10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning
Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50 Grafen viser den danske andel i sammenligning med gennemsnittet for de lande, for hvilke der i kilden er tal for alle fem år, dvs. Finland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Spanien, Sverige og England. Andelen er beregnet for boliger, som enten er udlejede eller beboet af ejeren. Kilder: Boverket (2005). Danmarks Statistik: Statistikbanken. 45 40 1980 1990 1995 2000 2003 Danmark Andre lande
Den seneste udvikling i ejerboligandelen i Danmark. 0.53 0.53 0.52 0.52 0.51 0.51 0.50 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilder: Danmarks Statistik: Statistikbanken.
Hvad siger folk, når vi spørger dem? Ønsker til boligens ejerform inden for 5 år: Ca. ¾ ønsker ejerbolig 90 80 70 60 Procent 50 40 1986 2001 30 20 10 Tvivlere ej medtaget Kilde: Byforum: Det danske boligmarked. 2001. 0 Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Andet
Beboere, der ønsker en anden boligform ifht.. den nuværende inden for 5 år Lejere ønsker en anden boligform Procent 60 50 40 30 1986 2001 20 10 Tvivlere ej medtaget Kilde: Byforum: Det danske boligmarked. 2001. 0 Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig
Hvorfor er der ikke flere ejerboliger i Danmark? Hvilke forhold påvirker valget mellem ejer- og udlejningsbolig?
Priser, udbud og efterspørgsel -Det har været forholdsvis billigt at bo til leje (i de senere år er ejerboligen blevet billigere, især når der forventes kapitalgevinster). -Udbuddet af typiske ejerboliger var lavt i 1990 erne. -Nogle forhold har fremmet efterspørgslen efter udlejningsboliger:
Flere single boende Familier med enlige voksne i procent af alle familier. Aldersgruppen 30 til 64 år. 28 27 26 25 24 23 22 Figuren viser antallet af familier med kun en voksen person i alderen 30 til 64 år som en procent af alle familier med personer i alderen 30 til 64 år. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken. 21 20 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Børnene stikker af fra forældrene? Den procentvise andel af børn i alderen 18 til 30 år, der bor hos deres forældre. 21.0 20.5 20.0 19.5 19.0 18.5 18.0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Flere i længere uddannelser efterspørger udlejningsboliger Den procentvise andel af personer, der bor i udlejningsboliger 70 65 60 55 50 45 40 35 30 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Er det kohorte effekter eller forskydninger? Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken. alder 30-64 alder20-24 alder25-29
Modsat: Flere ældre bliver (længere tid) boende i/ efterspørger egen bolig Den procentvise andel af personer med alderen 65+, der bor i udlejningsboliger 70 65 60 55 50 45 40 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Er det kohorte effekter eller forskydninger? Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken. alder 65-79 alder 80+
En del udlejningsboliger bliver andelsboliger (men beboerne er fortsat lejere nu med en brugsret) Ejerboligandelen i Danmark ekskl./inkl. andelsboliger. 0.62 0.60 0.58 0.56 0.54 0.52 0.50 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilder: Danmarks Statistik: Statistikbanken. Excl. private coop owning Incl. private coop owning
Hvad karakteriserer beboere i ejerboliger i modsætning til beboere af udlejningsboliger?
Forhold, der øger sandsynligheden for/ efterspørgslen efter ejerbolig 5 4.5 4 3.5 Odds ratio 3 2.5 2 1.5 Ssh. for ejerbolig ifht. lønmodtager/ej uddannelse/lønmodtager/hovedstadsom rådet 1 0.5 Kilde: Lauridsen, Jørgen og Morten Skak (2007): The Determanants of Homeownership in Denmark. Discussion Papers on Business and Economics. Department for Business and Economics. University of Southern Denmark. No. 2/2007. 0 Efterlønsmodtager Kompetencegivende uddannelse Selvstændig Bor på landet
Forhold, der øger sandsynligheden for/ efterspørgslen efter udlejningsbolig 6 5 4 Odds ratio 3 Ssh. for udlejningsbolig ifht. ej indvandrer/par med børn/landet/lønmodtager 2 1 Kilde: Lauridsen, Jørgen og Morten Skak (2007): The Determanants of Homeownership in Denmark. Discussion Papers on Business and Economics. Department for Business and Economics. University of Southern Denmark. No. 2/2007. 0 Indvandrer Enlig med børn Hovedstadsområdet Kontanthjælpsmodtager
Husholdningernes ækvivalerende disponible indkomst og andelen i/ efterspørgslen efter udlejningsbolig Andel i udlejninsgboliger Den ækvivalerende disponible indkomst 0.3 er beregnet som den samlede disponible indkomst divideret med (1 for 0.2 den første voksne person + 0,5 gange antallet af andre voksne personer i 0.1 husholdningen + 0,3 gange antallet af børn i husholdningen). 0.0 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 Kilde: Hans Skifter Andersen og Morten Skak (2008): Privat boligudlejning motiver, strategier og økonomi. Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd. 0-25 25-50 50-75 75-100 100-125 125-150 150-175 175-200 200-225 225-250 250-275 275-300 300-325 1000 DKK 325-350 350-375 375-400 400-425 425-450 450-475 475-500 500>
Hvis man tager hensyn til alle disse forhold og anvender sandsynlige udviklingstendenser over årene frem til 2020, hvad bliver da udviklingen i efterspørgslen efter udlejningsboliger?
Efterspørgslen efter udlejningsboliger frem til år 2020 Ækv. disponibel husholdnings indkomst Andel af markedet i pct. 2004 Vækst 2004 til 2020 i pct. - væksten er så under 100.000 DKK 16 + 9,3 lille, at 100.000-275.000 DKK 80-1,0 ejerboligandelen stiger! over 275.000 DKK 4 + 11,7 Total 100 + 1,1 Kilde: Hans Skifter Andersen og Morten Skak (2008): Privat boligudlejning motiver, strategier og økonomi. Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd.
Efterspørgslen efter udlejningsboliger kommer i fremtiden -primært fra ældre og unge under uddannelse i det lave indkomstinterval -sekundært fra veluddannede singler i det høje indkomstinterval modsat trækker indkomststigninger for det store midterinterval efterspørgslen væk fra udlejningsboligerne
Slut
Baggrund Antal fuldførte boliger pr. år for hele boligmarkedet 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 Antal fuldførte etageboliger pr. år 0 7000 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 6000 P rivat e, I/S, A/S, ApS o.l Almene boligselskaber 5000 4000 3000 2000 1000 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 Private, I/S, A/S, ApS o.l Almene boligselskaber Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken. Tabel BYGV3.
Boliger i etagebebyggelse 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Private udlejere Private andelsboligforeninger Almene boligselskaber Ejerlejligheder Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken. Tabel BOL3+33.