Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide har efterhånden ikke megen lighed med en pyramide, jf. figur 1 og tabel 1. Dødeligheden falder Den ændrede befolkningssammensætning afspejler især ændringer i fertilitet og dødelighed. Særligt dødeligheden har ændret sig markant. Efter en lang pause begyndte dødeligheden at falde i slutningen af 90 erne, så middellevetiden for en 0 årig i dag forventes at være 77,9 år for en mand og 81,9 år for en kvinde, mod 70,7 hhv. 75,9 år i 1970. 1 Da dødeligheden forventes at fortsætte med at falde, kan de 0-årige dog forvente at leve betydeligt længere end ovenstående middellevetider. 2 Frem mod år 2100 forventes middellevetiden for en 0-årig at være steget til 91,1 år for mænd og 92,4 år forkvinder. Det er ikke kun levetiden for nyfødte, der stiger. Også restlevetiden for de ældre forventes at stige fremover, jf. figur 2. Andelen af folkepensionister stiger ikke Restlevetiden for de 60-årige er særligt interessant, fordi efterløns- og folkepensionsalderen reguleres i forhold til den forventede restlevetid for 60-årige. Regulering af efterløns- og folkepensionsalderen Som led i velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2012, forhøjes efterløns- og folkepensionsalderen gradvist. Efterlønsalderen stiger i første omgang gradvist fra 60 til 64 år i perioden fra 2014 til 2023, og efterlønsperioden afkortes samtidig fra 5 til 3 år. Folkepensionsalderen stiger gradvist fra 65 til 67 år i perioden 2019 til 2022. Fra 2027 hhv. 2030 og fremefter reguleres efterløns- og folkepensionsalderen i forhold til udviklingen i restlevetiden for 60-årige, således at efterlønsalderen stiger til 65 år i 2027 og folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030. Herefter reguleres efterløns- og folkepensionsalderen hvert femte år i forhold til udviklingen i restlevetiden for 60-åige. Pensionsalderen kan dog højest forhøjes med et år hvert femte år, og forhøjelsen skal vedtages af Folketinget. Folketinget skal første gang tage stilling til forhøjelsen af pensionsalderen i 2015 med virkning fra 2027 hhv. 2030. Som følge af velfærdsreformen stiger folkepensionsalderen fra 2030 hvert 5. år, hvis restlevetiden for de 60-årige stiger, således at folkepensionsalderen kan forventes at være nået op på 72 år i 2050, jf. figur 3. Selv om vi lever længere, vil der ikke på længere sigt - ske nogen større stigning i den del af befolkningen, der er over folkepensionsalderen eller i andelen af folkepensionister, under forudsætning af at pensionsalderen forhøjes som forudsat i velfærdsreformen. I 2013 var der ca. 1 mill. over 65 år, svarende til 17,8% af 1 www.statsitiskbanken.dk; HISB7, 2011:2012 hhv. 1970:1971. 2 Middellevetiden er beregnet under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i dødeligheden i forhold til den nuværende aldersbetingede dødelighed.
befolkningen, og antallet af folkepensionister i Danmark, var på ca. 980.000, svarende til 17,5% af befolkningen. 3 I 2050 forventes de tilsvarende andele at være 18,0% hhv. 17,8%, jf. tabel 2. Befolkningsudviklingen er ikke ens i alle dele af landet. I 2023, hvor folkepensionsalderen er 67 år, er andelen over folkepensionsalderen steget til 18,7%. I 85 kommuner er andelen over folkepensalderen steget, og i 13 kommuner er andelen faldet 4, jf. figur 4. Bemærk, at grøn markerer de kommuner, hvor andelen over folkepensionsalderen ligger omkring gennemsnittet i 2013 på 17,8%, jf. Antal ældre, figur 3. 3 Modtagere af folkepension i januar 2013 i forhold til befolkningen 1. januar 2013. 4 Der er kun 7 kommuner, hvor prognosen viser fald i antallet over folkepensionsalderen fra 2013 til 2023, men da hele befolkningen vokser, er der flere kommuner, hvor andelen over folkepensionsalderen falder i forhold til 2013.
Figur 1. Befolkningspyramider 1973 2013 2050 95 - år 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 300.000 100.000 100.000 300.000 Kilde: www.statistikbanken.dk; FRDK113, BEF1 100- år 95-99 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 300.000 100.000 100.000 300.000 100- år 95-99 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 300.000 100.000 100.000 300.000
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080 2085 2090 2095 2100 Tabel 1. Andel af befolkningen fordelt på aldersgrupper 1973 2013 2050 Alder Kvinder Mænd I Alt Kvinder Mænd I Alt Kvinder Mænd I Alt 0-9 7,6 % 8,0 % 15,5 % 5,6 % 5,9 % 11,5 % 5,3 % 5,6 % 10,9 % 10-19 7,2 % 7,6 % 14,9 % 6,0 % 6,3 % 12,4 % 5,6 % 5,9 % 11,5 % 20-29 7,9 % 8,3 % 16,2 % 6,0 % 6,2 % 12,2 % 6,2 % 6,5 % 12,7 % 30-39 6,0 % 6,2 % 12,3 % 6,2 % 6,3 % 12,5 % 5,6 % 5,8 % 11,5 % 40-49 5,8 % 5,7 % 11,4 % 7,2 % 7,4 % 14,6 % 6,0 % 6,1 % 12,1 % 50-59 5,9 % 5,7 % 11,5 % 6,5 % 6,5 % 13,0 % 6,1 % 6,1 % 12,1 % 60-69 5,3 % 4,7 % 10,0 % 6,3 % 6,1 % 12,4 % 5,0 % 4,8 % 9,8 % 70-79 3,5 % 2,6 % 6,0 % 4,0 % 3,5 % 7,4 % 5,2 % 5,0 % 10,2 % 80-89 1,2 % 0,8 % 2,0 % 2,1 % 1,3 % 3,4 % 4,1 % 3,7 % 7,7 % 90 + 0,1 % 0,1 % 0,2 % 0,5 % 0,2 % 0,7 % 1,3 % 0,2 % 1,5 % I alt 50,4 % 49,6 % 100,0 % 50,4 % 49,6 % 100,0 % 50,5 % 49,5 % 100,0 % Kilde: www.statistikbanken.dk; FRDK113, BEF1 Figur 2. Forventet udviklingen i restlevetiden for hhv. 0-årig og 60-årig Levetid 0-årig 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Levetid 60-årig 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0-år Kvinde 0-år Mand 60-år Kvinde (sekundær akse) 60-år Mand (sekundær akse) Kilde: DREAM; Befolkningsfremskrivning 2013.
Figur 3. Forventet udvikling i efterløns- og folkepensionsalder 80 75 70 65 60 Efterløn Pension 55 50 2013 2023 2033 2043 2053 2063 2073 2083 2093 Kilde: DREAM; Befolkningsfremskrivning 2013. Tabel 2. Forventet udviklingen i andelen af folkepensionister Alder 2013 2020 2030 2040 2050 Andel over folkepensionsalderen 17,8% 19,2% 19,3% 19,3% 18,0% Andel folkepensionister 17,5% 19,0% 19,2% 19,1% 17,8% Kilde: DREAM; Befolkningsfremskrivning 2013 og www.statistikbanken.dk; FOLK1, PEN33
Figur 4. Andel 67+ årige fordelt på kommuner pr. 1. januar 2023 Lemvig Thisted Struer Jammerbugt Hjørring Morsø Vesthimmerland Rebild Skive Viborg Brønderslev Aalborg Mariagerfjord Randers Frederikshavn Norddjurs Læsø Andel 67+ årige <15 % 15-17 % 17-19 % 19-21 % 21-23 % 23-25 % 25-27 % 27-34 % 34-41 % Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Frederikssund Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Egedal Holstebro Ringkøbing-Skjern Herning Ikast-Brande Silkeborg Favrskov Skanderborg Århus Syddjurs Samsø Horsens Odder Odsherred Billund Vejle Roskilde Hedensted Varde Kalundborg Holbæk Fredericia Vejen Nordfyn Lejre Greve Solrød Sorø Esbjerg Middelfart Kerteminde Ringsted Køge Kolding Odense Slagelse Stevns Fanø Faxe Assens Nyborg Haderslev Næstved Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Lolland Guldborgsund Høje Taastrup Bornholm Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Ballerup Herlev Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Vallensbæk Brøndby Tårnby Ishøj Hvidovre Dragør