Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar 2013
Dagsorden Det danske produktivitetsproblem Sammenhænge mellem produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Danmark som produktionsland : Hvad er op og ned i debatten?
Det danske produktivitetsproblem
Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud TIMEPRODUKTIVITET RELATIVT TIL USA 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 Danmark Vesteuropa USA 0,20 0,00 1956 1966 1976 1986 1996 2006
Både industrien og servicesektoren ser ud til at sakke bagud TIMEPRODUKTIVITET PÅ BRANCHENIVEAU RELATIVT TIL USA 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Fremstilling, DK Markedsservice, DK Benchmark = USA 0,2 0 _1956 _1966 _1976 _1986 _1996 _2006
Produktivitetsudviklingen i fremstilling og service Der ser ud til at være et produktivitetsknæk i både fremstilling (omkring 1980) og i service (omkring 1995) For økonomien som helhed er det overordnede knæk i 1995 primært drevet af servicesektoren, da den udgør en større del af økonomien I fremstillingssektoren kan den relativt svage produktivitetsvækst siden 1995 tilsyneladende forklares ved dansk industris branchesammensætning
Branchesammensætningens betydning for den danske produktivitetsvækst GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKSTRATE I DEN DANSKE TIMEPRODUKTIVITET SIDEN 1995 HVIS BRANCHESAMMENSÆTNINGEN I DANMARK HAVDE VÆRET SOM I DE ANGIVNE LANDE 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% Danmark Sverige Holland Tyskland USA* Fremstilling Hele økonomien Note: Baseret på 56 brancher i hele økonomien, 29 for USA. Kilde KLEMS samt Produktivitetskommissionens beregninger.
Fremstillingssektoren Produktiviteten er tilsyneladende steget langsomt i fremstillingssektoren Samtidig er eksportpriserne steget relativt til importpriserne Forklaringen er, at Danmark er specialiseret indenfor brancher, hvor produktiviteten er steget langsomt på globalt plan (fx fødevarer). Herved stiger de relative priser på dansk eksport Den nominelle produktivitet er derfor relevant at se på i fremstillingssektoren Har vi et problem her? Nej, ikke i forhold til Vesteuropa, men måske i forhold til USA, jf. næste slide
Fremstillingssektoren GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN 1995 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Real timeproduktivitet Nominel timeproduktivitet 0%
Markedsservice For markedsbaseret service er den reale produktivitet relevant for vores velfærd Men den er svær at måle, da kvalitet af serviceydelser er svært at kvantificere Derfor: Krydstjek med nominel produktivitet. To muligheder: Real produktivitetsvækst lav, nominel produktivitetsvækst høj måske tegn på mangelfuld kvalitetsjustering Real produktivitetsvækst lav, nominel produktivitetsvækst lav tegn på produktivitetsproblem Det ser ud, som om sidstnævnte gør sig gældende
Markedsservice MARKEDSSERVICE, ÅRLIGE VÆKSTRATER I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN 1995 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Real produktivitet Nominel produktivitet
Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt drevet af servicesektoren Fremstillingssektoren har også haft en relativt lav produktivitetsvækst, men det er et internationalt fænomen i de brancher vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Den dårlige produktivitetsudvikling har svækket industriens lønkonkurrenceevne
og det har medført tab af markedsandele og har dermed kostet industrijobs UDVIKLING I MARKEDSANDELE I MÆNGDER Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012.
Kan vi genvinde konkurrenceevne og beskæftigelse gennem højere produktivitet? Afgørende sondring: Kort contra langt sigt På langt sigt følger reallønnen produktiviteten. I det lange løb giver højere produktivitet derfor ikke bedre (løn)konkurrenceevne og højere beskæftigelse, men derimod højere velstand
Timeløn og timeproduktivitet på langt sigt
Hvorfor følger reallønnen produktiviteten på langt sigt? På langt sigt tilpasser reallønnen sig, så der opnås en normal beskæftigelsesgrad Når produktiviteten vokser, kan reallønnen vokse tilsvarende, uden at det svækker konkurrenceevne og beskæftigelse, dvs. uden at beskæftigelsen falder under sit normale niveau
Løn og produktivitet på kortere sigt På kort og mellemlangt sigt kan reallønsudviklingen afvige fra produktivitetsudviklingen Det skyldes, at reallønnen kun gradvist tilpasser sig til ændringer i udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet Hvis produktivitetsvæksten øges, vil reallønnen derfor i en periode halte bagefter produktiviteten I denne tilpasningsperiode vil konkurrenceevnen og beskæftigelsen midlertidigt blive forbedret
Udlandskonkurrerende erhverv og hjemmemarkedserhverv Konkurrenceevnen i de udlandskonkurrerende erhverv ( industrien ) afhænger bl.a. af produktiviteten i hjemmemarkedserhvervene ( servicesektoren ) Højere produktivitetsvækst i servicesektoren styrker beskæftigelsen i industrien, og vice versa Lad os se nærmere på, hvorfor det er sådan
Kortsigtseffekter af højere produktivitetsvækst i servicesektoren Højere produktivitet i servicesektor lavere priser på service mindre lønpres i industrien højere industribeskæftigelse To modsatrettede virkninger på servicesektorens beskæftigelse; nettoeffekten er derfor usikker: Højere produktivitet i servicesektor lavere priser på service større efterspørgsel efter service større behov for arbejdskraft i servicesektoren Højere produktivitet i servicesektor mindre forbrug af arbejdskraft per produceret enhed mindre behov for arbejdskraft i servicesektoren
Kortsigtseffekter af højere produktivitetsvækst i industrien Højere produktivitet i industri større industriproduktion større indkomster i industrisektoren større efterspørgsel efter service højere beskæftigelse i servicesektoren To modsatrettede virkninger på industriens beskæftigelse; nettoeffekten er derfor usikker: Højere produktivitet i industri lavere lønomkostninger per produceret enhed bedre konkurrenceevne større industriproduktion større behov for arbejdskraft i industrien Højere produktivitet i industri mindre forbrug af arbejdskraft per produceret enhed mindre behov for arbejdskraft i industrien
Produktivitetsvækst og beskæftigelse på langt sigt Husk: På langt sigt tilpasser reallønnen sig, så der opnås en normal beskæftigelsesgrad På langt sigt er den samlede beskæftigelse derfor bestemt af udviklingen i arbejdsstyrken I det lange løb kan en stigning i servicesektorens beskæftigelse altså kun ske på bekostning af industribeskæftigelsen, og omvendt Historisk erfaring: På langt sigt vokser produktiviteten hurtigere i industrien end i servicesektoren Spørgsmål: Hvordan påvirker det den langsigtede udvikling i de to sektorers beskæftigelse?
Langsigtseffekter af den relativt lave produktivitetsvækst i servicesektoren Indkomsterne stiger svarende til den gennemsnitlige produktivitetsvækst i hele økonomien Efterspørgslen efter service stiger mindst lige så hurtigt som indkomsterne Men produktiviteten i servicesektoren stiger langsommere og halter dermed bagefter stigningen i efterspørgslen Derfor behov for at sluse arbejdskraft fra industrien over i servicesektoren for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter service Modsatrettet effekt: Lavere produktivitetsvækst i service end i industri stigning i den relative pris på service lavere efterspørgsel efter service mindre behov for arbejdskraft i servicesektoren De historiske erfaringer viser, at førstnævnte effekt overdøver den sidstnævnte, dvs. at industriens andel af den samlede beskæftigelse falder
Industribeskæftigelse og samlet beskæftigelse Kilde: Tænketanken Kraka, baseret på data fra Danmarks Statistik.
Konsekvenser for debatten om Danmark som produktionsland
Debatten om Danmark som produktionsland: Baggrund Industribeskæftigelsen i DK er faldet kraftigt i kølvandet på finanskrisen Industriens investeringer har ligget meget lavt de seneste år Industrien klager over omkostningsklemme Bekymring for, at fortsat nedlæggelse og udflytning af industriarbejdspladser efterhånden fører til, at også forsknings- og udviklingsaktiviteter flyttes ud
Danmark som produktionsland (I): Hvad kan vi udlede af analysen ovenfor? Det korte og mellemlange perspektiv: Den svage produktivitetsudvikling i nullerne bidrog til at svække konkurrenceevnen. Det har forstærket krisens gennemslag på industribeskæftigelsen En stærkere produktivitetsudvikling i alle erhverv kan forbedre konkurrenceevnen og øge industribeskæftigelsen. Det kan fremskynde en tilbagevenden til en tilfredsstillende beskæftigelsesgrad
Danmark som produktionsland (II): Hvad kan vi udlede af analysen ovenfor? Det lange perspektiv: På langt sigt fører stigende velstand og den relativt høje produktivitetsvækst i industrien uundgåeligt til et fald i industriens andel af den samlede beskæftigelse Højere produktivitetsvækst i industrien vil (ved uændret produktivitetsvækst i servicesektoren) fremskynde faldet i industriens beskæftigelsesandel På langt sigt er den bedste strategi for Danmark som produktionsland at hæve den lave produktivitetsvækst i servicesektoren (og byggeriet)