LUP Fødende 2012. Fakta, baggrund og metode for

Fakta om LUP Fødende 2012 Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012 Uddybende information om koncept og metoder anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914 59412594726472947260147290147291472914729142914729742907415067142601475604129014720974 09514291472907429142974159014729174290741290174297149057142901479015601429714290714590 47291429714590145601425989560175901756071890175601705917809175604178917506170561720170 51705971026175917059172601789175601795017259175601791489418905617891489175606242619569 15641564561494561462145914981798165149825617560170981789017456017891479415614706891789 45604198175061756014891490174560178901987146517089149817560178914894560176051748914891 6741264561496701619841464765017106470617026170614702914706514717201759014762147259147 5014706 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012 - Uddybende information om koncept og metoder anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, Maj 2013 ISBN: 978-87-93047-04-4 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Fakta, baggrund og metode for LUP Fødende 2012, København 2013. Rapporten findes på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelser, www.patientoplevelser. dk/lupf2012/fakta Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Karen Stage Fritsen Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg E-mail: efb@regionh.dk Design og grafisk produktion: Identitet & Design A/S Fotograf: Klaus Sletting

Indhold 1 Introduktion til publikationen 4 2 Baggrund og formål 4 3 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale 5 4 LUP Fødende og DDKM 5 5 Organisering af undersøgelsen 6 6 Udvikling og validering af spørgeskema 8 7 Udtrækskriterier og svarprocent 9 8 Udsendelse af breve 10 9 Placering af regioner og fødesteder (O, U, G) 12 10 Kvindernes karakteristika og repræsentativitet 14 11 Forskellige gruppers besvarelser 16 12 Omkodning af variable 24 13 Vægtning 31 14 Læsevejledning til oversigtsfigurer 33 15 Læsevejledning til oversigtstabeller 35 16 Bilag 37 Bilag 1 - Spørgeskema 37 Bilag 2 - Svarfordeling 44 3

1 Introduktion til publikationen Denne publikation giver uddybende information om koncept og metoder anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende). Her beskrives blandt andet baggrund og formål med undersøgelsen, organisering af undersøgelsen, udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis, udtræk, kvindernes karakteristika og deres repræsentativitet i forhold til kvinder, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Publikationen offentliggøres samtidig med årets nationale LUP Fødende rapport i uge 18, 2013. 2 Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2012 er den første landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i Danmark, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel hos praktiserende læge, på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen. LUP Fødende er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Kvinders forløb i sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel adskiller sig fra patienter, der er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af sygdom. Kvinder, der har født, indgår ikke i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der er blevet gennemført gennem en længere årrække, da spørgsmålene i LUP ikke er målrettet gruppen af fødende kvinder. Obstetriske afdelinger fra hele landet har gennem længere tid efterspurgt en undersøgelse af deres brugeres oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Enheden for Brugerundersøgelser har i 2010 gennemført en undersøgelse af kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden blandt 2.511 kvinder 1. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har ligeledes i 2010 gennemført en undersøgelse af fødende kvinders oplevelser i Region Midtjylland (blandt 2.451 kvinder) og Region Nordjylland (blandt 825 kvinder) 2. Erfaringer fra disse undersøgelser har indgået i arbejdet med at udvikle LUP Fødende. I 2012 blev der født i alt 57.916 levendefødte børn i Danmark 3. Kvinder, der føder, udgør en stor gruppe brugere, som har mange kontakter med sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Kvinden er i forløbet i kontakt med praktiserende læge, jordemoder, sundhedsplejerske og måske også andre fagpersoner i sundhedsvæsenet på forskellige tidspunkter i forløbet. Fagpersoner som ikke nødvendigvis kommunikerer på tværs eller følger tæt med i, hvad kvinden gennemgår hos de øvrige fagpersoner. Kvinden er den eneste, der følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at udpege kvalitetsproblemer i forløbet, eksempelvis hvis hun oplever manglende overensstemmelse mellem informationer fra forskellige fagpersoner. Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser gennem deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i kontakt med flere sektorer og faggrupper. Undersøgelsen skal belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel med det formål: At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder, hos praktiserende læger og i overgangen til sundhedsplejen At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresultaterne At kunne følge udviklingen i fødende kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid 1 Enheden for Brugerundersøgelser: Kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010, København 2010 2 CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Midtjylland 2010 CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Nordjylland 2010 3 Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 67, 12. februar 2013: www.dst.dk/nytudg/16133 4

Resultaterne fra undersøgelsen kan indgå som et vigtigt led i forhold til at øge dialogen mellem sundhedsvæsenet og fødende kvinder og dermed kvalitetsudvikle svangreomsorgen på de enkelte fødesteder samt i primær sektoren. Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder. Regioner, fødesteder og primær sektor kan bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvinders oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet. Da LUP Fødende 2012 er den første landsdækkende undersøgelse, vil det først være muligt at tidssammenligne med resultaterne fra næste undersøgelse i 2013. 3 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale De overordnede nationale resultater af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 er beskrevet nærmere i den nationale rapport. Rapporten findes her: www.patientoplevelser.dk/lupf Desuden findes der et større elektronisk bilagsmateriale til undersøgelsen, som er opdelt i følgende Tabel med svarprocenter for de tre niveauer: Fødested, region og land Bilagstabel med resultater på lands-, regions- og fødestedsniveau samt baggrundsoplysninger Oversigtsfigur for landsresultatet Enhedsmateriale mappestrukturen, der er sendt ud i uge 10 til alle sygehuse. Her ligger resultaterne for hvert enkelt fødested (her ligger både LUP og LUP Fødende resultater). Bilagsmaterialet findes her: www.patientoplevelser.dk/lupf2012/bilag Der er udarbejdet læsevejledninger til det forskellige bilagsmateriale. Læsevejledningerne findes her: www.patientoplevelser.dk/lupf_vejledning Udsendelses- og påmindelsesbreve findes her: www.patientoplevelser.dk/lupf2012/breve 4 LUP Fødende og DDKM Et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Akkrediteringsstandarderne er blevet revideret med ikrafttrædelse 1. januar 2013. Her indgår en ny organisatorisk akkrediteringsstandard 1.2.11 vedrørende inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer. I denne standard er der krav om, at sygehusene deltager i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (herunder LUP Fødende). Sygehusene skal analysere og vurdere data indsamlet ved de landsdækkende undersøgelser og anvende resultaterne til at fastsætte mål og prioriteringer for sygehusets kvalitetsudviklende aktiviteter 4. Resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, herunder LUP Fødende, indgår i grundlaget for akkrediteringen af det enkelte sygehus med det formål at fremme gode patientforløb, så patienterne oplever en forbedret kvalitet. Resultaterne fra LUP Fødende kan konkret blive inddraget i surveyprocessen, ved at surveyorne sikrer sig, at sygehusene blandt andet bruger resultaterne fra LUP Fødende som udgangspunkt for kvalitetsforbedring. Surveyorne har adgang til at se resultaterne fra LUP Fødende og kan bruge dem til at målrette deres gennemgang af sygehuset. For eksempel kan surveyorne vælge at gå mere i dybden, der hvor patienterne har udtrykt mindre tilfredshed, ved at spørge særligt ind til, hvad afdelinger har gjort eller vil gøre for at forbedre kvaliteten. 4 Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. Version. August 2012 http://www.ikas.dk/sundhedsfaglig/sygehuse/2.-version.-akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx 5

5 Organisering af undersøgelsen LUP Fødende 2012 er gennemført i et samarbejde mellem flere parter. Organiseringen er illustreret i figur 5.1. Figur 5.1 Organisationsdiagram for LUP Fødende Overordnet beslutningstagen Regionssundhedsdirektørkredsen: Regionssundhedsdirektørerne fra de fem regioner Styregruppe Temagruppen for Kvalitet og Service Repræsentant for Danske Regioner Repræsentant for Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed Repræsentant for Statens Serum Institut Projektledelse Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden Sekretariat Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Faglig følgegruppe Repræsentant fra Danske Regioner Faglige repræsentanter fra hver region Forsker inden for svangreområdet Repræsentant fra SST Repræsentant fra forældreorganisation Sundhedsplejerske Almen praksis repræsenteret via PLO Overordnet beslutningstagen (Regionssundhedsdirektørkredsen) Undersøgelsen er iværksat af regionssundhedsdirektørerne, som træffer overordnede beslutninger med betydning for økonomien i undersøgelsen og væsentlige ændringer i undersøgelseskonceptet. Styregruppe Styregruppen for LUP fungerer også som styregruppe for LUP Fødende. Styregruppen består af Temagruppen for Kvalitet og Service under Danske Regioner, som er sammensat af en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region. I styregruppen indgår derudover en repræsentant fra hhv. Statens Serum Institut, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regioner. Styregruppen: Drøfter og godkender undersøgelsesdesign Godkender spørgeskema Godkender rapporteringsformen samt disposition Godkender den endelige nationale rapport 6

Projektledelse Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) i Region Hovedstaden har projektledelsen for LUP Fødende. EfB: Varetager den overordnede ledelse og koordinering af processen Forbereder møder i styregruppen Indkalder til og forbereder møder i den faglige følgegruppe i samarbejde med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, i Region Midtjylland (CFK) Er ansvarlig for udvikling af undersøgelsesdesign og spørgeskema Står for kontakt til Statens Serum Institut vedr. udtræk samt dataadministration Analyserer datamaterialet herunder validering, databehandling og statistik Udarbejder og udsender elektronisk rapport til de enkelte regioner og sygehuse med resultater fra regionens sygehuse (fødesteder) sammenholdt med landsresultatet Udarbejder national rapport vedr. resultaterne. CFK bidrager med et tema til rapporten Er tovholder på national rapport vedr. resultaterne herunder grafisk opsætning, trykning og distribution til regionerne Sekretariat Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) i Region Hovedstaden danner sammen med CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (CFK), sekretariatet for undersøgelsen. Sekretariatet: Drøfter undersøgelsesdesign Udvikler og validerer spørgeskemaet Sikrer løbende opdatering af undersøgelsen i forhold til den aktuelle udvikling på området Udarbejder inklusionskriterier for patienter, der skal indgå i undersøgelsen Planlægger og afvikler møder i den faglige følgegruppe Drøfter disposition for den nationale rapport. Faglig følgegruppe Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der primært består af fagfolk inden for svangreområdet. Hver enkelt region har udpeget en til to medlemmer, som er enten jordemødre, obstetrikere eller sygeplejersker, der arbejder på landets fødesteder. Derudover indgår tre sundhedsplejersker, hvor Kommunernes Landsforening (KL) har udpeget den ene. Almen praksis er repræsenteret via Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der ikke har udpeget en repræsentant til følgegruppen, men som giver skriftlige kommentarer. Desuden indgår der en repræsentant fra hhv. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen Forældre og Fødsel. En forsker inden for svangreområdet indgår også i følgegruppen. Den faglige følgegruppe: Drøfter undersøgelsesdesign, temaer og kvalitetssikrer spørgeskemaet inden validering blandt målgruppen. Medvirker til, at undersøgelsens spørgsmål og resultater er relevante for praksis og kan anvendes til kvalitetsudvikling Sikrer, at sekretariatet for LUP Fødende får kendskab til regionale og lokale forhold på svangreområdet Bistår sekretariatet med afklaring af praktiske forhold (fx organisatoriske ændringer) 5 Enheden for Brugerundersøgelser: Kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010, København 2010 CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Midtjylland 2010 CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Hvad siger de fødende kvinder? Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel, Region Nordjylland 2010 7

6 Udvikling og validering af spørgeskema Rammerne for spørgeskema til LUP Fødende Spørgsmålene i spørgeskemaet til LUP Fødende er fælles for hele landet. Der er en kerne af spørgsmål, som vil gå igen fra år til år, så der er mulighed for at følge udviklingen over tid. Andre spørgsmål vil være forskellige fra år til år, så det bliver muligt at belyse forskellige temaer. LUP Fødende er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Kvinderne modtager et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Udvikling af spørgeskema til LUP Fødende Udviklingen af spørgeskemaet til LUP Fødende er sket ud fra: Erfaringer fra regionale undersøgelser på området Involvering af den faglige følgegruppe for undersøgelsen Input fra landets fødesteder, som har haft spørgeskemaet til kommentering Validering af spørgeskemaet Styregruppen for LUP har kommenteret og endelig godkendt spørgeskemaet Sekretariatet for undersøgelsen har udarbejdet et udkast til spørgeskema på baggrund af litteratur, kvalitative undersøgelser og erfaringer fra regionale undersøgelser på området 5. Den faglige følgegruppe for undersøgelsen har kvalificeret spørgeskemaet dels ved at komme input til emner til spørgeskemaet og dels ved at kommentere spørgsmål og spørgeskema i udviklingsprocessen. Den faglige følgegruppe vil årligt indgå i kvalificeringen af spørgeskemaet til LUP Fødende. Landets fødesteder har i forbindelse med igangsættelsen af den første LUP Fødende haft spørgeskemaet til kommentering og har givet input til spørgeskemaet. Sekretariatet for undersøgelsen har valideret spørgeskemaet til LUP Fødende samt det udsendelsesbrev, kvinder i undersøgelsen får tilsendt. Valideringen er sket ved enkeltpersoninterview med kvinder, der har født, hvor formålet blandt andet har været at sikre korrekt forståelse og relevans af de enkelte spørgsmål samt indholdet af udsendelsesbrevet. Desuden er der ved flere valideringsinterview også blevet testet det at udfylde spørgeskemaet elektronisk. Der er gennemført valideringsinterview med i alt 55 kvinder, der har født. Valideringen har fundet sted i mødregrupper i private hjem, ved åbent hus arrangementer i sundhedsplejen, på barselsafdelinger og ved telefoninterview. Alle fem regioner er repræsenteret, og der er bred repræsentation i forhold til kvindernes alder, fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende), fødselstype (vaginal fødsel, planlagt eller akut kejsersnit) og fødested. Spørgeskemaet vil blive valideret årligt. Styregruppen for LUP har kommenteret og endelig godkendt spørgeskemaet. 6 Læs mere om adresse- og forskerbeskyttelse her: https://www.borger.dk/sider/adressebeskyttelse.aspx 8

7 Udtrækskriterier og svarprocent Kvinder i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn, på et af landets offentlige sygehuse i undersøgelsens inklusionsperiode (august, september og oktober 2012) med mindre: de også har et eller flere dødfødte børn (ved flerfoldsfødsler) de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadoption/tvangsfjernelse) de ikke har et dansk cpr-nummer de står opført med adresse- og forskerbeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) 6 I perioden august, september og oktober var der registret 14.075 fødsler i LPR, heraf havde 26 % af kvinderne, der havde født, forsker/adressebeskyttelse. Ved CPR-opdateringer lige inden udsendelse af brevene blev 6 sorteret fra, da enten mor eller barn var registreret døde. 58 breve kom retur med ukendt modtager på adressen. I alt 10.316 kvinder har modtaget et brev per post med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login. Svarprocent 5.749 kvinder har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 56 %. Figur 7.1 Oversigt over udvælgelsesproces for kvinder i undersøgelsen Udtræk fra LPR N = 14.074 Samtlige kvinder i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier Frafald N = 3.758, 27 % Kvinder frafaldet undersøgelsen grundet: Forsker-/adressebeskyttelse: N=3.694 Returpost: N=58 Mor/barn død efter udsendelse af spørgeskema: N=6 Kvinder i undersøgelsen N = 10.316 Kvinder i undersøgelsen fordelt på 23 fødesteder Svarprocent N = 5.749, 56 % Antal kvinder, der har besvaret det elektroniske spørgeskema 9

8 Udsendelse af breve Figur 8.1 viser det tidsmæssige forløb af undersøgelsen. Inklusionsperioden for undersøgelsen omfatter kvinder, der har født mellem 1. august og 31. oktober 2012. I alt 10.316 kvinder har fået tilsendt et brev med invitation til at deltage i undersøgelsen og besvare det elektroniske spørgeskema ved hjælp af et personligt login. Brevene er blevet sendt ud i tre runder for at sikre, at der ikke går for lang tid fra kvinderne har født, til de modtager et brev med invitation til undersøgelsen. To til tre uger efter hver udsendelse, blev der sendt et påmindelsesbrev ud til de kvinder, hvor der ikke var registreret et svar fra. I anden udsendelsesrunde for kvinder, der har født i september, blev der forsøgsvis udsendt et 2. påmindelsesbrev med henblik på senere at kunne studere effekten af forskellige udsendelsesmetoder i forhold til deltagernes svarprocent. Som led i dette forsøg, blev der i tredje udsendelsesrunde til kvinder, der har født i oktober, tilføjet en lodtrækning om seks gavekort i udsendelses- og påmindelsesbrevene. Erfaringerne af de forskellige udsendelsesmetoder i forhold til deltagernes svarprocent vil blive inddraget i undersøgelsen fremadrettet, og resultaterne vil blive offentliggjort på vores hjemmeside. Se afsnit 3 for henvisning til udsendelses- og påmindelsesbreve. Figur 8.1 Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen Kvinder der har født i august Kvinder der har født i september * Kvinder der har født i oktober * 2012 2013 Inklusionsperiode Udsendelse af breve Udsendelse af påmindelsesbreve { Resultater til fødesteder og regioner Offentliggørelse af rapport 1. aug 31. aug 14. sept 3. okt Uge 10 Uge 18 1. sep 30. sep * 17. okt 2. nov 28. nov (2. påmindelse) Uge 10 Uge 18 1. okt 31. okt * 14. nov 5. dec Uge 10 Uge 18 { { { { 2-3 uger 2-3 uger 13-22 uger 8 uger * På grund af forsinket indrapportering fra sygehusene til Landspatientregistret (LPR) indgår nogle kvinder, der har født i august og september først i LPR-udtrækket i den efterfølgende udsendelsesrunde. Dvs. i inklusionsperioden for september indgår også nogle kvinder, der har født i august, ligesom der i inklusionsperioden for oktober også indgår nogle kvinder, der har født i september. 10

9 Placering af regioner og fødesteder (O, U, G) Resultater på regions- og fødestedsniveau sammenlignes med og placeres (O, U eller G) i forhold til landsresultatet i LUP fødende. Når vi i det følgende skriver enheden, refererer vi til et af niveauerne: fødested eller region. Vi nævner niveauet eksplicit i de tilfælde, hvor vi kun beskriver et niveau. Sammenligningerne med det overordnede resultat foregår med logistiske regressioner. En uddybende forklaring af disse analyser findes i boks 9.1. Vi anvender forskellige signifikansniveauer, alt efter hvilken enhed vi sammenligner med landsresultatet. Se mere om differentierede signifikansniveauer i boks 9.2. Placeringen af enheden angives som: O: over landsresultatet U: under landsresultatet G: ikke forskelligt fra landsresultatet Et G betyder således, at enhedens resultat ikke adskiller sig signifikant fra landsresultatet. Når du sammenligner placeringer, skal du være opmærksom på, at en enhed med et O ikke nødvendigvis er bedre end en med et G. Figur 9.1 illustrerer forklaringen. Der er tre enheder (en rød, en grøn og en sort), der er placeret i forhold til landsresultatet (den vandrette streg). Konfidensintervallet for den sorte enhed overlapper landsresultatet, hvorved enheden får et G. Konfidensintervallet for den grønne enhed er lige præcis over landsresultatet, så grøn enhed får et O. Konfidensintervallerne for grøn og sort enhed overlapper, så vi kan ikke sige, at deres resultater er forskellige. Den røde enhed, som er under landsresultatet, klarer sig derimod signifikant dårligere end den grønne, da deres konfidensintervaller slet ikke overlapper. Figur 9.1 Placering af enheder I nogle tilfælde, er der ikke foretaget placering af enheden. Det er der overordnet to grunde til. Enten kan analysen ikke gennemføres, ellers er den ikke er forsøgt gennemført. Se en nærmere beskrivelse af dette i boks 9.3. 11

Boks 9.1 Logistiske regressioner De logistiske regressioner bruger vi, når vi sammenligner en enhed med landsresultatet. Denne sammenligning bruges til at placere enheden over (O), under (U) eller ikke signifikant forskellig (G) fra landsresultatet. Vi bruger to typer af logistisk regression i LUP Fødende. Ordinal logistisk regression, hvor svarkategorierne i et spørgsmål kan defineres som ordinalskalerede, og binær logistisk regression, hvor svarkategorierne højst kan defineres som nominalskalerede. Vi foretrækker ordinal logistisk regression, hvor det kan lade sig gøre at bruge den. Årsagen er, at den er følsom overfor svar på samtlige svarkategorier i svarskalen. Hvis en svarskala er som følger: virkelig god, god, dårlig og virkelig dårlig, så tager den ordinale logistiske regression højde for fordelingen af svar på hhv. virkelig dårlig og dårlig. Den binære logistiske regression kræver, at vi analyserer svarene som positive ( virkelig god + god ) og negative ( dårlig + virkelig dårlig ). Vi mister derfor vigtig information, om hvor dårlig eller god kvindens oplevelse er. Dermed vil der eksempelvis ikke være forskel på følgende to enheders svarfordelinger i binær logistisk regression, da de begge har 90 % positive svar og 10 % negative svar: god God Dårlig dårlig Landsresultatet 20 % 70 % 2 % 8 % Sygehus X 80 % 10 % 9 % 1 % Der vil derimod være forskel i svarfordelingerne, når vi analyserer med ordinal logistisk regression. Vi analyserer ved hjælp af statistikprogrammet SAS. En grundig forklaring af den metodemæssige baggrund for den logistiske regression er i dokumentationen af programmet, som vi henviser de særligt interesserede til (http://support.sas.com/documentation/cdl/en/statugsurveylogistic/61836/pdf/default/statugsurveylogistic.pdf). Boks 9.2 Signifikansniveauer Enhederne i undersøgelsen har forskellig størrelse. Ikke alene fødestederne iblandt, men også når vi aggregerer resultater op på regionsplan. Når vi sammenligner meget store enheder med hinanden, skal der ikke nær så stor forskel i svarfordelingen til, før de bliver statistisk signifikant forskellige fra hinanden, som for de små enheder. Det gælder vel at mærke, hvis vi bruger det samme signifikansniveau til sammenligning, uanset hvilke enheder vi sammenligner. På regionsplan har vi at gøre med meget større datamængder end på de enkelte fødesteder. Hvis vi bruger et signifikansniveau på 5 % på både regions- og fødestedsniveau, vil en mindre forskel i forhold til landsresultatet på regionsplan kunne give et signifikant forskelligt resultat, end for et fødested. Det taler for at sætte signifikansniveauet lavere for regions- og landsplan. Vi har valgt at differentiere signifikansniveauet, alt efter hvor aggregeret et plan vi analyserer på. Land/region 0,5 % Fødested 5 % 12

Boks 9.3 Ingen sammenligning i form af placering (O, U eller G) I nogle tilfælde er der ikke placeringer (O, U eller G) i resultaterne, som vi offentliggør i oversigtsfigurer eller bilagstabeller. Det kan der være to grunde til: 1. Analysen kan ikke gennemføres, da datagrundlaget er for spinkelt 2. Analysen er ikke forsøgt gennemført, da det ikke giver mening eller ikke er muligt Analysen kan ikke gennemføres En stjerne (*) i resultaterne betyder, at vi normalt ville sammenligne i sådanne tilfælde, men at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre den logistiske regression. Der kan være to årsager til det. Den ene er, at der er færre end fem besvarelser i svarkategorien med det næsthøjeste antal svar. Den anden er, at alle kvinder har svaret ens på det aktuelle spørgsmål, hvorved der ville opstå konvergensproblemer. Problemerne opstår oftest, når enheden er meget lille, eller når få kvinder svarer på et givent spørgsmål. Analysen er ikke forsøgt gennemført En streg (-) eller en tom plads ( ) angiver, at det ikke giver mening eller ikke er muligt at foretage den logistiske regressionen. Et eksempel på det er spørgsmål, hvis svarkategorier ikke kan rangordnes. Med andre ord spørgsmål, hvor et svar i en svarkategori ikke er bedre end et svar i en af de øvrige svarkategorier. 10 Kvindernes karakteristika og repræsentativitet Det følgende omhandler baggrundsoplysningerne for respondenterne i undersøgelsen, og hvorvidt respondenterne er repræsentative for kvinderne i udtrækket fra Landspatientregistret (LPR). Omkring 2/3 af respondenterne er mellem 26 og 35 år. Heraf er der lidt flere respondenter i aldersgruppen 31 35 år. Næsten lige mange første- og flergangsfødende kvinder deltager i undersøgelsen, dog med en lille overvægt af flergangsfødende. 90 % af kvinderne har født i 38. uge eller senere. Størstedelen af kvinderne svarer på baggrund af deres oplevelser i forbindelse med en enfoldsfødsel, mens kun 2 % svarer på baggrund af en flerfoldsfødsel. Hovedparten af respondenterne har født vaginalt. Hver tredje kvinde har været indlagt mindre end et døgn, mens en anden tredjedel af kvinderne har været indlagt i mere end to døgn. Region Nordjylland er den region med færrest respondenter, mens Region Hovedstaden tegner sig for 1/3 af respondenterne. Se figur 10.1-10.7 for de nærmere fordelinger. For at vurdere om besvarelserne fra kvinderne i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af samtlige fødende kvinders oplevelser, har vi lavet en bortfaldsanalyse. En bortfaldsanalyse viser, om deltagerne i en undersøgelse adskiller sig væsentligt fra de, der ikke deltager i undersøgelsen. Respondenter (kvinder, som har besvaret spørgeskemaet) sammenlignes således med nonrespondenter (kvinder, som ikke har besvaret spørgeskemaet). Dette har vi undersøgt for følgende baggrundsvariable: alder, fødselserfaring, graviditetslængde, samt enfolds- eller flerfoldsfødsel (se bilag 2) 7. 7 Baggrundsoplysninger omkring fødselstype og indlæggelsestid kender vi udelukkende for de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet. De to baggrundsvariable er baseret på kvindernes svar i spørgeskemaet, og oprinder derfor ikke fra udtrækket fra LPR. Af denne grund kan vi ikke foretage en repræsentativitetsanalyse for disse variable. Baggrundsvariablene er dannet ud fra spørgsmål 18 (fødselstype) og 35 (indlæggelsestid) i spørgeskemaet (se bilag 1). 13

Opdelingen af kvinder i enfolds- og flerfoldsfødsler er den eneste gruppering af kvinder, hvor en lige så stor andel af kvinder svarer blandt enfoldsfødende som blandt flerfoldsfødende. Grupperingen er derfor repræsentativ for alle fødende kvinder. For de øvrige grupperinger på fx alder, graviditetslængde og fødselserfaring er der ikke repræsentativitet. Eksempelvis er førstegangsfødende overrepræsenteret i undersøgelsen, idet de har større tilbøjelighed til at svare end flergangsfødende (se bilag 2). Figur 10.1 Respondenter fordelt på alder Figur 10.2 Respondenter fordelt på fødselserfaring Flergangsfødende Førstegangsfødende Under 26 år 12% 26-30 år 34% 31-35 år Over 35 år 18% 36% 43,4 51% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 10.3 Respondenter fordelt på graviditetslængde Figur 10.4 Respondenter fordelt på enfoldseller flerfoldsfødsel 38. uge eller efter 37. uge eller før Enfoldsfødsel Flerfoldsfødsel 2% 10% 90% 98% 14

Figur 10.5 Respondenter fordelt på fødselstype Figur 10.6 Respondenter fordelt på indlæggelsestid Ved planlagt kejsersnit Ved akut kejsersnit Vaginalt 9% 11% 80% Mindre end 24 timer 24 timer - 2 dage Mere end 2 dage 34% 32% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 10.7 Respondenter fordelt på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 36% 26% 20% 10% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 15

11 Forskellige gruppers besvarelser Der er forskel på, hvordan forskellige grupper af kvinder svarer på spørgsmålene vedrørende deres oplevelser af graviditet, fødsel og tiden efter fødslen. Disse forskelle afhænger blandt andet af kvindens alder på fødselstidspunktet, graviditetslængden, om kvinden er førstegangsfødende, om kvinden har født vaginalt eller ved kejsersnit, samt om der er tale om enfolds- eller flerfoldsfødsel. Alder For en stor del af spørgsmålene er der ikke signifikant forskel på, hvordan de to aldersgrupper ( under 31 år og 31+ år ) svarer. Eksempelvis svarer kvinderne i de to aldersgrupper ikke forskelligt i forhold til deres samlede oplevelse af forløbet hos den praktiserende læge under graviditeten (figur 11.1). Det samme gør sig gældende for den samlede oplevelse af fødslen/kejsersnittet samt den samlede oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen/kejsersnittet (ikke vist i figur). Figur 11.1 Alder og samlet oplevelse hos praktiserende læge 4. Hvad er din samlede oplevelse af forløbet hos din praktiserende læge under graviditeten? god God Dårlig dårlig Alder under 31 år 31+ år 32 34 58 7 59 8 1 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er ikke statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p>0,005). I alt 5.712 har svaret. For enkelte spørgsmål adskiller de to aldersgruppers oplevelser sig fra hinanden. De ældre kvinder svarer mindre positivt i forhold til det samlede forløb hos jordemoderen under graviditeten sammenlignet med de yngre kvinder (figur 11.2). Til gengæld er de yngre kvinder i højere grad i tvivl om amning og ernæring af barnet efter hjemkomsten fra sygehuset (figur 11.3). 16

Figur 11.2 Alder og samlet oplevelse hos jordemoder 9. Hvad er din samlede oplevelse af forløbet hos jordemoderen under graviditeten? god God Dårlig dårlig Alder under 31 år 31+ år 45 39 54 6 47 7 1 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.658 har svaret. Figur 11.3 Alder og tvivl om amning og ernæring 43. Var du i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af dit barn, efter du kom hjem?, slet ikke, kun i mindre grad nogen grad høj grad Alder under 31 år 31+ år 32 32 25 11 42 28 21 9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.582 har svaret. Fødselserfaring I de tilfælde, hvor de to gruppers svar adskiller sig fra hinanden, svarer flergangsfødende oftest mere positivt sammenlignet med førstegangsfødende. Det kommer særligt til udtryk for spørgsmål vedrørende kommunikation med sundhedspersonale, tryghed, tvivl om amning og ernæring af barn samt de samlede oplevelser af graviditet og fødsel. Kvinder, der er flergangsfødende, er i mindre grad i tvivl omkring amning eller ernæring af barnet, efter de er kommet hjem fra sygehuset end kvinder, der er førstegangsfødende (figur 11.4). Flergangsfødende oplever en bedre kommunikation med sundhedspersonale sammenlignet med førstegangsfødende. Det ses blandt andet på spørgsmålet, om hvorvidt kvinden oplever, at personalet på sygehuset giver svar på spørgsmål efter fødslen/kejsersnittet (figur 11.5). Flergangsfødende svarer også mere positivt omkring den samlede oplevelse af fødslen/kejsersnittet end førstegangsfødende (figur 11.6). Flergangsfødende bliver imidlertid i mindre grad tilbudt fødsels- og forældreforberedelse sammenlignet med førstegangsfødende (ikke vist i figur). 17

Figur 11.4 Fødselserfaring og tvivl om ernæring 43. Var du i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af dit barn, efter du kom hjem?, slet ikke, kun i mindre grad nogen grad høj grad Fødselserfaring Førstegangsfødende Flergangsfødende 20 33 31 15 53 27 15 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.543 har svaret. Figur 11.5 Fødselserfaring og kommunikation med sundhedspersonale 32. Gav personalet på sygehuset dig svar på dine spørgsmål efter fødslen/ kejsersnittet? høj grad nogen grad, kun i mindre grad, slet ikke Fødselserfaring Førstegangsfødende Flergangsfødende 59 32 7 2 66 28 5 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 4.997 har svaret. Figur 11.6 Fødselserfaring og samlet oplevelse af fødslen/kejsersnittet 28. Hvad er din samlede oplevelse af fødslen/ kejsersnittet? god God Dårlig dårlig Fødselserfaring Førstegangsfødende Flergangsfødende 58 33 6 3 63 31 4 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.573 har svaret. 18

Graviditetslængde Overordnet set svarer kvinder, der føder i 38. uge eller senere, mere positivt end kvinder, der føder for tidligt (37. uge eller før). Dette ses blandt andet på spørgsmål vedrørende information, fejl og den samlede oplevelse af forløbet hos jordemoder under graviditeten. 81 % af kvinder, der føder i 38. graviditetsuge eller senere, svarer, at de er blevet forberedt på fødslen, mens det samme gælder for 72 % af kvinder, der føder for tidligt (figur 11.7). Kvinder, der føder for tidligt, oplever i større grad fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten (figur 11.8) og efter fødslen (ikke vist i figur) sammenlignet med kvinder, der føder i 38. graviditetsuge eller senere. De for tidligt fødende oplever imidlertid ikke flere fejl under fødslen end de øvrige kvinder (ikke vist i figur). Endelig svarer kvinder, der føder i 38. graviditetsuge eller senere, mere positivt på den samlede oplevelse af forløbet hos jordemoderen under graviditeten end kvinder, der føder for tidligt (figur 11.9). Figur 11.7 Graviditetslængde og forberedelse på fødslen 12b. Blev du under graviditeten forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)? Ja Graviditetslængde 37. uge eller før 38. uge eller efter 72 28 81 19 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 4.697 har svaret. Figur 11.8 Graviditetslængde og fejl under graviditeten 56a. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under graviditeten? Ja Graviditetslængde 37. uge eller før 38. uge eller efter 79 21 85 15 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.481 har svaret. 19

Figur 11.9 Graviditetslængde og samlet oplevelse hos jordemoder 9. Hvad er din samlede oplevelse af forløbet hos jordemoderen under graviditeten god God Dårlig dårlig Graviditetslængde 37. uge eller før 38. uge eller efter 35 53 10 2 43 40 6 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.658 har svaret. Enfolds- eller flerfoldsfødsel Hvorvidt kvinden nedkommer med ét eller flere børn har i enkelte tilfælde betydning for, hvor positivt hun svarer på spørgsmålene. En mindre andel af de kvinder, der gennemgår en flerfoldsfødsel svarer, at deres praktiserende læge informerer dem om formålet med fosterundersøgelserne end blandt kvinder, der føder ét barn (figur 11.10). Endvidere får 92 % af kvinder, der føder ét barn, information om, hvor de kan henvende sig med spørgsmål, når de kommer hjem fra sygehuset, mens det sammen kun gælder for 82 % af kvinder med en flerfoldsfødsel (figur 11.11). Figur 11.10 Enfolds- eller flerfoldsfødsel og information om formål med fosterundersøgelserne 2. Informerede din praktiserende læge dig om formålet med fosterundersøgelserne (nakkefoldsscanning, doubletest og misdannelsesscanning)? Ja Enfoldsfødsel Flerfoldsfødsel 71 54 46 29 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 3.834 har svaret. 20

Figur 11.11 Enfolds- eller flerfoldsfødsel og information om henvendelsesmuligheder 45. Gav sygehuset dig information om, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål (fx om amning, pleje af barn eller dit helbred), når du kom hjem? Ja Enfoldsfødsel Flerfoldsfødsel 92 82 18 8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.564 har svaret. Fødselstype Kvinder, der føder vaginalt, svarer i overvejende grad mere positivt end kvinder, der føder ved kejsersnit. Kvinder med akut kejsersnit svarer i flere tilfælde mere negativt end både kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. 23 % af de kvinder, der føder ved akut kejsersnit, oplever, at der sker fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen, mens det samme kun gælder for 8 % af de øvrige kvinder (figur 11.12). I forhold til den samlede oplevelse af fødslen/kejsersnittet svarer kun 37 % af kvinder, der føder ved akut kejsersnit, at det er en virkelig god oplevelse, mens henholdsvis 63 % og 64 % af kvinder, der føder vaginalt og ved planlagt kejsersnit, svarer det samme (figur 11.13). Det samme mønster gør sig gældende, om end i mindre grad, når det gælder den samlede oplevelse af opholdet på sygehuset efter fødslen/kejsersnittet og tryghed ved at skulle hjem fra sygehuset (ikke vist i figur). Figur 11.12 Fødselstype og fejl under fødslen 56b. Oplevede du, at der skete fejl fra sundhedsvæsenets side under fødslen? Ja Vaginalt 92 8 Fødselstype Ved akut kejsersnit 77 23 Ved planlagt kejsersnit 92 8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.452 har svaret. 21

Figur 11.13 Fødselstype og samlede oplevelse af fødsel/kejsersnit 28. Hvad er din samlede oplevelse af fødslen/ kejsersnittet? god God Dårlig dårlig Vaginalt 63 31 4 1 Fødselstype Ved akut kejsersnit 37 40 15 7 Ved planlagt kejsersnit 64 29 4 2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.613 har svaret. En større andel af kvinder, der føder ved planlagt kejsersnit, svarer, at de under graviditeten bliver forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.), end blandt de øvrige to grupper af kvinder (figur 11.14). Figur 11.14 Fødselstype og forberedelse på fødslen 12b. Blev du under graviditeten forberedt på fødslen (fødselsforløbet, smertehåndtering mv.)? Ja Vaginalt 79 21 Fødselstype Ved akut kejsersnit 81 19 Ved planlagt kejsersnit 87 13 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 4.671 har svaret. Indlæggelsestid Den periode, der går fra fødsel til hjemkomst fra sygehuset, har betydning for, hvor positivt kvinderne svarer på spørgsmålene. Det kommer særligt til udtryk for spørgsmål vedrørende kvindernes vurdering af længden af indlæggelsestiden, kvindernes tryghed ved at skulle hjem fra sygehuset, samt kvindernes samlede oplevelse af fødslen. Kvinder, der er indlagt mindre end 24 timer 8, føler sig mere trygge ved at skulle hjem end kvinder, der er indlagt 24 timer eller derover (figur 11.15). Det kan tænkes, at indlæggelsestid hænger sammen med kompleksiteten af fødslen således, at en lang indlæggelse ofte dækker over komplekse fødselsoplevelser. Det kan være en medvirkende årsag til netop dette resultat. Dette understøttes af, at 2/3 af de kvinder, der er indlagt mindre end 24 timer, har en virkelig god samlet oplevelse af fødslen/kejsersnittet, mens det samme kun gælder for omkring halvdelen af kvinder, der er indlagt mere end 2 dage efter fødslen (figur 11.16). 8 Kun 1% af kvinder, der føder ved kejsersnit, er indlagt i mindre end 24 timer. 22

Figur 11.15 Indlæggelsestid og tryghed 39. Hvor tryg eller utryg var du ved at skulle hjem fra sygehuset? Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg Mindre end 24 timer 59 35 5 1 Indlæggelsestid 24 timer - 2 dage 43 49 7 1 Mere end 2 dage 40 52 7 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.595 har svaret. Figur 11.16 Indlæggelsestid og samlet oplevelse af fødslen 28. Hvad er din samlede oplevelse af fødslen/ kejsersnittet? god God Dårlig dårlig Mindre end 24 timer 67 29 3 1 Indlæggelsestid 24 timer - 2 dage 62 32 4 2 Mere end 2 dage 53 35 9 3 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 5.595 har svaret. Efter fødslen oplever kvinder, der er indlagt i længst tid, i højere grad, at de får den hjælp, de har brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning til deres barn, mens de er på sygehuset, end de, der er indlagt kortere tid (figur 11.17). I forlængelse heraf er der en større andel blandt de længst indlagte kvinder, der får den hjælp, de har brug for til at kunne pleje deres nyfødte barn, mens de er på sygehuset, set i forhold til kvinder med en kortere indlæggelse (ikke vist i figur). Det er ligeledes kvinder med de længste indlæggelser, der hurtigst bliver kontaktet af sundhedsplejersken, efter de er kommet hjem fra sygehuset, mens kvinder med kort indlæggelse i højere grad bliver kontaktet mere end tre dage efter udskrivelse (figur 11.18). Dette underbygger ligeledes, at indlæggelsestiden kan afspejle fødslens kompleksitet, da kvinder med en kompleks fødsel formentligt har brug for at blive kontaktet hurtigere af sundhedsplejersken efter udskrivelse end kvinder med en mindre kompleks fødsel. 23

Figur 11.17 Indlæggelsestid og hjælp til at amme eller give modermælkserstatning 30. Fik du den hjælp, du havde brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning til dit barn, mens du var på sygehuset? Mindre end 24 timer høj grad nogen grad, kun i mindre grad, slet ikke 45 34 12 10 Indlæggelsestid 24 timer - 2 dage 49 34 13 5 Mere end 2 dage 57 28 10 4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 4.536 har svaret. Figur 11.18 Indlæggelsestid og kontaktet af sundhedsplejersken 52. Hvor mange dage gik der, fra du kom hjem, til du blev kontaktet af sundhedsplejersken? (Omfatter kun kvinder, der er blevet kontaktet af sundhedsplejersken, efter de kom hjem) 0-1 dag 2 dage 3-4 dage Mere end 4 dage Mindre end 24 timer 11 27 37 25 Indlæggelsestid 24 timer - 2 dage 25 29 30 16 Mere end 2 dage 43 27 20 10 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt 4.494 har svaret. 24

12 Omkodning af variable I resultaterne er nogle spørgsmål opgjort anderledes, end de fremstår i spørgeskemaet. Det skyldes, at der er foretaget omkodninger, som vi her vil gøre rede for. Der findes fire typer af omkodninger: Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier Svarkategorierne er samlet til to kategorier Svar fra flere spørgsmål er opsummeret i ét resultat Svar på ét spørgsmål er opgjort på to måder I det følgende er der en oversigt, som beskriver, hvilke spørgsmål der er omkodet og hvordan. Bemærk at neutrale svarkategorier ikke indgår i analyserne og derfor heller ikke beskrives i det følgende. En neutral svarkategori er kvindens mulighed for at markere, at hun ikke skal eller ikke kan svare på det givne spørgsmål. Eksempler på denne type af svarkategorier er: jeg stillede ikke spørgsmål og ikke aktuelt for mig. Nogle spørgsmål gennemgår flere typer omkodning, inden den endelige resultatfremstilling. Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier I spørgsmål, hvor kvinden må give flere svar og dermed kan sætte flere kryds, er der foretaget omkodninger for at få mest mulig information. I figurer viser vi svarfordelingen i to kategorier: positiv (alle svar med ja ) og negativ ( nej ). I tabeller viser vi den nye kategorisering. Tabel 12.1 Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier Oprindeligt spørgsmål 5a. Har du under din graviditet fået information om kostens betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 5b. Har du under din graviditet fået information om motions betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? Oprindelige svarkategorier Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Nye kategorier Ja, hos praktiserende læge: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos jordemoderen: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos begge: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, hos praktiserende læge og Ja, hos jordemoderen : Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos praktiserende læge: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos jordemoderen: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos begge: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, hos praktiserende læge og Ja, hos jordemoderen : Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori 25

Oprindeligt spørgsmål 5c. Har du under din graviditet fået information om alkohols betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 5d. Har du under din graviditet fået information om rygnings betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 46. Er du blevet kontaktet af sygehuset, efter du kom hjem (pr. telefon eller besøg hjemme)? (Omfatter kun kvinder, der har været indlagt 0-24 timer) Oprindelige svarkategorier Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, pr. telefon Ja, jeg har haft besøg hjemme Nye kategorier Ja, hos praktiserende læge: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos jordemoderen: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos begge: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, hos praktiserende læge og Ja, hos jordemoderen : Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos praktiserende læge: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos jordemoderen: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, hos begge: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, hos praktiserende læge og Ja, hos jordemoderen : Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, pr. telefon: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, jeg har haft besøg hjemme: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, både pr. telefon og hjemmebesøg: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, pr. telefon og Ja, jeg har haft besøg hjemme : Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori 26

Svarkategorierne er samlet til to kategorier Når vi placerer en enhed i forhold til et mere overordnet resultat (O, U eller G) eller sammenligner resultater for to år (ì,î og è), bruger vi logistiske regressioner. Hvis spørgsmålet er naturligt rangordnet (fx virkelig godt, godt, dårligt og virkelig dårligt ), kan det indgå i en ordinal logistisk regression. De spørgsmål, der ikke er naturligt rangordnede, kan i nogle tilfælde indgå i en binær logistisk regression. Det kræver dog, at vi samler svarkategorierne i spørgsmålet til to kategorier med hhv. positive og negative svar. Hvor en sådan omkodning er foretaget, viser vi svarfordelingen på to kategorier i figurer og samtlige svarkategorier i tabeller. Spørgsmål 48 er et specialtilfælde, hvor svarkategorierne ganske vist samles til to kategorier i afrapporteringen, men hvor det ikke giver mening at kategorisere dem som positive eller negative. Dette spørgsmål indgår derfor udelukkende i tabeller og ikke i figurer. Tabel 12.2 Svarkategorierne er samlet til to kategorier Oprindeligt spørgsmål 5a. Har du under din graviditet fået information om kostens betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 5b. Har du under din graviditet fået information om motions betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 5c. Har du under din graviditet fået information om alkohols betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 5d. Har du under din graviditet fået information om rygnings betydning for graviditet og fødsel hos din praktiserende læge og jordemoder? 20. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes omkring det planlagte kejsersnit? (Omfatter kun kvinder, der har fået planlagt kejsersnit) 23. I hvilket omfang var der en jordemoder til stede hos dig, mens du var på fødestuen? (Omfatter kun kvinder, der har født vaginal eller ved akut kejsersnit) 38. Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? Oprindelige svarkategorier Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos begge Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos begge Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos begge Ja, hos praktiserende læge Ja, hos jordemoderen Ja, hos begge For meget For lidt Passende For meget For lidt Passende For kort For lang Passende Nye kategorier Positiv Negativ Positiv Negativ Positiv Negativ Positiv Negativ Negativ Positiv Negativ Positiv Negativ Positiv 27