5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes økonomi, økonomiaftalen, for 2016. Økonomiaftalen fastlægger de overordnede rammer for den regionale økonomi og er således selve fundamentet i regionernes økonomi. Den seneste økonomiaftale blev indgået den 3. juni 2014. Med aftalen indgået mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2015 sikredes regionerne 104.759 mio. kr. Det var et løft på 1 mia. kroner i forhold til året før. Alligevel er der jævnligt medieomtale af de budgetmæssige udfordringer. Til forhandlingerne i foråret 2015 er opfordringen fra Lif til regeringen og regionerne: Vis, at I prioriterer sundhedsområdet højt Økonomiforhandlingerne er jeres eksamen! Til brug under forhandlingerne har Lif en række forslag, som hver for sig og samlet er udtryk for områder, hvor forhandlingsparterne bør prioritere ressourcer. Lifs forslagskatalog - oversigt Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget Budgetbehov 0 kr. 1,0 mia. kr. Sundhedspolitiske forslag Efteruddannelse til sygehuslæger Styrket indsats mod medicineringsfejl Brug af unikke sundhedsdata Styrkelse af klinisk forskning Bedre indsats for kroniske patienter - målrettet efteruddannelse af sundheds- og plejepersonalet Bedre indsats for kroniske patienter tilbud om patientuddannelse Budgetbehov 293 mio. kr. 15 mio. kr. 50 mio. kr. 100 mio. kr. Forslagene er uddybet på de efterfølgende sider.
Lifs forslagskatalog Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårig økonomiaftale udjævner mindre variationer i udgiftsudviklingen 0 kr. De nuværende etårige økonomiaftaler er i sig selv en udfordring for regionernes muligheder for at tilrettelægge indsatsen og dermed udbygge kvaliteten på sundhedsområdet. Sundhedsområdets kompleksitet, de store driftsenheder samt den teknologiske og markedsmæssige udvikling gør det samlet set sammen med budgetlovens regler ualmindeligt vanskeligt at drive sundhedsvæsenet rationelt med et-årige budgetter Forhandlingsparterne bør søge at indgå to- og gerne treårige økonomiaftaler. Forslaget er udgiftsneutralt. Genopretning af regionernes sundhedsbudgetter 1,0 mia. kr. Der er brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning i regionernes økonomiske ramme. Saltvandsindsprøjtningen skal sikre, at det danske sundhedsvæsen fortsat kan tilbyde let og lige adgang til tidssvarende behandling. Sundhedsområdet er ifølge hele det politiske spektrum i Danmark et højt prioriteret område. Alligevel må regionerne kæmpe en hård kamp for at holde sammen på budgetterne. Borgernes berettigede forventninger til det offentlige sundhedsvæsen, den stadige innovation og det forhold, at stadigt flere patienter behandles i sundhedsvæsenet, gør det nødvendigt med en helt særlig økonomisk prioritering af sundhedsområdet. Ultimativt kunne man ønske sig en altomfattende sundhedspolitik kombineret med, at finansieringsbehovet rationelt gøres op. I virkelighedens verden må man være mere pragmatisk og blot konstatere, at regionerne står med en urimelig vanskelig økonomisk opgave efter flere år med restriktiv, optimistisk budgetlægning. Derfor bør regionernes budgetter ajourføres, så regionerne kan leve op til såvel politikernes som borgernes forventninger til sundhedsvæsenets tilbud uden at skulle ud i hovsa-nedskæringer på andre områder. Det foreslås af den grund at give regionerne en generel budgetmæssig saltvandsindsprøjtning på 1,0 mia. kr. 2
Sundhedspolitiske forslag Efteruddannelse til sygehuslæger 293 mio. kr. Lægerne på landets sygehuse bør have adgang til offentligt finansieret efteruddannelse på samme niveau som de praktiserende læger. Udviklingen på sundhedsområdet er enorm, og derfor er adgang til løbende efteruddannelse vigtig. De praktiserende lægers efteruddannelse er overenskomstaftalt til 76,4 mio. kr. (ca. 19.500 kr. pr. læge) i 2016. Der er ikke tilsvarende konkret afsat midler pr. læge i det offentlige sygehusvæsen. Danske Regioner opgør antallet af offentlige sygehuslæger til ca. 15.000. Det svarer til, at der i 2016 skal afsættes ca. 293 mio. kr. til efteruddannelse for at sikre sygehuslæger adgang til offentligt finansieret efteruddannelse på samme niveau som de privat praktiserende læger. Som konsekvens af at faget farmakologi ikke længere er fast pensum på lægeuddannelsen på Københavns Universitet, bør min. 20% af efteruddannelsesmidlerne allokeres til farmakologisk efteruddannelse svarende til ca. 60 mio. kr. i 2016. Styrket indsats mod medicineringsfejl 15 mio. kr. Den rigtige medicin redder liv og øger livskvaliteten, men medicin kan være farlig, hvis den bruges forkert. Polyfarmacipatienter, dvs. patienter der er i behandling med 5 eller flere lægemidler, er en særligt udsat gruppe. Problematikken er særligt udpræget i relation til plejehjemsbeboere og borgere, der modtager dosispakket medicin. Flere undersøgelser viser, at en såkaldt medicingennemgang kan bidrage med at blotlægge medicineringsfejl og dermed at løfte behandlingskvaliteten og reducere antallet af indlæggelser som følge af fejlmedicinering. Medicingennemgangen er en struktureret, kritisk og fagligt baseret vurdering af patientens medicin. Det foreslås på den baggrund, at der afsættes en pulje på 15 mio. kr. til en medicingennemgang for nye beboere på plejehjem og 3
nye brugere af dosispakket medicin. Gennemgangen bør foretages af farmaceuter ansat på landets apoteker. Unikke sundhedsdata bør anvendes I det danske sundhedsvæsen registreres en mængde sundhedsdata, der rummer unikke muligheder for at styrke patientbehandling, kvalitetsudvikling og forskning. En aktiv brug af sundhedsdata er centralt i udviklingen af sundhedsvæsenet til gavn for både patienter og samfund. Skal potentialet indfries, er det blandt andet nødvendigt at skabe tekniske løsninger, der gør det nemt og sikkert at anvende data både internt i sundhedsvæsenet og i samarbejde med private aktører. Det skal være tydeligt for alle, at registrerede data håndteres med respekt for patienternes berettigede forventninger om fortrolighed. Selvom danske sundhedsdata i international sammenhæng er unikke, er der hele tiden behov at kvalitetsudvikle registreringen af data. Kun hvis data er af højeste kvalitet, kan de på effektiv vis understøtte patientbehandling, kvalitetsudvikling og forskning. Der bør derfor afsættes til udmøntning af Danske Regioners udspil om Sundhedsdata i spil. Pengene skal bl.a. bruges til at udvikle it-systemer, der giver let og sikker adgang til relevante sundhedsdata i forbindelse med forskning og behandling (dette koordineres med øvrige nationale initiativer). Herudover skal pengene også understøtte den lokale indsamling og registrering af data, således at kvaliteten af sundhedsvæsenets registre og biobanker til stadighed fastholdes på et højt niveau. Styrket klinisk forskning Klinisk lægemiddelforskning bidrager til udvikling af nye behandlingsmuligheder og understøtter effektiviteten og kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. I perioden 2007-2010 faldt antallet af virksomhedsinitierede kliniske lægemiddelforsøg med ca. 30%, hvorfor det har været helt afgørende, at der er iværksat tiltag, der kan vende den negative udvikling. Siden 2010 synes udviklingen at have stabiliseret sig, og senest er der set en svagt stigende tendens i antallet af forsøg. Betydende herfor har været et øget politisk fokus på skabelse af bedre rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning og ikke mindst konkrete tiltag som Danske Regioners "Én indgang" igangsat 2012 og samfundspartnerskabet NEXT, der meget 4
succesfuldt blev startet op i slutningen af 2014. Den positive udvikling skal nu fastholdes. Derfor bør der afsætte til udvikling af den kliniske lægemiddelforskning i regi af Én indgang og NEXT. Pengene skal understøtte etablering af nye forskernetværk. Der skal endvidere afsættes penge til en generel styrkelse af de administrative og juridiske supportfunktioner. Styrket indsats for kroniske patienter 150 mio. kr. Det øgede antal borgere med kronisk sygdom er en stigende udfordring for samfundet og sundhedsvæsenet, hvor op mod hver tredje voksne dansker i dag lider af mindst én kronisk sygdom. I 2020 vil mindst 2 mio. danskere have én eller flere kroniske sygdomme. I dag anvendes 70-80 pct. af udgifterne i det danske sundhedsvæsen til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Det kalder på en målrettet anvendelse af nye redskaber og uddannelsesindsatser på kronikerområdet. Eksempelvis vil telemedicinske løsninger kunne understøtte behandling og monitorering i eget hjem. Samtidig er der behov for en prioriteret efteruddannelsesindsats af både patienter og personale. Derfor bør der afsættes en årlig pulje på 50 mio. kr. målrettet efteruddannelse af sundheds- og plejepersonale samt en pulje på 100 mio. kr. til patientuddannelse. 5