SOCIAL OG SUNDHED Dato: 16. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort Notat Korttidspladsbehovet 2016-2026 1. Konklusion Fremskrivningen er baseret på historiske data med udgangspunkt i 2014. Data omhandler kommunens forbrug af korttidspladser og kommunes kapacitet af korttidspladser. Dette udgangspunkt er i 2015 justeret for alle kendte forhold, der vil ændre på hhv. forbrug og kapacitet i fremskrivningsperioden. Resultatet er, at kommunen i perioden 2016 2020 vil opleve en mérkapacitet på godt 11 pladser om året i forhold til, hvad behovet dikterer. Mérkapaciteten skyldes Parken 1, der i denne periode midlertidigt kører med 16 pladser. Efter 2020 vil behovet for pladser overstige den eksisterende kapacitet startende med 5,4 pladser i 2021 stigende til 8,7 pladser i 2026. Dette skal bl.a. ses i lyset af at Parken 1 forudsættes at lukke ned ultimo 2020. Der udspiller sig to væsentlige effekter i fremskrivningsperioden: 1) at Hjemmeplejen/SHS-teamet årligt har en forbyggelseseffekt på minimum 2,5 pladser, 2) at demografien vil udvikle sig i overensstemmelse med den autoriserede befolkningsfremskrivning for Ballerup Kommune. Derudover er der for fremskrivningsperioden gjort en række mindre forudsætninger, som resultatet er følsom overfor. Dog vurderes det samlet, at resultatet er robust overfor moderate ændringer i forudsætningerne. 2. Efterspørgslen efter korttidspladser På kort sigt er efterspørgslen efter korttidspladser direkte givet af borgere, der enten er udskrevet fra sygehus eller kommer fra eget hjem. Fælles er, at det er borgere med et behov for rehabilitering og/eller genoptræning på en døgninstitution.
På mellemlang og lang sigt er efterspørgslen også påvirket af kommunens sundhedsstrategiske tiltag; fx kronikertilbud, forebyggelse m.m. Niveauet for efterspørgslen afhænger af flere ting. Først og fremmest af KRAMfaktorerne, men også kommunens alderssammensætning spiller en væsentlig rolle. Sammenlignes Ballerup Kommune med øvrige kommuner i regionen er Ballerups sundhedsprofil under gennemsnittet i regionen 1. Derudover spiller det også en rolle om visitationskriterier og kvalitetsstandarder holdes uændrede, idet sådanne ændringer flytter niveauet for efterspørgslen op henholdsvis ned. Når der således i dette notat er tale om en 10 års fremskrivning er tallene relativt robuste på kort sigt, idet historiske data er solide indikatorer på efterspørgslen. På mellemlang og lang sigt spiller det en rolle, om det forudsættes, om kommunens sundhedsstrategiske tiltag har effekt i fremskrivningsperioden. Sådanne effekter er ofte usikre og metodisk vanskelige at sætte tal på. 3. Forudsætninger for fremskrivningen I 2014 var Ballerup Kommune den kommune, der toppede med flest færdigmeldte borgere på regionens sygehuse. Det førte til, at der i 2015 blev taget beslutning: 1) om ændrede visitationskriterier mhp. straks at minimere antallet af borgere på regionens sygehuse 2) at der i 2016 oprettes et antal midlertidige korttidspladser. Både 1) og 2) har indflydelse på fremskrivningens resultater. Figur 1:Antal færdigmeldte borgere på sygehuse efter alder og år Antal borgere 35 30 25 20 15 10 5 0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alder (år) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Antal færdigmeldte dage på sygehus 20+ 2014 2015 alder_2014 alder_2015 Af Figur 1 ses, at antallet af færdigmeldte borgere i 2014 lå mellem 1 dag og op til 20 dage eller mere på sygehus 2. I alt var det 273 borgere, som tilsammen havde 2.700 dage. Af disse lå 50 pct. af borgerne 18 dage eller mindre på sygehus. Sammenlignes 2014 med 2015 ses, at der er sket et markant fald i antal færdigmeldte dage. 2700 dage blev til 523 dage og 273 borgere til 122. Derudover var der i 2015 ingen færdigmeldte borgere, der lå over 15 dage. Halvdelen af borgerne lå knap 3 dage eller mindre. For både 2014 og 2015 ses af figuren, at den gennemsnitlige alder for færdigmeldte er ret høj; det er den ældre medicinske patient. For 2015 er der en lille tendens til, at alderen stiger i takt med antal dage på sygehus. 1 Se Sundhedsprofil for region og kommuner 2013. 2 Max. antal dage var 67 i 2014. e 2
3.1. Forbrug og kapacitet af korttidspladser. Væsentligt for fremskrivningen er at fastlægge et udgangspunkt. Følgende antagelser er gjort: - 2014-forbruget af korttidspladser justeret for 2015 forhold - 2014-kapaciteten af korttidspladser justeret for 2015 forhold - Forbruget af 7,4 korttidspladser på regionens sygehuse i 2014 er i 2015 justeret ned til 4,9 korttidsplads jf. nærmere herom i afsnit 3.3. De 4,9 pladser i 2015 er konverteret til 1,6 korttidsplads på sygehus og 3,3 korttidsplads udsluset til Hjemmeplejen/SHS-teamet. - Parken 1 er operativ for 5 år i perioden 2016 til 2020 Tabel 1: Forbrug og kapacitet af korttidspladser efter 2014 og 2015 Forbrug af korttidspladser 2014 2015 Lindehaven 21,0 23,0 Sønderhaven 8,0 8,0 Gladsaxe *) 4,5 0,0 Region Hovedstaden (færdigmeldte) 7,4 1,6 Udsluset til Hjemmeplejen 0,0 3,3 I alt 40,9 35,9 Kapacitet af korttidspladser (primo året) Lindehaven**) 21,0 23,0 Sønderhaven 8,0 8,0 Gladsaxe *) 4,5 0,0 Parken 1***) 0,0 0,0 I alt 33,5 31,0 I alt udækkede behov for korttidspladser 7,4 4,9 *) Effektivt udnyttede pladser ud af en norm på 6. **) Lindehaven konverterede 2 plejeboliger til korttidspladser i 2015 (primo) ***) Gælder først fra 2016. 3.2. Sund aldring og kroniske sygdomme En 10 års fremskrivning må antages at være påvirket af 1) Sund aldring og 2) Kroniske sygdomme. To påvirkninger med hvert sit fortegn. Sund aldring antages at sænke efterspørgslen, idet effekten fører til flere gode leveår i takt med længere middellevetid. Statistisk bliver Ballerups borgere 2,4 måneder ældre for hvert år. I et 10 års perspektiv er det 24 måneder eller 2 år. Kroniske sygdomme antages at øge efterspørgslen. Andelen af borgere med fx KOL, diabetes og hjerte-karsygdomme vil voksen år for år. Godt halvdelen af regionens omkostninger om året går til borgere med disse kroniske sygdomme. Dertil kommer kommunens følgeudgifter til sundhed og sociale ydelser. Hen ved 75 pct. blandt de 65+ årige har 1 eller flere kroniske lidelser. Andelen af Ballerup-borgere med kroniske lidelser vil vokse i konsekvens af demografien. Dels bliver der flere ældre generelt, dels vil den høje alder i sig selv betinger flere lidelser. Det forudsættes i notatet, at de to effekter af sund aldring og kroniske sygdomme i den betragtede 10 års periode gensidigt ophæver hinanden. Den resulterende virkning anses for neutral. Det er en grov forsimpling, men skyldes, at der metodisk ikke er en robust beregningsmåde på kommunalt plan. Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag. 3.3. Forebyggelse af indlæggelser Region Hovedstadens 29 kommuner blev i 2013 opfordret til at oprette akutfunktioner til at imødegå bl.a. uhensigtsmæssige (gen-)indlæggelser af den typiske ældre medicinske patient. I februar 2015 har Region e 3
Hovedstaden undersøgt, hvorledes kommunerne har håndteret udfordringen 3. Undersøgelsen konkluderer, at 26 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden har indført akutfunktioner i form af mobile akutteams eller akutpladser i kommunalt regi 4. Kommunerne har generelt indrettet deres akutfunktioner således: Målgruppe for akutteams: Målgruppen er overvejende borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, der ikke kræver indlæggelse (13 kommuner). Andre kan være a) terminale borgere, der ønsker at dø i eget hjem, b) komplekse borgere eller c) den ældre medicinske patient. Målgruppe for akutpladser: Målgruppen er her overvejende nyudskrevne patienter, der endnu ikke kan klare sig i eget hjem, og i mindre grad borgere med akutte behov, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kan klares i eget hjem. På de midlertidige døgnpladser er der tale om a) terminale borgere, b) borgere, der skal vurderes og venter på plads til en plejebolig, c) borgere, der skal rehabiliteres og genoptrænes, d) borgere, hvor ægtefællen trænger til aflastning. I Ballerup Kommune er der både et akutteam (SHS) og akutpladser (korttidspladser). Formål og målgrupper er i høj grad sammenfaldende med ovennævnte beskrivelser. Dog indgår ikke terminale borgere til akutpladser. Det er oplagt, at i en konstruktion med både et akutteam og akutpladser sker der en gensidig påvirkning af målgruppernes størrelse. Stærkest vil formodentligt være den påvirkning, der udgår fra akutteamet med det til følge at behovet for akutpladser nedsættes. Påvirkningen antages at ske ad følgende kanaler: 1) Akutteamet forebygger, at borgere indlægges på sygehus og efterfølgende udskrives til korttidsplads 2) Akutteamet forebygger, at borgere i eget hjem svækkes i en grad, at det udløser et døgnophold på en korttidsplads. Det er imidlertid ikke muligt at dokumentere disse effekter på grundlag af data fra omsorgssystemet CARE 5. Sådanne registreringer foretages ikke. Man kan imidlertid heller ikke negligere effekterne, selvom de ikke håndgribeligt kan måles. Et pragmatisk bud er at sætte akutteamets effekt til 2,5 akutpladser. Det betyder, at antal pladser til færdigmeldte nedsættes fra 7,4 til 4,9 gældende fra 2015. Det skal understreges, at 7,4 plads i forvejen var et relativt højt udgangspunkt, idet der i 2013 var 5,6 plads. Derfor kan det hævdes, at udgangsniveauet måske nærmere burde være 6,5 plads, som et gennemsnit af 2013 og 2014. I det lys kan der således argumenteres for, at en indregning af akutteamets effekt reelt er sket med 1,5 plads. 3 Region Hovedstaden, Tværsektoriel Forskningsenhed; Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse 4. Undersøgelsen konkluderer også, at der mellem hospital, praksis læge og kommune mangler en fælles forståelse af indhold i tilbud, målgrupper, personalets kompetencer. 5 Undersøgelsen fastslår, at der mangler evidens for akutfunktioners effekt på mortalitet, (gen) indlæggelser, livskvalitet, tilfredshed, mental tilstand, arbejdsmarkedstilknytning og samfundsøkonomi. e 4
Et generelt fokus bør i øvrigt være behovet for dokumentation af akutfunktioners effekt jf. Region Hovedstadens rapport. Den peger på manglende evidens over en bred front. Når det er relevant, skyldes det dels, at regionens kommuner, herunder Ballerup bruger mange ressourcer på feltet, dels at der i statens økonomiaftale med region og kommuner for 2016 lægges op til nye finansieringsmodeller for kommunernes brug af sygehuse. Hensigten er, at taksten skal stige for de diagnoser, hvor kommunerne har en påvirkningsmulighed. Kommunerne må således forudse at blive økonomisk straffet for indlæggelser, der bærer forebyggelige diagnoser. I dag er finansieringsmodellen, at kommunerne betaler gennemsnitligt 34 pct. af sygehusenes somatiske DRG-takster for indlæggelser 6. 3.4. Typer borgere til korttidspladser Efterspørgslen efter korttidspladser sker af borgere med en betydelig fysisk eller mental svækkelse. Typisk er der tale om følgende hovedgrupper af borgere 7 : I. Borgere, der af fysiske eller mentale årsager ikke kan komme tilbage til eget hjem efter sygehusindlæggelse, uanset om borger forventes at skulle tilbage til eget hjem eller venter på tilbud om en plejebolig. II. Borgere, der grundet demens eller anden kognitiv svækkelse ikke kan forblive i egen bolig, når andre muligheder er udtømte. III. Borgere med massive plejebehov, hvor et døgnophold af kvalitative og økonomiske grunde er at foretrække. IV. Borgere, der er indlæggelsestruede, i en grad så et døgnophold er rette handling til at undgå indlæggelse V. Borgere med behov for træning før tilbagevenden til eget hjem, og hvor et døgnophold er bedst og billigst VI. Borgere med behov for kortvarigt døgnophold til aflastning af ægtefælle/pårørende På grundlag af Lindehavens statistik for 2014 kan ovennævnte typer rubriceres ind i følgende kategorier: Tabel 2: Hovedgrupper af typer korttidspladser Indskrevet Fra sygehus Fra eget hjem Korttidsbolig Demensbolig færdigmeldte (type I) færdigmeldte (type I) rehabilitering (type III, IV, V) aflastning (type II, VI) Note: Lindehavens data for 2014. I Lindehaven kan der sættes procenter på, hvorledes indskrevne borgere fordelte sig på kategorierne i Tabel 2. Det viser bl.a., at i 2014 kom 82 pct. af borgerne fra sygehus og 18 pct af borgerne kom fra eget hjem. Fordelingen fremgår af Tabel 3. Fordelingen er anvendt i fremskrivningen til at opgøre, hvorledes behovet for pladser til de nævnte typer af borgere kan ventes at udvikle sig i perioden 2016-2026 jf. Kapitel 4. 6 Dog maksimalt kr. 14.621 kr. 7 Der er også en type 7; terminale borgere. I Ballerup benyttes Hospice i stedet. e 5
Den relative fordeling af Lindehavens korttidspladser kan opgøres til: Tabel 3: relativ fordeling af korttidspladser på hovedgrupper Fra sygehus Fra eget hjem I alt Korttidsbolig 75% 13% 88% Demensbolig 7% 6% 13% I alt 82% 18% 100% 4. Resultater Resultaterne er baseret på: 1) Udgangspunktet jf. afsnit 3.1 ovenfor 2) Den demografiske udvikling i Ballerup kommune 2015-2026 Jævnfør Bilag A ventes forbruget af korttidspladser i 2015 at være 35,9 pladser. Dette tal vokser i takt med demografiens udvikling til 41,7 pladser i 2026. Til at dække dette forbrug er kapaciteten beregnet for samme periode. I 2015 er der 31 pladser og i 2026 er den 33 pladser. I perioden, hvor Parken 1 er operativ, er kapaciteten oppe på 49 pladser. Netto er der et underskud af pladser i 2015 på 4,9 pladser og i perioden 2021 til 2026 et underskud på gennemsnitligt knapt 7 pladser. Modsat er der et overskud af pladser i perioden 2016 til 2020 i størrelsesorden godt 11 pladser om året. Når der ses på, hvorledes behovet for pladser fordeler sig på hovedtyper af borgere, er det de færdigmeldte borgere fra sygehus, der vil forbruge langt hovedparten af pladser 34,2 pladser i 2026. Borgere fra eget hjem ventes at skulle forbruge 7,5 pladser i 2026 fordelt til demente borgere (type II og VI) og til borgere med et rehabiliteringsbehov/genoptræningsbehov (III, IV og V). e 6
Bilag A: Fremskrivning af korttidsboligbehovet 2016 2026. Forbrug af kortidspladser 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Lindehaven 23,0 23,2 23,4 23,7 24,0 24,3 24,6 25,0 25,3 25,8 26,2 26,7 Sønderhaven 8,0 8,1 8,1 8,2 8,4 8,5 8,6 8,7 8,8 9,0 9,1 9,3 Region Hovedstaden (FM) 1,6 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 1,9 Hjemmeplejen 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7 3,8 3,8 I alt 35,9 36,3 36,5 37,0 37,5 38,0 38,4 39,0 39,5 40,2 40,9 41,7 Eksisterende pladser (primo) Lindehaven 23,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Sønderhaven 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Parken 1 0,0 13,3 16,0 16,0 16,0 16,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 31,0 46,3 49,0 49,0 49,0 49,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 Udækkede behov (ultimo) -4,9 10,0 12,5 12,0 11,5 11,0-5,4-6,0-6,5-7,2-7,9-8,7 + = overskud af pladser - = underskud af pladser Hovedtyper af kortidspladser Type: 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Færdigmeldte, ordinære I 26,9 27,2 27,4 27,7 28,1 28,5 28,8 29,2 29,6 30,2 30,7 31,3 Færdigmeldte, demente I 2,5 2,5 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Rehabilitering/Genoptræning III, IV, V 4,5 4,5 4,6 4,6 4,7 4,8 4,8 4,9 4,9 5,0 5,1 5,2 Aflastning II, VI 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,1 2,2 2,2 2,2 2,3 I alt 35,9 36,3 36,5 37,0 37,5 38,0 38,4 39,0 39,5 40,2 40,9 41,7 e 7