgangspunkt i den gældende befolkningsprognose, hvilke befolkningsændringer den medfører i forhold til 0-5årige og i gældende dækningsgrader på området. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af de 0-5årige i Roskilde Kommune, der er indskrevet i kommunens tilbud. Ud fra befolkningsprognosen og dækningsgraden beregnes det forventede antal børn på daginstitutionsområdet. I modellen tildeles et beløb pr. forventet barn ud fra en beregningsfaktor, der angiver antallet af børn pr. voksen, hvorved det forventede udgiftsbehov fremkommer. I løbet af året følges børnetallet, og ved årets udgang reguleres budgettet for det faktiske antal børn, der har været i dagtilbuddene. Dette gælder dog ikke dagplejen, hvor der siden 2014 har været en fast økonomisk ramme uden efterregulering i forhold til et forudsat antal børn i dagplejen, samt et forudsat antal børn pr. dagplejer. Den faktiske belægningsgrad i dagplejen har i 2016 været på 83 %. Udviklingen i belægningsgraden i dagplejen følges tæt. Pr. 1 marts 2017 var der indskrevet 4.179 børn i dagtilbud, og i prognosen forventes antallet at stige både i 2018 og fortsat frem mod 2021. I årets prognose forventes der 36 færre pladser til 0-5 årige i 2018, end der blev forventet i prognosen for 2018 sidste år. Når der alligevel skal tilføres midler til området, skyldes det, at både søgningen til puljeordninger samt udgiften til friplads og søskenderabat er steget. Nedenstående tabel viser antal børn og budget i demografiberegningen.
Side4/6 Antal børn og samlet budget på dagtilbud som følge af forventet demografiudvikling Dagtilbud 2018 2019 2020 2021 Antal børn 4.389 4.540 4.715 4.845 Børnevariabelt budget i mio. kr. (2017 priser) 227,8 235,5 246,4 254,6 Skole Demografimodellen for skoleområdet angiver ændringen i forventet antal elever og klasser, og dermed det ændrede udgiftsbehov for området. Modellen tager udgangspunkt i skoleprognosen, der bygger på den gældende befolkningsprognose, og hvilke befolkningsændringer den medfører for årgangene i den skolepligtige alder. Udgiftsbehovet beregnes ud fra det fremtidige antal forventede klasser på skolerne, og antallet af forventede elever på hvert klassetrin. I beregningen indgår tildeling af lærertimer pr. klasse ud fra en beregnet gennemsnitsløn, hvor timetallet afhænger af klassetrin. I indeværende år er der 11.486 børn indskrevet på en folkeskole, privatskole eller efterskole og i prognosen forventes antalles at stige i alle prognoseår. I prognosen for 2018 er der forventet 139 færre 6-16 årige elever, end der blev forventet i sidste års prognose for 2018. Nedenstående tabel viser antal børn og budget i demografiberegningen. Antal elever og samlet budget på skole som følge af forventet demografiudvikling Skole 2018 2019 2020 2021 Antal elever* 11.541 11.654 11.717 11.763 Børnevariabelt budget i mio. kr. (2017 priser) 534,1 539,0 542,1 544,5 *Inkl. elever på privat- og efterskoler SFO og klub Demografimodellen beregner udgiftsbehovet til pladser i SFO og klub. Modellen tager udgangspunkt i skoleprognosen, der bygger på den gældende befolkningsprognose og i estimerede dækningsgrader på områderne. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af de pågældende elever, der er indskrevet i kommunens tilbud. Behovet for pladser i SFO fremkommer ved forskydningerne på 0. til og med 3. klassetrin i skoleprognosen, og en antagelse om en dækningsgrad på 100 pct. Behovet for pladser i klub fremkommer ved forskydningerne på 3. til og med 7. klassetrin i skoleprognosen, og en antagelse om dækningsgrader på de forskellige årgange 1. I år bygger antagelsen på de faktiske dækningsgrader sidste år, mens antagelsen i sidste års demografiberegning byggede dækningsgrader fra tidligere år, som generelt lå højere. 3. klassetrin indgår i beregningen fra maj til juli. For både SFO og klub tildeles et beløb pr. barn i tilbud, ud fra antal forventede børn pr. voksen. Udviklingen i belægningsgrad på begge områder følges tæt. 1 Følgende dækningsgrader er anvendt: 3. kl.: 80,7 pct., 4. kl.: 83,3 pct., 5. kl.: 70,1 pct., 6. kl.: 56,1 pct. og 7. kl.: 35,1 pct.
Side5/6 Alle SFO er og klubber får tildelt et budget i forhold til antal børn. I løbet af året følges børnetallet og ved årets udgang reguleres budget i forhold til det faktiske antal børn, der har været tilmeldt i SFO og klub. Budgettildelingen beregnes ud fra en række faktorer, hvoraf nogle er uafhængige af antallet af børn, mens andre er direkte variable med børnetallet. Den variable tildeling pr. barn sker i forhold til antal børn pr. voksen, driftsudgifter pr. barn, madudgifter pr. barn samt åbningstid - herunder lukkedage. Hvert ekstra barn i SFO og klub udløser samme beløb som alle de øvrige børn i tilbuddet. Pr. 1. marts 2017 var 3.662 børn indmeldt i SFO, mens der i klubberne var 2.998 indmeldte børn og der forventes på begge områder en stigning i 2018. I årets prognose for 2018 forventes der 12 færre elever i SFO og 91 færre elever i klub, end der blev forventet i sidste års prognose for 2018. Nedenstående tabel viser antal børn og budget i demografiberegningen. Antal børn og budget ved SFO og klub som følge af forventet demografiudvikling SFO og Klub 2018 2019 2020 2021 Antal børn SFO 3.721 3.753 3.707 3.723 Børnevariabelt budget i mio. kr. (2017 priser) 44,2 44,5 44,2 44,5 Antal børn i Klub 3.200 3.188 3.270 3.248 Børnevariabelt budget i mio. kr. (2017 priser) 22,1 22,1 22,5 22,8 Ud over det børnevariable budget, ligger der på klubområdet yderligere en fast ramme på 11,6 mio. kr. i 2018 (Klub ung) samt til budget til basisgrupper (specialtilbud) på 2,6 mio. kr. i 2018. Ældre Demografimodellen på ældreområdet består af en beregning af, hvilket udgiftsbehov den forventede befolkningsændring medfører fra år til år i forhold til plejepladser og hjemmeplejeydelser. I forhold til plejeboliger indgår en beregnet enhedsomkostning for en plejebolig og en dækningsgrad på grundlag af antallet af anvendte pladser inden for aldersgruppen 0-79 årige og 80+ årige. I forhold til hjemmeplejeydelser indgår en beregnet enhedsomkostning for levering af praktisk bistand og pleje inkl. private leverandører og en beregning af gennemsnitlig visiteret tid til praktisk bistand og pleje for aldersgrupperne 0-64 årige, 65-79 årige og 80+ årige. I beregningen indgår en sundhedsfaktor, der tager højde for, at ældrebefolkningens levealder og sundhedstilstand forbedres, og er således en metode til at få indregnet et forventet fremadrettet udgiftsfald i budgettet. Sundhedsfaktoren er fastsat til 1,2 % årligt af den samlede population. Modellen har de seneste tre år haft konstante enhedsomkostninger og dækningsgrader med henblik på at give modellen et servicetjek med faste intervaller. Til budget 2018 har modellen fået et servicetjek, og det betyder, at enhedsomkostninger og dækningsgrader er blevet opdateret med aktuelle tal for 2017, heriblandt antal visiterede timer for personlig og praktisk hjælp på udeområdet og antal plejeboligpladser på indeområdet inkl. aldersfordelingen på plejeboligpladserne. Nedenstående tabel viser antallet af ældre og budget i demografiberegningen. I 2017 er der hhv. 12.908 og 3.652 65-79 årige og 80+ årige, og som det fremgår af tabellen, forventes antallet at stige i alle prognoseår.
Side6/6 Antal ældre og budget som følge af forventet demografiudvikling Ældre 2018 2019 2020 2021 Antal 65-79 årige 13.002 13.171 13.292 13.457 Antal 80+ årige 3.854 4.003 4.229 4.445 Ældrevariabelt budget i mio. kr. (2017 priser) 486,8 494,5 508,4 521,0 Den eksisterende model baserer sig på én samlet faktor for sund aldring, uanset hvor gammel borgeren er, og uanset om borgeren bor på et plejecenter, eller om borgeren får hjemmeplejeydelser i eget hjem. Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til en ny model. Den nye model tager højde for, at en borgers sunde aldring afhænger af alder, og hvorvidt borgere bor på et plejecenter eller i eget hjem. Borgere på plejecentrene får vurderet deres sunde aldring på baggrund af deres alder og den forventede restlevetid. Det Økonomiske Råd har i analyser vist, at den forventede restlevetid er afgørende for de forventede udgifter på ældreområdet, fordi en øget restlevetid er lig med flere raske leveår. En ændring i den forventede restlevetid kan derfor bruges til at vurdere borgerens udvikling i sund aldring. For borgere i eget hjem viser effekten af sund aldring sig gennem udviklingen i antal visiterede timer af personlig og praktisk hjælp for specifikke aldersgrupper. Et fald i antal visiterede timer er et udtryk for, at borgeren har brug for mindre støtte pga. sund aldring. Flere andre kommuner bruger også visiterede timer som et udtryk for sund aldring. Den nye model indgår også som muligt budgetforbedringsforslag til budget 2018. Modellen medfører ikke et ændret serviceniveau for borgeren, men er et udtryk for at borgere i Roskilde Kommune lever længere og sundere