Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Advertisement
Relaterede dokumenter
Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

1. JANUAR DECEMBER

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august Kommunehospitalet, København

Palliativ medicin som lægeligt fagområde

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus

Dansk Palliativ Database. Årsrapport JANUAR DECEMBER Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold

DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen

DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen

Fagområdebeskrivelse for. Palliativ Medicin

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Reviews ;

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense

Undervisning i Dansk Palliativ Database

1. JANUAR DECEMBER

1. JANUAR DECEMBER

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

University of Copenhagen. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2011 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde. Publication date: 2012

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

National klinisk retningslinje

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

National databasedag 2015

REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Observation af smerter hos patienter med demens

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

REFERAT. 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.marts Diakonissestiftelsens Hospice

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Faglige visioner Palliation

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Status -virker rehabilitering efter kræft

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Monitorering af udredningsretten

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

set fra almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer.

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Palliativt Videncenter

Advertisement
Transkript:

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1

Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 2 Dias 2

Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 3 Dias 3

Sundhedstjenesteforskning, Institut Department for Folkesundhedsvidenskab of Public Health WHO Definition of Palliative Care Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with life-threatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritual. 4 Dias 4

Palliativ indsats Basal palliativ indsats: Den palliative indsats, som alle læger og andre sundhedsprofessionelle kan yde, og som de udfører overalt i sundhedsvæsenet Specialiseret, palliativ indsats: Den palliative indsats, som udføres af personale, der er fuldtidsbeskæftiget med palliativ indsats, og som foregår i palliative teams/enheder og hospice Dias 5

Dansk Palliativ Database: Historik 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder i styreguppe (14 personer) Litteraturgennemgang 2008 Sendt oplæg i høring 2009 Nationalt høringsmøde, revision Godkendt SST Driftstilskud fra Danske Regioner 2010 Åbning (februar) 2011 Første årsrapport Dias 6

Styregruppens arbejde Diskutere formål, afgrænsning og indhold Hvad er kvalitet? Hvilke variable skal med? To spor Diskussioner mellem styregruppens eksperter Omfattende litteraturgennemgang

Afgrænsning Populationen Specialiseret, palliativ indsats Alle patienter henvist til specialiseret, palliativ indsats Hver patient, der er henvist, tastes en gang af hver enhed Indhold, overordnet Så få variabler som muligt at taste ind (og kun informationer, som kan uddrages af en journal) Mest muligt fra registre undgå dobbeltregistrering) Dias 9

Hvilke kvalitetsindikatorer? Konceptualisering af kvalitet ud fra - Litteraturen hvilke indikatorer er anvendt andre steder - Ekspertvurdering (hvad er det der kendetegner god kvalitet hos os?) For 2010: - 5 indikatorer Dias 10

Kapacitet tilstrækkelig? Indikator 1: Andel af henviste patienter, som ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med specialiseret, palliativ indsats Standard: 75%. Dias 11

Ventetid Indikator 2: Andel modtagne patienter, som har første behandlingsmæssige kontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisning Standard: 90%. Dias 12

Aktivitet (Da specialiseret, palliativ indsats hjælper patienter med behov for det, bør der været et vist niveau af aktivitet) Indikator 3: Andelen af patienter, der dør af kræft, som får kontakt med specialiseret palliativ indsats Standard: 35% Dias 13

Symptom-screening Indikator 4: Andel af patienter, der har udfyldt screeningsskema (EORTC QLQ-C15-PAL) ved første kontakt Standard: 50%. Udgør screening for 9 af de hyppigste symptomer og problemer Dias 14

Tværfaglig konference (Tværfagligt samarbejde vigtigt) Indikator 5: Andel af patienterne, der er drøftet ved tværfaglig konference Standard: 80%.

Datakilder 1. Web-indtastning af data varetages af hver enkelt enhed i Klinisk MåleSystem (KMS) 2. Et spørgeskema fra patienten 3. Udtræk fra registre (Landspatientregisteret, )

Dias 17 Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab

IT og systemer Klinisk Målesystem (KMS) Standardprogram hos Kompetencecentre for Kliniske Databaser Besværligt at programmere (programmør) AnalysePortalen (AP) (SAS Web Studio) Fejl og mangelrapporter: Valideringer i forhold til Landspatientregisteret Statusrapporter vigtigste opgørelser kontinuerligt Analyser Alt i alt Adgang til datasæt Adgang til standardanalyser Ufleksibelt system Eksport af datasæt Udviklingstid 10-12 måneder Tungt/umuligt at opdatere Rimeligt driftsikkert (omend ikke altid oppe ) Dias 18

Største udfordringer undervejs At afdække, hvordan 36 vidt forskellige afdelinger indberetter til LPR (eller ikke gør det) via forskellige PAS, samt at identificere deres fejl At arbejde med institutioner, der aldrig har lavet kvalitetsrapportering før (stor pædagogisk opgave) Mange uden adgang til sundhedsdatanet(!) Største problem: SKS-koder for institutioner og brug af disse Uspecifikke (indlejret i større afdeling) Forkert anvendelse Ændringer undervejs Manglende korrektionsmulighed (af koder og fejl) Løbende fejl og mangelrapporter afslører mange fejl, der skal udredes kræver stort vedvarende arbejde og frustrerende, at fejlretning i LPR er næsten umuligt Stort ressourceforbrug til holde 36 institutioner, der fungerer vidt forskelligt, samlet usikkert, om dette kan finansieres Dias 19

Resultater Andel af specialiserede palliative institutioner, der rapporterede til DPD 100% (36/36) Validering mod Landspatientregisteret: Komplethed > 95,7% Gennemsnitlig komplethed af variabler: 98,6% Mere overordnet: Lykkedes at samle alle institutionerne Dias 20

Patienter 2010 Modtaget N (%) Ikke modtaget N (%) Henvist N (%) Patient forløb 5,336 (67.9 %) 2,523 (32.1 %) 7,859 (100 %) Unikke patienter 4,241 (70.2 %) 1,800 (29.8 %) 6,041 (100 %)

Overlevelse fra henvisningstidspunktet (dage) N Mean Median Palliativt team/enhed 3.692 48.8 30 Hospice 2.349 30.6 17 Alle 6.041 41.7 24

Indicator 1: Proportion of referred, relevant patients who were actually received in specialised palliative care (SPC) % Region H 66 Region Sjælland 88 Region Syddanmark 71 Region Midtjylland 82 Region Nordjylland 82 Danmark 77 Standard=75%

Indicator 2: Proportion of patients who waited less than 10 days before admission to SPC % Region H 70 Region Sjælland 86 Region Syddanmark 75 Region Midtjylland 90 Region Nordjylland 88 Danmark 82 Standard=90%

Indicator 3: Proportion of patients dying from cancer who were in contact with SPC Incidence pr. 100 Standard=35% Region H 21 Region Sjælland 33 Region Syddanmark 27 Region Midtjylland 31 Region Nordjylland 32 Danmark 28

Indicator 4: Proportion of patients who completed the EORTC QLQ-C15-PAL at admission % Region H 33 Region Sjælland 55 Region Syddanmark 63 Region Midtjylland 62 Region Nordjylland 22 Danmark 49 Standard=50%

Indicator 5: Proportion of patients discussed at a multidisciplinary conference (with the presence of at least 4 professions) % Region H 27 Region Sjælland 34 Region Syddanmark 48 Region Midtjylland 37 Region Nordjylland 62 Danmark 40 Standard=80%

Udfordringer og tilbageblik To år brugt på at opnå national konsensus godt givet ud Stor opbakning Gode data Kontroversielle og vigtige resultater accepteres Et år brugt på IT fungerer, men tungt at håndtere Stor vedvarende møde- og informationsaktivitet nødvendig IT videreudvikling og opdatering meget komplekst Økonomi er sikret men har undervejs været fuldstændig uvis kunne være brudt sammen (demotivation) Nødvendigt med Ledelse med meget stor motivation, stædighed, ukuelighed, optimisme, pragmatisme og diplomatiske evner Meget stor opbakning i faglige felt Dias 28

Konklusioner Etablering af en kliniske kvalitets- og forskningsdatabase kræver Tid: min. (?) 4-5 år Faglig konsensus Stor ledelsesindsats Finansiering Når det lykkes, kan man opnå At samle et ellers fragmenteret fagligt område At skabe fokus på nationalt samarbejde om udvikling og kvalitetsforbedring Et fremragende grundlag for sundhedstjenesteforskning Dias 29

What are the relationships? Past activity Patient characteristics Palliative care Process outcomes Patient outcomes Type of department Treatment GP Age, sex Diagnosis Marital status Social status Geography Referred? Received? In-patient Out-patient Home visits Waiting time Place of death Screened? Discussed at MDC? Relief of suffering? Dias 30

What are the relationships? Past activity Patient characteristics Palliative care Process outcomes Patient outcomes Type of department Treatment GP Age, sex Diagnosis Referred? Received? Inequality? Marital status In-patient Social status Out-patient Geography Home visits Waiting time Place of death Screened? Discussed at MDC? Relief of suffering? Dias 31