29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste, at danske forbrugere betaler en væsentlig overpris på en lang række varer, primært som følge af manglende konkurrence. På baggrund Konkurrencestyrelsens undersøgelse har AE beregnet, hvad de danske merpriser svarer til i kroner og øre i merudgift for forskellige typer af husstande. Beregningerne viser bl.a., at en LO-husstand med 2 voksne og 1 barn har en merudgift på knap 15.000 kr. Det svarer til 5,6 pct. af husstandens samlede forbrug. Merpriserne rammer desuden socialt skævt, idet husstande, hvor hovedforsørgeren er arbejdsløs eller studerende, procentuelt set rammes hårdest. Således har disse husstandstyper en merudgift på 6,3 pct. henholdsvis 6,0 pct. af deres samlede forbrug, mens husstande med en selvstændig erhvervsdrivende som hovedforsørger "kun" må bøde med en merudgift på 5,4 pct. af det samlede budget. Forskellene skyldes husstandenes forskellige forbrugsmønster. Kritikken fra visse af erhvervslivets organisationer af Konkurrencestyrelsens prisundersøgelse diskuteres i notatet. Det konkluderes, at manglende konkurrence er den væsentligste årsag til de danske merpriser - om end der for udvalgte varegrupper i en vis udstrækning også gør sig andre forhold gældende. Det rykker dog ikke væsentligt på det samlede billede.. AE foreslår, at Konkurrencestyrelsen udbygger de hidtidige forholdsvis summariske prissammenligninger af varegrupper, så at der også laves sammenligninger på enkeltvareniveau. Det burde kunne lade sig gøre uden uoverstigelige dataindsamlingsomkostninger, da de enkelte EU-lande i forvejen indsamler detaljerede prisoplysninger ved udarbejdelsen af forbrugerog nettoprisindeksene. I Danmark indsamles hver måned således prisoplysninger om ca. 25.000 forskellige varer i forbindelse hermed. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\erhv-a-06-01.doc
2 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE KONKURREN- CE Konkurrencestyrelsens seneste rapport om konkurrencetilstanden i dansk økonomi - Konkurrenceredegørelse 2001 - identificerer en række markeder præget af manglende konkurrence. En af indikatorerne på manglende konkurrence er for høje priser på varerne. Manglende konkurrence giver for høje priser Konkurrencestyrelsen har derfor undersøgt indenfor hvilke varegrupper, danske forbrugere betaler en højere pris end i andre sammenlignelige EUlande, jf. tabel 1. Tabel 1 Nettopriser i Danmark for udvalgte varer i forhold til EU9-landene Varegruppe Nettopris i Danmark i forhold til EU9-landene (EU9=100) Autoreservedele 130 Læskedrikke 130 Fyringsolie 124 Bøger, aviser og magasiner 120 Restaurant, hotel mv. 116 Personlig pleje mv. 116 Autodiesel 116 Andre husholdningsgoder 114 Brød, mel og gryn mv. 113 Alkoholiske drikke 113 Kollektiv transport 111 Tobaksvarer 111 Frugt, grønt og kartofler 108 Undervisning og børneinstitutioner 108 Bolig (husleje, vedligehold mv.)* 107 Kød 107 Fritidsudstyr 107 Olie og fedt 107 Skotøj 106 Medicin og sundhed 104 Hvidevarer, el-apparater 104 Benzin 101 Kilde: Konkurrenceredegørelse 2001. Anm.: Nettopriser er varepriserne eksklusiv moms og afgifter. EU9-landene er de ni rigeste EUlande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. *) Nettoprisniveauet for Boligudgifter (husleje, vedligeholdelse mv.) har AE beregnet på baggrund af oplysninger fra Eurostat.
3 For at tage højde for forskelle i varebeskatningen mellem landene er det de "rene" varepriser, dvs. varepriserne før moms og afgifter (nettopriserne), som er sammenlignet i tabel 1. Prissammenligningen i tabel 1 viser bl.a., at danske forbrugere betaler en pris på autoreservedele og læskedrikke, der er 30 pct. højere end i EU9- landene. Merprisen på fyringsolie er 24 pct., mens den er 20 pct. på bøger, aviser og magasiner. Husstandenes merudgifter ved den manglende konkurrence På baggrund af Konkurrencestyrelsens opgørelse over de danske merpriser kan man beregne, hvad merpriserne svarer til i kroner og øre i merudgift for forskellige typer af husstande. Resultatet af en sådan beregning er vist nedenfor i tabel 2's første række. Tabel 2 Husstandenes merudgifter, i kr. og pct. Udvalgte husstandstyper (efter hovedforsørgerens stilling) Gns. for alle Selvstændig husstande 2 voksne og under ét 1 barn LO 2 voksne og 1 barn Akademiker Studerende 2 voksne og 1 voksen og 1 barn ingen børn Arbejdsløs 2 voksne og ingen børn Merudgift i alt, kr. 12407 16526 14801 19241 6507 11854 Forbrug i alt, kr. 218116 307433 262216 334829 108125 187195 Merudgift i pct. af forbrug. 5,7 5,4 5,6 5,7 6,0 6,3 Kilde: AE beregninger på baggrund af Forbrugsundersøglsen 1997-99 fra Danmarks Statistik og Konkurrenceredegørelse 2001 fra Konkurrencestyrelsen. Anm.: De udvalgte husstandstyper udgør lidt over halvdelen af samtlige husstande. Der er ikke vist tal for husstande, hvor hovedforsørgeren er pensionist eller efterlønsmodtager, ude af erhverv i øvrigt eller lønmodtager på mellemniveau. I gennemsnittet er samtlige husstande medregnet. I tabellen er LO-husstandstypen lig "lønmodtager, grundniveau" og Akademiker lig "lønmodtager højeste niveau" i Forbrugerundersøgelsen. Hovedforsørgeren er den person i husstanden, der har den største indkomst. Det ses f.eks., at en LO-husstand med 2 voksne og 1 barn har en merudgift på 14.801 kr., ved at den manglende konkurrence medfører for høje varepriser på en lang række varer. Det svarer til 5,6 pct. af LO-husstandens samlede forbrug på 262.216 kr. Når akademikerhusstanden med 2 voksne og 1 barn er dem, der i kroner og øre må bøde mest for merpriserne - nemlig en merudgift på mere end 19.000
4 kr. - skyldes det, at husstanden også har det største forbrug, nemlig knap 335.000 kr. Arbejdsløse og studerende rammes relativt set hårdest af merpriserne Sammenlignes merudgiften i pct. af husstandens forbrug (nederste række i tabel 2) for de forskellige husstandstyper, ses det, at husstande, hvor hovedforsørgeren er arbejdsløs eller studerende, rammes relativt hårdest, da de har en merudgift på 6,3 pct. henholdsvis 6,0 pct. af deres samlede forbrug. I kroner svarer det til, at husstanden med en arbejdsløs hovedforsørger kunne spare knap 12.000 kr., hvis merpriserne forsvandt, mens det for studenterhusstanden er omkring 6.500 kr. Husstande, hvor hovedforsørgeren er selvstændig, slipper relativt set billigst, da denne type husstand gennemsnitligt set kun har en merudgift på 5,4 pct. af det samlede forbrug. Forskellene i de procentuelle merudgifter for de forskellige husstande skyldes, at de har forskelligt forbrugsmønster. Forskelle i forbrugsmønster årsag til at merpriserne rammer forskelligt Det ses af tabel 3, at omkring 66-67 pct. af de arbejdsløse og de studerendes forbrug er fra konkurrencesvage varegrupper, hvor prisniveauet er relativt højt, mens det "kun" er 58 pct. for husstande med selvstændige som hovedforsørger. Dette er hovedforklaringen på, at vi i tabel 2 fandt, at arbejdsløse og studerende relativt set rammes hårdest af de konkurrencesvage branchers høje priser, mens selvstændige rammes lidt mindre hårdt. Tabel 3 De konkurrencesvages varegrupper andel af husstandenes samlede forbrug, i pct. Udvalgte husstandstyper (efter hovedforsørgerens stilling) Gns. for alle husstande under ét Selvstændig 2 voksne og 1 barn LO 2 voksne og 1 barn Akademiker 2 voksne og 1 barn Studerende 1 voksen og ingen børn Arbejdsløs 2 voksne og ingen børn Konkurrencesvage varegruppers andel af husstandenes samlede 62,6 58,1 61,6 62,5 65,9 66,7 forbrug, i pct. Kilde: som tabel 2. Anm.: som tabel 2. For de enkelte varegruppers andele af husstandenes samlede forbrug, se bilag 1.
5 Forskellene i husstandenes forbrugsmønster skyldes (mindst) to faktorer. Dels at de forskellige husstandene har forskellige behov/præferencer for forskellige varegrupper (pga. forskelle i alder, indkomst mv.), dels at de har forskellig budgetstørrelse, så at nødvendighedsvarer relativt set vejer tungest for husstande med et lille budget. Disse to faktorer virker på samme tid. F.eks. er studerende den husstandstype, som bruger den største andel af deres forbrug på fritidsudstyr og kollektiv transport (7,6 pct. og 5,6 pct.), men den mindste del på autoreservedele og fyringsolie (0,6 pct. og 0,0 pct.). Til gengæld bruger de en relativt stor del nødvendighedsvarer som brød, mel og gryn (2,4 pct.), jf. tabel 5 i bilag 1. Husstandenes merudgifter indenfor konkurrencesvage varegrupper I tabel 4 er de forskellige husstandstypers merudgifter på de enkelte varegrupper beregnet på baggrund af opgørelsen af de danske merpriser samt Forbrugsundersøgelsen 1997-99 fra Danmarks Statistik. 1 Det ses af tabel 4, at merudgiften for alle husstandstyper er størst for husstandenes boligforbrug (husleje, vedligehold mv.). Det skyldes primært, at denne forbrugspost udgør så stor en andel af det samlede budget for alle husstande, nemlig omkring 20 pct., jf. tabel 5 i bilag 1. Derfor betyder en merpris på 7 pct. meget i kroner og ører. Således ses det, at husstande, hvor hovedforsørgeren er studerende, har merudgift til bolig på knap 1.500 kr., LO-husstanden har en merudgift på knap 3.500 kr., mens akademikerhusstanden betaler ca. 4.500 kr. for meget. 1 Beregningseksempel: I tabel 4 er der beregnet, at en husstand med studerende som hovedforsørger har en merudgift på 445 kr. på varegruppen læskedrikke. Fra tabel 3 fås, at studerendes forbrugsandel er 1,8 pct. (mere præcist 1,78%) af deres samlede forbrug på 108.125. Ifølge tabel 1 har Læskedrikke et prisniveau på indeks 130, svarende til, at læskedrikke har en merpris på 30 pct. Merudgiften i pct. på det nuværende forbrug er derfor lig 30/130 = 23,1 pct. Samlet giver det 1,78%*108.125 kr.*23,1% = 445 kr.
6 Tabel 4 Husstandenes merudgifter ved at manglende konkurrence giver for høje varepriser, i kr. Udvalgte husstandstyper (efter hovedforsørgerens stilling) Prisniveau i Gns. for Studerende Arbejdsløs LO Selvstændig Akademiker Varegruppe Danmark ift. alle 1 voksen og 2 voksne og 2 voksne og 2 voksne og 2 voksne og EU9-landene husstande ingen børn ingen børn 1 barn 1 barn 1 barn (EU9=100) under ét Bolig (husleje, vedligehold mv.) 107 3092 1427 2941 3373 3961 4595 Restaurant, hotel mv. 116 1198 777 806 1491 1905 2010 Autoreservedele 130 1122 139 1161 1598 1249 2091 Læskedrikke 130 732 445 1003 907 1076 935 Fritidsudstyr 107 703 512 404 960 503 1106 Personlig pleje mv. 116 672 658 404 790 830 1072 Andre husholdningsgoder 114 658 221 775 774 1009 1145 Alkoholiske drikke 113 558 195 749 614 772 882 Brød, mel og gryn mv. 113 537 299 469 682 767 753 Bøger, aviser og magasiner 120 520 347 771 442 670 1036 Tobaksvarer 111 412 177 686 587 376 313 Kød 107 398 174 340 465 636 521 Kollektiv transport 111 334 601 351 352 470 610 Frugt, grønt og kartofler 108 317 166 322 350 482 511 Fyringsolie 124 304 0 183 360 649 277 Undervisning og børneinstitutioner 108 256 131 89 325 327 499 Medicin og sundhed 104 196 116 151 212 305 286 Skotøj 106 118 41 33 150 160 170 Autodiesel 116 97 18 99 136 111 157 Hvidevarer, el-apparater 104 74 31 18 96 130 123 Benzin 101 54 10 55 76 62 88 Olie og fedt 107 52 21 41 61 74 59 Husstandens merudgifter i alt, kr. 12407 6507 11854 14801 16526 19241 Kilde: som tabel 2. Anm.: som tabel 2. Imidlertid er det den arbejdsløse husstand med en merudgift på 2.941 kr., der relativt set rammes hårdest, da boligforbruget udgør hele 24 pct. af det samlede forbrug, mens den kun er 19,7 pct. for en LO-husstand. Den arbejdsløse husstands merudgift på 2.941 kr. ville have været godt 500 kr. mindre, hvis dens forbrugsandelen havde været som hos en LO-husstand. Det skal understreges, at de i notatet beregnede gennemsnitlige merudgifter på boligforbrug skal tolkes som en illustration af, at selv forholdsvis beskedne merpriser på bolig betyder utrolig meget for den enkelte husstands økonomi, fordi bolig udgør så stor en post på budgettet. For en konkret husstand vil merudgiften (både procentuelt og i kroner) variere utrolig meget
7 fra den viste gennemsnitlige merudgift afhængig af boligens geografiske placering, boligens alder og boligformen (lejebolig, andelsbolig, almen bolig, lejebolig). På grund af datamangel er det dog ikke muligt at forfine analysen til også at vise effekten af disse forhold. 2 I figur 1 sammenfattes grafisk, hvorledes merudgifterne som følge af merpriser er for en LO-husstand med 2 voksne og 1 barn samt for gennemsnittet af alle husstande i Danmark, jf. oplysningerne i tabel 4. Figur 1 Merudgifter for en LO-husstand og gennemsnittet for alle husstande under ét, i kr. 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 Boligudgifter (husleje, vedligeholdelse mv.) Autoreservedele Restaurant, hotel mv. Fritidsudstyr Læskedrikke Personlig pleje mv. Andre husholdningsgoder Brød, mel og gryn mv. Alkoholiske drikke Tobaksvarer Kød Bøger, aviser og magasiner Fyringsolie Kollektiv transport Frugt, grønt og kartofler LO-husstand Gns. for alle husstande under ét Undervisning og børneinstitutioner Medicin og sundhed Skotøj Autodiesel Hvidevarer, el-apparater Benzin Olie og fedt Kilde: som i tabel 2. Anm: som i tabel 2. 2 Den gennemsnitlige merpris på 7 pct. må betragtes som et underkantsskøn for en lang række boliger, da merprisen på nyt boligbyggeri er 26 pct., jf. Konkurrenceredegørelse 2001, p. 63.
8 Kritik af Konkurrenceredegørelsens prissammenligninger Ikke overraskende har visse af erhvervslivets organisationer (Dansk Industri, Handelskammeret m.fl.) forsøgt at skyde Konkurrenceredegørelsens analyser og konklusioner ned. Følgende argumenter har været på banen: 1. Den høje danske moms og de høje afgifter er skyld i de høje varepriser 2. Den megen offentlige regulering i Danmark er skyld i de høje varepriser 3. "Priserne i New York er højere end i Burkina Faso, men det betyder ikke, at konkurrencen fungerer i Burkina Faso og ikke fungerer i New York." 3 4. "Et kilo friske tomater på Sicilien er bare billige end i Hirtshals i februar måned. Det er ikke særlig mærkeligt og siger intet om konkurrencen i Danmark". 4 5. Det høje danske lønniveau er skyld i de høje varepriser Det første argument overser helt, at Konkurrencestyrelsen netop har sammenlignet nettopriserne, dvs. varepriserne eksklusiv moms og afgifter. Argumentet kan derfor afvises. 5 Det andet argument kan for visse udvalgte varegrupper være korrekt, men ud fra en samlet betragtning kan det forklare mindre end 1/10-del af de observerede merpriser. F.eks. er priserne på kollektiv transport, undervisning og børneinstitutioner direkte eller indirekte bestemt gennem offentlige tilskud. Endnu et eksempel er den offentlige regulering vedrørende det danske returflaskesystem, som begrænser adgangen for udenlandske konkurrenter, hvorfor reguleringen delvis er skyld i for høje priser på læskedrikke. Konkurrencestyrelsen beregnede i deres redegørelse fra 2000 (p. 42), at dansk offentlig regulering kun kunne forklare en omkring 1/10-del af merprisni- 3 Kommentar til pressen fra Handelskammerets direktør Lars Krobæk om prissammenligningerne i Konkurrenceredegørelse 2001, jf. Det Danske Handelskammers hjemmeside, www.commerce.dk. 4 Kommentar i Politiken fra lektor Per Baltzer Overgaard, Aarhus Universitet. 5 Hvis en høj moms og afgifter har nogen effekt på nettoprisen, så er effekten den modsatte af hvad der hævdes, idet afgifter på en vare vil have tendens til at presse virksomhederne, der sælger varen til at tage en lavere nettopris (pris før afgiften pålægges) end hvis der ikke havde været en afgift. Det klareste eksempel herpå er de meget store afgifter på biler (180% registreringsafgift), som betyder, at bilprisen før moms og afgifter er de laveste i Europa. I Danmark er nettoprisen på personbiler således 19 pct. lavere end i EU9-landene, jf. Konkurrenceredegørelse 2001, p. 81.
9 veauet i Danmark. I den beregning blev der endda ikke taget højde for, at de andre EU9-lande også har regulering, som øger disse landes nettopriser. Skønnet er således et overkantsskøn for hvor meget, særskilt dansk regulering betyder, når prissammenligningen sker med EU9-landene. Det tredje argument overser, at Konkurrencestyrelsen netop ikke sammenligner nettopriserne i Danmark med et U-land som Burkina Faso, men derimod kun med de ni rigeste EU-lande, der er rimeligt sammenligne med Danmark, hvad angår, velstands-, løn- og produktivitetsniveau. Henvisningen til forholdene i Burkino Faso er derfor helt urimelig og irrelevant, hvorfor argumentet må afvises. Det fjerde argument må tolkes som, at det skulle være naturmæssige forhold, som gør varerne dyrere i Danmark i forhold til de ni andre udvalgte EU-lande. Dette kan sikkert være korrekt for få udvalgte varer - særlig grøntsager-, men det er bestemt ikke dækkende for det samlede billede. F.eks. er produktion og salg af autoreservedele, læskedrikke, fyringsolie, tobaksvarer, skotøj m.fl. ikke afhængig af naturmæssige forskelle imellem de ni EU9-lande. Eksemplet med tomater i februar måned er noget misvisende, da prisopgørelserne er årsgennemsnitlige priser og ikke priser for februar måned. Af de ni udvalgte EU-lande i prissammenligningen kan Frankrig og Italien siges at have klimatiske forhold, som gør produktionen af visse typer af grøntsager nemmere og billigere end i Danmark, mens de øvrige lande har nogenlunde samme klimatiske betingelser som Danmark. Det femte argument om, at det er det høje danske lønniveau, der er skyld i de høje varepriser, blev undersøgt og diskuteret i Konkurrenceredegørelse 2000. Samlet set vurderedes effekterne herfra at være relativt små og usikre. Det skyldes for det første, at lønnen i de enkelte landes vareproducerende erhverv i vid udstrækning afhænger af arbejdskraftens produktivitet. Et land som Danmark med relativt høj produktivitet vil alt andet lige også have et højere lønniveau, uden det i sig selv fordyrer vareproduktionen og dermed giver højere nettopriser. For det andet gælder det, at når konkurrencen er svag indenfor en branche, har de ansatte i nogle tilfælde lettere ved at opnå højere løn, fordi virksomhederne bedre har råd til høje lønninger, når de på grund af manglende konkurrence kan vælte en del af de høje lønomkostninger over i varepriserne - men i så fald er det jo også netop manglende konkurrence, der giver for høje varepriser.
10 International handel med varer skaber konkurrencepres På markeder med velfungerende konkurrence vil man i handelsleddet importere varerne fra udlandet, såfremt de hjemlige producenter har for høje priser. En velfungerende konkurrence sikrer således, at priserne presses til det lavest mulige niveau. Dog kan der stadig eksistere prisforskelle mellem landene som følge af forskelle i transportomkostninger. Betydningen af transportomkostninger varierer mellem varegrupperne, men set for samtlige varegrupper under ét vurderes prisforskelle begrundet i transportomkostninger af mindre betydning, dels fordi en hel del varer produceres udenfor Europa, dels fordi omkostningerne til pakning, på- og aflæsning mv. af varerne betyder relativt mere i forhold til, om varerne skal flyttes 50 km eller 500 km. For varetyper, der ikke handles internationalt - f.eks. restaurant- og hotelydelser mv. og visse dele af varegruppen bøger, aviser og magasiner - virker ovennævnte handelsmekanisme ikke, hvilket kan påvirke priserne på varerne opad. Men det viser netop, at fraværet af konkurrencepres kan bevirke overpriser.
11 AE's vurdering af prissammenligningernes validitet Som enhver anden statistisk opgørelse indeholder Konkurrencestyrelsens nettoprissammenligning opgørelsesmæssige problemer og bør derfor ikke tages som den ufejlbarlige sandhed med to tykke streger under. Det er nu heller ikke det, Konkurrencestyrelsen gør. Nettoprissammenligningerne er et blandt mange indikatorer, som Konkurrencestyrelsen bruger til at skabe sig et overordnet billede af i hvilke brancher, der er konkurrencemæssige problemer og et skøn over, store de er. Der anvendes tillige en lang række andre indikatorer, som erhvervenes afkastningsgrader, koncentrationen af antal virksomheder, udviklingen i markedsandele m.fl. Ingen virksomheder i Danmark idømmes bøder eller pålæg alene på baggrund af disse forholdsvis summariske indikatorer. AE's vurdering af Konkurrencestyrelsens nettoprissammenligninger er derfor, at de udgør et brugbart og anvendeligt instrument blandt flere andre til at overvåge konkurrencesituationen i de enkelte erhverv og konkurrenceintensiteten for landet under ét. AE mener også, at Konkurrencestyrelsens nettoprissammenligninger er brugbare til at sige noget om størrelsesordenen af merpriseffekter, som den manglende konkurrence i Danmark giver indenfor forskellige varegrupper. Ud fra gennemgangen af kritikken af Konkurrencestyrelsens nettoprissammenligninger må det medgives, at det for visse varegrupper ikke kan konkluderes, at den observerede merpris alene skyldes konkurrencemæssige problemer. Offentlig regulering, naturmæssige forhold og transportomkostninger samt lønforskelle på ikke-handlede varer kan for udvalgte varegrupper også være årsag til prisforskellene, men på baggrund af ovenstående vurderes disse faktorer kun at kunne forklare en relativt beskeden del af de observerede merpriser, hvorimod manglende konkurrence vurderes at være den væsentligste forklaring på merpriserne.
12 AE's forslag til forbedring af de nuværende prissammenligninger AE foreslår, at Konkurrencestyrelsen udbygger de hidtidige forholdsvis summariske undersøgelser, så at de også laver detaljerede prissammenligninger af mere homogene og direkte sammenlignelige enkeltvarer. F.eks. at man også ser på nettoprisen på 1 kilo æbler, 1 kilo agurker og 1 kilo kartofler (af samme sort eller kvalitet) fremfor kun at se på det summariske prisindeks for varegruppen "frugt, grønt og kartofler". Herved kunne de nuværende analysers kvalitet styrkes yderligere og det kunne analyseres, om det generelt er alle typer af varer indenfor den pågældende varegruppe, der har overpriser, eller om det primært er bestemte varer indenfor varegruppen, der har overpriser. AE's forslag om mere detaljerede prissammenligninger burde kunne lade sig gøre uden uoverstigelige dataindsamlingsomkostninger, idet de enkelte EUlande i forvejen indsamler og (i vid udstrækning) offentliggør disse detaljerede prisoplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af forbruger- og nettoprisindekser. Hertil kommer, at andre EU-landes konkurrencemyndigheder også burde være interesseret i at udføre sådanne tværeuropæiske prissammenligner, hvorfor et samarbejde herom mellem en række EU-landes konkurrencemyndigheder kunne være relevant. I den forbindelse kan det nævnes, at Danmarks Statistik til udarbejdelsen af forbrugerpris- og nettoprisindeksene i Danmark indsamler 25.000 forskellige varepriser hver måned i perioden fra den 7.-12. i måneden fra i alt ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Der er altså tale om meget detaljerede prisoplysninger, som Danmarks Statistik allerede ligger inde med i elektronisk form. Tilsvarende detaljerede prisindsamlinger foretages også i de andre EU-lande.
13 BILAG 1 Tabel 5 De konkurrencesvages varegrupper andel af husstandenes samlede forbrug, i pct. Udvalgte husstandstyper (efter hovedforsørgerens stilling) Varegruppe Prisniveau i Gns. for Danmark ift. alle Studerende Arbejdsløse LO Selvstændige Akademiker EU9-landene husstande (EU9=100) under ét Bolig (husleje, vedligehold mv.) 107 21,7 20,2 24,0 19,7 19,7 21,0 Fritidsudstyr 107 4,9 7,2 3,3 5,6 2,5 5,1 Restaurant, hotel mv. 116 4,0 5,2 3,1 4,1 4,5 4,4 Kød 107 2,8 2,5 2,8 2,7 3,2 2,4 Benzin 101 2,5 0,9 3,0 2,9 2,0 2,7 Andre husholdningsgoder 114 2,5 1,7 3,4 2,4 2,7 2,8 Medicin og sundhed 104 2,3 2,8 2,1 2,1 2,6 2,2 Personlig pleje mv. 116 2,2 4,4 1,6 2,2 2,0 2,3 Autoreservedele 130 2,2 0,6 2,7 2,6 1,8 2,7 Alkoholiske drikke 113 2,2 1,6 3,5 2,0 2,2 2,3 Brød, mel og gryn mv. 113 2,1 2,4 2,2 2,3 2,2 2,0 Frugt, grønt og kartofler 108 2,0 2,1 2,3 1,8 2,1 2,1 Tobaksvarer 111 1,9 1,7 3,7 2,3 1,2 0,9 Undervisning og børneinstitutioner 108 1,6 1,6 0,6 1,7 1,4 2,0 Kollektiv transport 111 1,5 5,6 1,9 1,4 1,5 1,8 Læskedrikke 130 1,5 1,8 2,3 1,5 1,5 1,2 Bøger, aviser og magasiner 120 1,4 1,9 2,5 1,0 1,3 1,9 Skotøj 106 1,0 0,7 0,3 1,0 0,9 0,9 Hvidevarer, el-apparater 104 0,9 0,7 0,3 0,9 1,1 1,0 Fyringsolie 124 0,7 0,0 0,5 0,7 1,1 0,4 Olie og fedt 107 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 0,3 Autodiesel 116 0,3 0,1 0,4 0,4 0,3 0,3 I alt 62,6 65,9 66,7 61,6 58,1 62,5 Kilde: som tabel 2. Anm.: som tabel 2. De med fed fremhævede tal er for den husstandstype, der har den højeste forbrugsandel indenfor den pågældende varegruppe.