2017 EE GigaStorage Køreplan til 100% grøn omstilling
Indhold Indledning... 3 EE GigaStorage... 3 Kontekst: Prisfald på grøn energi... 5 Udfordringen for den grønne energi... 7 Løsning af den grønne energis problem... 8 Overproduktion af el fra vedvarende kilder... 8 Det rette mix af vedvarende kilder i forhold til sæsonvariationer for elforbruget.... 8 Anvendelse af overskudsproduktionen af el i varmesektoren og transportsektoren... 12 Forbindelser til udlandet... 13 Konklusion... 13 Bilag 1... 14 2 S ide
Indledning 2016 var året, hvor vedvarende energi fra vind og sol blev konkurrencedygtig med energi produceret vha. kul, gas og atomkraft. Med prisudligningen mellem vedvarende og fossile energikilder ligger verden åben for en kraftig udbygning af vedvarende energikilder til strømproduktion. Det bekræftes også bl.a. af annonceringen fra Kina, der vil opføre sol- og vindkraftværker for 2.500 milliarder DKK inden 2020. Tilsvarende har lande som Spanien og Portugal annonceret auktioner for vedvarende energi på henholdsvis 3 GW og 2 GW i 2017. Begge auktioner er motiveret af elpriser omkring elnet paritet og dermed marginale støttebetalinger fra landenes offentlige budgetter. Med elnetparitet er den eneste barriere for udbredelse af vind og sol forsyningssikkerheden eller sikkerhed for, at der altid vil være balance mellem udbud og efterspørgsel i elnettet. For at løse dette sidste afgørende problem har der i de seneste år været stor fokus på lagring af strøm til anvendelse på de dage, hvor der ikke er tilstrækkeligt med produktion fra sol- og vindkraftværkerne. De lagringsteknologier, der har været foreslået, især batterier, medfører dog udfordringer på kapacitet- og pris, hvis disse skal løse balancering af energisystemer, der overvejende benytter energiproduktion fra sol- og vindkraftværker. Derfor har European Energy udviklet konceptet EE GigaStorage, der er et termisk lager i giga-skala. EE GigaStorage gør det muligt at skabe forsyningssikkerhed i et energisystem, der overvejende er baseret på vind- og solenergi. EE GigaStorage tilbyder en kosteffektiv balancering af samfundets forbrug og efterspørgsel af energi, og er den manglende brik i forhold til at nå målet om et Danmark, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Konceptet tillader Danmark og mange andre lande at udnytte de enorme prisfald på grøn energi til at accelerere udbygningen af CO2-fri energiproduktion uden at opgive forsyningssikkerheden. Et væsentligt element i EE GigaStorage er fordeling af samfundets energiforbrug i de tre hovedsektorer: El, varme og transport. For Danmark er energiforbruget fordelt som følger: El Fjernvarme 18 procent 20 procent Transport El Fjernvarme Individuel varme Transport 28 procent 34 procent Individuel varme Denne hvidbog beskriver EE GigaStorage, og det forklarer, hvordan konceptet kan bidrage til at udnytte mulighederne og løse udfordringerne ved at accelerere omstillingen af den danske energisektor med betydelige privat- og samfundsøkonomiske gevinster til følge. EE GigaStorage Konceptet bag EE GigaStorage handler om at fokusere på termisk sæsonlagring af overskudsel fra sol- og vindproduktion. I stedet for at sæsonlagre energi som elektricitet i batterier med kost- og kapacitetsproblemer, sæsonlagres energien termisk som varmt vand i dertil indrettede varmtvandslagre. Allerede i dag anvendes mere end 45 procent af samfundets energiforbrug termisk i form af opvarmning af boliger, kontorer, industri m.v. Derfor vil det medføre en række betydelige fordele at udnytte termisk lagring. Først og fremmest er termisk energi en velkendt teknologi, som ikke kræver en omkostningstung 3 S ide
omstilling af infrastruktur. Derudover er omkostningerne forbundet med sæsonlagring af termisk energi lav (under 1 procent af aktuelle priser på batteriteknologi). Lagerkapaciteten kan skaleres og med en høj virkningsgrad på 70-80 procent. Ved brug af varmepumper bliver udnytningsgraden af elektriciteten trefemdoblet. Sidst men ikke mindst har termisk energi allerede et distributionssystem i form af det eksisterende fjernvarmenet, der kan tilsluttes de termiske lagre. I Danmark og resten af de nordiske lande er ca. 40 % af alle husholdninger i dag opvarmet med fjernvarme. Det er den dominerende opvarmningsmetode i de nordiske lande (undtagen Norge). Hvis der er fjernvarme på et lokalt opvarmningsmarked, har den ofte en markedsandel på over 90 %. I Danmark er termiske lagre allerede afprøvet i mindre skala derved, at en række fjernvarmeværker i f.eks. Vojens og Gram har opført termiske damme i tilknytning til de eksisterende fjernvarmeanlæg. I sommermånederne opvarmes vand vha. solvarme, som lagres i en termisk dam. I vintermånederne anvendes den sæsonlagrede energi og sendes ud i fjernvarmesystemet, indtil en ny cyklus starter det efterfølgende forår. EE GigaStorage anvender elproduktion fra CO2-fri sol og vindkraft, som fødes ind i varmepumper til at producere varmt vand. Det termiske sæsonlagre skaleres til Gigastørrelse, hvorfor EE GigaStorage flyttes til kystnære områder og ud på havet, hvor der er naturlig plads til meget store bassiner. Sekvensen i EE GigaStorage er herefter: 1. Produktion af el vha. sol- og vindkraft. 2. Ved overproduktion af el i forhold til behov omdannes overskudsel til varme vha. varmepumper. (Eloverskudselbalancering). 3. Den termiske energi fra overskudsproduktionen sæsonlagres i EE GigaStorage på havet. 4. Den termiske energi fra EE GigaStorage distribueres til varmeforbrugerne i fjernvarmenettet i varmesæsonen. EE GigaStorage giver altså en reguleringsmulighed, balancering af elnettet, derved at elproduktionen fra sol og vindkraft ud fra markedsprisen på el kan leveres til det offentlige elnet eller til lageret i EE GigaStorage. Dermed opnås en optimering af værdien af den producerede strøm samtidig med, at samfundets behov for el og varme dækkes. Reguleringsmuligheden svarer delvist til den løsning, som f.eks. Norge anvender for vandkraft. På forsiden af denne rapport ses EE GigaStorage i luftfoto. De enkelte dele af anlægget udgøres som følger: 1. EE GigaStorage opbygges på havet omkring kunstigt anlagte diger, der omkranser de termiske bassiner. 2. På digerne kan etableres vindkraftanlæg til elproduktion. 3. Inden for digerne etableres en række termiske lagre, der indeholder store vandmængder ved forskellige temperaturintervaller op til 95 grader celsius. EE GigaStorage kan både indeholde termiske lagre til fjernvarme og til fjernkøling. 4. De termiske sæsonlagre aflukkes på toppen med flydende, isolerende låg der sikrer et minimum af varmetab til omgivelserne og dermed en høj virkningsgrad. 5. På låget etableres, foruden isolering, et solcellekraftværk, som producerer strøm til elnet og til varmepumper. 6. Det varme og eventuelt kolde vand produceres vha. varmepumper, som enten anvender spildvarme (luft) fra solcellerne eller havvand for at opnå en optimal SCOP værdi. 4 S ide
I figur 1 ses et snitbillede af EE GigaStorage, som viser profilen på digerne med vindmøller og to bassiner med de isolerende låg, hvor solkraftværket er installeret. De termiske lagre er forbundet til den eksisterende fjernvarmeinfrastruktur i en nærliggende by. Figur 1. Snitbillede af EE GigaStorage I et samfundsmæssigt perspektiv kan en række EE GigaStorage sæsonlagre varme til fjernvarmenettet i stor skala, og da den varmeenergi, der distribueres vha. fjernvarme i Danmark (127 PJ), omtrent svarer til det danske elforbrug (114 PJ), kan der markant udbygges med vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller ved etablering af EE GigaStorage ved de større, kystnære danske byer. Teoretisk set kan den vedvarende elproduktionen hæves fra de nuværende 43,6 procent af elforbruget til ca. 200 procent af elforbruget, da el overskuddet fremover kan lagres i EE GigaStorage. Ved at skrue den vedvarende elproduktion op fra 43,6 procent til f.eks. 200 procent opnås samtidig et væsentligt bidrag til forsyningssikkerheden for el, da de vedvarende energikilder statistisk oftere derved dækker samfundets strømbehov. (Underskuds elbalancering). EE GigaStorage kan foruden ovenstående også modtage overskudsvarme fra installationer på land. Hvis f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg producerer for meget varme i sommerhalvåret, kan EE Gigastorage anvendes som lager af overskudsvarmen, indtil vintersæsonen indtræder. Kontekst: Prisfald på grøn energi I de seneste årtier har vedvarende energikilder som sol og vind gennemgået en teknologisk og markedsmæssig udvikling, der har overhalet stort set alle de forventninger, som eksperterne havde forudset. Bare i 2016 medførte en række globale energiaktioner inden for solenergi (PV) og vindenergi (havvind og landvind) prisniveauer mellem 18-38 øre/kwh i f.eks. Abu Dhabi, Holland, Chile, Danmark og Dubai. I 2017 vil prisfaldet fortsætte, og det forventes, at de vedvarende energikilder prismæssigt vil ligge under 20 øre/kwh i mange af de auktioner, der venter forude. De lave prisniveauer er opnået både fra sol- og vindauktioner, hvor især offshore vind har rykket prisreferencen kraftigt nedad i 2016. Såfremt man kan håndtere udsving i produktionen med en rimelig omkostning, er solenergi og energi fra land- og havvind billigere end nogen anden energiteknologi i 2017. Vi er med andre ord tæt på en situation, hvor markedet selv vil kunne håndtere klimaudfordringen. 5 S ide
I figur 2 herunder ses udviklingen over de seneste 7 år for LCOE (Leveraged cost of energy) for landvind og for solceller, med fald på hhv. 66 procent og 85 procent. Figur 2. Udvikling i elpriser fra sol og vindenergi Der er tre hovedårsager til udviklingen, og alt peger på, at de også vil drive priserne ned de kommende år. For det første har en række nationale støtteprogrammer bidraget til at modne teknologierne. Og selvom der allerede er sket drastiske fald i priserne, er der intet, der tyder på, at udviklingen stopper her. Teknologierne bliver stadig mere effektive hvert år, og i modsætning til andre energiformer er sol og vindenergi ikke afhængige af svingende brændstofpriser. For det andet afløser udbud (både nationale og tværnationale) i stigende grad fri adgang til pristillæg. Dette øger konkurrencen mellem udviklere og bidrager til, at presse priserne endnu længere ned. I det første 50 MW tværnationale tyske udbud for solenergi blev auktionen vundet til en pris, der var 25 procent under den seneste nationale tyske udbud afholdt bare 4 måneder forinden. Forklaringen er først og fremmest den skærpede konkurrence mellem udbyderne. På samme måde har den øgede konkurrence på havvind givet udslag i en prisreduktion på mere end 65 procent på de seks år, der gik mellem udbuddet af havvindmølleparken ved Anholt, hvor kun en enkelt byder var interesseret, og udbuddet af havvindmølleparken ved Kriegers Flak, hvor syv bydere var prækvalificeret, og hvor Vattenfall vandt med et historisk lavt bud på 37,9 øre/kwh. For det tredje er efterspørgslen på vedvarende energi steget eksplosivt, og det har bidraget til, at alle dele af produktionsprocesserne har mulighed for at blive optimeret. Dette indikerer også, at udviklingen vil fortsætte med yderligere prisfald ved optimering af produktionsprocesserne. I 2015 var markedet på 6 S ide
henholdsvis 63 GW for landvind og 70 GW for solceller ifølge det internationale energiagentur IEA. Markedet for solceller forventes at stige til 100 GW inden 2020. Det er derfor også udmeldingen fra alle globale markedsledere af vindmøller og solceller, at de årlige prisfald fortsætter med samme procentvise takt i årene fremover, som det er set i de foregående syv år. Hvis de aktuelle omkostninger til produktion af en kwh vha. vedvarende kilder sammenlignes med de tilsvarende omkostninger for fossile kilder, vil man se, at de vedvarende kilder allerede nu med prisniveauer mellem 18 og 37 øre/kwh er meget svære at konkurrere med for de fossile brændstoffer. Og udviklingen peger kun i én retning: De vedvarende energikilder bliver endnu billigere. Og de fossile kilder får det sværere, fordi investorer søger over i andre mere sikre investeringer. Udfordringen for den grønne energi Trods de lave priser udestår to væsentlige udfordringer for omstillingen til et grønt energisystem nemlig forsyningssikkerheden og balanceringen af elnettet. I det fossile energisystem blev begge dele varetaget ved at justere produktionen efter efterspørgslen, men i det vedvarende energisystem, hvor de marginale omkostninger ved produktion af en ekstra kwh er nul, er produktion afkoblet fra forbrug. Derfor vil der både være perioder, hvor produktionen ikke kan dække hele strømforbruget, og perioder hvor der produceres mere grøn strøm, end markedet efterspørger. Forsyningssikkerhed er alfa og omega i et samfund. De vedvarende energikilder kan have alle andre fordele, men hvis de ikke kan tilbyde forsyningssikkerhed uden blackouts, vil samfundet kræve en backup, som p.t. består at den gamle fossile infrastruktur, som skal vedligeholdes og være klar til indsats på de tidspunkter, de vedvarende kilder ikke kan levere. Dette repræsenterer naturligvis en stor samfundsomkostning, der reducerer interessen for grøn energi. Alternativt skal samfundet investere i batterilagre, som også har store omkostninger. Batterilagre i stor skala kostede i 2016 ca. 750 DKK/kWh. Hvis et batteri holder i 20 år, og det op/aflades en gang i døgnet alle 20 år, er lagringscyklusomkostningen 10 øre/kwh. En høj omkostning hvis spotprisen på den strøm, man gemmer, er 16 øre/kwh 700 600 500 400 300 200 100 Investeringsomkostninger lager 0 Li-Ion Flow batteri (VRB) Varme individuel (400 L) H2 stål-tanke Varme ståltanke (large scale) EE GigaStorage DKK/kWh 7 S ide
Figur 3. Prisen på energilagre. Kilde: Energinet Disse udfordringer skal løses til en pris, der ligger langt under de aktuelle batteripriser, hvis samfundet skal udnytte de meget store prisfald på vedvarende energi og gøre sig håb om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Løsning af den grønne energis problem Med EE GigaStorage tegner der sig en løsning på både forsyningssikkerhedsproblematikken og balanceringsudfordringen. Og paradoksalt nok er løsningen at integrere langt mere vind- og solstrøm i det samlede danske energiforbrug samtidig med, at der knyttes stadig stærkere internationale elforbindelser. Den løsning, der tegner sig med EE GigaStorage, har fire elementer: 1. Stor overproduktion af el fra vind og sol i forhold til elforbruget i dag. 2. Korrekt mix af vedvarende energikilder. 3. Anvendelse af overskudsproduktionen af el i varme- og transportsektoren. 4. Løbende finjustering af samfundets balanceringsbehov vha. de internationale el-forbindelser til vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Holland og UK. EE GigaStorage skaber en skalerbar efterspørgsel efter grøn strøm i varmesektoren, der betyder, at overskudsproduktionen af el altid kan anvendes til at levere historisk billig fjernvarme. Det betyder, at EE GigaStorage muliggør en massiv overproduktion af grøn el-energi, der samtidig væsentligt reducerer forsyningssikkerhedsproblemet. Overproduktion af el fra vedvarende kilder I Danmark er vi med rette stolte af, hvor langt vi er med at omstille elproduktionen til ren grøn strøm fra især vindmøller, men også fra solceller. I 2015 dækkede vindmøller og solceller 43,6 procent af det indenlandske elforbrug ifølge Energistyrelsens årlige energistatistik, og når de kystnære vindmøller og parken ved Kriegers Flak bliver opført, vil den andel stige betragteligt. Når det blæser kraftigt, overstiger produktionen forbruget, men der er også dage, hvor kulkraftværkerne må dække elforbruget. Og jo større kapacitet der er, jo færre dage og timer vil der imidlertid være behov for at skabe forsyningssikkerhed ved hjælp af kulkraft. For at få en tilfredsstillende forsyningssikkerhed for el-produktionen vil der i forbindelse med næste energiforlig kunne skrues op for produktionen af el fra vindmøller og fra solceller frem mod 2050, så vedvarende energi i første omgang dækker 150 procent og senere 200 procent af det nuværende elforbrug. Dette vil ikke bare skabe større forsyningssikkerhed, men også flere tidspunkter hvor produktionen overstiger forbruget. Men det er bedre at skabe en overskudsproduktion, der kan anvendes fleksibelt i varme og transport sektorerne, end at ofre penge på dyre el-lagre eller en dyr fossil backupinfrastruktur. Det rette mix af vedvarende kilder i forhold til sæsonvariationer for elforbruget. Hvis det antages, at vind og solkapaciteten udbygges til at kunne dække 150 procent af det nuværende elforbrug, er det afgørende at skabe det rette mix af solceller og vindmøller for at sikre, at døgn- og sæsonvariationer dækkes i videst muligt omfang. De vedvarende energikilder skal statistisk set producere på tidspunkter, hvor samfundet har et behov, så korrelationen mellem produktion og forbrug er så optimalt som muligt. Her tænkes på at mixet mellem primært de to meget konkurrencedygtige vedvarende kilder til strømproduktion: 8 S ide
1. Vindmøllekraftværker på land og til havs 2. Solcellekraftværker Hver af disse kilder har en dagsvariation og en sæsonvariation for deres produktion. Hvis disse produktionsmønstre lægges oven på hinanden (figur 4) vil en vind (70 procent) og sol (30 procent) fordeling af eloverproduktion på 150 procent vise, at samfundet får dækket månedsbehovet for el i alle måneder af året. Derved falder behovet for sæsonlagring eller backupproduktion af el til et minimum. Som det fremgår af de efterfølgende grafer skal der skrues relativt mere op for solceller end for vind, når dækningsgraden af el udvides fra 43,6 procent til 150 procent. I de følgende grafer er det anskueliggjort, hvad den ovenstående forsyningsstrategi ville have bevirket pr. måned, hvis de aktuelle tal for vindressource og solindstråling for kalenderåret 2015 anvendes, og vind og sol producerer 150 procent af elforbruget, når forholdet mellem sol og vind er vind (70 procent) og sol (30 procent) af den samlede el-produktion. Figur 4. Årsforbrug af el i Danmark pr. måned i 2015. Første graf i figur 4 viser den månedlige fordeling af forbruget af el i Danmark. Som det fremgår, varierer forbruget moderat over året med et lidt større forbrug i efterår- og vintermåneder og et mindre forbrug i sommermånederne. 9 S ide
Figur 5. Produktion af el fra vindmøller i Danmark pr. måned I figur 5 fremgår resultatet, hvis vindmøllers andel af elproduktionen øges fra de nuværende 43.6 procent til 105 procent (70 procent af 150 procent). Som det fremgår, er der en næsten månedlig afdækning af hele strømforbruget med et relativt overskud af el i vinterhalvåret og et underskud af el i sommermånederne. For at kompensere sommerunderskuddet tilføjes solenergi (PV). Figur 6. Produktion af el fra PV i Danmark pr. måned Som det fremgår af figur 6 er strømproduktionen fra solenergi (PV) koncentreret om de centrale sommermåneder med kun et marginalt bidrag af strøm fra sol i vinterhalvåret. Ubalancen i produktion sommer/vinter passer fint med manglerne fra vindkraftproduceret el over sommerhalvåret. En sammenlægning af produktionsbidragene fra vind og sol fremgår herefter af figur 7. 10 S ide
Figur 7. Årsforbrug af el og månedsproduktion af el fra PV (30 procent) og vind (70 procent) sammenlagt pr. måned Resultatet i figur 7 viser, at der på månedsbasis, med de aktuelle forbrugstal og produktionspotentiale fra vedvarende energi (150 procent) fra 2015, vil være tilstrækkelig med forsyning af el på månedsbasis. Mindste overdækning sker i oktober måned med kun en mindre overdækning på ca. 105 procent, mens maj, som følge af stærke produktionsbidrag både fra vind og sol, ligger på ca. 180 procent. December vil på grund af stærk vind dække ca. 170 procent af strømforbruget. Man kan på baggrund af overstående analyse foretage en yderligere optimering af den procentuelle fordeling mellem sol og vind samt beregning af, hvor stor overdækningen skal være. Men hovedkonklusionen ligger klar: Danmark kan på baggrund af en øget udbygning af vedvarende kilder på månedsbasis dække samfundets behov for el 100 procent. Analysen skal derefter også udvides så dagsvariationerne og timevariationer over de enkelte måneder inddrages. 11 S ide
Figur 8. EE GigaStorage vil kunne dække hele Danmarks fjernvarmeforbrug. Denne simulering demonstrerer den årlige op- og afladning fra et akkumuleret antal EE GigaStorage anlæg med en total kapacitet på 12.000 GWh med en størrelse på ca. 215 millioner kubikmeter vand, hvilket svarer til det årlige forbrug af fjernvarme i Danmark. Simuleringen viser, hvordan vind- og solenergi er konverteret ind i EE GigaStorage via varmepumper i løbet af sommermånederne, hvorved det termiske energilager oplades. I vintersæsonen fra september aflades energilageret indtil en ny cyklus begynder i april-maj det efterfølgende år. Anvendelse af overskudsproduktionen af el i varmesektoren og transportsektoren Den overskydende elproduktion på 50-100 procent skal udnyttes for at sikre samfundsøkonomisk og privatøkonomisk rentabilitet. Og det er der rig mulighed for i EE GigaStorage. El udgør blot 18 procent af det danske bruttoenergiforbrug i 2015, og vindmølle- og solcellestrøm dermed under 10 procent af det samlede danske bruttoenergiforbrug. Samtidig er behovet for energi til opvarmning mere end 45 procent, hvoraf fjernvarme udgør ca. 18 procent. Der er med andre ord et stort potentiale for at udnytte overskudsstrømmen i fjernvarmesektoren samtidig med, at der i 2015 blev anvendt under 0,25 procent el i opvarmningen. Derfor bør den overskydende elproduktion erstatte kul, biomasse, gas og olie i varmesektoren og bidrage til at reducere klima og miljøbelastningen. I varmesektoren har udfordringen hidtil været, at forbrugstidspunktet som udgangspunkt ikke kan skubbes ret meget. Der skal være varme i radiatoren, når det er koldt udenfor. Og der har indtil nu ikke været storskalaløsninger tilgængelige, der sikrer, at overskudsenergien i fjernvarmesektoren kan lagres. Men med EE GigaStorage bliver det muligt at lagre varmen henover året, og anvende den strøm, der produceres, når efterspørgslen er mindst, og prisen er lavest. EE GigaStorage skaber med andre ord både fleksibilitet i efterspørgslen efter strøm henover døgnet og henover året, idet varmen vil kunne 12 S ide
opbevares i EE GigaStorage med et meget lille varmetab. Det betyder, at EE GigaStorage vil kunne tilbyde billigere varme end fra nogen andre kilder. Samtidig skaber denne efterspørgsel efter strøm en bund under elpriserne, der vil reducere statens udgifter til havvindmølleparker betragteligt. En bund under elprisen på f.eks. 18 øre/kwh vil reducere udgiften til en vindmøllepark som Anholt med ca. 150 mio. kr. årligt. Dermed integreres den vedvarende el-produktion med fjernvarmen og får dermed for første gang muligheden for at tænke i et samlet energisystem, hvor udgangspunktet for systemet er en høj elproduktion og elektrificering baseret på vedvarende kilder i stedet for at tænke i opsplittede sektorer. El til transportsektoren står samtidig overfor et internationalt gennembrud. Stort set alle globale bilproducenter har annonceret planer om større elbillanceringer inden for de nærmeste år. Lagring til transport er et af de områder, hvor der p.t. investeres særdeles store beløb. Der vil formentlig være den volumen og de løsninger, der skal til for, at el kan matche benzin og diesel inden 2020. Derfor vil efterspørgslen efter overskydende el til transporten stige i de kommende år, og da opladning kan foregå på alle tider af døgnet, har transportsektoren potentialet til at anvende store mængder elforbrug på sigt. Udvidelsen til transportsektoren er næste skridt, når teknologierne er klar mht. kost og kapacitet. Forbindelser til udlandet For at lave en komplet vurdering af forsyningssikkerheden for elforsyningen skal det også inddrages, at de elforbindelser, der er etableret til nabolande som Tyskland, Norge og Sverige, vil kunne dække 80% af det samlede danske elforbrug. Hvis de yderligere forbindelser, der er under planlægning/etablering til Holland, Tyskland og UK, inddrages, vil elforbruget i Danmark kunne dækkes 120% via forbindelser til nabolande. Med forbindelserne til udlandet vil der kunne laves en balancering af el produktionen på dags og timeplan, så den fossile backup helt kan fjernes, hvorved samfundet sparer betydelige ressourcer. Konklusion EE GigaStorage konceptet skaber synergieffekter ved integration mellem forskellige dele af energisystemet og er den energilagerkomponent, der både mht. skalering, kapacitet og kost kan sikre, at Danmark omstiller samfundet 100 procent til CO2-fri energi lang tid før år 2050 med teknologier, der er tilgængelige i 2017. Forsyningssikkerhed og balancering af elnettet er temaer i alle de lande, der integrerer større mængder vedvarende energi i energisystemerne. Derfor udgør EE GigaStorage ikke bare en løsning for Danmark, men vil kunne implementeres i en række lande hvorfor EE GigaStorage har et stort eksport potentiale. 13 S ide
Bilag 1 Energiforbrug i Danmark. Statistik fra Energistyrelsen Energiforbrug i Danmark, Kilde: Energistyrelsen delområde Hoved gruppe % PJ PJ % El forbrug 114 114 18,2% El vedvarende: Vind onshore & offshore 45% 50,8 El vedvarende: Sol (PV) 3% 3,6 El fra fossile kilder inklusiv flis og anden biomasse 52% 59,6 Varme, til husholdninger, kontor og industri. Dækket af fossile inklusiv biomasse Fjernvarme anlæg 127,4 127,4 20,3% Centrale anlæg 40% 50,7 Decentrale anlæg 12% 15,6 Fjernvarme anlæg 28% 35,6 Sekundære anlæg 20% 25,5 Individuel varme forsyning og procesdamp ikke leveret af fjernvarme. 176 176 28,1% Husholdninger. Fossil inklusiv biomasse 48% 84,9 kontor. Fossil inklusiv biomasse 6% 10,5 Industri, produktionserhverv. Fossil inklusiv biomasse 46% 80,6 TRANSPORT, vej, tog, forsvar, fly etc. 210 Transport dækket af fossile kilder og biomasse 99% 208,5 Transport dækket af el, jernbaner og elbiler 1% 1,5 210 33,5% Samlet energiforbrug 627,4 100% 14 S ide
15 S ide