Plejebørns computerforhold

Advertisement
Relaterede dokumenter
Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Familieplejeundersøgelse

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

Juli Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang

Forundersøgelse og godkendelse

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Ledelsesinformation i Børn- og Ungerådgivningen

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Anbringelsesstatistik

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Anbringelsesstatistik

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

Projekt Forstærkede plejefamilier

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Temamøde i BU 11. februar 2014

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Nyhedsbrev December 2015

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

tilbud, der både er dagtilbud og tilbud til børn og unge

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

NYHEDSBREV. Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

Status på familieplejeområdet 2013

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesstatistik

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Bruger- og pårørendeundersøgelse Familieplejen Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Baseline. Sverigesprogrammet

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Nøgletalskatalog Marts 2016

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Selvevaluering 2015: it-området

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT Acadre 13/55071

Familieplejeundersøgelse

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: G

Drøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne i 2016

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Aftale om Barnets Reform

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Advertisement
Transkript:

Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold - En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer Undersøgelsen er foretaget i december 2014 Rapporten er udarbejdet af den danske hjælpeorganisation Børnehjælpsdagen Børnehjælpsdagen. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnehjælpsdagen. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Program- og projektansvarlig: Rikke Engskov Enslev rj@bhd.djk - Tlf.: 3530 9300

Antal sider 2 af 6 Afsnit 1 Resumé Den kvantitative undersøgelse har til formål at afdække, hvor stort behovet for bærbare computere er blandt plejebørn i alderen 10 17 år. Resultatet skal bruges med henblik på at træffe en beslutning om, hvorvidt Børnenes IT-Fond fremadrettet også skal støtte børn og unge i alderen 10-17 år anbragt i plejefamilie. Årsagen til at prioritere aldersgruppen 10-17 år er, at et barn ved 10-års alderen har opnået de basale it-kompetencer, der giver et godt fagligt belæg for, at barnet kan få sin egen digitale enhed. Der er i undersøgelsen svaret på vegne af 1.127 plejebørn i alderen 10 17 år. Til sammenligning viser Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 2013, at der ultimo 2013 var anbragt 4.071 børn i plejefamilie i alderen 10-17 år, hvilket giver en svarprocent på 27,7% i forhold til gruppen af plejebørn. Jf. undersøgelsen har knap 40 % af plejebørnene i alderen 10 17 år ikke deres egen bærbare computer, hvilket svarer til i alt 1.628 plejebørn. For den øvrige befolkning i samme aldersgruppe er det knap 24%, der ikke har deres egen bærbare computer. Forskellen på om, man har sin egen bærbare computer, er størst i de yngre år. Jo ældre aldersgruppen bliver, jo mindre bliver forskellen mellem gruppen af plejebørn og den øvrige befolkning. I forhold til gennemførelse af et skole- eller uddannelsesforløb vil hele 71,7% af plejebørnene i alderen 10 17 år i meget høj grad eller høj grad bruge computeren til dette formål herunder opgaveskrivning, holde sig ajour på skolens intranet, research på internettet samt gruppearbejde. Yderligere 77,8% vil i meget høj grad eller høj grad profitere af computeren i forhold til specielle programmer, der både relaterer sig til faglig læring men også personlig udvikling eks. struktur på hverdagen. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at plejebørn halter bagefter i IT-udviklingen i forhold til skolen sammenlignet med deres jævnaldrende kammerater, som ikke er anbragt. Manglen på en bærbar computer kan i yderste konsekvens betyde, at de har dårligere forudsætninger for at gennemføre det skole- eller uddannelsesforløb, som al forskning viser er afgørende for deres fremtid. Afsnit 2 Baggrund for undersøgelsen Der er både national og international evidens for, at en gennemført grunduddannelse er med til at sikre, at tidligere anbragte børn og unge opnår selvforsørgelse, holder sig fra kriminalitet og opnår stabile boligforhold i voksenlivet. Enhver indsats, der kan styrke anbragte børn

Antal sider 3 af 6 og unges skolegang samt højne motivationen for at tage en uddannelse, er derfor ekstrem vigtig. En vigtig forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse i dag er at have sin egen bærbare computer. Det er næste umuligt at gennemføre et skoleforløb eller uddannelse uden i forhold til det faglige, interaktion med lærere og andre elever samt det sociale med klassekammeraterne. På trods af, at en computer i dag har samme uundværlige funktion som datidens penalhus, er det ikke en selvfølge for anbragte børn og unge at have en bærbar computer. På baggrund af ovenstående etablerede Børnehjælpsdagen i juli 2011 Børnenes IT-Fond med det formål at uddele bærbare computere til anbragte børn og unge, som har brug for det i uddannelsesøjemed. Fonden har indtil nu kun uddelt til børn og unge i alderen 13 17 år anbragt på opholdssteder, institution, kost- og efterskoler eller i egen bolig samt til unge i alderen 18-23 i foranstaltningen efterværn. Børnenes IT-Fond er dog klar over, at også børn anbragt i plejefamilier har brug for bærbare computere. Det centrale spørgsmål er, hvor stort dette behov er. Denne undersøgelse er lavet for at tydeliggøre plejebørns behov for bærbare computere med henblik på at træffe en beslutning om, hvorvidt Børnenes IT-Fond fremadrettet også skal støtte børn anbragt i plejefamilier. Afsnit 3 Typer af plejefamilier Der skelnes overordnet imellem to typer af anbringelser i plejefamilier Netværksplejefamilie Professionel plejefamilie Inden for disse skelnes der igen imellem forskellige former for plejefamilier. Netværksplejefamilie Netværksplejefamilie er en form for anbringelse, hvor et barn anbringes hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Netværksplejefamilien har, allerede inden der træffes beslutning om anbringelse/aflastningsordning, en nær relation til barnet. Det kan være et barnebarn, et søskendebarn, en nær vens barn eller andet. Denne relation spiller en afgørende rolle for godkendelsen af netværksplejefamilien. Inden for netværksplejefamilier skelnes der mellem følgende Netværksplejefamilie inden for slægten (slægtsplejefamilie): Barnet /den unge er anbragt hos personer, som den pågældende barn/ung har en familiemæssig relation til. Netværksplejefamilie uden for slægten: Barnet /den unge er anbragt hos personer, som har været en del af netværket for barnet/den unge

Antal sider 4 af 6 forud for sagens start, og som barnet/den unge ikke har en familiemæssig relation til. Professionel plejefamilie Inden for de professionelle plejefamilier skelnes der mellem En almindelig plejefamilie er en plejefamilie, hvor der ikke er en familierelation eller netværksrelation til et barn eller en ung. Kommunale plejefamilier er plejefamilier, der via lang erfaring eller relevant uddannelse har forudsætning for at hjælpe et barn eller ung med særlige vanskeligheder. Målgruppen for de kommunale plejefamilier er, ifølge vejledningen til Serviceloven, børn, som har mere omfattende problemer end børn i plejefamilier normalt har, og som man mener, vil profitere af denne form for anbringelse. Der kan enten været tale om børn eller unge, som har behov for at blive anbragt med kort varsel eller særligt behandlingskrævende børn. Vi har i undersøgelsen ikke skelnet mellem de forskellige typer af plejefamilier. Afsnit 4 Undersøgelsens design og svarprocent Den kvantitative undersøgelse er gennemført i det internetbaserede program SurveyMonkey som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Link til spørgeskemaet er sendt til plejefamiliekonsulenter eller sagsbehandlere i landets 98 kommuner, som er blevet bedt om at sende linket videre til de plejefamilier, som de har ansat. Der er i alt svaret på vegne af 1.898 plejebørn i alderen 0 17 år. Til sammenligning viser Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 2013, at der ultimo 2013 var anbragt 6.717 børn i plejefamilie i alderen 0-17 år, hvilket giver en svarprocent på 28,2% i forhold til gruppen af plejebørn. Kigger man på plejebørn i skolealderen, er der i undersøgelsen svaret på vegne af 1.127 plejebørn i alderen 10 17 år. Til sammenligning viser Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 2013, at der ultimo 2013 var anbragt 4.071 børn i plejefamilie i alderen 10-17 år, hvilket giver en svarprocent på 27,7% i forhold til gruppen af plejebørn. I forhold til undersøgelsens resultater har vi valgt at afgrænse os til aldersgruppen 10 17 år. Årsagen til, at vi ikke inkluderer aldersgruppen 0-9 år skal ses i lyset af, at et barn ved 10-års alderen har opnået de basale it-kompetencer, der giver et godt fagligt belæg for, at barnet kan få sin egen digitale enhed (John Klesner, formand for Danmarks it- og medievejlederforening og pædagogisk it-konsulent Favrskov kommune) Såfremt Børnenes IT-Fond fremadrettet på baggrund af undersøgelsen vil uddele bærbare computere til plejebørn, vil det derfor være aldersgruppen 10-17 år, som det vil blive aktuelt for.

Antal sider 5 af 6 Afsnit 5 Undersøgelsens hovedkonklusioner Vi har i undersøgelsen valgt at fokusere på følgende 1. Har plejebarnet sin egen bærbare computer? 2. Har plejebarnet brug for en bærbar computer? 3. Såfremt plejebarnet fik en bærbar computer, i hvor høj grad vil den så blive brugt i forbindelse med gennemførelse af et skoleeller uddannelsesforløb? Har plejebarnet sin egen computer? Jf. undersøgelsen har knap 40 % af plejebørnene i alderen 10 17 år ikke deres egen bærbare computer, hvilket svarer til i alt 1.628 plejebørn. Bryder man tallene ned i alder og sammenligner med den øvrige befolkning, kan man jf. tabel 1 se, at der er væsentlig færre plejebørn i alderen 10-17 år, der har deres egen bærbare computer, sammenlignet med den øvrige befolkning. Forskellen bliver dog mindre, jo ældre de bliver. Tabel 1: Sammenligning mellem plejebørn og den øvrige befolkning i alderen 0-17 år, som har deres egen bærbare computer, % af den samlede aldersgruppe Alder (år) 10 11 12 13 14 15 16 17 Plejebørn 33,6% 38,9% 48,7% 50,3% 67,5% 77,8% 82,6% 84,0% har egen bærbar computer* Øvrig 47,7% 63,7% 67,0% 74,7% 81,6% 87,5% 92,5% 96,4% befolkning har egen bærbar computer** *Børnehjælpsdagens undersøgelse vedr. plejebørns computerforhold, december 2014 **Gallup Børne- og Ungdomsindex 2014 Har plejebarnet brug for en bærbar computer? I undersøgelsen har vi spurgt de plejebørn, som på nuværende tidspunkt ikke har en computer, om de har behov for en computer. Ud af de knap 40%, som ikke har deres egen bærbare computer, svarer knap 83%, at de har behov for en bærbar computer. Ud af de 17%, som ikke mener, at de har behov for en bærbar computer, svarer størstedelen, at det skyldes, at computerbehovet allerede er dækket via Ipad, plejefamiliens computer eller lignende. Såfremt plejebarnet fik en bærbar computer, i hvor høj grad vil den så blive brugt i forbindelse med gennemførelse af et skoleeller uddannelsesforløb? I forhold vil gennemførelse af et skole- eller uddannelsesforløb vil hele 71,7% af plejebørnene i alderen 10 17 år i meget høj grad eller høj grad bruge computeren til dette formål herunder opgaveskrivning, holde

Antal sider 6 af 6 sig ajour på skolens intranet, research på internettet samt gruppearbejde. Yderligere 77,8% vil i meget høj grad eller høj grad profitere af computeren i forhold til specielle programmer, der både relaterer sig til faglig læring men også personlig udvikling eks. struktur på hverdagen. Derudover vil computeren også blive brugt til formål som vedligeholdelse af sociale relationer via de sociale medier, underholdning samt generel informationssøgning. Samlet konklusion Undersøgelsen viser med al tydelighed, at plejebørn halter bagefter i ITudviklingen i forhold til skolen sammenlignet med deres jævnaldrende kammerater, som ikke er anbragt. Manglen på en bærbar computer kan i yderste konsekvens betyde, at de har dårligere forudsætninger for at gennemføre det skole- eller uddannelsesforløb, som al forskning viser er afgørende for deres fremtid.