O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København, den 2. december 2004. Afgjort den 15. december 2004 a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til en forligsaftale, som Trafikstyrelsen med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse har indgået med Arriva Danmark A/S. Forligsaftalen indebærer en samlet omkostning for staten på 45,6 mio. kr. Staten yder Arriva en kontant kompensation på 9,3 mio. kr. i 2004, 3,3 mio. kr. i 2005, og 0,8 mio. kr. i hvert år i perioden 2006- Endvidere fraskriver staten sig retten til indtægter fra Arriva som følge af tilbagebetaling af ekstraordinære takststigninger på i alt 29,0 mio. kr. fordelt over årene 2003- Der anmodes endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at udgiften til den kontante kompensation i 2004 afholdes på 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva. en på 9,3 mio. kr. finansieres med 2,4 mio. kr. opsparede midler på 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva, mens den resterende udgift på 6,9 mio. kr. finansieres ved overførsel af opsparede midler fra 28.11.64. Takstnedsættelse i den kollektive trafik, 28.61.01. Betaling til indkøb af offentlig service jernbanetrafik, samt 28.62.01. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. erne i 2005-2010 afholdes inden for Trafikministeriets rammer. Forligsaftalen med Arriva medfører således ikke merudgifter i finansåret. Aktstykket fremlægges fortroligt, idet det i forliget med Arriva er forudsat, at dette kun vil være bindende for parterne såfremt Finansudvalget kan godkende forliget inden 15. januar 2005. Fortroligheden ophæves derfor 15. januar 2005 b. I forbindelse med udbuddet af togtrafikken i Midt- og Vestjylland i 2001 stillede Trafikministeriet en række oplysninger til rådighed for de potentielle tilbudsgivere. I dette materiale indgik et notat af 5. marts 2001 udarbejdet af DSB, som angav, hvor mange indtægter der ifølge DSB s data fra 2000 kunne forventes på de udbudte strækninger. Arriva mener, at der på baggrund af oplysningerne i notatet af 5. marts 2001 med rette kan forventes passagerindtægter for rejser internt i amterne i størrelsesordenen 60 mio. kr. årligt. Trafikstyrelsen har heroverfor anført, at notatet skal forstås således, at der kan forventes indtægter fra rejser internt i amterne på ca. 54 mio. kr. Arriva mener sig berettiget til en kompensation på forskellen mellem disse to beløb: 6 mio. kr. om året i den resterende kontraktperiode. Hertil kommer krav om kompensation for rentetab og regulering for forventning til passagerstigninger, hvorfor Arriva samlet har stillet krav om 60 mio. kr. over hele kontraktperioden. Efter Kammeradvokatens vurdering er der en ikke ubetydelig risiko for, at Arriva vil kunne få helt eller delvist medhold i deres krav på 60 mio. kr., såfremt dette bliver behandlet i en voldgiftssag. På denne baggrund anbefaler Kammeradvokaten at der søges en forligsmæssig løsning, som inddrager andre udeståender mellem Trafikstyrelsen og Arriva med henblik på at sikre en for staten hensigtsmæssig løsning. Trafikstyrelsen og Arriva har derfor indgået et forlig omhandlende følgende punkter: 1. Eventuelle yderligere uklarheder i notat af 5. marts 2001 2. Delingsregler 3. Myldretidsbetjening 4. Bus & Tog-samarbejdet 5. Kompensation for andel af taksttilskud
2 ad 1) Eventuelle yderligere uklarheder i notat af 5. marts 2001 Med forliget er parterne enige om, at der ikke efterfølgende vil kunne sættes spørgsmålstegn ved indtægtsoplysningerne i notatet af 5. marts 2001. ad 2) Delingsregler Udbudsmaterialet indeholder regler for, hvordan billetindtægter skal deles mellem DSB og Arriva. I forbindelse med forliget med Arriva sker der en præcisering af delingsreglerne uden merudgifter for staten. ad 3) Myldretidsbetjening Trafikministeren indgik i foråret 2002 en supplerende kontrakt med Arriva for perioden 2003-2005 om ekstra betjening af visse strækninger i myldretiden (myldretidskontrakten), jf. Akt 199 25/6 2002. Myldretidskontrakten indeholder en option på en videreførelse af den fastsatte betjening i perioden 2006-2010 mod en ekstra betaling til Arriva på godt 9 mio. kr. årligt (PL 2004). I forbindelse med forligsforhandlingerne mellem Trafikstyrelsen og Arriva har det været drøftet, om optionen skulle udnyttes, eller om den fornødne myldretidsbetjening kunne sikres på anden vis. Der er i forliget mellem Trafikstyrelsen og Arriva fastlagt principper for myldretidsbetjeningen efter 2005. Heraf fremgår det blandt andet, at togbetjeningen skal fortsætte i mindst samme omfang og med samme intervaller som under Myldretidskontrakten sammenholdt med Kontrakten. Endvidere fremgår det, at der på en række strækninger, bl.a. Århus-Viborg og Århus-Herning skal tilstræbes en hyppigere betjening end i dag. Det er endvidere aftalt, at den helt konkrete udformning af Arrivas betjening efter 2006 fastlægges nærmere i samarbejde mellem Arriva og Trafikstyrelsen efter forligets godkendelse af de bevilgende myndigheder. Ændringen af Arrivas produktionsomfang i forbindelse med bortfaldet af myldretidskontrakten og den generelle produktionsudvidelse ved køreplansskiftet 2005/2006 sammenfattes i nedenstående tabel 1: Tabel 1: Produktionsændringer iht. Arriva-kontrakten Prisniveau 2001 Frem til 2006 Efter 2006 uden myldretidskontrakt Efter 2006 med myldretidskontrakt Hovedkontrakt 6.770.000 21,38 7.660.000 21,09 7.660.000 21,09 Myldretidskontrakt 71.675 121,38 0-71.675 121,38 I alt 6.841.675 22,42 7.660.000 21,09 7.731.675 22,02 Arriva er forpligtet til at indsætte nyt togmateriel inden udgangen af 2004. Når myldretidskontrakten ophører ultimo 2005 vil dette materiel i henhold til den udbudte kontrakt skulle køre samtlige tog på de midt- og vestjyske strækninger. Fastholdelse af den specifikke myldretidsbetjening, som er aftalt med Arriva i forliget, kræver imidlertid, at Arriva råder over flere togsæt end de 29 LINT-tog, man på nuværende tidspunkt har lejet. Til det formål gives Arriva mulighed for at anvende de ældre MR-tog i et begrænset omfang efter 2005. Alternativet til at tillade fortsat brug af MR-togsæt i begrænset omfang er væsentlige statslige udgifter til finansiering af yderligere nye togsæt eller en reduceret myldretidsbetjening.
3 Det er samlet set Trafikstyrelsens vurdering, at passagererne ikke vil opleve nævneværdige forandringer som følge af, at myldretidsbetjeningen fra 2006 vil blive indeholdt i den udbudte hovedkontrakt. Med henblik på at sikre en vis komfortmæssig forbedring af MR-togsættene er det som en del af forliget aftalt, at Trafikstyrelsen yder Arriva et tilskud på op til 250.000 kr. til op til 10 togsæt (i alt op til 2,5 mio. kr.) til modernisering af togenes indretning. Detaljerne herfor vil efterfølgende blive aftalt mellem Arriva, Trafikstyrelsen og DSB. Samlet set betyder forliget mellem Trafikstyrelsen og Arriva altså, at det ikke vil være nødvendigt at gøre brug af Myldretidskontraktens option på forlængelse, der ville betyde statslige merudgifter i størrelsesordenen 45 mio. kr. i 2006- ad 4) Bus & Tog-samarbejdet I henhold til forliget vil Trafikstyrelsen betale Arriva et engangsbeløb på 1,4 mio. kr. til administrative omkostninger i forbindelse med Bus & Tog-samarbejdet. Herudover vil Trafikstyrelsen dække udgifter til Arrivas kontingent for deltagelsen i Bus & Tog-samarbejdet på 1,8 mio. kr. i 2004 og 0,8 mio. kr. i 2005 samt i den resterende kontraktperiode. I den udbudte kontrakt forudsættes det, at Trafikministeriet indgår som aftalepart i Bus & Tog-samarbejdet. Arriva vurderes derfor at have en berettiget forventning om ikke at blive påført en økonomisk byrde i forbindelse med dette samarbejde. Arriva og Trafikministeriet er imidlertid efterfølgende blevet enige om, at Arriva bør deltage i Bus & Tog-samarbejdet, blandt andet fordi Arriva har det direkte kundeansvar. ad 5) Kompensation for andel af takststilskud Med forliget opgiver Arriva kravet om at få andel i det tilskud, der frem til 2004 er blevet givet DSB til takstnedsættelser. Forligets økonomiske konsekvenser for staten: Forliget mellem Trafikstyrelsen og Arriva medfører som nævnt, dels at Arriva modtager en kontant kompensation i 2004 og 2005, dels at Arrivas tilbagebetalingsforpligtelse vedrørende de ekstraordinære takststigninger i 2004 reduceres med 29 mio. kr. Den kontante kompensation i 2004 og 2005 angives i tabel 2: Tabel 2. er til det indgåede forlig kontant kompensation Mio. kr., PL-2004 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kompensation 6,0 Rente 0,1 Bus & Tog-samarbejdet administrative udgifter 1,4 Bus & Tog-samarbejdet kontingent 1,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Tilskud til forbedring af 10 MR-togsæt 2,5 Statslige udgifter i alt (ekskl. 29,0 mio. i reduceret tilbagebetaling) 9,3 3,3 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Hovedparten af kompensationen til Arriva består af en lempelse af Arrivas forpligtelse til at tilbagebetale for store takststigninger på i alt 29,0 mio. kr., som fordeles over kontraktens
4 løbetid i henhold til tabel 3. Denne lempelse medfører mindre statslige indtægter. Denne indtægt er imidlertid ikke indbudgetteret på finansloven, og mindreindtægten har derfor ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser. Tabel 3: Skønnet fordeling af den aftalte lempelse af Arrivas tilbagebetalingsforpligtelse over kontraktens løbetid baseret på aktuelle skøn for takststigninger og indtægter i de enkelte år. Mio. kr., PL-2004 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt 1,2 4,8 5,0 5,2 5,3 5,4 2,1 29,0 Samlet set kan forliget finansieres inden for Trafikministeriets rammer, idet den løbende kompensation finansieres ved at lempe Arrivas tilbagebetalingsforpligtelse, den kontante kompensation i 2004 og 2005 finansieres af opsparede midler og udgifter til Arrivas kontingent for deltagelsen i Bus & Tog-samarbejdet finansieres inden for Trafikministeriets rammer i 2006- Den foreslåede overførsel i 2004 kan opgøres på følgende under- og standardkonti, idet det bemærkes, at forøgelsen af vederlaget på 28.61.03.20. dækker over en bruttoforøgelse på 9,3 mio. kr. jf. tabel 2 og en anvendelse af 1,1 mio. kr., som er opsparet på denne konto, til finansieringen af den kontante kompensation i 2004. 28.11.64. Takstnedsættelse i den kollektive trafik: 10. Takstnedsættelse i den kollektive, regionale og lokale trafik 53. Tilskud til erhverv... -4,1 mio. kr. 28.61.01.Betaling til indkøb af offentlig service jernbanetrafik: 20. Betaling til DSB S-tog a/s, jf. forhandlet kontrakt 54. Tilskud til anden virksomhed... -1,7 mio. kr. 28.62.01. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger 27. Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt befolkede områder (ny konto) 53. Tilskud til erhverv... -1,1 mio. kr. 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva 10. Fast vederlag til Arriva for togbetjening i Midt- og Vestjylland 54. Tilskud til anden virksomhed... -1,3 mio. kr. 20. Variabelt vederlag til Arriva for togbetjening i Midt- og Vestjylland 54. Tilskud til anden virksomhed... 8,2 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da det i forligsaftalen er forudsat, at aftalen forelægges de bevilgende myndigheder hurtigst muligt med henblik på godkendelse af forliget inden 15. januar 2005. e. Med henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til en forligsaftale, som Trafikstyrelsen med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse har indgået med Arriva Danmark A/S. Forligsaftalen indebærer en samlet omkostning for staten på 45,6 mio. kr. Staten yder Arriva en kontant kompensation på 9,3 mio. kr. i 2004, 3,3 mio. kr. i 2005, og 0,8 mio. kr. i hvert år
5 i perioden 2006- Endvidere fraskriver staten sig retten til indtægter fra Arriva som følge af tilbagebetaling af ekstraordinære takststigninger på i alt 29,0 mio. kr. fordelt over årene 2003- Der anmodes endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at udgiften til den kontante kompensation i 2004 afholdes på 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva. en på 9,3 mio. kr. finansieres med 2,4 mio. kr. opsparede midler på 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva, mens den resterende udgift på 6,9 mio. kr. finansieres ved overførsel af opsparede midler fra 28.11.64. Takstnedsættelse i den kollektive trafik, 28.61.01. Betaling til indkøb af offentlig service jernbanetrafik, samt 28.62.01. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. en i 2005 på 3,3 mio. kr. finansieres af opsparede midler på 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva. en i 2006-2010 på 0,8 mio. kr. årligt finansieres på de årlige finanslove inden for Trafikministeriets rammer. Der foreslås således optaget følgende på forslag til lov om tillægsbevilling for 2004: Indtægt Mio. kr. 28.11.64. Takstnedsættelse i den kollektive trafik... -4,1 28.61.01. Betaling til indkøb af offentlig service jernbanetrafik.. -1,7 28.61.03. Indkøb af offentlig service jernbanetrafik, Arriva... 6,9 28.62.01. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger... -1,1 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. Til Finansudvalget. FLEMMING HANSEN / Helle Werchmeister