Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men hvordan skal vi træffe beslutningerne? Hvem skal have behandling og hvornår? Behandlingen, der tilbydes en patient, er et etisk valg baseret på et lægefagligt skøn. 1. Hvor stor skal effekten af en behandling være, for at lægen efter din vurdering skal give den? 1. Der er ingen mulighed for bedring, men behandling sker af hensyn til patientens livshåb 2. Der er alene udsigt til nogle få ugers livsforlængelse 3. Der er begrænset chance for helbredelse eller væsentlig livsforlængelse 4. Der er kendt chance for helbredelse 5. Kan/vil ikke tage stilling Ny medicin og ny teknologi Der sker en hastig udvikling af ny medicin og ny behandlingsteknologi. Pris på medicin og behandlingsformer falder typisk over tid de er dyrest, når de er helt nye. Danmark er et af de lande, hvor patienter hurtigst får adgang til den nyeste og dyreste medicin. Hvordan synes du, man skal forholde sig til dette? Det er ikke forskning, men almindelig behandling. Det er en forudsætning at der er et socialt system der samler de svageste op. 2. Skal vi som patienter have ret til den nyeste og dyreste medicin og behandlingsform? 1. Ja altid, vi skal være i front og være med til at drive udviklingen 2. Ja, hvis man selv betaler forskellen mellem den nye, dyre behandling og det billigere alternativ 3. Nej, kun når det nye og dyrere giver en betydeligt bedre behandling 4. Nej, lægerne skal vælge den billigste løsning efter fælles retningslinjer for en effektiv behandling 5. Kan/vil ikke tage stilling
Ventetidsgaranti I Danmark fik vi i 2002 en ventetidsgaranti, som betyder, at man kan blive behandlet på et privathospital, hvis ventetiden på det offentlige sygehus overstiger én måned, og hvis regionerne har aftale med privathospitalet om den givne behandling. Ventetidsgarantien dækker alle lidelser. Hvordan synes du ordningen bør se ud i fremtiden? 3. Skal alle lidelser og behandlinger være dækket af ventetidsgaranti? 1. Ja, alle lidelser skal være dækket af ventetidsgaranti 2. Nej, nogle ting skal dækkes andre ikke 3. Nej, der skal ikke være ventetidsgaranti, behandling gives efter lægens vurdering 4. Kan/vil ikke tage stilling 4. Giv din vurdering af, hvor alvorlig en lidelse skal være, for at man kan give ventetidsgaranti. Hvilke lidelser og behandlinger skal være dækket? Vælg på skalaen fra 1-8 hvor alvorlig du synes en lidelse skal være for at der skal være ventetidsgaranti (op til 8 svar) 1. Ingen lidelse skal være dække af ventetidsgaranti 2. Livstruende (fx kræftbehandling) 3. Stærkt smertende (fx diskosprolaps) 4. Begrænser udfoldelse (fx sportsskader) 5. Kosmetisk (fx plastisk operation for stritøre ) 6. Generende og let smertende (fx hæmorider) 7. Livskvalitet (fx laser-operation i øjet, så man ikke behøver briller) 8. Let kosmetisk (fx tandretning) 9. Alt skal være dækket 10. Kan/vil ikke tage stilling
Skal alle behandles ens? I dag behandler vi alle personer -uanset om de er i arbejde/er jobsøgende eller slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Er det et rigtigt princip efter din vurdering? 5. Skal de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet have behandling først? 1. Ja, de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, bør få behandling først 2. Ja, de, der har haft et langt liv på arbejdsmarkedet og betalt skat bør have behandling før de, der ikke har 3. Nej, alle skal kunne få behandling lige hurtigt 4. Kan/vil ikke tage stilling Regionale forskelle? De enkelte sygehuse tilbyder ikke alle former for behandling. At samle særlig ekspertise på udvalgte sygehuse kan sikre en god kvalitet i behandlingen. Nogle gange bliver der indgået aftaler over landegrænser for sygdomme, der kun forekommer sjældent eller kræver et særligt udstyr. Hvor højt vægter du nærheden i behandlingen i forhold til kvaliteten i behandlingen? 6. Bør en borger i princippet kunne behandles for alle typer lidelser i sin egen region? 1. En borger bør i udgangspunktet kunne behandles for alle typer lidelser i sin egen region 2. Det er acceptabelt at skulle til en anden region i Danmark for at få visse typer behandling 3. Det er acceptabelt at skulle til et andet land for at få visse typer behandlinger for nogle lidelser 4. Kan/vil ikke tage stilling
Oplæg til tema 2: Vi har store forventninger til sundhedsvæsenet. Men som borgere kan vi også selv bidrage. Skal vi anvende mere frivilligt arbejde? Og må sundhedsvæsenet stille krav til os til gengæld for behandling? Er brugerbetaling et godt redskab? Gratis eller egenbetaling? Når du i dag bruger sundhedsvæsenet, så er der nogle behandlinger, som er gratis. Andre har hel eller delvis brugerbetaling, så du selv skal betale noget for behandlingen. Der forventes en adfærdsregulerende effekt af brugerbetaling. Hvordan skal det se ud i fremtiden? 7. Hvordan skal vi anvende brugerbetaling fremover? 1. Der skal være øget brugerbetaling 2. Der skal være samme niveau for brugerbetaling som i dag 3. Der skal være mindre brugerbetaling end i dag 4. Vi skal ikke have brugerbetaling overhovedet 5. Kan/vil ikke tage stilling 8. Er det i orden, at der er brugerbetaling for at; Vælg de områder du synes det er i orden der er brugerbetaling (op til 10 svar); 1. Gå til egen læge 2. Bruge vagtlæge 3. Få medicin 4. Selv tage på skadestue 5. Ligge på sygehus (betaling for mad) 6. Gå til psykolog 7. Gå til tandlæge 8. Købe briller/kontaktlinser 9. Gå til speciallæge (som øjenlæge, øre-/næse-/halslæge, hudlæge) 10. Screeningsundersøgelser
11. Kosmetiske operationer 12. Kan/vil ikke tage stilling 9. Synes du det ville være en god ide at det kostede noget at gå til egen læge (fx 150 kroner pr besøg og max 900 kr. pr år)? 1. Ja 2. Nej 3. Kan/vil ikke tage stilling 10. Skal behandlingen tilpasses patientens liv eller omvendt? 1. Behandlingen skal tilrettelægges, så den passer ind i mit liv 2. Der skal ikke stilles krav til mig under behandlingen 3. Det er i orden hvis man kræver, at jeg omlægger mit liv, så behandlingen virker bedst 4. Tilbud om behandling må godt være betinget af, af jeg samarbejder efter lægens anvisninger 5. Kan/vil ikke tage stilling Betingelser for behandling? I dag har alle ret til behandling uanset, selv om lidelsen er selvforskyldt. Skal der fremover stiller visse krav til patienterne som led i tilbud om behandling. Du skal også vurdere, hvilke konsekvenser du finder acceptable, hvis patienterne ikke lever op til lægernes krav (tænk på motion, rygestop, vægttab, motion og diæt for at sikre en god effekt af f.eks. en operation). Det er en forudsætning at den enkelte patient er i stand til at leve op til kravene. 11. Skal der fremover stilles øgede krav til den enkelte for at kunne blive behandlet af det offentlige system hvad skal konsekvenserne i givet fald være for ikke at leve op til dem? 1. Ingen krav til borgerne for at kunne behandles i det offentlige system 2. Krav skal stille, men uden konsekvenser
3. Krav skal stilles, konsekvens er øget brugerbetaling 4. Krav skal stilles, konsekvens er fuld brugerbetaling 5. Krav skal stilles, konsekvens er ingen behandling før man lever op til krav 6. Kan/vil ikke tage stilling 12. Er det acceptabelt, at sundhedsvæsenet blander sig mere i din sundhed og adfærd? Skal samfundet; 1. Bruge afgifter (på fx usunde varer) 2. Involvere din familie i din behandling? 3. Aftale en handlingsplan med til dig hvordan du som f.eks. diabetiker overholder lægens råd? 4. Blande sig udenom det er en privat sag 5. Sætte flere kampagner om sundhed i gang på arbejdspladserne 6. Bruge lovgivning i højere grad til at fremme befolkningens sundhed 7. Indføre mærkning (af fx usunde varer) 8. Ringe til dig for at spørge om du tager din medicin? 9. Indkalde svage gruppers børn til børneundersøgelserne? 10. Kan/vil ikke tage stilling Frivillige i sundhedsvæsenet En måde at yde et bidrag på, er f.eks. at udføre frivilligt arbejde. I dag anvendes frivillige personer fra forskellige foreninger og organisationer en del steder i sundhedsvæsenet. 13. Er det en god idé, at frivilliges indsats bliver en del af det offentlige sundhedsvæsen? 1. Frivillige bør kun løse opgaver, der i dag ikke løses af personale (f.eks. sidde ved en døendes side, læse højt) 2. Frivillige bør gerne løse visse opgaver, der i dag varetages af personalet (f.eks. hjælp til spisning) 3. Det bør være lønnet personale, der løser alle opgaver i sundhedsvæsenet 4. Kan/vil ikke tage stilling
Oplæg til tema 3: Når vi møder sundhedsvæsenet, er vi forskellige og har forskellige behov. Alle skal behandles lige og lige godt. Hvordan bliver der bedst plads til både de stærke og de svage, de kronisk syge, de med psykiske lidelser og de døende? 14. Hvordan synes du vi skal behandle borgere som har forskellige ressourcer og behov? 1. Der skal gøres en større indsats for de svagest stillede end andre grupper. 2. Alle skal behandles ens 3. Ulighed er acceptabel. Sundhedsvæsenet må gerne afspejle uligheden i samfundet. 4. Kan/vil ikke svare Serviceniveauet I det offentlige danske sundhedsvæsen er det i dag et princip, at alle patienter tilbydes samme service, hvis de fejler det samme og skal have den samme behandling. Er det et rigtigt princip? 15. Skal sundhedsvæsenets serviceniveau kunne gradbøjes? Skal det være muligt at købe ekstra ydelser f.eks. på sygehuse (særlig mad, enestuer m.m.) 1. Ja, der skal være en form for basisydelse for en behandling med forskellige muligheder for at tilkøbe ekstra service 2. Nej, der skal være ens tilbud til alle uanset indtægt og andre forskelle blandt patienterne 3. Kan/vil ikke tage stilling Svækkede, gamle mennesker, kommer i mange tilfælde i intensiv behandling, hvis de får f.eks. lungebetændelse eller organsvigt. Behandlingen kan være fysisk og psykisk belastende for patienterne og have bivirkninger, forlænger måske kun patienternes liv i kort tid, og er måske også dyr. Uden udsigt til bedring. 16. Hvad er dine overvejelser angående behandling af patienter, der er svækket og nær livets afslutning? 1. Sygehusene bør gøre alt for at forlænge livet hos gamle, svækkede mennesker, der er ved deres livs afslutning.
2. Der bør gives behandling til gamle svækkede mennesker, hvor der lægges vægt på livskvalitet fremfor livsforlængelse 3. Når behandling er udsigtsløs bør sundhedsvæsenet ikke tilbyde behandling men tilbyde hospice plads. 4. Der skal laves rådgivning og afklarende forløb som forbereder patienten på livets afslutning, fremfor at tilbyde udsigtsløs behandling 5. Livstestamente? 6. Andet (jeg har udfyldt et postkort) 7. Kan/vil ikke svare 17. Hvis vi havde 500 mio. kr. til at gøre en ekstra indsats overfor de der bliver ramt af en psykisk sygdom, hvordan synes du de skulle anvendes? 1. Oprettelse af psykologiske skadestuer 2. Alternative tilbud på arbejdsmarkedet for psykisk syge 3. Inddragelse af patient og pårørende i behandlingen 4. Nedbringelse af ventelisten i Børn- og ungdomspsykiatrien (hvor venteliste er størst) 5. Nedbringelse af overdødelighed hos psykiatriske patienter 6. Nationale, ensartede retningslinjer for behandling 7. Offentlige tilskud til psykologhjælp 8. Forskning i behandling af psykiske lidelser 9. Andet, jeg har lavet et postkort 10. Kan/vil ikke svare 18. Hvordan vurderer du disse redskaber til at effektivisere hospitalerne? 1. Behandling så vidt muligt indenfor 1 dag, så der spares sengepladser 2. Afdelinger med mindre bemanding og udstyr, hvortil patienter kan overflyttes straks efter behandling 3. Behandling i eget hjem, hvis lægen vurderer det forsvarligt 4. Ingen af de ovenstående løsninger til effektivisering er acceptable 5. Jeg har udfyldt et postkort 6. Kan/vil ikke svare