AmCham Denmark 2006 Dagsorden for sundhedssektoren En officiel udtalelse fra det Amerikanske Handelskammer i Danmark pharmaceutical committee
2006 Dagsorden Initiativet Det Amerikanske Handelskammer i Danmark (AmCham Danmark) er en repræsentant for amerikanske og internationale virksomheder med engagement i Danmark. Målet er at sikre et optimalt forretnings- og investeringsklima, samt løse eventuelle problemer, der påvirker amerikanske og internationale virksomheders tilstedeværelse i Danmark. I 2005 grundlagde AmCham Danmark en farmaceutisk komité, hvis primære formål er at identificere, løse og kommunikere emner omhandlende den danske sundhedssektor, som har betydning for amerikanske og internationale virksomheder i Danmark. For at sikre disse virksomheder et sundt forretningsklima, arbejder komitéen desuden med at formulere politiske retninger for væsentlige emner i den danske sundhedssektor. Det Amerikanske Handelskammer i Danmarks farmaceutiske komité præsenterer hermed, med stor fornøjelse, vor 2006 Policy Agenda. Den indeholder forslag og initiativer, som har til hensigt at gøre Danmark til et mere attraktivt sted for udenlandske investorer og en leder i den globale økonomi. Vi søger en åben dialog og debat vedrørende denne Agenda med staten, politiske partier, offentlige instanser og det private erhvervsliv. Udfordringen ved sundhedssektoren Selvom det er en af de største industrier i Danmark, har sundhedssektoren været negligeret gennem årene. Den største udfordring har været fokuseringen på omkostninger. Sundhedssektoren er i høj grad blevet betragtet som en omkostning frem for en investering med et stort forrentningspotentiale. Manglerne ved det danske sundhedssystem har fået mærkbare konsekvenser ikke kun for sundhedssektoren men også for Danmarks overordnede attraktivitet. Kvaliteten af landets sundhedssektor har en direkte indflydelse på kvaliteten af landets arbejdsstyrke. Ventelister, lange behandlingstider og en general undervurdering af innovative behandlinger koster ekstra arbejdstid og dermed produktivitet. Lav Gennemsnitlige Levealder Danmark har Europas laveste gennemsnitlige levealder 77,2 år. Især kræft, sukkersyge, bronkitis, og astma forårsager flere døde i Danmark end i nabolandene 1. En af hovedårsagerne kan være, at Danmark har det laveste forbrug af medicin per person i Europa. I Italien og Frankrig bruges der dobbelt så meget medicin per person i forhold til i Danmark, mens man i Sverige bruger cirka 40 procent mere. En anden forklaring på den lave gennemsnitlige levealder i Danmark er, at nye innovative medikamenter lanceret mellem 1998 2003, kun opnåede en markedsandel på 8,5 %. Dette er en af de laveste markedsandele i Europa 2. Få midler til sundhedssektoren De samlede udgifter til sundhed i Danmark for 2003 var på 9 procent af BNP, hvilket er lidt over OECD landenes gennemsnit på 8,6 procent. Hvis man betragter alle OECD landenes udgifter til sundhedssektoren, som en procentandel af BNP, så er de højst i USA (15 procent i 2003), efterfulgt af Schweiz og Tyskland (11 procent) og Island, Norge og Frankrig (10,1-10,5 procent i 2003) 3. Danmarks vækst i udgifterne til sundhedssektoren har været en af de laveste, set i forhold til de lande som Danmark normalt sammenlignes med. 4 De offentlige udgifter til medikamenter i Danmark er blandt Europas laveste, svarende til 0,4 procent af BNP i 2004 5. I 2003 udgjorde udgifterne til medikamenter 9,8 procent af de samlede udgifter til sundhedssektoren i Danmark. Dette er markant lavere end det øvrige gennemsnit for OECD lande, som ligger på 17,7 procent. 1 LIF, The missing healthcare policy 2 EFPIA, www.efpia.org 4 OECD Health Data File, 2005 5 OECD Health Data File, 2005 3 ocde.p4.siteinternet.com/ publications/doifiles/012005061t002.xls 2
Den danske sundhedssektor har brug for yderligere reorganisation Længden af behandlingstider og en undervurdering af nye innovative behandlinger koster arbejdstid og produktivitet. Ventelisterne er for lange og stagneret. I September 2005 var antallet af patienter, der afventede behandling på danske hospitaler 213.000. I September 2004 var tallet 2000 mindre 6. Kvaliteten af og adgangen til behandling burde stimuleres af et mere konkurrencepræget og resultatorienteret miljø, i stedet for den sædvanlige budgetfokuseret mentalitet, som hersker i dag. For at opnå et resultatorienteret system har den danske sundhedssektor brug for mere gennemsigtighed med hensyn til kvalitetsniveau og patientens muligheder for eget valg mellem behandlingsformer. Dette er afgørende parametre i et mere patientorienteret system, som bedre kan opfylde markedets behov. Flere investeringer i forskning og innovation Den danske stat har et lavt og stagneret investeringsniveau indenfor forskning og innovation. Ifølge Barcelona-aftalen skal forskning og udvikling udgøre 3 % af BNP, 2/3 fra den private sektor og 1/3 fra den offentlige sektor. Regeringens finanslovsforslag for 2005 indeholder små forbedringer på området, men der er lang vej endnu. For at blive en førende vidensbaseret økonomi på verdensplan, skal Danmark målrette flere investeringer indenfor tekniske og Life Science industrier. Høje F&U omkostninger påvirker placeringen af udelandske investeringer Farmaceutisk F&U bliver en større og større investering, en investering hvis succesrate er yderst usikker og på ingen måde proportionel med invester- Offentlige og private forskningsinversteringer i Danmark Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,0 Erhvervsinvest 0,5 Offentlig sektor 0,0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Private og offentlige investeringer i forskning, Private = lys, Offentlige = mørk Kilde: Offentlig Forskningsstatistik, Juni 2003 6 www.sundhed.dk/wps/ portal/_s.155/4503?_artikel_id_=1057041026165708# 3
ingsniveauet. En lovende ny opdagelse kan fejle i prækliniske prøver eller i de endelige faser af de kliniske forsøg. Det kan betyde hundreder af millioner kroner i tabte investeringer. Stigende F&U omkostninger sammen med nedadgående pres på salgspriserne 7 gør det sværere og sværere for mange farmaceutiske virksomheder at få dækket udgifterne til F&U før patentet udløber 8. Lønomkostninger har betydelig indflydelse på investeringsbeslutninger i den farmaceutiske industri grundet vigtigheden af højtuddannet videnspersonale. Uddannelsessystemet i Danmark er ikke på niveau med markedets behov for denne type medarbejdere. Danmark vil i år 2010 få brug for yderligere 90.000 højt uddannede 9. Efterspørgslen på højt uddannede indenfor Life Science og personer med en Ph.d. vil forøges markant i de kommende år både i den offentlige og den private sektor. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling skønner at Danmark vil mangle cirka 7.000 Ph.d.er i år 2020, såfremt der ikke sker nogen forandringer. Danmark er også bagud i antallet af Life Scienceuddannede, set i forhold til sammenlignelige lande. Konsekvensen kan være, at presset på lønninger medfører tab af konkurrencedygtighed på farma området. Udenlandske investorer vil i stedet vælge at lokalisere sig i lande, som tilbyder kvalificeret arbejdsstyrke med konkurrencedygtige lønningsniveauer. Forøg adgang til ny og mere innovativ medicin For at forbedre den lave gennemsnitlige levealder i Danmark burde staten give et finansielt incitament til de virksomheder som udvikler, producerer eller Antal Ph.d.er i naturvidenskab per 1000 indbyggere 25-36 års alderen Sverige Schweiz Finland Tyskland Frankrig UK Østrig Irland EU-15 Belgien Danmark USA Holland Spanien Portugal Grækenland Italien 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Kilde: Key Figures 2003-2004, EU Commission. 7 www.lif.dk 8 www.efpia.org/ 2_indust/financ_2.htm 9 Professor Niels Westergård-Nielsen, Århus Business School. Berlingske Tidende, Indland 17. Nov. 2005. 4
introducerer nye innovative behandlinger i Danmark. Forøget adgang til innovative behandlingsmuligheder forbedrer ikke kun den gennemsnitlige levealder 10, men skaber også muligheden for state-of-the-art tilgang af viden og rekruttering, med hensyn til personale og klinisk forskning, der iøvrigt gavner hele Danmark. Denne praksis har medført afgørende resultater i USA. Performance-indikatorer viser at USA fortsat forbedrer sin relative position, som et førende land indenfor innovation. Ifølge IMS Health data er 70 % af salget af nye medikamenter lanceret siden 1999 genereret på det amerikanske marked, sammenlignet med 19 % på det europæiske marked. Mellem 1990 og 2004 voksede USAs investeringer indenfor F&U til 4,5 gange dets tidligere størrelse, mens det i Europa kun voksede 2,7 gange. 11 Et strengt politisk fokus på medicinske udgifter, der ikke inkluderer de overordnede sundhedsfordele (kortere hospitalsophold, færre bivirkninger, højere arbejdsproduktivitet), har skabt en modvilje til indførelsen af innovative behandlinger i Danmark. Initiativer af den slags burde støttes af staten ved at flytte midler fra andre dele af sundhedsbudgettet eller ved at bruge yderligere midler (evt. budgetoverskud). Dette vil også forøge midlerne indenfor hospitalerne til innovative/livreddende medicin. Forøget adgang til ny innovativ medicin er vigtigt i forhold til at mindske sygdoms-relaterede udgifter, både for det offentlige såvel som for patienterne. 12 Andre initiativer kunne f.eks. være at nedbringe de 25 % moms på innovativ medicin for at forøge markedspenetrationen, idet Danmark er det eneste land i Europa med så høj en beskatning. Andel af ingeniører og Life Science kandidater af nye kandidater Irland Sverige Frankrig Østrig Finland Tyskland EU Spanien Storbritannien Italien Japan Belgien Danmark Portugal USA Holland Luxembourg 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. Kilde: OECD: Education at a glance, 2004. 10 213.150.40.132/graphics/Lif/dokumenter/PDF/ForsvundneSundhedsPolitik.pdf 11 www.efpia.org/6_publ/ infigures2005.pdf 12 www.lifdk.dk/sw10806.asp 5
AmCham Denmark 2006 Dagsorden for sundhedssektoren Sundhedssektor agendas vigtige punkter Den danske regering må foretage mærkbare ændringer i restriktionerne for at forbedre adgang til innovative medikamenter og forbedre de finansielle udsigter til investering. AmCham Denmark foreslår at den danske regering fremskyndes til at: 1. Uddanne læger til at gøre brug af innovative medikamenter, som en mere effektiv og sikrere behandlingsmulighed for patienter. 2. Revurdere sundhedssektorens budgetter til at støtte brugen af innovative medikamenter, som en kvalitativ behandlingsløsning med langsigtede økonomiske fordele. 3. Forøg midler til kliniske forsøg af innovative medikamenter, for at forsikre en progressiv og visionær tilgang til sundhed. 4. Indføre en mere holistisk social-økonomisk tone i sundhedspolitikken, for at bedre udnytte fordelene ved innovative medikamenter. 5. Nedbringe eller fjerne de 25 % moms på innovative medikamenter, for at konkurrere med lavere europæiske beskatninger og støtte markedspenetrationen. Afsluttende bemærkning Som en naturlig indgangsportal til de nordiske lande, har Danmark og øresundsregionen et stort potentiale for at tiltrække og bibeholde udenlandske investeringer. Tiltrækningskræften er dog forringet af de mangler i det danske sundhedssystem, der er blevet påpeget i denne skrivelse. For at genskabe og styrke Danmark som en attraktiv investeringsmulighed, er politiske tiltag indenfor vigtige sundhedspolitiske emner altafgørende. Som repræsentanter for amerikanske og internationale investeringer i Danmark, er vi ivrige efter at tage del i denne proces ved at bidrage med værdifulde informationer til centrale danske beslutningstagere, med det formål at skabe og sikre velinformerede politiske beslutninger. Om AmCham Det Amerikanske Handelskammer i Danmark (AmCham Danmark) er et non-profit, ikke statslige virksomhedsforbund, som repræsenterer mere end 270 virksomheder involveret i investering og handel mellem USA og Danmark. Vi går aktivt ind for entrepreneurship, innovation og global konkurrencedygtighed, og vi stræber efter at skabe et attraktivt indadgående investeringsklima i Danmark. Danmark er en vigtig destination for investeringer fra USA, samt en prominent handelspartner af USA. Handelen mellem USA og Danmark er vurderet til mere end 78 mia. danske kroner årligt. Amerikanske virksomheder står også direkte eller indirekte for 150.000 arbejdspladser i Danmark, med en særlig koncentration på vidensintensive områder. 6