Forkortet udgave nov. 2010 HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE - kendskab til og tilfredshed med den kommunale høreomsorg blandt brugere af høreapparat - Udarbejdet af sundhedskonsulent Åse Skytte, SundhedscenterStruer. Oktober 2010.
Indledning Struer Kommune har et tilbud om høreomsorg til borgere med høreapparat / hørehjælpemiddel. Indsatsen er ikke lovbestemt, men beror på en kommunalpolitisk beslutning, og der er udarbejdet en kvalitetsstandard på området. Der er nu som en del af aftalestyringen et ønske om en evaluering af området, primært en tilfredshedsundersøgelse / brugerundersøgelse. BAGGRUND Hørehandicap Mange mennesker har nedsat hørelse. Det drejer sig især om ældre og mennesker, der er blevet udsat for støj eller har haft øresygdomme. Ved hørenedsættelser, der generer evnen til at kommunikere, vil man overveje et høreapparat. Behandling med høreapparat er ikke behandling i egentlig forstand, men kompensation i form af et hjælpemiddel, da selve høretabet ikke behandles. Høreapparater kan efter ansøgning udleveres på offentlige høreklinikker. Man kan også selv købe et høreapparat med tilskud fra det offentlige hos en godkendt, privat forhandler. Ifølge rapporten Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 fra Statens Institut for Folkesundhed kan 68 % af mænd og 75 % af kvinder over 60 år høre en normal samtale, evt. med høreapparat, hvis det bruges. Andelen falder med stigende alder, men ses på udviklingen fra 1987 til 2005 er andelen nogenlunde konstant. Der er således 25-30 % af befolkningen over 60 år, som ikke kan høre en normal samtale. Ifølge føromtalte rapport bruger 5 % af den voksne danske befolkning høreapparat i 2005, hvilket er en stigning fra 1987. Langt flere ældre end yngre bruger høreapparat, således over 30 % af befolkningen over 80 år. Lidt flere mænd end kvinder bruger høreapparat. I Struer Kommune er der ca. 17.000 voksne borgere, hvilket betyder, at der forventeligt vil være ca. 850 borgere, som benytter høreapparat. Hvis udviklingen med et stigende antal personer, der bruger høreapparat er fortsat, er dette tal sandsynligvis for lavt sat. Samtidig er der i Struer en stigning i antallet af ældre borgere og et fald af yngre, som vil føre til et forholdsvis større antal borgere med høreapparat.
Oversigt over høreomsorg Den centrale behandling med afprøvning, tilpasning og udlevering af høreapparater udføres i Danmark gennem høreklinikker. Der findes både offentlige og private høreklinikker. Den samlede høreomsorg omfatter et forløb med undersøgelser, henvisning, behandling (høreapparat) og opfølgning. En borger, der erkender et høretab og mener at have brug for et høreapparat, har flere muligheder for henvendelse (figur 1). For det første kan borgeren henvende sig hos egen læge. Egen læge kan undersøge borgeren og henvise til en høreklinik, offentlig eller privat, hvis der findes indikation for et høreapparat. Egen læge kan også henvise til praktiserende ørelæge. Borgeren kan også vælge at henvende sig til en praktiserende ørelæge uden at have været ved egen læge. Ørelægen er specialist i øresygdomme og kan undersøge borgeren og henvise til en høreklinik, hvis der findes indikation for et høreapparat. En tredje mulighed for borgeren er at henvende sig direkte til en privat høreklinik, som kan foretage undersøgelse, høreprøve og valg af høreapparat. Ønsker borgeren høreapparat fra en offentlig høreklinik på et sygehus kræves der en henvisning fra enten borgerens egen læge eller fra en praktiserende ørelæge. Når borgeren har en henvisning til høreapparatbehandling, har borgeren frit valg mellem alle offentlige og godkendte private klinikker. I det offentlige sygehusvæsen kan der være varierende ventetider på høreapparatbehandling, mens der stort set ingen ventetid er i privat regi. For at borgeren kan få hel eller delvis økonomisk hjælp til betaling af høreapparatet kræves en bevilling fra borgerens kommune, som skal indhentes, inden høreapparatet kan udleveres. Dette gælder uanset om der er tale om en privat eller offentlig høreklinik. Høreapparatbehandling i det offentlige sygehusvæsen er gratis for borgeren. Ved høreapparatbehandling på privat høreklinik gives et offentligt tilskud, der i 2010 udgør 6.230 kr. pr. høreapparat. Høreapparater fra private forhandlere er omfattet af købelovens almindelige regler om reklamation og garanti. Normalt skal der gå 4 år før, der kan ydes offentligt tilskud til et nyt høreapparat. Batterier er gratis, uanset om høreapparatet er anskaffet i det offentlige eller hos private med offentligt tilskud. 3
Opfølgning efter udlevering af høreapparat omfatter blandt andet justering af høreapparatet og instruktion i brug af det. Denne opfølgning kan enten foregå på høreklinikken eller i et offentligt høreinstitut / kommunikationscenter og udføres af hørepædagoger. Borgeren behøver ikke en henvisning til høreinstituttet, men bør ved udlevering af høreapparat informeres om muligheden for opfølgning. Undervisningen i brug af høreapparat er gratis for borgeren, uanset hvor borgeren har fået høreapparatet. Denne opfølgning er en kommunal forpligtigelse. Lokale forhold For borgere i Struer Kommune er nærmeste offentlige mulighed for behandling Høreklinikken på Regionshospitalet i Holstebro. På høreklinikken - også kaldet Audiologisk afdeling - bliver der årligt i ambulant regi undersøgt ca. 5500 patienter. Afdelingens opgave er at yde hjælp til personer med høreproblemer eller øresusen (tinnitus). Både høreproblemer hos børn og voksne kan udredes og behandles. I Holstebro findes desuden en privat klinik med praktiserende ørelæger og høreklinikken Hør Bedre, som har aftale med Region Midtjylland om behandling med høreapparater for personer over 18 år, således at tilbuddet er sidestillet med tilbuddet på sygehusets høreklinik. Opfølgning sker enten gennem høreklinikken eller via Center for Kommunikation i Herning, som betjener borgere i de kommuner, som har indgået aftale med Herning Kommune blandt andre Struer Kommune. Center for Kommunikation giver vejledning til børn og voksne, der har nedsat hørelse. Målet med vejledningen er at give disse borgere mulighed for at fungere optimalt i dagligdagen. Der gives undervisning i brug af høreapparater, herunder pædagogisk opfølgning af nye høreapparatbrugere, og justering af høreapparater. Opgaverne løses af hørepædagoger, som har faste træffetider i de enkelte kommuner. Centret løser endvidere en række mere specialiserede opgaver. Struer Kommune har desuden selv en høreomsorgsassistent, som tilbyder hjælp til at bruge høreapparatet og vedligeholde det for borgere, typisk ældre, som ikke selv er i stand til at varetage dette. Formålet er, at borgeren bruger sit høreapparat, at det virker optimalt, og at borgeren ved, hvor man henvender sig, når det ikke virker. Høreomsorgsassistenten har daglig telefontid, har åben konsultation 2 gange pr. uge i Sundhedscentret i Struer og én gang om ugen på ældrecentret Solvang på Thyholm. Desuden udfører høreomsorgsassistenten hjemmebesøg. Ud over at hjælpe borgere med konkrete problemer med deres høreapparat varetager høreomsorgsassistenten undervisning både af borgere, pårørende og personale i ældreplejen inkl. nye elever i forhold til brug af høreapparat. 4
Figur 1. Organisering af høreomsorg i Danmark Erkendelse af høretab Konsultation hos egen læge Henvisning til høreklinik Konsultation hos privatpraktiserende ørelæge Undersøgelse af øret Høreprøve Henvisning til høreklinik Offentlig høreklinik / audiologisk afdeling Undersøgelse af øre-, næse- og halsområdet Høreprøve Valg af høreapparat Aftryk til øreprop Udlevering af høreapparat Indstilling / justering af høreapparat Instruktion i brug af høreapparat Information Bestillerenheden i kommunen Bevilling af høreapparat Privat høreklinik Undersøgelse af øre-, næse- og halsområdet Høreprøve Valg af høreapparat Aftryk til øreprop Udlevering af høreapparat Indstilling / justering af høreapparat Instruktion i brug af høreapparat Information Offentlig høreinstitut / Kommunikationscenter Undervisning i brug af høreapparat Kurser i at kommunikere bedre Rådgivning og afprøvning af personlige hjælpemidler Specialekonsulent Rådgivning og vejledning vedrørende uddannelse, erhverv, støtteordninger, økonomisk hjælp, tolkning m.m. Kommunal høreomsorg Hjælp til at bruge og vedligeholde høreapparat 5
FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på den kommunale høreomsorg i Struer Kommune med henblik på kvalitetsudvikling af området. Målet er at undersøge, om der er behov for strukturelle / organisatoriske ændringer eller kompetenceudvikling. Undersøgelsen består af to dele: En status i forhold til ressourcer og ydelser, samt en brugerundersøgelse, hvor der ønskes svar på spørgsmål om: Kender brugere af høreapparat den kommunale høreomsorg og benytter de den? Er brugere af høreapparat tilfredse med den kommunale høreomsorg? Har brugere af høreapparat udbytte af den kommunale høreomsorg? METODE Der laves en status på området med henblik på antal borgere, der benytter høreapparat, og ydelser fra høreomsorgsassistenten ud fra tilgængeligt materiale i Sundhedscentret. Der gennemføres en tværsnitsundersøgelse blandt borgere, der benytter høreapparat. Data indhentes gennem et spørgeskema, som udformes til undersøgelsen. Udvælgelses af deltagere: alle borgere der afhenter batterier til høreapparat i september måned eller henvender sig til høreomsorgsassistenten får udleveret et spørgeskema, et følgebrev og en frankeret svarkuvert. Spørgeskemaet udleveres af alle, der udleverer batterier (SundhedscenterStruer, Infocentret og Solvang) samt høreomsorgsassistenten, så brugere af høreapparat får spørgeskemaet uanset, hvor de henvender sig. Der er udarbejdet en vejledning til personale, der skal udlevere spørgeskemaer. 6
RESULTATER Personale normering Den kommunale høreomsorg i Struer er en del af SundhedscenterStruer. Der er ansat én høreomsorgsassistent på 25 timer pr. uge. Siden sommeren 2010 er én af medarbejderne fra forebyggende hjemmebesøg indgået som supplement og back-up i forhold til blandt andet ferie, så området ikke længere er helt så sårbart. Borgere tilknyttet høreomsorgen Der er et stigende antal borgere, som høreomsorgsassistenten har registreret som brugere af høreapparat. Registreringsmåden har ændret sig, men ved en registrering af alle brugere i SBSYS sommeren 2010 er der registreret 1150 brugere af høreapparat i Struer Kommune. Der har de seneste år været en oplevelse af, at der kommer stadig flere nye bevillinger, hvilket bekræftes af opgørelsen. Ydelser fra høreomsorgsassistenten Høreomsorgsassistenten udfører ca. 70-80 direkte konsultationer om måneden, det vil sige konsultationer i form af hjemmebesøg hos borgeren eller konsultationer, hvor borgerne møder op i den åbne konsultationstid enten i SundhedscenterStruer eller på ældrecentret Solvang på Thyholm (figur 2). Det er en kraftig stigning fra 2009, hvor der i gennemsnit udføres ca. 50 direkte konsultationer pr. måned. Stigningen kommer allerede fra sommeren 2009, hvor der indføres åben konsultation (figur 3), og hvor kvalitetsstandarden samtidig ændres, så der ikke længere er en aldersgrænse på 80 år for at kunne modtage høreomsorg i kommunen. Ses der på de andre typer af konsultationer findes, at akutte besøg i 2010 ligger nogenlunde på niveau med 2009, mens antallet af planlagte besøg falder i 2010. Den åbne konsultation kan derfor ses som en omorganisering, der har muliggjort et større antal direkte konsultationer. Telefonkonsultationer 109 borgere har i gennemsnit pr. måned ringet til høreomsorgsassistenten i den åbne telefontid. Samtalerne drejer sig ofte om aftale af en tid, hvilket betyder, at den samme borger senere indgår med et hjemmebesøg eller konsultation i den åbne konsultationstid. Telefonkonsultation kan dog også dreje sig om afklaring af problem, så konsultation eller besøg undgås. Det er en stigning fra 2009, hvor der i gennemsnit er 74 telefonhenvendelser pr. måned. Batteriudlevering Batteriudlevering er en del af høreomsorgen, men udføres mere bredt. Der udleveres gratis batterier til høreapparat fra SundhedscenterStruer, fra Infocentret og fra Solvang på Thyholm. Der er fra januar til medio august 2010 udleveret batterier 375 gange fra Sundhedscentret, dvs. ca. 12 gange 7
pr. uge. Fra Infocenter udleveres batterier ca. 40 gange pr. måned og fra Solvang ca. 25 gange pr. måned. Figur 2. Antal direkte konsultationer hos høreomsorgsassistenten fordelt på måneder. Struer Kommune 2010. Direkte konsultationer 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt 2009 I alt 2010 Figur 3. Antal konsultationer i åben konsultation hos høreomsorgsassistenten fordelt på måneder. Struer Kommune 2010. Åbe n konsultation 70 60 50 40 30 20 10 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2009 2010 8
BRUGERUNDERSØGELSE Der udleveres i september måned, som er den periode undersøgelsen forløber over, 152 spørgeskemaer. Der kommer 86 besvarelser retur, hvilket giver en svarprocent på 57 %. Deltagerprofil De fleste af deltagerne får spørgeskemaet i forbindelse med, at de henvender sig for at få nye batterier til høreapparatet, det drejer sig om 64 %. 22 % får spørgeskemaet, når de møder op til åben konsultation, og 13 % af deltagerne får spørgeskemaet i forbindelse med et hjemmebesøg af høreomsorgsassistenten. Godt halvdelen (59 %) af deltagerne i undersøgelsen er mænd. Gennemsnitsalderen er 72 år, yngste deltager er 47 år og ældste er 94 år. 69 % er gift eller samboende, og 3 % bor på institution, mens resten bor alene. 55 % af deltagerne har et middelsvært høretab, mens resten fordeler sig med 20 % med let høretab og 25 % med et svært høretab. For 41 % af deltagerne er der tale om deres første høreapparat. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen (64 %) har fået deres høreapparat fra den private høreklinik Hør Bedre i Holstebro, mens 29 % har fået høreapparat på den offentlige høreklinik på Regionshospitalet i Holstebro. Kendskab til høreomsorgen De fleste deltagere kender tilbuddene fra den kommunale høreomsorg. En tredjedel har tidligere benyttet et tilbud, mens andre kender tilbuddet via informationsfolderen eller har hørt om tilbuddet (figur 4). Der findes dog også næsten en tredjedel (29 %), som ikke kender høreomsorgstilbuddene. Det er analyseret, om det er en bestemt gruppe af deltagerne, der ikke kender tilbuddene. Analysen viser størst risiko for ikke at kende tilbuddene fra den kommunale høreomsorg, hvis man har deltaget i undersøgelsen i forbindelse med afhentning af batterier, og hvis man ikke længere har vanskeligheder med at høre med brug af høreapparat. De fleste, som kender til tilbuddene fra den kommunale høreomsorg, har deres kendskab hertil fra enten høreklinikkerne, hørepædagog eller fra batteriudleveringen, det vil sige instanser direkte involveret i høreomsorg. 9
Figur 4. Kendskab til høreomsorgen blandt brugere af høreapparat. Struer Kommune 2010. Kendskab til den kommunale høreomsorg 35 30 25 20 % 15 10 5 0 Ja, har tidligere benyttet det Ja, fra informationsfolderen Ja, har hørt om det Kender ikke tilbuddet Angående hvilken type af høreomsorg deltagerne i fremtiden er interesseret i at benytte sig af, svarer 57 %, at de sandsynligvis eller helt bestemt vil benytte åben rådgivning. 19 % vil sandsynligvis eller helt bestemt benytte hjemmebesøg, mens under 10 % sandsynligvis vil benytte telefonkonsultation. Kun få procent giver udtryk for, at de sandsynligvis ikke vil benytte de omtalte tilbud. Der findes en stor gruppe, som enten har svaret ved ikke, eller som slet ikke har svaret. Dette kan tages som et udtryk for, at de måske ikke mener, at de har et behov for den kommunale høreomsorg. Der ses således pæn overensstemmelse mellem, hvordan de forskellige tilbud benyttes i dag, og hvordan interessen er i fremtiden. Åben rådgivning er det mest efterspurgte tilbud, dernæst hjemmebesøg. Der er en stor gruppe, som umiddelbart ikke giver udtryk for at vil benytte nogen af tilbuddene. Tilfredshed Overordnet er brugerne tilfredse med den kommunale høreomsorg. 48 % er meget tilfredse og 42 % er tilfredse (figur 5). 2 % (1 person) er meget utilfredse, mens 8 % har svaret ved ikke. 98 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med den mundtlige information og vejledning fra høreomsorgsassistenten, og 91 % er meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske bistand, de har fået i forhold til høreapparatet. Der ses også en udbredt tilfredshed med høreomsorgsassistentens faglige kunnen. Når der ses på områderne skriftlig information, samarbejde med hjemmeplejen og samarbejde med andre indenfor høreomsorgen, falder tilfredsheden, ikke fordi utilfredsheden er 10
stor, men fordi deltagerne har svaret ved ikke. Det kan skyldes, at de ikke har oplevet disse delelementer. Der ses en overvejende tilfredshed med de strukturelle forhold omkring den kommunale høreomsorg. 95 % er enten meget tilfreds eller tilfreds med den tid, det har taget høreomsorgsassistenten at hjælpe med problemet. 92 % er meget tilfredse eller tilfredse med lokalernes adgangsforhold og indretning. Den største utilfredshed ses i forhold til høreomsorgens beliggenhed i kommunen, hvor 8 % angiver at være utilfredse, og i forhold til høreomsorgsassistentens telefon- og træffetider, hvor 7 % er utilfredse. Høreomsorgsassistentens medinddragelse af borgeren selv opleves langt overvejende som passende. Få oplever medinddragelsen som for meget, mens ingen oplever at blive for lidt inddraget. I forhold til inddragelse af pårørende ved en tredjedel ikke, hvad de skal mene, men ingen giver udtryk for at være utilfredse. Figur 5. Tilfredshed med den kommunale høreomsorg blandt brugere af den kommunale høreomsorg. Struer Kommune 2010. Tilfredshed med den kommunale høreomsorg 60 50 40 % 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Udbytte af den kommunale høreomsorg Brugerne af høreomsorgen mener i vid udstrækning at have udbytte af henvendelsen til høreomsorgen. 61 % svarer, at henvendelsen i høj grad har afhjulpet deres problem, og 32 % at problemet er afhjulpet i nogen grad. 42 % giver udtryk for, at de i høj grad er blevet hjulpet til at høre bedre, mens 44 % mener i nogen grad at være kommet til at høre bedre. 11
KONKLUSION Flere og flere borgere får et høreapparat, hvilket bevirker en stigende efterspørgsel på kommunal høreomsorg. Ved at omlægge en del af høreomsorgen til åben konsultation ser det ud til, at den stigende efterspørgsel er imødekommet. De fleste deltagere har et kendskab til høreomsorgen, men knapt en tredjedel af brugere af høreapparat kender ikke tilbuddene fra den kommunale høreomsorg. Godt halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har benyttet et af tilbuddene fra høreomsorgen, resten har sandsynligvis enten ikke kendt tilbuddene eller har ikke haft behov. Det er især åben rådgivning der benyttes, og som deltagerne også giver udtryk for at vil benytte i fremtiden. Blandt brugere af den kommunale høreomsorg er der udbredt tilfredshed med indsatsen, således er 90 % enten meget tilfredse eller tilfredse. Kun 2 % udtrykker direkte utilfredshed. Størst utilfredshed findes i forhold til høreomsorgens beliggenhed i kommunen og i forhold til høreomsorgsassistentens telefon- og træffetider. Deltagerne angiver også at have udbytte af den kommunale høreomsorg. 12