DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Advertisement
Relaterede dokumenter
November Evaluering af vandsektorloven

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 261 Offentligt. Evaluering af vandsektorloven

- Orientering og uddybning af forliget

Kravspecifikation til opgaven

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

DANVA bemærkninger til høringsudgave af ny vandsektorlov. Kommentarer og spørgsmål er markeret med Bemærkning og anført med fed rød.

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011

Evaluering af vandsektorloven

Erfaringer fra regulering af vandsektoren Ved konsulent Bertel Ifversen, DANVA

Tanker omkring regulering af vandsektorens investeringer

En mere effektiv vandsektor

Forligsparterne bag den gældende vandsektorlov indgik den 1. februar 2007 en aftale om en mere effektiv vandsektor.

Prispres // lokale miljø- og servicemål

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Økonomisk regulering af vandsektoren. v. Bertel Ifversen, DANVA

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Er der mulighed for øget privat involvering i den danske spildevandshåndtering?

Kommunernes og selskaberne opgaver Serviceeftersyn af vandsektoren

Udkast til. Forslag. Til

DANVA Regionalmøder september 2016

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade København K


Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Anders Bækgaard. Odense Vandselskab as. DANIDA (Vestafrika) - Bruxelles. Miljøstyrelsen DANVA GEUS

Udkast til Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed

Favrskov Spildevand A/S

Den 6. og 7. december 2012

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr mod

Afgørelse om prisloft for 2016

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Velkommen til Dansk Vandkonference 2016

Velkommen til Dansk Vandkonference 2016

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19/ i sag nr. VFL : DANVA på vegne af. Jammerbugt Forsyning A/S

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr mod

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2013 i sag nr mod

Administrerende direktør til VandCenter Syd

Kontaktudvalgets redegørelse til evaluering af vandsektorloven 8. februar 2013

Afgørelse om prisloft for 2012

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Afgørelse om prisloft for 2015

Udkast til Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed

Afgørelse om prisloft for 2015

FREMSYNET FINANSIERING. SK Forsyning

Lynettefællesskabet I/S

FORNUFTIG REGULERING OG EFFEKTIVE UDBUD DANVA NYTÅRSTAFFEL 12. JANUAR 2017 CARSTEN SMIDT, KONVEKS

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Afgørelse om prisloft for 2012

Regeringens forsyningsstrategi et overblik

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloft for 2012

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015

Danske Vandværker Tirsdag 15. marts Udfordringer i den ny regulering af vandsektoren. Svend Sand Partner

Beskrivelse af emnerne i redegørelsen i forbindelse med evaluering af vandsektorloven

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Energistyrelsen Amaliegade København K

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Afgørelse om prisloft for 2012

Forsyningsområdet fakta og synspunkter

P R O T O K O L. fra bestyrelsesmøde i SK Vand A/S. Onsdag, den 6. maj 2015 kl Varmeværket, Assensvej 1, Slagelse

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Afgørelse om prisloft for 2012

Forbrugerejede vandværker og prisregulering

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr mod

Afgørelse om prisloft for 2012

STATUS FOR EFFEKTIVISERING AF FJERNVARMESEKTOREN. Astrid Birnbaum Faglig chef

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Afgørelse om prisloft for 2012

Forslag til Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde

April 2012 STRATEGIPLAN

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Velkommen til paneldebat om vandforsyningen i Syddjurs Kommune

Forslag til Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde

Afgørelse om prisloft for 2015

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Hvordan matcher og styrer kommunerne de store selskaber? - Relationen mellem Aarhus kommune og Aarhus Vand - Konsolidering mod større selskaber

Vandsektorloven startskuddet til en ny æra

Favrskov Spildevand A/S

Afgørelse om prisloft for 2011

Energi- Forsynings- og Klimaministeriet Energistyrelsen Amaliegade København K. J.nr

Samarbejde A/S. Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland

Rebild Vand & Spildevand A/S

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Advertisement
Transkript:

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 24. marts 2014 HSA/CEL Vedr.: Kort resumé af rapport om evaluering af vandsektorloven Nærværende notat giver et kort resumé af den udarbejdede rapport 1 om evaluering af vandsektorloven. Notatet er baseret på rapportens kapitel 1 sammenfattende evaluering af vandsektorloven. Der er alene tale om et resumé udarbejdet som en service til DANVAs bestyrelse og medlemmer; d.v.s. konklusioner og anbefalinger er ikke kommenteret. DANVA vurdering af evalueringsrapporten vil blive behandlet i et selvstændigt dokument. Evalueringens formål. Det overordnede formål med evalueringen har været: at få beskrevet og vurderet, om den nuværende regulering imødekommer/forventes at imødekomme de primære hensyn i vandsektorreformen: Effektivisering, lavere priser, øget gennemsigtighed og klarere opgavefordeling. at få belyst om reguleringen understøtter fastholdelse af krav til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed. at få belyst om der er sket en klar og hensigtsmæssig adskillelse af drifts- og myndighedsansvaret. at få belyst om den økonomiske regulering sætter hensigtsmæssige rammer for at indfri et muligt erhvervspotentiale samt udvikling af dansk vandteknologi. at evalueringens konklusioner sammenfattes i perspektiver på videre udviklingsmuligheder for, hvordan vandsektoren kan reguleres (overordnet) for at imødekomme de primære hensyn i forligsaftalen (herunder særligt med henblik på effektivisering). Overordnet vurdering af vandsektorreguleringen. Det er vurderingen, at den nuværende reguleringsmodel i flere henseender ikke lever op til formålene med vandsektorloven. Evalueringens resultater i forhold til de enkelte temaer. Økonomisk regulering og effektiviseringskrav. Deloitte vurderer, at det samlede indre effektiviseringspotentiale er mindre end tidligere estimeret, både på grund af allerede realiseret potentiale og på grund af et bedre grundlag for vurderingen. 1 Evalueringen er udarbejdet af Deloitte, LETT og DHI. I det følgende alene betegnet Deloitte Side 1 af 5 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk

De indre effektiviseringspotentialer i driften er dog ikke udtømmende for de effektiviseringspotentialer, der samlet set er i vandselskaberne, da det vurderes, at der kan opnås yderligere effektiviseringer via konsolidering af vandselskaberne. Samtidig er der betydelige muligheder for effektiviseringer på anlægssiden, ligesom der vil kunne ske forbedringer i fronten f.eks som følge af den fremtidige teknologiske udvikling. Der er tegn på, at der er ved at ske en opbremsning af prisstigningerne i vandsektoren. Effekten har dog ikke en sådan størrelse, at målet om prisreduktion til gavn for forbrugerne anses for opfyldt. Samtidig vurderes der ikke at være udsigt til markante prisreduktioner. Statens tilsyn Rapporten opsummerer, at opsplitningen mellem den regeludstedende myndighed og Forsyningssekretariatet som udøvende myndighed og tilsyn findes hensigtsmæssig. der ikke er sammenhæng mellem Forsyningssekretariatets opgaver og dets ressourcer. omfanget af klagesager udgør en udfordring i forhold til funktionaliteten af prisloftsreguleringen. Samtidig er det en indikator på vandselskabernes store utilfredshed med reglerne og administrationen heraf. Deloitte vurderer/foreslår i forlængelse heraf: o at det kunne være en fordel med en styrket indsats i forhold til vejledninger og opsamling på principielle spørgsmål og afgørelser. o at tilsynet i højere grad tilrettelægges efter en risikobaseret tilgang, hvor tilsynsindsatsen afhænger af en mere konkret vurdering af performance og compliance. Således at kravene kan lempes for de selskaber, der af egen drift effektiviserer mest og der fokuseres mest på vandselskaber med de største effektiviseringsbehov. o Der bør ses på en alternativ finansieringsmodel for Forsyningssekretariatet. Strukturudvikling og konsolidering. Vandsektorloven og den relaterede regulering betyder en række barrierer for konsolidering af vandsektoren. Barriererne er følgende: o Forbud mod differentierede spildevandstakster o Omkostninger til fusioner/sammenlægninger skal afholdes indenfor prislofter o Små vandselskaber ønsker ikke at blive omfattet af VSL på grund af fusioner o Begrænsning af kommunal indflydelse o Myndighedsansvar deles mellem forskellige kommuner ved fusioner mellem kommunalt ejede vandselskaber o Usikkerhed ift. den økonomiske regulering ved fusioner mellem lovomfattede og ikkelovomfattede vandselskaber. o Kommuner risikerer modregning i bloktilskud. Deloitte har beregnet konsoliderings potentialer fra 0,6-1,5 mia. til 1,2-2,9 mia. i spildevandssektoren og fra 0,1-0,3 mia. til 0,2-0,7 mia. i vandforsyningssektoren. Deloitte fremhæver følgende løftestænger til at skabe positive incitamenter til øget konsolidering. o Ophævelse af Hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket vil give mulighed for optjening af profit. o Inddragelse af kapitalomkostninger (anlægsinvesteringer) i prisloftsreguleringen. Side 2 af 5

o En forpligtelse for kommunerne til at afdække muligheder og potentialer ved fusioner. Gennemsigtighed og klar opgavefordeling Vandsektorloven bidrager samlet set til en større klarhed om opgave- og ansvarsfordeling mellem kommuner og vandselskaber. Dog er der områder, hvor der fortsat er intense og løbende drøftelser om en hensigtsmæssig fordeling af opgaver og ansvar. Fokuseringen på kommunens bestillerrolle og vandselskabernes rolle som udførende vurderes at være en del af årsagen til denne problemstilling. I forbindelse med temaet fremhæves o Risikoen for sammenblanding mellem skatteområdet og det takstfinansierede område. o Kommunernes ønske om en indflydelse på vandselskabernes driftsmæssige prioriteringer, herunder at bestemmelserne om indholdet i spildevands- og vandforsyningsplaner ikke i fuldt omfang understøtter adskillelsen mellem myndigheds- og driftsansvar. o Prislofter og effektiviseringskravs ensidige fokus på økonomi og effektiviseringer har medvirket til konflikter om fastlæggelse af et hensigtsmæssigt snit i opgave- og ansvarsfordelingen. o Opgave og ansvarsfordeling på klimatilpasningsområdet er ikke oplevet som hensigtsmæssig. o Uhensigtsmæssigheder i forhold til bestyrelsens sammensætning, der indebærer en potentiel interessekonflikt (selskabets interesse contra ejerens interesse). o Forsyningssekretariatet og dets fastsættelse af de indtjeningsmæssige rammer overflødiggør den kommunale takstgodkendelse. Forbrugerforhold VSL og den tilhørende regulering har overordnet set ført til en væsentlig forbedring i forbrugernes mulighed for øget indsigt i især prisdannelsen. Forbrugerne efterspørger dog kun i begrænset omfang den viden, der stilles til rådighed af vandselskaberne. Derfor vurderes der ikke at være behov for en optrapning af aktiv kommunikation til forbrugerne. Dog bør den praksis, som nogle selskaber har med at offentliggøre planer og strategier om deres fremadrettede økonomi (fx investeringsplaner og effektiviseringsstrategier) udbredes. Reglerne om forbrugerindflydelse i selskabernes bestyrelser findes ikke at have øget mulighederne for forbrugerindflydelse på prisdannelsen. Men samtidig vurderes det ikke, at forbrugernes interesse kan varetages alene via folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer i selskabernes bestyrelser. Derfor peger Deloitte på forslaget om oprettelse og inddragelse af forbrugerpaneler og offentliggørelse af benchmarkingresultater. Miljø-, sundheds- og forsyningsforhold Deloitte finder ikke, at der er indikationer for, at miljø- og sundhedsindsatsen er blevet påvirket efter vandsektorloven. Der henvises til de betydelige tiltag, der er rettet mod forbedringer af miljø- og sundhed (og især forsyningssikkerhed) under vandselskabernes anlægsinvesteringer. Analyser gennemført i forbindelse med evalueringen viser, at kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed (i medfør af lovgivningen) stadig overholdes af vandselskaberne på det generelle plan. Side 3 af 5

Den hidtidige (op til vandsektorloven) vækst i miljø- og sundhedsindsatsen er dog ikke fortsat. Konklusionen herpå er, at den økonomiske regulering begrænser incitamenterne til at efterspørge nye uprøvede miljøteknologier og løsninger. Erhvervspotentiale og teknologiudvikling. Vandsektorloven og den tilhørende regulering indeholder en række barrierer for erhvervsudvikling og vækst i teknologiudvikling. Prisloftsreguleringen er med til at begrænse vandselskabernes efterspørgsel af ny teknologi, ligesom den afholder vandselskaberne fra at indgå i flerårige samarbejder med private aktører om opgavevaretagelsen, herunder OPS- og OPP- kontrakter. Muligheden for tilknyttede aktiviteter er hensigtsmæssig ift. at få vandselskaberne til at engagere sig i udviklingsprojekter og erhvervsfremme. Men de eksisterende omsætningsgrænser vurderes dog som stærkt begrænsende for engagementet. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har levet op til hensigten. Dog vurderer Deloitte, at det årlige budget for fonden på 20 mio. kr. ikke dækker behovet, hvis der ønskes særligt fokus på markedsmodnings- og eksportfasen af udviklingsprocessen. Intern overvågning vurderes at have udtjent sit formål. Deloittes overordnede vurdering af vandsektorreguleringen Ud over evalueringens resultat i forhold til de enkelte temaer, har Deloitte som en del af sin overordnede vurdering af vandsektorreguleringen forholdt sig til hvile-i sig-selv-princippet i kombination med prislofter og grundelementerne i prisloftsreguleringen. Om hvile- i-sig-selv-princippet kombineret med prislofter Der er ikke incitamenter til effektiviseringer af egen drift, hvilket fortrinsvis tilskrives hvile-i-sig-selv princippet og de begrænsninger, der findes i forhold til anvendelsen af overskud indenfor vandselskaberne. Hvile-i-sig-selv princippet udgør en effektiv forhindring i forhold til private kommercielle aktørers ejerskab af forsyningsselskaberne. Det anses ikke som en fordel at forhindre private aktører i at investere i vandselskaberne, da en involvering forventes at være med til at sætte skub i en øget konsolidering og en højere grad af udlicitering af driftsopgaver. Om grundelementerne i prisloftsreguleringen Prisloftsreguleringen sikrer ikke nødvendigvis en reduktion af den samlede vandpris, idet effektiviseringer i kernedriftsomkostningerne kan modsvares af stigning i investeringer og/eller de driftsomkostninger, der er holdt udenfor effektiviseringskrav. Forsyningssekretariatets DEA-model giver på det aggregerede plan et rimeligt indblik i det samlede indre effektiviseringspotentiale. Men Deloitte sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at Forsyningssekretariatet i så høj grad baserer fastlæggelsen af individuelle effektiviseringskrav og det medfølgende tilsyn på resultatet af en statistisk model. Som alternativ peges på, at benchmarkingen i højere grad anvendes som et understøttende redskab i et differentieret tilsyn, med mere helhedsorienterede individuelle vurderinger af selskabernes effektiviseringspotentialer. Side 4 af 5

Overvejelser om alternativ regulering. En afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet (evt. kun for lovomfattede forsyninger) for at øge det økonomiske incitament til at effektivisere og samtidig øge interessen fra private kommercielle aktører. En mere dialog- og helhedsorienteret prisloftsregulering kombineret med et differentieret og risikobaseret tilsyn. En prisloftsmodel, der fokuserer på totaløkonomien. Side 5 af 5