Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske krises virkninger: lav vækst frem mod 2020 3. Tilpasse sig til nul-vækst i sundhedsudgifterne: strategier 4. Sygehusbyggerierne: høste fordelene 5. Nye behandlingsmæssige fremskridt: råd til at indføre 6. Uudnyttet potentiale i forebyggelse!?: MEN på mellemlang og lang sigt 7. Befolkningens forventninger: uendelige
Nye behandlinger Nye løfter og garantier Befolkningens forventninger Sygehusbyggerierne Demografien Økonomi Økonomisk krise 3
Demografien markant flere +64 årige færre 15 64-årige øgede omkostninger
Kilde: Pedersen, KM: Demografien, økonomisk krise og sundhedsvæsenet Politik, 2012, 15(4): 20-33 Forventet udvikling for hovedaldersgrupper Middellevetiden for nul-årige øges med næsten 5 år frem mod 2040 Restlevetiden for 60-årige øges med tæt på 3,5 år frem mod 2040
Sikre konsekvenser af den demografiske ændring 1. Pres på sundheds-(og social)væsenet: Flere skal behandles Aldersopdelte udgiftsprofiler ved nuværende ydelses- og forbrugsmønster
De økonomiske rammer 1. Fra højvækst til nulvækst i sundhedsudgifterne 2. Og det bliver ikke bedre frem 2020 Den makroøkonomiske jernring Vigelandsparken, Oslo
Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt 35000 30000 25000 20000 Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 Simpel korrelation: 0,97 men der er forsinkelseseffekter Årlig vækstpct 1966-1974 5,1 Årlig vækstpct. 1975-1991 1,3 Årlig vækstpct. 1992-2000 2,3 Årlig vækstpct 2001-2008 3,1 Årlig vækstpct 2009-2012 -0,7 15000 10000 5000 0 Energikrisen Genopretningen af dansk økonomi Den økonomiske krise Kilde: Statistikbanken,
Næsten samme vækst i bruttonationalindkomst og sundhedsudgifter 100000 10000 Logaritmisk skala 1000 100 Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 10 1
Lynhurtig tilpasning til den økonomiske krise Kilde: Morgan & Astolfi (2013), Health Spending Growth at Zero: Which Countries, Which Sectors Are Most Affected?, OECD Health Working Papers, No. 60
Kilde: Morgan & Astolfi (2013), Health Spending Growth at Zero: Which Countries, Which Sectors Are Most Affected?, OECD Health Working Papers, No. 60
Frem mod 2020: Bedre, uændrede eller ringere økonomiske rammer? For dansk økonomi For sundhedsvæsenet
De økonomiske rammevilkår de næste 8-10 år = nulvækst = hård(ere) prioritering 13
Reformforslagene i februar 2013 (som vel i betydelig grad erstatter Danmark i arbejde?) Bl.a. Vækst i den offentlige sektor 0,4% (mod 0,8%) Skal finde 12 mia. (mod 5 mia.)
Historisk ringe Finanslov 2013 for sundhedsvæsenet 1. Fjernet midler fra sundhedsområdet Tandrensning Tilskud til høreapparater 2013 2. Fået akut-helikoptere 3. Tilskud til tandbehandling for udsatte unge 4. Droppet fx sundhedstjek 5. MEN Regeringen har med aftalen om regionernes økonomi for 2013 afsat 200 mio. kr. til at begynde en kapacitetsudbygning i psykiatrien Er det den endegyldige afslutning på 10-20 års vækst-favorisering af sundhedsvæsenet eller enlig svale?
Kilde: Finansministeriet, Budgetoversigt 1, maj 2012
Frem til 2020 nybygger og renoverer vi sygehuse for 41 mia. kr. Regionerne havde iflg. deres sygehusplaner ønsker ca. 100 mia. kr.
De 20 nye akutsygehuse Fornuftig geografisk balance x Rigshops 16 har modtaget midler fra kvalitetsfonden: Fra 6,4 mia til Skejby til 0,6 mia. til Skt. Hans. I gennemsnit 2,7 mia. kr.
Og her skal regionerne selv afholde investeringer til akutsygehuse x Rigshops
MEN der er flere sygehuse blot ikke akutsygehuse - bliver (nok) i fremtiden kaldt specialsygehuse fx. Silkeborg Sygehus Vejle Sygehus Gigthospitalet i Gråsten Sønderborg Sygehus Svendborg Sygehus Glostrup Hospital Gentofte Hospital Amager Hospital Roskilde Sygehus Næstved Sygehus Udfordring at skabe gode rammer for behandling og (især) lægerne På ingen måder sekunda hospitaler
Selvfølgelige krav til nybyggeri og gennemgribende renoveringer 1. Bedre arbejdstilrettelæggelse 2. Øget produktivitet (ud over de obligatoriske 2% vækst i produktiviteten) 3. Bedre arbejdsmiljø 4. (mere) sammenhængende patientforløb Ved alle de endelige tilsagn er der opstillet krav til pct-vis produktivitetsgevinst - typisk kun 6-8%. Udfordring: Kan disse sygehuse drives (betydeligt) billigere end i dag punkterne 1 4 medtænkes? OG også sikre bedre faglig og patientoplevet kvalitet?
Forebyggelse og den kommunale indsats substitution? med hvilken tidshorisont? serviceudvidelse? Fra forordet: Der er brug for at satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, og der er brug for at integrere sundhed i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler. Det vil kræve, at det nære sundhedsvæsen prioriteres på en helt anden måde end hidtil. Vi vil have et bedre og mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Derfor skal flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen. Det forudsætter, at regeringen og Folketinget er indstillet på en omprioritering af ressourcerne.
Stiliserede forløb for forskellige forebyggelsesformer Forebyggelse m. effekt kræver forudgående investering Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme primær sekundær Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse Tertiær forebyggelse? TID
Borgernes forventninger & prioriteringer A4 21-27. marts, 2011
Strategier for tiden frem mod 2020 (der er ikke udformet en overordnet strategi. Det følgende er derfor observerbare tiltag )
1. Høj og øget produktivitet i hele sundhedsvæsenet: hospitaler og primærsektoren 7 P r o c e n t v i s 6 5 4 3 2 1 2,4 1,8 1,9 1,4 4,2 5,6 5,3 v æ k s t 0-1 -2-3 -4 2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-2011 -3,2
2. Kvalitetsstrategien og dæmpe aktivitetsstigningen Medicin: RADS KRIS Revurdering (Tilskudsnævnet) Vi skal flytte fokus fra aktivitet og i stedet begynde at måle os på kvalitet. Det kræver et synligt kursskifte og nye styringsredskaber. 27
Indikationsprioritering: Hæver overliggeren Redskab: Kliniske retningslinjer Overvejende uden inddragelse af økonomi..
Resume MEN er det nok?? Alternativer til skattefinansiering: øget brugerbetaling??? Pedersen, KM: Jubilæumsskrift, Det økonomiske Råd 1962-20121
www.cohere.dk