Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i år, mens 19 andre kommuner har sat afgiften ned. Samtidig har ingen kommuner valgt at hæve dækningsafgiften. I hovedstadsområdet betaler virksomhederne dog stadig meget for beliggenheden, i det Region Hovedstaden rummer over halvdelen af de kommuner, der opkræver dækningsafgift og samtlige kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift. Københavns Kommune står for 40 % af de samlede opkrævede dækningsafgifter. Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2015 at beløbe sig til 2,4 mia. kr. Analysens resultater 42 kommuner opkræver dækningsafgift i 2015. Kommunerne Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg har som de eneste afskaffet dækningsafgiften fuldstændig i sammenligning med sidste år I 2015 opkræver 11 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Det er 3 kommuner færre end sidste år. Alle de 11 kommuner er placeret i Region Hovedstaden I 2015 forventes det samlede provenu for dækningsafgifter at udgøre 2,4 mia. kr. Det er et fald på 5 % i forhold til de faktisk opkrævede dækningsafgifter sidste år, og et fald på 27 % siden 2011. Niveauet er dog stadig meget højt Dokumentnr. 2177560 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Postboks 2125 1015 København K Telefax 72 16 00 10 info@danskbyggeri.dk
Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet I 2015 opkræver 42 kommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 placeret i Region Hovedstaden. Derved bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de resterende 16 kommuner med dækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region Nordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dækningsafgift. Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgiften 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 26 3 5 7 12 15 3 16 1 10 42 56 Har afgift Ingen afgift Kilde: Danmarks Statistik Samlet set store fald i dækningsafgifterne dog ikke i København Dækningsafgifterne er faldet meget over de senere år. Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. I den efterfølgende årrække fra 2008-2013 ændrede kun et mindre antal kommuner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2014 valgte 19 kommuner at sænke dækningsafgiften, mens der i 2015 er 23 kommuner, som har valgt at sænke afgiften eller helt afskaffe den. Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser, mio. kr. 3.400 3.200 3.284 3.000 2.800 2.851 2.789 2.600 2.400 2.532 2.410 2.200 2.000 2011 2012 2013 2014 2015B Kilde: Danmarks Statistik, budgetteret provenu for 2015 er fra KL Side 2 af 5
Kommunernes samlede provenu forventes at falde en smule i 2015. På trods af det faldende niveau siden 2011, bliver virksomhederne i 2015 dog stadig opkrævet omkring 2,4 mia. kr. i dækningsafgifter. I 2014 opkrævede Københavns Kommune 942 mio. kr. i dækningsafgift, hvilket var hele 120 mio. kr. mere, end kommunen havde budgetteret med i 2014. Københavns kommune forventer nu i 2015 at opkræve 961 mio. kr. i dækningsafgifter, svarende til 54 % af de samlede dækningsafgifter i Region Hovedstaden og 40 % af de samlede dækningsafgifter på landsplan. Dette på trods af, at kommunens afgiftssats er uændret på 9,8 promille. Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden år 2000. Udviklingen fra 2000 og frem til 2011 skyldtes dels periodens stigning i ejendomsværdierne, hvilket øgede beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Dels er der i samme periode sket stigninger i dækningsafgiften. Yderligere kan antallet af anvendte erhvervsejendomme være steget i perioden, hvilket også bevirker en stigning i beskatningsgrundlaget. Udviklingen i perioden fra 2011 til 2013 skyldtes hovedsageligt fald i beskatningsgrundlaget, mens sænkninger af satserne i specielt 2014 og 2015 også har bidraget til faldet i provenuet af dækningsafgiften over de seneste år. Næsten halvdelen af kommunerne opkræver fortsat dækningsafgift i 2015. I år har 23 kommuner dog sænket dækningsafgiften, hvoraf Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune helt har valgt at afskaffe afgiften. Ud af de 23 kommuner, havde tre af dem en dækningsafgift på de maksimale 10 promille i 2014. Figur 3: Provenu af dækningsafgiften siden 2000 i mio. kr. 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2015 er hentet fra KL Side 3 af 5
Store regionale forskelle I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Der er en klar tendens til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. 26 af kommunerne i Region Hovedstaden opkræver således dækningsafgift i 2015. Dette udgør over halvdelen af antallet af kommuner på landsbasis, der opkræver afgiften. Kun tre kommuner i Region Hovedstaden opkræver ikke dækningsafgift. Virksomheder i trekantsområdet og det geografiske område omkring Aarhus rammes også af dækningsafgiften. Dog ses det, at Horsens, Kolding og særligt Vejle Kommune har nedsat deres dækningsafgift, mens Silkeborg helt har fjernet dækningsafgiften. Ud af de 42 kommuner, der opkræver dækningsafgift, opkræver 11 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle de 11 kommuner er placeret i hovedstadsområdet. Dækningsafgiften regionalt fordelt Side 4 af 5
Metode Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Kommunerne beslutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af forretningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Den nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beskatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra 2014 først anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017. Eksempel på udregning af dækningsafgiften Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien udgør 500.000 kr., bliver forskelsværdien 1.500.000 kr. Der fratrækkes altid 50.000 kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal betales dækningsafgift. I dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på 1.450.000 kr., som satsen for dækningsafgiften ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på 14.500 kr. om året. Tabel 1: Udregning af dækningsafgift Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdi Beregningsgrundlag Maksimal dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling 2.000.000 kr. 500.000 kr. 1.500.000 kr. 1.450.000 kr. 10 promille 1.450.000 kr. * 0,010 = 14.500 kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase. Data for provenuet af dækningsafgiften i 2015 er indhentet fra KL og er budgetterede tal, mens tallene for de foregående år er faktiske tal. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end 50.000 kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5