Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
|
|
- Bo Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
2 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal, når de dokumenterer faktiske forhold, som kalder på forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller ubevidst er forkerte. I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der for mange myter og for mange misvisende tal. Danske Gymnasier har tidligere argumenteret for, at der ikke er for mange, der tager en almengymnasial uddannelse. Vi har ligeledes tidligere påvist, at det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger, som både den forrige og nuværende regering har. Danske Gymnasier har opdateret svaret på de gamle myter samt medtaget yderligere en myte og tilhørende fakta. Stx har høj kvalitet, den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelse. Stx-eleverne klarer sig også godt senere i livet i forhold til lav arbejdsløshed og høj løn. Det, som kræves er derfor nye spor i debatten om vejene til erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser. God diskussionslyst! Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier
3 Fakta og myter om det almene gymnasium MYTE Der er for mange unge, der tager en studentereksamen. FAKTA Det passer stadig ikke. Det er kun 36 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en stxuddannelse. Otte procent er i gang med eller har fuldført en hf, 15 procent er i gang med eller har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 21 procent er ikke i gang med eller har gennemført en uddannelse efter grundskolen. Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi taler om, når vi taler om de for mange. Hvilke tal er det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessituationen, og er det et retvisende billede? Udsagnet om at der er for mange unge, der tager en gymnasial uddannelse dominerer stadig mediebilledet. Overskrifterne legitimeres med henvisning til, at 74 procent af en ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal er forkert på flere måder. For det første er de 74 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx, hf, IB, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er også de fire andre uddannelser. For det andet dækker de 74 procent over ansøgertallet det vil sige alle de, der søger om at starte på gymnasiet ikke dem der rent faktisk kommer ind. De 74 procent omfatter altså både de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor mange der dukker op på første skoledag, men derimod hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fem gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ser tallene helt anderledes ud.
4 4 Danske Gymnasier Figur 1: Uddannelsesstatus for de 20-årige i 2014 Kilde: Danmarks Statistik (STA- TUS10)] 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% stx hf I gang med eller har gennemført hhx htx EUD Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, afbrudt eller uoplyst Der er lang vej fra de 74 procent, der ansøger om at komme i gymnasiet ned til de 36 procent, der rent faktisk er i gang med, eller har gennemført en stx uddannelse. Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse, når vi kun 59 procent af en ungdomsårgang der er stadig langt til de 74 procent. Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Problemet med debatten om de for mange unge, der tager en studentereksamen, er imidlertid ikke kun, at den bygger på et fejlagtigt grundlag. Problemet er også, at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfundsmæssig debat om indretningen af vores uddannelsessystem. Vi har brug for unge dygtige unge -med en erhvervsfaglig uddannelse. Men når 74 procent unge som første valg søger en gymnasial ungdomsuddannelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannelsessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Skiftende regeringer har en målsætning om at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er stadig ikke nået. Man kan derfor ikke tale om, at der er for mange unge i det almene gymnasium. Der er tværtimod for få, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det problem skal først og fremmest løses ved at få flere unge til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de begynder på.
5 Fakta og myter om det almene gymnasium Nedenstående figur viser fuldførelsesprocenterne på ungdomsuddannelserne. Næsten halvdelen af alle de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse falder fra igen hvorimod 84 procent gennemfører uddannelsen, hvis de vælger stx. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% stx hf hhx htx EUD Figur 2: Fuldførelsesprocent ved de gymnasiale uddannelser i 2014 Kilde: STILs databank (EAK) Det er derfor en uforståelig strategi, at man ensidigt debatterer, om nogle af dem, der går i stx, hellere skal gå på en anden ungdomsuddannelse. Det løser jo ingenting for den stadig relativt store andel af unge, som slet ikke får en ungdomsuddannelse. 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 stx hf hhx htx eux Figur 3: Eksamensresultat inkl. Bonus A fag i 2015 Kilde: STILs datavarehus (Studenter og resultater) Frafaldet på stx er lavt og karaktererne høje. Blandt andet - men ikke kun - fordi stx får de mest ressourcestærke elever. Spørgsmålet er, om ikke årsagen er, at de ressourcestærke elever vælger stx, fordi det er en uddannelse, der fungerer. Hvis det forholder sig sådan, er der ingen garanti for, at de elever, som vi på stx kalder ressourcestærke, ville have samme adfærd, hvis de blev placeret på en anden ungdomsuddannelse. Og spekulationer om, hvor dygtige og ressourcestærke de er, løser ingenting for de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse.
6 6 Danske Gymnasier MYTE For mange unge bruger ikke deres studentereksamen til noget og mange af dem tager tilmed efterfølgende endnu en ungdomsuddannelse. FAKTA Nej. Flere og flere stx-studenter læser videre og stx-studenter dobbeltuddanner sig mindst. I forlængelse af myten om, at for mange unge går i det almene gymnasium, er myten om, at et tiltagende antal stx-studenter ikke bruger deres studentereksamen til noget. Det vil med andre ord sige, at de ikke efterfølgende tager en videregående uddannelse. Og myten fortæller også, at mange af dem ligefrem tager en ekstra ungdomsuddannelse. Begge udsagn er forkerte. Faktisk forholder det sig tværtimod sådan, at flere og flere stx-studenter læser videre og samtidig er stx-studenter dem, der dobbeltuddanner sig mindst. DREAMs uddannelsesfremskrivning 2014 viser, at kun seks procent af dem med en almengymnasial uddannelse ender som ufaglærte. Det er i øvrigt langt færre end på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor ni procent ender som ufaglærte. At stx-studenter skulle være de store syndere, når det handler om at tage en dobbelt ungdomsuddannelse er også en myte. Figuren nedenfor viser andelen af alle de gymnasiale studenter, der indenfor 27 måneder efter endt studentereksamen går i gang med en erhvervsuddannelse det vil sige en ny ungdomsuddannelse i stedet for en videregående uddannelse. Som man kan se, er det kun 5,8 procent af stx-studenterne, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Det kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at man først tager en gymnasial uddannelse og derefter en erhvervsuddannelse men de største syndere er ikke stx-studenter.
7 Fakta og myter om det almene gymnasium % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% stx ib hf hhx htx Figur 4: Dobbeltuddannelse - andel studenter der 27 måneder efter endt gymnasial uddannelse påbegynder en EUD (2012) Kilde: STILs Databank (EOU) I forhold til både dobbeltuddannelse og andel af ufaglærte klarer de almengymnasiale uddannelser sig absolut bedst.
8 8 Danske Gymnasier MYTE Der skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer. FAKTA De der vælger stx, klarer sig bedst. 94 procent af studenterne fra det almene gymnasium færdiggør senere hen en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af disse gennemfører 45 procent en universitetsbachelor som næste trin i deres uddannelse, cirka en tredjedel bliver professionsbachelorer, 10 procent tager en erhvervsfaglig uddannelse og 10 procent en kort videregående. Langt de fleste ender således med en mellemlang eller lang uddannelse. Personer med disse uddannelser er som gruppe betragtet, dem der klarer sig bedst, hvad angår erhvervsfrekvens, beskæftigelse, gennemsnitsløn, livsindkomst og forventet levetid. Betragtes overgang til videre uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse, ses det at omtrent halvdelen af de studerende fra stx påbegynder en universitetsuddannelse og 22 procent en professionsbachelor. Kun seks procent påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. På hhx fortsætter betydeligt færre på de mellemlange og lange videregående uddannelser og betydeligt flere tager en kort videregående uddannelse eller endnu en ungdomsuddannelse i form af en erhvervsfaglig. Figur 5: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse i 2012 Kilde: STILs databank (EOU) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 49% 22% 6% 6% 18% 13% 33% 8% 17% 28% 30% 14% 19% 18% 19% 39% 27% 11% 10% 12% stx hf hhx htx Universitetsbachelorer Profesionsbachelorer Korte videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Ikke påbegyndt uddannelse
9 Fakta og myter om det almene gymnasium Det afspejles i figuren, at hf har en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf understøtter flere uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej og den målrettede vej. På trods af at flere og flere unge over en årrække har valgt gymnasiet og i særdeleshed det almene gymnasium som foretrukne ungdomsuddannelse, er der færre og færre af dem med en studenterhue på hovedet, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ovenpå. Således viser Profilmodellen, som er Undervisningsministeriets model for fremskrivning, at andelen af en ungdomsårgang der forventes kun at opnå studiekompetencer og intet andet, har været faldende over tid fra omkring ti procent i 1993 til seks procent i Tal fra DREAMs uddannelsesfremskrivning viser, at det særligt er studenter fra de almengymnasiale uddannelser, der kommer videre, mens det står en smule mere trægt til for studenterne fra erhvervsgymnasierne. Det Økonomiske Råd har i deres vismandsrapport fra foråret 2014 kigget nærmere på værdien af ungdomsuddannelser. De har blandt andet betragtet gruppen af studenter fra gymnasierne, der ikke senere hen opnår en højere uddannelse og kommer frem til, at denne gruppe på sigt faktisk klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end tilsvarende personer med erhvervsfaglig uddannelse. På kort sigt tjener de erhvervsfaglige mest, men efter ni år er billedet vendt. Som forklaring peger Vismændene på at, de gymnasiale uddannelser giver generelle kompetencer, som på sigt kan omsættes til jobspecifikke kompetencer, mens personer med meget jobspecifikke uddannelsesforløb fastholder deres stillingsbetegnelse det meste af deres arbejdsliv og har sværere ved at omstille sig. I 2013 viste en særkørsel fra Danmarks Statistik bestilt af Danske Gymnasier at kun ca. en procent af de der fem år forinden havde afsluttet en almen gymnasial uddannelse kunne kategoriseres som arbejdsløse. Langt de fleste var i færd med at videreuddanne sig eller under beskæftigelse.
10 10 Danske Gymnasier MYTE Gymnasierne er velpolstrede. FAKTA Gymnasierne er udfordrede af besparelser. Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er blevet kaldt for velpolstrede i forbindelse med at det blev besluttet at reducere finansieringen drastisk. Institutionerne med almengymnasiale uddannelser er særligt blevet beskyldt for at ophobe store overskud. Tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regnskabsportal viser, at det gennemsnitlige overskud på institutioner med almen gymnasiale uddannelser i 2014 var på ca. 3,5 procent af omsætningen. Fremskrives regnskaberne til 2017 vil 94 procent af institutionerne have underskud som følge af de på nuværende tidspunkt kendte besparelser. Figur 6: Gymnasiernes overskud, resultat efter finansielle omkostninger/ omsætning Kilde: Egne beregninger baseret på Undervisningsministeriets Regnskabsportal. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% 0-punkt i 2017 ved indregning af besparelser Gymnasier rangeret Anm.: Figuren viser institutioner med almengymnasiale uddannelsers overskudsgrad Nulpunktslinjen angiver, hvor stor en del af gymnasierne der vil have underskud i 2017 såfremt omkostningsniveauet fastholdes. Hvis overskud ophobes år efter år giver det udslag i høj egenkapital. På et gennemsnitligt gymnasium udgør egenkapitalen 18 procent af de samlede aktiver. På institutioner med erhvervsrettede uddannelser er det tilsvarende tal væsentligt højere, nemlig 36 procent. Med de nuværende overskudgrader vil det tage syv år førend gymnasierne opnår samme soliditetsgrader. For gymnasierne handler det imidlertid ikke om at opbygge store overskud. Pengene skal anvendes til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring. I dag anvender gymnasierne ca. 74 procent af de samlede omkostninger til undervisningens gennemførsel, ca. 15 procent til bygningsdrift og ca. ni procent til ledelse og administration.
11 Fakta og myter om det almene gymnasium % 1% 1% 0% 15% 8% 74% Undervisning Bygningsdrift Ledelse og adm. Særlige aktiviteter Kostafdeling Fælles administration Markedsføring Figur 7: Fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2014 Kilde UVMs regnskabsportal Gymnasierne står de kommende år over for flere alvorlige økonomiske udfordringer: de skal spare nærved otte procent af budgettet som følge af omprioriteringsbidraget, de skal derudover finansiere hovedparten af erhvervsuddannelsesreformen, undervisningstilskuddet reduceres på stx til fordel for hhx, den demografiske udvikling medfører et faldende elevtal særligt i de tyndt befolkede områder og endelig forventes andelen af en ungdomsårgang der påbegynder en almen gymnasial uddannelse at falde de kommende år. Gymnasierne er udfordrede - ikke velpolstrede.
12 Ny Vestergade 13, st København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk
Fakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2013
Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2016
Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2017
Det almene gymnasium i tal 2017 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne før, under og efter 7 Det
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereEud-elevers alder ved tilgang* til grundforløb og hovedforløb i % 1% 84% 78% 99% 16% 18%
Fakta-ark vedr. aldersfordeling på erhvervsuddannelserne (eud) Dette faktaark præsenterer data vedr. elevernes alder, når de starter og gennemfører en erhvervsuddannelse. Tallene baserer sig på data vedr.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereIndsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereEksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.
Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater 2016
De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereBilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereSamlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf
Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereUngdomsuddannelse, privatansættelse og løn
ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs merePunkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24
Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereEUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation
EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereBilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011
Bilag Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Tabel 1.1. Andel af 18-19-årige med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber,
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereREGION SJÆLLAND UDDANNELSESANALYSE
REGION SJÆLLAND UDDANNELSESANALYSE 2017 INDHOLD 6 Fakta om Region Sjælland Flere af regionens unge skal have en kompetencegivende uddannelse Ud af komfortzonen - kompetenceløft på alle niveauer Veluddannet
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereREGION SJÆLLAND UDDANNELSESANALYSE
REGION SJÆLLAND UDDANNELSESANALYSE 2017 INDHOLD Fakta om Region Sjælland 6 Flere af regionens unge skal have en kompetencegivende uddannelse Ud af komfortzonen - kompetenceløft på alle niveauer Veluddannet
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere