VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
HVORFOR ET PROGRAM PRO?

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Morten Freil Direktør

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

KRITERIER for INDDRAGELSE

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Set, hørt - og forstået

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Fra. vision til strategi

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

PRO til prioritering af ambulante kontroller

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Koncept for forløbsplaner

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Måling af patienterfaringer i Danmark

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Morten Freil Direktør

Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET APRIL 2015

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER

Behov for nye kvalitetsmål

Kvalitet. Dagens Mål

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Vision for Fælles Sundhedshuse

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Statistik og beregningsudredning

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer

2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Ny vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Center for kliniske retningslinjer

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Horsens på Forkant med Sundhed

Kvalitet i regionerne

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Kvalitet for og med patienten

14. september Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

Udkast. Gode læge-patient-samspil giver bedre kvalitet i patientoplevelse og behandling LÆGEFORENINGEN

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Advertisement
Transkript:

INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål

VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Etableret i 2011 støttet af Trygfonden Indsamler, bearbejder og formidler viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet

HVAD ER KVALITET I ET MODERNE SUNDHEDSVÆSEN?

HVAD ER KVALITET? I Sundhedsstyrelsens National Strategi ses følgende definition af kvalitet: Kvalitet er et udtryk for, i hvilken grad resultatet svarer til de opstillede mål eller krav. Men forskellig opfattelse af kvalitet? Patient, sundhedsprofessionelle, administratorer og politikere har ikke altid samme opfattelse af, hvad der er god kvalitet, fordi de kan have forskellige mål/krav.

HVAD ER KVALITET? Mange vigtige elementer af kvalitet, men: Det endelige mål for sundhedsvæsenets ydelser, må være et godt resultat for patienten. Tegning: Lars Andersen, Dagens Medicin

HVAD ER KVALITET? Patientperspektivet som afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne sundhedsvæsen. En af de største barrierer er manglende data, som afspejler patientperspektivet!

HVAD ER PRO? Patient Reported Outcome (PRO) er: data rapporteret direkte af patienten data om helbredsstatus herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, livskvalitet og funktionsniveau. I den kliniske praksis anvendes disse oplysninger normalt usystematisk.

ILLUSTRATION AF TYPER AF PATIENTRAPPORTEREDE DATA:

PROGRAM PRO Samarbejdsprojekt ViBIS og TrygFonden - 1½ år frem mod sommeren 2016 - Afsluttende konference i efterår 2016 Output: Skabe vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data til kvalitetsudvikling af behandlingsforløb. Anbefalinger, strategier, pilotprojekter og manglende viden Udbrede kendskab til PRO og dets potentialer i kvalitetsudviklingen

PROGRAM PRO Metoder: Ekspertgruppe, 29 danske eksperter mødes 6 gange. Der indhentes viden og inspiration hos danske og internationale vidensmiljøer og i den videnskabelige litteratur. Projektledelse i løbende dialog med nationale stakeholders.

PROGRAM PRO - BAGGRUND Øget kompleksitet i behandlingsforløb og øget produktivitet. Øget fokus på kvaliteten af ydelserne. Øget fokus på patientens inddragelse og deres viden som kilde til vurdering af sundhedsydelserne. Hvor vi mangler viden: Hvad er patienters udbytte af behandlingen? Kan vi vurdere nytten af samlede behandlingsforløb over sektorer?

OG HVAD KAN MAN BRUGE PRO TIL? på individuelt niveau målrette patientens behandling på afdelingsniveau - ledelsesinformation på overordnet niveau af samlede patientforløb - kvalitetsudvikling

HVORDAN MÅLER VI PRO? Fra PRO til PRO-data: Instrumenter Validerede spørgeskemaer SF-36, EQ5D og mange flere Generiske, sygdomsspecifikke eller domænespecifikke

KRITERIER FOR VALG AF MÅLEINSTRUMENTER 1) At de helbredseffekter der måles på er meningsfulde i den konkrete patientgruppe og at de er følsomme over for ændringer i behandlingspraksis 2) Er fundet forståelige af patienter i kvalitative undersøgelser og gerne i den aktuelle kontekst 3) Demonstrerer validitet, reliabilitet og følsomhed 4) Er gennemførbart (ikke for langt spørgeskema, oversat til relevante sprog, og kan håndteres elektronisk). 15

EVIDENS FOR BEDRE KVALITET VED INDDRAGELSE AF PRO-DATA? Lille evidensbase med inkonsistente fund Metode- og fortolkningsmæssige uklarheder Mere lovende resultater fra inddragelse af PRO-data i den kliniske praksis (særligt ift. processuelle mål).

HVORDAN VIRKER PRO? Individniveau: Øget kvalitet gennem øget patientinddragelse. Her har PRO et lovende potentiale. Hurtigere respons på individuelle patienters behov Gruppeniveau: Øget kvalitet gennem sammenligning og læring Feedback og forpligtende handlinger forbedringsindsatser

POTENTIALER FOR PRO I KVALITETSUDVIKLING

FOKUSOMRÅDER I PROGRAM PRO Organisatorisk forankring PRO målemetoder og instrumenter IT-infrastruktur Jura Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan sikrer vi en bæredygtig udvikling i arbejdet med PROdata i Danmark Fremtidsperspektiver: hvilken rolle bør PRO-data spille fremadrettet, hvor mangler vi viden?

STATUS FOR EKSPERTGRUPPENS ARBEJDE 3 møder afholdt: Begrebsmæssig afklaring PRO som kvalitetsindikator på forløb på tværs af sektorer Målemetoder og instrumenter Patientperspektiv og ulighed Kommende møder: Organisering og arbejdsgange Analytisk kapacitet IT, jura og økonomi Bæredygtig udvikling af arbejdet med PRO i kvalitetsudviklingen

NOGLE FORELØBIGE ANBEFALINGER - Sammenhængen mellem behandlingsindsatsen og resultatindikatorer skal anskueliggøres og kunne måles med PRO-data. - Det skal være meningsfuldt og relevant for patienter, sundhedsprofessionelle og ledelse. - Det skal være forankret i den sundhedsfaglige hverdag. - Det bør udvikles som et fælles arbejdsredskab for patienter, sundhedsprofessionelle og kvalitetsudviklere. - Incitamenter bør adresseres.

DATA FLOW

HÅNDTERING AF PRO-DATA OVER SEKTORER Har vi en eksisterende IT-infrastruktur, der kan håndtere PRO-data? Og hvilken udvikling kræver det for at anvende PRO-data i storskala til kvalitetsudvikling i DK?

IT-INFRASTRUKTUR Der findes eksempler i DK på samarbejdsmodeller med tilhørende IT platforme, der kan håndtere PRO-data ift. at målrette behandlingen til den enkelte patient. Mere problematisk når det kommer til it-systemer der også sender data til kvalitetsenheder for analyse og feedback.

OPSUMMERING PRO er kommet for at blive vi tror det med tiden bliver et kvalitetsmål på linje med kliniske/organisatoriske mål. De største udfordringer: - Anvendelse af PRO kræver fagkulturel forandring - Behov for en forbedringsramme til at skabe udvikling. Afgørende med et tydeligt rationale og ejerskab til PRO-instrumenter for både patienter og sundhedsprofessionelle.

SAT PÅ SPIDSEN Kunsten er ikke at designe PRO-systemer, men at designe sundhedssystemer, hvor PRO-data indgår som et fundamentalt organiserende princip, fx ved afskaffelse af standardkonsultationer. PRO kan bidrage ved at være interaktivt real-time og fremadskuende (Donaldson 2008). Program PRO Ekspertgruppe: PRO må forankres i den kliniske praksis, så vi undgår at PRO bliver en parallel aktivitet.

SPØRGSMÅL? Tak for i dag! Projektleder, Frederikke Storm, fs@vibis.dk