Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2

forord Beboere i plejeboliger hører til den gruppe af borgere, der har de største og mest differentierede sundhedsproblemer. Men en række steder i landet får beboerne ikke den kvalitet og patientsikkerhed, de har krav på. Derfor er det nødvendigt at styrke den sundhedsfaglige indsats. Konkret er der behov for en markant oprustning på medarbejdernes kompetencer, ikke mindst via færre uuddannede medarbejdere, flere sygeplejersker og mere efter- og videreuddannelse. Der er også behov for at arbejde systematisk med at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden. Og der skal etableres et tættere samarbejde med almen praksis, sundhedscentre, medicinske afdelinger mv. I denne pjece kan du læse mere om Dansk Sygeplejeråds forslag til, hvordan den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne kan styrkes. Med venlig hilsen Grete Christensen Formand 3

styrk den sundhedsfaglige indsats Beboere i plejeboliger hører til den gruppe af borgere, der har de største og mest differentierede sundhedsproblemer. Mange af beboerne har én eller flere diagnoser på samme tid f.eks. forhøjet blodtryk, diabetes og demens og derudover er mange generelt svækket på grund af høj alder. Derfor har beboere i plejeboliger brug for en professionel sundhedsfaglig indsats ud over bistand til personlig pleje og praktiske gøremål. Konkret er der bl.a. behov for tæt overvågning og observation, for kompleks og specialiseret sygepleje (ikke mindst smertelindring og øvrige palliative indsatser til terminale beboere) og for kontinuerlige, forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, der kan forhindre forværring af beboernes tilstand. Blandt de sundhedsfremmende og forebyggende initiativer hører dels initiativer på linje med dem, som borgere i eget hjem modtager med de forebyggende hjemmebesøg, og dels mere målrettede indsatser, f.eks. over for risikofaktorer, tryksår, selvmord, ensomhed. Desværre er der på mange af landets plejeboliger kun en stærkt begrænset sygeplejefaglig ekspertise. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne gennem de sidste 5 år har reduceret antallet af sygeplejersker i basisstillinger med 6 % på trods af, at der er kommet flere ældre. Konsekvenserne er alvorlige, først og fremmest for beboernes sundhed og sikkerhed (medicineringsfejl, manglende eller mangelfuld sygepleje og behandling mv.). Derudover betyder udviklingen et øget pres på både praktiserende læger og sygehuse (især medicinske afdelinger), fordi plejeboligerne ikke har den nødvendige faglige ekspertise. bedre kvalitet til beboere i plejeboliger Beboere i plejeboliger har krav på bedre kvalitet i sundhedstilbuddene, end de en række steder i landet får i dag. Konkret handler det bl.a. om, at beboere i plejeboliger skal være sikre på at: Modtage kompleks og specialiseret sygepleje under sygdom og ikke få mén efter den. Det kræver en systematisk indsats for at sikre patientsikkerheden. 4

Få den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt, og at bivirkninger ved medicin, forkert eller for meget medicin i forhold til deres tilstand bliver tidligt opdaget. Modtage rigtig smertebehandling. Akutte infektioner, andre sygdomme og komplikationer mv. bliver opdaget og håndteret tidligt. Liggesår og lignende forebygges. Få vedligeholdelses- og genoptræning efter behov. Modtage palliativ indsats af høj kvalitet. F.eks. skal ingen dø alene, med mindre vedkommende ønsker det, og smertedækningen skal afstemmes med den enkeltes behov. Få sundhedstilbud, der hviler på den nyeste, forskningsbaserede viden. Få serveret den rigtige ernæring, og at de bliver madet, hvis der er behov for det. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at medarbejderne i plejeboligerne har den tilstrækkelige sundheds- og sygeplejefaglige viden, som matcher beboerens behov. Sygeplejersker, som har en længerevarende videregående uddannelse, og andre med kortere faglige uddannelser bør blandes i et miks, der matcher beboernes plejebehov. Medicinhåndtering og embedslægetilsyn I 2006 blev der gennemført tilsyn i 1057 plejehjem. For at forbedre plejeboligernes medicinhåndtering er følgende indskærpet: at konkrete anbefalinger om medicinhåndtering er udarbejdet at personalet, som varetager medicinhåndteringen er uddannet og kender instrukserne at foretage egenkontrol at fejl og utilsigtede hændelser bliver registreret og bearbejdet (Embedslægetilsyn 2006) 5

Derudover bør beboere i plejeboliger efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse sidestilles med borgere i eget hjem og have mulighed for, at deres pårørende kan få plejeorlov til at pleje dem i den terminale fase. bred indsats for at forbedre kvaliteten Der er behov for en indsats over en bred kam for at forbedre kvaliteten i plejeboligerne. Det handler bl.a. om at: Styrke den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne, bl.a. via større sygeplejefaglig ekspertise, via efter- og videreuddannelse og via opkvalificering af ikke uddannede medarbejdere. Udvikle metoder, der lægger vægt på læring og incitamenter til at forbedre de sundhedsfaglige tilbud. I den forbindelse er implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel og Lov om patientsikkerhed i plejeboligerne et afgørende indsatsområde. I 2005 døde alt 54.962 danskere, hver fjerde af dem døde i en plejebolig. Den selvejende institution, plejecentret Holmegårdsparken i Charlottenlund har som en del af deres målsætning, at beboere og pårørende oplever En værdig livsafslutning, og de gennemførte i 2005/2006 et projekt med det formål at overføre filosofi og viden fra hospice til plejecentret. Målet er at erkende det tidsnok, når en beboer nærmer sig livets afslutning for at kunne inddrage pårørende og egen læge og lægge en plan, så unødvendige hospitalsindlæggelser og akutte vagtlægebesøg bliver undgået. Holmegårdsparken finder det væsentligt, at beboere bliver i egne rammer blandt kendte ansigter og modtager den sygepleje og behandling, der skal til for at lindre de fysiske og psykiske gener m.v., der optræder ved livets afslutning. Samarbejdet med de praktiserende læger er udbygget for at give mulighed for en medikamentel lindring, idet de lægemidler, der kan komme på tale, er ordineret og findes i afdelingen. Holmegårdsparken har udarbejdet en standard for den palliative indsats og en standard for anbefalet medikamentel behandling. Læs mere: http://www.holmegaardsparken.dk 6

Forbedre samarbejdet mellem plejebolig og almen praksis, specialister i demenssygdomme, sundhedscentre, medicinske afdelinger mv. For at understøtte arbejdet kan der f.eks. udarbejdes en vision, kodeks, inspirationskatalog el.lign. Den kan med fordel sætte fokus på elementer som: Faguddannede ledere og medarbejdere: Hvilke kompetencer har beboerne i netop vores plejeboliger brug for? Den rigtige sygepleje og behandling på det rette tidspunkt af den rigtige medarbejder: Hvordan sikrer vi løbende kvalitetsudvikling og implementering af forskningsbaseret viden? Aktiviteter, træning og anden beskæftigelse svarende til beboernes behov: Hvordan tilrettelægger vi den bedst mulige hverdag for beboerne, hvor omsorg, samvær og nærvær er kernepunkter? Demokrati, medbestemmelse og -inddragelse af beboere, pårørende og medarbejdere: Hvordan sikrer vi, at beboerne kan bevare størst mulig indflydelse på eget liv? Et helt liv for beboerne: Hvordan skaber vi en lærende og udviklende kultur for beboere, pårørende og medarbejdere? Og hvordan sikrer vi en kultur, hvor en værdig tilværelse og en værdig død er i centrum? Udviklingen af kvaliteten i plejeboligerne skal ses i tæt sammenhæng med den generelle kvalitetsudvikling i det kommunale sundhedsvæsen ikke mindst hjemmesygeplejen. Der kan også være behov for at sikre en bred lægelig forankring i plejeboligerne. Fejl og mangler i halvdelen af plejeboligernes sundhedsfaglige instrukser Sundhedsfaglige instrukser skal findes på følgende områder: opgavefordeling mellem personalegrupper brug af vikarer medicinhåndtering, håndtering af akut opstået sygdom og døende hvornår en læge tilkaldes sundhedsfaglig dokumentation (Embedslægetilsyn 2006) 7

Beboere i plejeboliger har krav på bedre kvalitet og større patientsikkerhed i sundhedstilbuddene, end de får i dag. Derfor er det nødvendigt at styrke den sundhedsfaglige indsats. Læs Dansk Sygeplejeråds bud på, hvad der skal til. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 1008 København K Tlf. 33 15 15 55 Fax 33 15 24 55 dsr@dsr.dk www.dsr.dk 07-65 Grafisk Enhed