Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Praktik. Generelt om din praktik

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Skoleevaluering af 20 skoler

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Uddannelsesplan Brårup Skole

Undersøgelse af tilfredshed med studiekontoret, Læreruddannelsen på Fyn.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

Uddannelsesplan Klarup skole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved Aarhus Lærerseminarium Vestervangsskolen

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken Tlf : Skolen som uddannelsessted

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn

Uddannelsesplan M.C. Holms Skole

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /2016.

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Håndværk og design KiU modul 2

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår.

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

Nyboder Skole som uddannelsessted

Praktik - 4. årgang 2016

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation

Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse

Koblingen mellem teori og praksis

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Uddannelsesplan Stoholm Skole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Den danske strategi for it i folkeskolen

Uddannelsesplan Nr. Søby Skole

Uddannelsesplan Christinelystskolen

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Stilling Skole, Gramvej 10, 8660 Skanderborg tlf Uddannelsesplan

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /2016.

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

Kvalitetskrav til praktikskolen. Vestfjendsskolen. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Indhold. Samlet afrapportering af kvalitetsarbejdet for 2012, Læreruddannelsen i Jelling

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Resenbro Skole. Uddannelsesplan 1., 2. og 3. praktikperiode. Resenbro Skole Skellerupvej Silkeborg. Tlf.:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan Valhøj Skole

Teamkoordinator-uddannelsen

PRAKTIKSKOLENS UDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ 4. ÅRGANG

Hver skole har udfærdiget eget værdigrundlag og på Herstedøster skole er overskrifterne på de på fem værdier:

Advertisement
Transkript:

1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen er at indsamle viden, som kan indgå i at sikre læreruddannelsens relevans og kvalitet. Undersøgelsen består af et spørgeskema, som er udsendt til 31 skoler, att: skolelederen, som ifølge vores oplysninger har ansat en dimittend fra juni 2012. Vores oplysninger stammer dels fra de studerende, som i oktober/november pr mail eller brev er blevet bedt om at oplyse om evt. beskæftigelse og ansættelsessted. Oplysninger om respondenterne 16 har svaret på alle spørgsmål. Det er 52% af de adspurgte. Respondenterne fordeler sig således på skoleform: Hvilken skoleform er dimittenden ansat på? Spørgeskemaet Punkt A i spørgeskemaet udgør en målopfyldelsesevaluering, hvor skolelederen skal vurdere de studerende forudsætninger i forhold til de 5 punkter i læreruddannelsens formål. Punkt B i spørgeskemaet udgør ligeledes en målopfyldelsesevaluering, hvor skolelederen skal vurdere i hvilken grad den nyuddannede har forudsætninger for at udføre en række læreropgaver. De fleste af punkterne 1-17 er mål for faget praktik.

2 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 I punkt C søger vi oplysninger om hvilke forudsætninger hos lærere skolelederne anser for at være vigtige. I punkt D kan skolelederne komme med deres kommentarer til de nyuddannede læreres forudsætninger. I punkt E beder vi om en sammenfattende vurdering af uddannelsens relevans og henholdsvis kvalitet. I punkt F kan skolelederne komme med deres kommentarer til læreruddannelsens relevans og kvalitet. Sammenfatning af undersøgelsens resultat Samlet vurderer hovedparten af skolelederne (9) at læreruddannelsen på Fyn i nogen grad er relevant og har kvalitet. 3 svarer i høj grad, 2 svarer i mindre grad, 3 ved ikke. De punkter der får dårligst score i undersøgelsen er: I A: praktisk skoling (19 % svarer i mindre grad). Praksistilknytning efterlyses i skoleledernes kommentarer. I B: Differentiere undervisningen (27% svarer i mindre grad) Inddrage viden om elevernes forudsætninger og potentialer i planlægningen (19 % svarer i mindre grad og få svarer i høj grad) Planlægge i vekselvirkning (19 % i mindre grad og få svarer i høj grad) Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde (19 % svarer i mindre grad og få svarer i høj grad) Når det sammenholdes hvilke forudsætninger skolelederne anser for vigtigst (punkt C) og hvilke punkter i B de vurderer lavt hos dimittenderne, viser der sig at være højest sammenfald i punktet differentiering af undervisning (prioriteres af 9), dernæst inddrage viden om elevforudsætninger (prioriteres af 7), og så skole-hjem samarbejde (prioriteres af 6). Planlægge i vekselvirkning prioriteres kun af 4. Konklusion: Følgende forhold bør have særlig fokus, i prioriteret rækkefølge: Differentiering af undervisning og inddragelse af viden om elevforudsætninger Praktisk skoling. Skole-hjemsamarbejde.

3 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Alle resultater A. Disse 5 spørgsmål er relateret til formålet med læreruddannelsen, og du bedes vurdere i hvilken grad den nyuddannede lærer har... - faglige indsigt, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - pædagogiske indsigt, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer

4 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 - praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - en personlig udvikling, der er nødvendig for at kunne fungere som lærer - interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund

5 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 B. Vurdering af de nyuddannede læreres forudsætning for følgende: 1. Planlægge og begrunde undervisningen i sin helhed 2. Planlægge undervisningen i kortsigtet perspektiv (lektionsplanlægning) 3. Planlægge undervisningen i langsigtet perspektiv (årsplanlægning)

6 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 4. Træffe beslutninger om målsætning, indhold og materialer 5. Træffe beslutninger om undervisnings-, arbejds- og organisationsformer 6. Planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger

7 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 7. Inddrage viden om elevers forudsætninger og potentialer i planlægningen 8. Differentiere undervisningen f.eks. gennem anvendelse af varierende arbejdsformer og læremidler 9. Gennemføre formålsbestemt og målrettet undervisning

8 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 10. Lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv 11. Samarbejde med og indgå i relationer med elever 12. Evaluere elevernes udbytte med henblik på at planlægge undervisning og vejledning

9 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 13. Reflektere over undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning 14. Planlægge og gennemføre skole-hjem samarbejde 15. Samarbejde med kolleger

10 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 16. Samarbejde med andre ressourcepersoner 17. Indgå i skolens virksomhed som helhed

11 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 C. Hvilke af ovennævnte forudsætninger anser du for at være de vigtigste? Sæt gerne flere krydser, tilføj evt. andre forudsætninger under 'Andet'

12 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 - Andet Det er ikke muligt at betegne nogle som IKKE vigtige Alle lige vigtige D. Kommentarer til de nyuddannedes forudsætninger Samarbejde og relationer, klasserumsledelse og faglig dygtighed, kreativ og musisk Mange nye lærere får et "chok" når de møder virkeligheden. Altså skal ind og lede en klasse, samt kunne håndtere de elever og forældre, der i en hvis udstrækning er uden for "pædagogisk" rækkevidde. Endvidere har de en katastrofal mangel i at arbejde med reel inklusion, hvilket ellers bliver et større og større krav. E. I hvilken grad er læreruddannelsen samlet set relevant i forhold til lærerarbejdet i skolen? I hvilken grad har læreruddannelsen samlet set kvalitet i forhold til lærerarbejdet i skolen?

13 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 F. Kommentarer til læreruddannelsens relevans og kvalitet Her nævnes bedre tilkytning til praksis eller virkeligheden og mere vekslen mellem teori og praksis. Flere praktiske værktøjer til kommunikative opgaver, såsom forældresamarbejde, konfliktløsning m.m. og mere vægt på teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering. Læreruddannelsen skal passe på ikke at blive for kedelig, så det kun bliver mål - der skal også være plads til skæve indslag!