Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse
Prismekanismer Tilbud Tilgængelighed Information
Information Tilgængelighed Prismekanismer Tilbud
Hvordan øges folkesundheden?
Lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger 16 % i Region H 11 % Brøndby og Glostrup 20 % Gladsaxe og Allerød
Forebyggelses potentiale Mere end 1 million lever ikke op til alle fire anbefalinger Hyppigst blandt: Kvinder Lang uddannelse I beskæftigelse Social gradient på tværs af kommunesocialgrupper
Valg af adfærd er komplekst Det er ikke rimeligt at forvente, at folk ændrer deres adfærd, når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995)
Forebyggelsesstrategier Befolkningsorienterede strategier Massekampagner - Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt - Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi - Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) - Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system Individorienteret strategi - Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer - Initiativ og ansvar: Det enkelte individ
Historien fra Cuba naturligt eksperiment
Type 2 diabetes Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Blodprop i hjertet Cuba 1980-2005 Død af alle årsager
The Prevention paradox En forebyggelse, som er til stor gavn for befolkningen som helhed, giver kun en negligeabel gevinst for den enkelte Rose G 1981
Sundhed som valg? WHO (Ottawa charter 1986) Det sunde valg skal være det lette valg Hvad har vi egentlig gang i??? Det usunde valg er det lette valg?
Usunde valg det lette valg Øget vores sukkerforbrug gennem Sodavand (fra 250 ml en gang imellem til 2 liter dagligt Fra små slikposer til 1 kg bøtter Ta tre for to s pris Standardmåltid på en burgerbar 1985: 625 kcal 2005: 1450 kcal Bevægelse er taget ud af hverdagen: Pacificering Gode faciliteter for bilisme Nedprioritering af den offentlige transport og sammenhængende stisystemer Elevatorer i stedet for rulletrapper
Strukturel strategi nogle ulemper Manglende accept fra Individet/befolkningen Sundhedsprofessionelle Samfundet Industrien Omkostninger evt. investeringer
Manglende accept fra befolkningen? Generel opbakning til total rygeforbud i det offentlige rum Stigende opbakning siden rygelovens implementering Mere end en 10% point stigning restauranter og værtshuse og cafeer
Nudging og Default centrale begreber Nudging: Puffe befolkningen i den rigtige retning Reklameindustrien, producenter og detailhandlen Kan nudging foregå i forebyggelsen Default: PC- verdenen anvendes til at forenkle brugerens valgmuligheder og dermed til at sikre, at en computer eller mobil kan fungere uden alt for stor indsats fra brugeren Forebyggelse Forenkle borgernes valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse
Individorienteret tilbud Mange interventionsstudier siden 70 erne Vi ved de har en effekt men den varer ikke ved Kan ikke stå alene men skal gives til de personer, der ønsker hjælp til at ændre adfærd rygning kroniske patienter
Motivation Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Ønsker at ændre adfærd % % Rygning Region H 20 76 KOL 44 74 Diabetes 22 67 Blodprop i hjertet 23 70 Risikabel alkoholadfærd Region H 28 26 KOL 32 31 Diabetes 24 23 Blodprop i hjertet 27 21 Usund kost Region H 9 58 KOL 21 46 Diabetes 11 49 Blodprop i hjertet 13 48 Fysisk inaktive Region H 26 72 KOL 54 63 Diabetes 50 60 Blodprop i hjertet 55 62
Selvvurderede alkoholvaner og motivation til at ændre Fortsat behov for kampagner og oplysning
Tilbud om hjælp til ændring af adfærd indenfor det seneste år Fået information om hjælp Taget i mod hjælp % % Rygning 65 9 Risikabel alkoholadfærd 26 3 Kost 31 5 Fysisk aktivitet 35 7
Hvem har givet tilbud rygning? Samme tendens for alkohol, kost og fysisk aktivitet Social ulighed?
Konklusion Fortsat et stort forebyggelsesbehov blandt borgere samt borgere med kroniske sygdomme Borgerne er meget motiveret for at ændre adfærd Fokus skal være på strukturændringer Suppleres med oplysning og individuel hjælp Tænk i Default
Tak til Medarbejdere ved FCFS: Anne Helms Andreasen Birgitte Pickering Bodil Helbech-Hansen Elisabeth Dahl Nielsen Carsten Agger Gert Virenfeldt Peter Erbs-Maibing Torben Jørgensen Charlotta Pisinger Mette Aadahl Ulla Toft Enhed for Udvikling og Kvalitet: Lene Schack-Nielsen Helle Hilding-Nørkjær Inge Kristensen Koncern Kommunikation: Dorte Dahl Linda Liboriusen Helle Fritze Styrergruppen: Gitte Holm, Gentofte Kommune Marie Olesen, Albertslund Kommune Gitte Widmer, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle McDonald, Hillerød Kommune Pia Jenfort, Tårnby Kommune Jannie Kilsmark, Københavns Kommune Marianne Steenstrup, Bornholms Regionskommune Janne Elsborg, Bispebjerg Hospital Bente Drachmann, Helsingør Hospital Marianne Nonnemannn, Glostrup Hospital Lars Bruun, Koncern Praksis Torben Hyllegaard, Koncern Plan og Udvikling Nikolaj Blomberg, Koncern Plan og Udvikling Lene Schack-Nielsen, Koncern Plan og Udvikling Det nationale koordinerende udvalg, analyseog regionale gruppe
Spørgsmål fcfs.dk
Hvad nu? Frokost 13-14: Workshop runde 1 14.00 14.30: Kaffe 14.30 15.30: Workshop runde 2 15.30 16.00: Konklusioner og afrunding
Forbud og alkohol Større andel, der ønsker total forbud af alkohol i frokostpausen og for forældre til møder og fester Kulturen er ved at ændre sig Fortsat stor opbakning: Arbejdspladser Forældre: institutioner
Liberalistisk paternalisme Paternalisme Vil gerne støtte/hjælpe borgeren i den sunde retning Et samfund præges af normer Vi skal sætte default rigtigt Liberalisme Borgeren skal fortsat kunne vælge frit - Ryge, drikke, løbe maraton, købe 5 kg slik, 2 liter sodavand - Men det skal ikke være default