Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Alkohol Hvad virker?

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Mødesagsfremstilling

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen?

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Formand for Sundhedsudvalget

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Handleplan for sundhedspolitikken

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Befolkning i Slagelse Kommune

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis


2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Bilag 1: Fakta om diabetes

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Beskæftigelsesudvalget

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Strukturel vs. individuel forebyggelse

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sundheds- og forebyggelsespolitik

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Advertisement
Transkript:

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt., MPH Charlotte Glümer, Torben Jørgensen, Helene Nordahl Jensen, Anne Helms Andreasen, Steen Ladelund, Carsten Agger, Gert Virenfeldt

Oversigt Sundhedsprofilen Kronisk sygdom Overvægt Sundhedsadfærd Forebyggelse FCFS rolle Spørgsmål og debat

Opbygning Region H Kommuner Planlægningsområder Optageområder

Design og indhold Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom

Design og indhold Register: Alle voksne borgere fra 25 år (1,2 mio. indbyggere) Spørgeskema En stikprøve: 69.800 tilfældigt udvalgte borgere (25-79 år) 1.800 skemaer pr. kommune/bydel i Kbh. Deltagelsesprocent: 52,3 % i Region H 67,7 % i Hørsholm 48,6 % i Halsnæs

Andel på 55 år eller derover i kommunerne 39 % i Region H 41 % i Hillerød 52 % i Hørsholm 21 % på Nørrebro i Kbh.

Kommune socialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst

Kroniske sygdomme 10 kroniske sygdomme Hjertekarsygdomme hjertesygdomme, apopleksi Diabetes Kroniske lungesygdomme - KOL, astma Kræft Osteoporose Gigt Rygsygdomme Allergi Psykiske sygdomme

Hjertesygdomme 6,4 % Region H Kommune variation: 5,5% Allerød 7,9 % Halsnæs

Hjertesygdomme og planlægningsområder

Diabetes 4,4 % i Region H Kommunevariation 3,2 % i Allerød 5,7 % i Halsnæs

Diabetes og planlægningsområderne

Psykisk sygdom 15 % i Region H Kommunevariation 11 % i Allerød 16 % i Helsingør

Allergi 20 % i Region H Kommunevariation 18 % i Gribskov 23 % i Hørsholm

Allergi og planlægningsområder

Tre eller flere kroniske sygdomme 8,6 % i Region H Kommunevariation 6,0 % i Allerød 9,8 % i Helsingør

Kroniske sygdomme og helbred

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Overvægt - mænd 53 % Region H Kommunevariation 53 % i Hørsholm 62 % i Gribskov

Overvægt - Kvinder 36 % Region H Kommunevariation 30 % i Hørsholm 45 % i Halsnæs

Borgere med usund kost 12 % i Region H 7-18% Kommunevariation 15 % i Halsnæs 9 % i Allerød

Fysisk inaktivitet Mindre end ½ times daglig fysisk aktivitet i fritiden 35 % i Region H Kommunevariation 40 % i Helsingør 32 % i Allerød

Eksempel: Borgere, der ikke cykler eller går til og fra arbejde 28 % i Region H 11 % i Indre By 53 % i Gribskov

Dagligrygere 24 % i Region H 13-29% 28 % i Halsnæs og Gribskov 16 % i Allerød

Risikabelt alkoholforbrug 33 % i Region H 27-43 % 38 % i Gribskov 27 % i Hillerød

Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd Rygere Rygning Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Risikabel alkohold adfærd Risikabel alkoholadfærd Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Region H 24 71 38 33 28 9 Kroniske lungesygdomme 24 69 46 39 25 8 Diabetes 27 62 54 41 34 19 Hjertesygdomme 25 68 54 41 25 14 < 30 min om dagen Fysisk inaktivitet Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Usund kost Kost Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Region H 35 82 23 12 69 15 Kroniske lungesygdomme 43 77 23 13 61 14 Diabetes 48 81 46 13 62 35 Hjertesygdomme 51 75 31 15 59 14

Forebyggelsesstrategier Højrisikostrategi Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Ansvar: Individ. Initiativ: Sundhedspersonale Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Ansvar: Individ. Initiativ: Sundhedsmyndigheder Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de rigtige valg til de nemme valg ) Ansvar og initiativ: Politisk administrative system Kombineret strategi Først skal strukturen på plads kombineret med målrettede kampagner Individorienteret forebyggelse (Højrisikostrategi)

Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Individuel indsat er omkostningstung og effekten er forbigående Indsatsen kan aldrig høre op, da nye generationer vokser op Omgangskreds Individ

Tobak og alkohol Reguleres mest effektivt ved lovgivning og prissætning Statslige opgaver Forbud og prissætning Regionale og kommunale opgaver Opstramning og håndhævelse af rygeloven Opstramning af alkoholpolitikker på arbejdspladser (forsvarlig udførelse af arbejdet) Reguleringer - Begrænsninger i salg af tobak og alkohol Tilbud om rygestopkurser Pointe: Stadig muligt at ryge og drikke

Reduktion i risiko for blodprop i hjertet efter rygeforbud 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 % 40 Helena, 39 47 Bowling Green, Bow ling Green, 8 Staten New 27 Pueblo, 13 11 13 Saskatoon, Piedmont, Fire italienske 11 Rom, Italien, 17 Scotland 2006 Irland 14 Montana, USA, Ohio, USA, Ohio, USA, York, USA, Colorado, USA, Canada, 2004 Italien, 2005 regioner, 2005 2005 2002 2002* 2002# 2003 2003 *1 års opfølgning (Bowling Green); # 3 års opfølgning (Bowling Green) 5 mdr s opfølgning (Piedmont); 3 mdr s opfølgning (Fire italienske regioner) Den grønne søjle henviser til resultater præsenteret på kongres, men endnu ikke offentliggjort

Bevægelse og kost Hvorfor har vi en fedmeepidemi med følgesygdomme (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom)? Bevægelse er taget ud af hverdagen Mad er altid tilgængeligt og i rigelige mængder Hvad skal der gøres? Skabe rammer, så det sunde valg bliver det lette Størstedelen af befolkningen skal flyttes lidt i den rigtige retning

Bevægelse og kost Tilgængelighed Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer By og park Transport Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Fysisk aktivitet og sundere kost Skoler Medier Sundhedspersonale WHO 2006: Health in all Policies

Bevægelse Bygninger Trapper >< elevatorer Attraktive gang- og trappearealer Transport Udbyg transportsystemet (hyppighed og ruter) Stationer: trapper/rulletrapper/elevatorer Sammenhængende systemer for cykelstier (koordineres med kommuner)

Spiser fastfood mindst én gang om ugen 28 % i Region H 20 % i Helsingør 43 % på Nørrebro i Kbh.

Kost Regulering af kiosker og fast-food restauranter Koordinerende opgave Hvor mange per 10.000 indbyggere? Målrettede kampagner Kantinemad på regionens og kommunernes arbejdspladser Tilgængelighed og prissætning Lokal kampagne Hospitaler Mad til patienter og kantine for personale og patienter Kiosker hvad skal der sælges? Supermarkeder Lokale aftaler om placering

Gå hjem budskab En meget motiveret befolkning Effektiv forebyggelse: strukturændringer i kommunen, men det skal kombineres med massestrategier og individorienterede tiltag Små ændringer hos det enkelte individ kan have store konsekvenser for folkesundheden Tænk sundhed ind i alle forvaltninger Monitorér og evaluér jeres tiltag

FCFS som samarbejdspartner Supplerende analyser af sundhedsprofildata Rådgivning i forbindelse med projekter design og evaluering Sparringspartner vedr. forebyggelse og sundhedsfremme

Tak for opmærksomheden Læs mere om Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden på: www.fcfs.dk

Kræft 3,9 % Region H Kommune variation: 4,1 % Fredensborg, Frederikssund, Allerød 4,8 % i Hørsholm

Kræft og planlægningsområder