Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013
Dagsorden Produktiviteten i den private sektor: Hvor ligger problemerne? Produktivitet i den offentlige sektor: Hvordan har udviklingen været? Hvilke udfordringer vil Produktivitetskommissionen fokusere på?
Produktiviteten i den private sektor: Hvor ligger problemerne?
Udfordringen: Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud TIMEPRODUKTIVITET RELATIVT TIL USA 1,20 100 1,00 0,80 0,60 0,40 Danmark Vesteuropa USA 0,20 000 0,00 1956 1966 1976 1986 1996 2006
Både industrien og servicesektoren ser ud til at sakke bagud TIMEPRODUKTIVITET PÅ BRANCHENIVEAU RELATIVT TIL USA 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Fremstilling, DK Markedsservice, DK Benchmark = USA 0,2 0 _1956 _1966 _1976 _1986 _1996 _2006
Produktivitetsudviklingen i fremstilling og service Der ser ud til at være et produktivitetsknæk i både fremstilling (omkring 1980) og i service (omkring 1995) For økonomien som helhed er det overordnede d knæk k i 1995 primært drevet af servicesektoren, da den udgør en større del af økonomien I fremstillingssektoren kan den relativt svage produktivitetsvækst siden 1995 i stort omfang forklares ved dansk industris branchesammensætning
Branchesammensætningens betydning for den danske produktivitetsvækst GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKSTRATE I DEN DANSKE TIMEPRODUKTIVITET SIDEN 1995 HVIS BRANCHESAMMENSÆTNINGEN I DANMARK HAVDE VÆRET SOM I DE ANGIVNE LANDE 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% Danmark Sverige Holland Tyskland USA* Fremstilling Hele økonomien Note: Baseret på 56 brancher i hele økonomien, 29 for USA. Kilde KLEMS samt Produktivitetskommissionens beregninger.
Fremstillingssektoren Produktiviteten er tilsyneladende steget langsomt i fremstillingssektoren Samtidigt er eksportpriserne steget relativt til importpriserne Forklaringen er, at Danmark er specialiseret indenfor brancher, hvor produktiviteten er steget langsomt på globalt plan (fx fødevarer). Herved stiger de relative priser på dansk eksport (bytteforholdsgevinst) Den nominelle produktivitet er derfor relevant at se på i fremstillingssektoren Har vi et problem her? Nej, ikke i forhold til Vesteuropa, men måske i p j, p, forhold til USA, jf. næste slide
Fremstillingssektoren GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN 1995 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Real timeproduktivitet Nominel timeproduktivitet 0%
Markedsservice For markedsbaseret service er den reale produktivitet relevant for vores velfærd Det skyldes, at højere priser på service skal betales af danskerne selv: De kan ikke overvæltes på udenlandske forbrugere, da langt de fleste serviceydelser sælges på hjemmemarkedet Det ser ud, som om Danmark har haft en dårlig udvikling i den private servicesektors produktivitet:
Markedsservice MARKEDSSERVICE, ÅRLIGE VÆKSTRATER I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN 1995 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% Real produktivitet 0,5% 0,0%
Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering Det danske produktivitetsproblem p er hovedsageligt g drevet af servicesektoren Fremstillingssektoren har også haft en relativt lav produktivitetsvækst, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)
Produktivitetskommissionens dagsorden: Mange kilder til produktivitet
Problemer i den private sektor: En ufuldstændig liste Nystartede danske virksomheder har meget svært ved at vokse: Kun tre af de 100 største virksomheder er startet inden for de seneste 30 år Der er tilsyneladende mangelfuld konkurrence i dele af dansk erhvervsliv DK bruger store summer på uddannelse og forskning, men resultatet er gennemgående middelmådigt I DK er det stadig en forholdsvis begrænset andel af de højtuddannede, der finder beskæftigelse i den private sektor Tilsyneladende væsentlig forskel mellem produktiviteten i de store globale Tilsyneladende væsentlig forskel mellem produktiviteten i de store globale danske virksomheder og de små og mellemstore virksomheder orienteret mod hjemmemarkedet
Produktivitet i det offentlige
Gevinster ved øget produktivitet i den offentlige sektor Forbedret offentlig infrastruktur Større offentlig produktion og/eller forbedret kvalitet Mere offentlig F&U Arbejdsstyrken får højere kvalitet Højere produktivitet i den private sektor Øget produktivitet i den offentlige sektor Bedre offentlig service Lavere skat Flere ressourcer til den private sektor Mere erhvervsfremme Øget arbejdsudbud
Lidt om måling af produktivitet i den offentlige sektor Produktivitetsvæksten er i mange år målt af Danmarks Statistik til et stort rundt nul (cirka) i nationalregnskabet metode baseret på input Ny metode baseret på output. Offentliggøres i 2014. Hvad er output? Uddannelse: antal studerende på de videregående uddannelser, elevtimer i folkeskolen Socialvæsen: antal beboerne på plejehjem j Sundhed: antal behandlinger
Danmarks Statistiks nye tal: Produktiviteten stigende indenfor sundhed og social sikring faldende indenfor uddannelse * Tal for 2009 og 2010 er foreløbige. Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad tallene måler og hvad vi gerne ville måle Effektivitet = Effekt/Input Input Output (kvalitet) Effekt (eksterne faktorer) Produktivitet = Output/Input
Produktivitetskommissionens dagsorden: Kilder til højere produktivitet i det offentlige Organisering og styring Inddragelse Incitamenter t af borgere og motivation Konkurrence udsættelse Produktivitet Ledelse og handlefrihed Afbureaukratisering Innovation Digitalisering
Foreløbige vurderinger og synspunkter vedrørende produktivitetsproblemerne i den offentlige sektor Mange gode effektiviseringsinitiativer allerede i gang, bl.a. pga. budgetpres, men potentialet for yderligere produktivitetsfremgang er betydeligt Klare tendenser til overstyring af de enkelte offentlige institutioner: Behov for flere frihedsgrader til de offentlige ledere og deres ansatte Resultatkontrakter bør have færre mål og fokusere på effekter af kerneydelsen Budgetloven skaber basis for flere frihedsgrader på det decentrale niveau. Tilbagevenden til benzinafbrændingsprincippet bør forebygges Alle ønsker afbureaukratisering og regelforenkling, men udviklingen går den modsatte vej behov for institutionelle reformer Incitamenterne til innovation i det offentlige er for svage og bør styrkes Potentiale for effektivitetsgevinster gennem øget inddragelse af private Potentiale for effektivitetsgevinster gennem øget inddragelse af private aktører, men en af barriererne er de høje transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud udbudsprocedurer og udbudsmateriale bør forenkles og klageprocedurer reformeres
Produktivitetskommissionen: Eksempler på igangværende analyser vedrørende produktivitet i den offentlige sektor Udviklingstendenser og reformer i den offentlige sektor siden 1980: Hvad er erfaringerne? Effektiviteten i den kommunale serviceproduktion: En sammenlignende analyse på tværs af alle kommuner Inspirationskatalog t med eksempler på succesrig innovation i den offentlige sektor Delrapport om udviklingen i den offentlige sektor offentliggøres i juni; slutrapport med endelige politikforslag l offentliggøres inden udgangen af 2013
Tak for opmærksomheden!