Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Indholdsfortegnelse - Bilag

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Indholdsfortegnelse - Bilag

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015

26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Mål og Midler Sundhedsområdet

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Status på forløbsprogrammer 2014

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den marts.

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Definition af akutfunktioner

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Resume af forløbsprogram for depression

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Samlet for alle udvalg

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Region Nordjylland og kommuner

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg)

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Sundhedsaftaler

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Årsrapport Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz

Sygeplejen i fremtiden?

Sundhedsaftalen

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Udfordringer i Budget

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Beskrivelse af opgaver

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

MÅL OG ØKONOMI Forebyggelse, sundhed og genoptræning

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftale og Praksisplan

Mål og Midler Sundhedsområdet

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)

Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage

Advertisement
Transkript:

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats på en række områder. De indsamlede data vil bl.a. blive anvendt i kommunernes drøftelser i KKR af, hvordan vi sikrer fortsat udvikling og resultater af sundhedsindsatsen. Vi vil bede om, at der kun sendes ét svar pr. kommune. Hvis du har brug for at få input fra kolleger til at besvare spørgsmålene, kan det formentlig hjælpe dig at bruge den PDF-fil med kopi af spørgeskemaet, som er vedhæftet mailen med link til besvarelsen. Du skal dog være opmærksom på, at nummereringen ikke vil passe ved endelig indtastning, fordi dine forskellige svar undervejs vil ændre rækkefølgen af spørgsmål. Alle spørgsmål i dette skema skal besvares ud fra kommunens aktuelle indsats. Initiativer, der er planlagt til gennemførsel senere på året eller eventuelt næste år, skal ikke med i denne omgang. I november måned sender vi særligt skema vedr. planlagte aktiviteter og budget 2013, og i foråret 2013 sender vi et egentligt opfølgningsskema, der vil vise, hvilke indsatser, der er sat i værk i den mellemliggende periode. Fristen for besvarelse af spørgeskemaet er fredag den 5. oktober 2012. For eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til enten Tine Curtis (tcu@kl.dk, 3370 3393) eller Naja Warrer Iversen (nmi@kl.dk, 3370 3474). For teknisk support rettes henvendelse til Nikolaj Christensen (nbc@kl.dk, 3370 3523). På forhånd tak for besvarelsen. Overordnede oplysninger Kommunenr: Kommunenavn: Kontaktperson (navn): Direkte telefonnummer:

Email: Dato (dd.mm.åå): Kronisk sygdom De første spørgsmål handler om kommunens indsats til borgere med kronisk sygdom. 1. Har kommunen på nuværende tidspunkt patientrettede forebyggelsestilbud for følgende tre diagnosegrupper: Type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL 2. Foretages der systematisk før og efter målinger af effekt på deltagerne i de patientrettede forebyggelsestilbud for at kvalitetssikre indsatsen? (Eks. funktionsevne, vægt eller lungefunktion, spørgeskema om fx sundhedsvaner eller mestring af sygdom) (angiv venligst hvilke i tekstboksen nedenfor)

3. Forventer kommunen (som en del af implementeringen af forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation) at have et rehabiliteringstilbud til kræftramte pr. 1. januar 2013?, vi har allerede eller vil snarest have et tilbud, vi vil ikke have et tilbud pr. 1 januar Borgerrettede forebyggelse De næste spørgsmål handler om den borgerrettede forebyggelse. 4. Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med følgende af sundhedsstyrelses forebyggelsespakker? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed 5. Har kommunen foretaget eventuelle omprioriteringer af indsatsen for at leve op til anbefalingerne på grundniveau i sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?, vi har justeret indsatsen på enkelte eller flere områder, vores indsats svarer allerede til grundniveau på alle de nævnte områder, vi har endnu ikke justeret vores indsats

Samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet De næste spørgsmål handler om samarbejde mellem kommunens sundhedsområde og beskæftigelsesområde. 6. Har kommunen på nuværende tidspunkt iværksat konkrete sundhedsindsatser i et samarbejde mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet med henblik på at opnå bedre eller hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet for sygemeldte borgere? - Gå til 17 (angiv venligst hvilke i tekstboksen på næste side) Hvilke konkrete sundhedsindsatser er iværksat i samarbejde mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet med henblik på at opnå bedre eller hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet for sygemeldte borgere? 7. Har kommunen foretaget en opfølgning på effekten af disse indsatser? (angiv venligst hvad opfølgningen viste i tekstfeltet nedenfor)

8. Har kommunen udarbejdet en budgetmodel, der sikrer incitament til at gennemføre indsatser med effekt på tværs af områderne? (fx hvor udgiften til en indsats på sundhedsområdet forventes at reducere udgifterne til sygedagpenge) Svangreomsorg De næste spørgsmål handler om kommunens svangreomsorg. 9. Hvornår kommer kommunen typisk på første besøg efter fødslen (ved normale ukomplicerede forløb)? 1-3 dage 4-6 dage 7-9 dage 10 dage eller mere 10. Har kommunen særlige indsatser med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt nyfødte? (angiv venligst hvilke i tekstfeltet nedenfor)

Genoptræning De næste spørgsmål handler om genoptræning efter sundhedsloven 140 11. Har kommunen foretaget en intern specialisering for at sikre faglig kvalitet af genoptræningsindsatsen, eks. organisering i teams eller enheder med særlig kompetence på specifikke opgaver? 12. Har kommunen etableret tilbud vedrørende specifikke genoptræningsopgaver i samarbejde med en eller flere andre kommuner? 13. Har kommunen etableret tværfaglige teams i forhold til specifikke genoptræningsopgaver, eksempelvis på børneområdet eller hjerneskadeområdet? 14. Har kommunen indgået samarbejde med andre kommuner eller andre aktører for at sikre borgerne adgang til specialiseret og kompleks hjerneskaderehabilitering?

15. Arbejder kommunen systematisk med kvalitetsudvikling af genoptræningen? (angiv venligst på hvilken måde i nedenstående tekstfelt) Særlige indsatser i ældreplejen De næste spørgsmål handler om særlige indsatser i ældreplejen vedr. rehabilitering, forebyggelse af indlæggelser og tidlig opsporing. 16. Har kommunen på nuværende tidspunkt indført hverdagsrehabilitering på ældreområdet? - Gå til 30 17. Har kommunen foretaget en opfølgning på effekten af hverdagsrehabilitering i forhold til de ældres funktionsniveau? - Gå til 30 18. Har opfølgningen vist mindre behov for ydelser i hjemmeplejen?

19. Har kommunen med henblik på at forebygge indlæggelser iværksat særlige indsatser på følgende områder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Særlige initiativer rettet mod opkvalificering af medarbejderne Ja Nej Særlige indsatser, eks. redskaber, til tidlig opsporing Særlige indsatser rettet mod medicinhåndtering Særlige indsatser rettet mod faldforebyggelse Særlige telemedicinske indsatser Andre (angiv hvilke i tekstfeltet nedenfor) Kommunens indsats for at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser De næste spørgsmål handler om kommunens indsats for at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser. Husk at kun allerede igansatte indsatser skal medtænkes. Spørgsmålene handler om: - Akutteams med specialiseret sygeplejekompetence - Akutpladser med sygeplejefaglig indsats hele døgnet - Andre særlige indsatser Senere i spørgeskemaet spørges til kommunens indsats i samarbejde med almen praksis og sygehus; herunder blandt andet opfølgende hjemmebesøg. 20. Har kommunen etableret forebyggende akutteam, dvs. særlige teams med specialiseret sygeplejekompetence med henblik på at forebygge indlæggelser? - Gå til 35

Angiv venligst årstal for opstart (f.eks. 20xx). 21. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af akutteams, fx i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist tekstboksen nedenfor) Etablering af akutpladser Har kommunen etableret akutpladser, dvs. sengepladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet til modtagelse af lægeligt færdigbehandlede patienter og/eller midlertidige døgnpladser til borgere med risiko for indlæggelse? 22. Sæt kryds ved det svar, der passer bedst til den aktuelle indsats i kommunen., kommunen har et antal midlertidige pladser i eksisterende enhed, eksempelvis plejecenter, kommunen har en akutplejeenhed i egne fysiske rammer og med særskilt personale Ja, kommunen har en døgnrehabiliteringsenhed, der udover tilbuddene i akutplejeenheden også har særlig fokus på genoptræning og rehabilitering, kommunen har ikke akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet - Gå til 40 23. Hvornår blev akutpladserne etableret? (angiv årstal, f.eks. 20xx)

24. Hvor mange akutpladser har kommunen i alt på nuværende tidspunkt? (Angiv antal) 25. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af akutpladserne, fx i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist i tekstfeltet nedenfor) 26. Har kommunen med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser på nuværende tidspunkt iværksat andre særlige initiativer? - Gå til 44 Angiv venligst hvilke andre særlige initiativer kommunen på nuværende tidspunkt har iværksat med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser i tekstfeltet nedenfor.

27. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af de andre særlige initiativer med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist i tekstfeltet nedenfor) Tværsektorielt samarbejde De næste spørgsmål handler om det tværsektorielle samarbejde mellem kommunen og hhv. almen praksis og sygehus. 28. Har kommunen indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis? 29. Har kommunen iværksat initiativer i samarbejde med sygehuset for at sikre den gode udskrivning (udskrivningskoordinator eller andet formaliseret samarbejde)? (angiv venligst hvilke i tekstfeltet nedenfor)

30. Har kommunen i samarbejde med sygehus etableret tilbud med delt ansvar for patienterne? - Gå til 49 31. Har kommunen og sygehuset også delt finansiering i det etablerede tilbud (shared care)? 32. Har kommunen indgået aftale om konkrete opgaveoverdragelser med region/sygehus? (angiv venligst hvilke i nedenstående tekstfelt) Opfølgning på sundhedsindsatsen De sidste spørgsmål handler mere overordnet om kommunens opfølgning på sundhedsindsatsen. 33. Udarbejdes der systematisk ledelsesinformation til opfølgning på den kommunale sundhedsindsats (på baggrund af udvalgte indikatorer for aktivitet og resultater/effekt)? (Angiv gerne flere svar), til politisk niveau, til direktørniveau, til faglederniveau

34. Udarbejdes der løbende ledelsesinformation om borgernes sygehusforbrug (genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser mv.) (Angiv gerne flere svar), til politisk niveau, til direktørniveau, til faglederniveau 35. Anvendes denne ledelsesinformation i ældreplejen? (i hjemmeplejen, sygeplejen, plejehjem/plejeboliger) 36. Foretager kommunen opfølgning på sundhedsforbruget blandt borgere, der modtager konkrete kommunale forebyggelses- og sundhedsindsatser (ved hjælp af indlæsning af cpr-nr. i KØS/eSundhed)? 37. Hvilke tre indsatser i kommunen, vil du fremhæve som de mest effektfulde i forhold til at mindske borgernes sygehusforbrug?

38. Har kommunen foretaget en revision eller politisk drøftelse af kommunens sundhedspolitik på baggrund af KL s sundhedsudspil om det nære sundhedsvæsen? 39. Hvis du har uddybende kommentarer til besvarelsen eller bemærkninger vedrørende spørgeskemaet, er du velkommen til at skrive dem her. Tak for din besvarelse Tryk på knappen "udskriv" for at udskrive din besvarelse. Tryk derefter på knappen "afslut" for at afslutte undersøgelsen. Tak for hjælpen.