Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012



Relaterede dokumenter
Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Praktik. Generelt om din praktik

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Uddannelsesplan praktikniveau II

Skoleevaluering af 20 skoler

Praktikskolens uddannelsesplan

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Høng Skoles uddannelsesplan

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Munkekærskolens uddannelsesplan

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Hastrupskolens uddannelsesplan

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken Tlf : Skolen som uddannelsessted

Praktik - 4. årgang 2016

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Radiografuddannelsens relevans

Uddannelsesplan M.C. Holms Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Transkript:

1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen er at indsamle viden, som kan indgå i at sikre læreruddannelsens relevans og kvalitet. Undersøgelsen består af et spørgeskema, som er udsendt til 31 skoler, att: skolelederen, som ifølge vores oplysninger har ansat en dimittend fra juni 2012. Vores oplysninger stammer dels fra de studerende, som i oktober/november pr mail eller brev er blevet bedt om at oplyse om evt. beskæftigelse og ansættelsessted. Oplysninger om respondenterne 16 har svaret på alle spørgsmål. Det er 52% af de adspurgte. Respondenterne fordeler sig således på skoleform: Hvilken skoleform er dimittenden ansat på? Spørgeskemaet Punkt A i spørgeskemaet udgør en målopfyldelsesevaluering, hvor skolelederen skal vurdere de studerende forudsætninger i forhold til de 5 punkter i læreruddannelsens formål. Punkt B i spørgeskemaet udgør ligeledes en målopfyldelsesevaluering, hvor skolelederen skal vurdere i hvilken grad den nyuddannede har forudsætninger for at udføre en række læreropgaver. De fleste af punkterne 1-17 er mål for faget praktik.

2 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 I punkt C søger vi oplysninger om hvilke forudsætninger hos lærere skolelederne anser for at være vigtige. I punkt D kan skolelederne komme med deres kommentarer til de nyuddannede læreres forudsætninger. I punkt E beder vi om en sammenfattende vurdering af uddannelsens relevans og henholdsvis kvalitet. I punkt F kan skolelederne komme med deres kommentarer til læreruddannelsens relevans og kvalitet. Sammenfatning af undersøgelsens resultat Samlet vurderer hovedparten af skolelederne (9) at læreruddannelsen på Fyn i nogen grad er relevant og har kvalitet. 3 svarer i høj grad, 2 svarer i mindre grad, 3 ved ikke. De punkter der får dårligst score i undersøgelsen er: I A: praktisk skoling (19 % svarer i mindre grad). Praksistilknytning efterlyses i skoleledernes kommentarer. I B: Differentiere undervisningen (27% svarer i mindre grad) Inddrage viden om elevernes forudsætninger og potentialer i planlægningen (19 % svarer i mindre grad og få svarer i høj grad) Planlægge i vekselvirkning (19 % i mindre grad og få svarer i høj grad) Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde (19 % svarer i mindre grad og få svarer i høj grad) Når det sammenholdes hvilke forudsætninger skolelederne anser for vigtigst (punkt C) og hvilke punkter i B de vurderer lavt hos dimittenderne, viser der sig at være højest sammenfald i punktet differentiering af undervisning (prioriteres af 9), dernæst inddrage viden om elevforudsætninger (prioriteres af 7), og så skole-hjem samarbejde (prioriteres af 6). Planlægge i vekselvirkning prioriteres kun af 4. Konklusion: Følgende forhold bør have særlig fokus, i prioriteret rækkefølge: Differentiering af undervisning og inddragelse af viden om elevforudsætninger Praktisk skoling. Skole-hjemsamarbejde.

3 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Alle resultater A. Disse 5 spørgsmål er relateret til formålet med læreruddannelsen, og du bedes vurdere i hvilken grad den nyuddannede lærer har... - faglige indsigt, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - pædagogiske indsigt, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer

4 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 - praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - en personlig udvikling, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund

5 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 B. Vurdering af de nyuddannede læreres forudsætning for følgende: 1. Planlægge og begrunde undervisningen i sin helhed 2. Planlægge undervisningen i kortsigtet perspektiv (lektionsplanlægning) 3. Planlægge undervisningen i langsigtet perspektiv (årsplanlægning)

6 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 4. Træffe beslutninger om målsætning, indhold og materialer 5. Træffe beslutninger om undervisnings-, arbejds- og organisationsformer 6. Planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger

7 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 7. Inddrage viden om elevers forudsætninger og potentialer i planlægningen 8. Differentiere undervisningen f.eks. gennem anvendelse af varierende arbejdsformer og læremidler 9. Gennemføre formålsbestemt og målrettet undervisning

8 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 10. Lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv 11. Samarbejde med og indgå i relationer med elever 12. Evaluere elevernes udbytte med henblik på at planlægge undervisning og vejledning

9 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 13. Reflektere over undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning 14. Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde 15. Samarbejde med kolleger

10 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 16. Samarbejde med andre ressourcepersoner 17. Indgå i skolens virksomhed som helhed

11 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 C. Hvilke af ovennævnte forudsætninger anser du for at være de vigtigste? Sæt gerne flere krydser, tilføj evt. andre forudsætninger under 'Andet'

12 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 - Andet Det er ikke muligt at betegne nogle som IKKE vigtige Alle lige vigtige D. Kommentarer til de nyuddannedes forudsætninger Samarbejde og relationer, klasserumsledelse og faglig dygtighed, kreativ og musisk Mange nye lærere får et "chok" når de møder virkeligheden. Altså skal ind og lede en klasse, samt kunne håndtere de elever og forældre, der i en hvis udstrækning er uden for "pædagogisk" rækkevidde. Endvidere har de en katastrofal mangel i at arbejde med reel inklusion, hvilket ellers bliver et større og større krav. E. I hvilken grad er læreruddannelsen samlet set relevant i forhold til lærerarbejdet i skolen? I hvilken grad har læreruddannelsen samlet set kvalitet i forhold til lærerarbejdet i skolen?

13 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 F. Kommentarer til læreruddannelsens relevans og kvalitet Her nævnes bedre tilkytning til praksis eller virkeligheden og mere vekslen mellem teori og praksis. Flere praktiske værktøjer til kommunikative opgaver, såsom forældresamarbejde, konfliktløsning m.m. og mere vægt på teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering. Læreruddannelsen skal passe på ikke at blive for kedelig, så det kun bliver mål - der skal også være plads til skæve indslag!