Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Transkript

1 Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion

2 Målene er

3 De store spørgsmål er

4 Indhold Fodring for mere råmælk Soens udfordringer Mælkeydelse Protein- og aminosyrebetragtninger

5 Et lille kig ind i forskningens verden og en tak til Peter Theil for at have udlånt nogle af de følgende dias

6 Fedtsyresammensætning af forskellige fedtkilder Nedenstående fedtkilder er anvendt i de forsøg Peter Kappel Theil har udført med søer og pattegrise Animalsk fedt C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Kokosolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Solsikkeolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Fiskeolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Oktansyre + fiskeolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Kilde: Peter Kappel Theil (2012)

7 Fedtsyresammensætning af forskellige fedtkilder Oversætter vi disse fedtsyreprofiler til noget I kender fås: ,0 40,0 20,0 0, ,0 40,0 20,0 0,0 Animalsk fedt C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Palmeoliemix C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Solsikkeolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Sojaolie C4:0 C6:0 C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 C14:1 C16:0 C16:1 C18:0 C18:1 C18:2+ C20:0 C20:1 C20:2+ C22:0 C22:1 C22:2+ C24:0 C24:1 Kilde: Peter Kappel Theil (2012)

8 Overlevelse 0-24 timer (%) Sammenhæng mellem råmælk og overlevelse? Gav mere råmælk bedre overlevelse på KORT sigt? JA Mere råmælk mere energi bedre overlevelse 1. døgn % Svinefedt 2,5 g HMB pr. dag 8% Kokosolie 8% Solsikkeolie 8% Fiskeolie 4% Oktansyre + 4% fiskeolie P < 0,05 R 2 = 0, Råmælksoptagelse (g pr. gris pr. dag) Kilde: Peter Kappel Theil (2012)

9 Fravænnede grise pr. kuld (stk.) Sammenhæng mellem råmælk og overlevelse? Gav mere råmælk bedre overlevelse på LANG sigt? JA Mere råmælk antistoffer + energi flere fravænnede grise 12 11,8 11,6 11,4 11, ,8 10,6 10,4 10,2 10 3% Svinefedt 2,5 g HMB pr. dag 8% Kokosolie 8% Solsikkeolie 8% Fiskeolie 4% Oktansyre + 4% fiskeolie P =0,11 R 2 = 0, Råmælksoptagelse (g pr. gris pr. dag) Kilde: Peter Kappel Theil (2012)

10 Fravænningsvægt (kg) Sammenhæng mellem råmælk og tilvækst? Gav mere råmælk større tilvækst hos grisene? JA Mere råmælk vækstfaktorer højere tilvækst i dieperiode (Mere råmælk mere livskraft bedre stimulering af yveret ved igangsætning af mælkeproduktionen) y = 0.006x R 2 = Indtag af råmælk (gram i 1. døgn) Kilde: Peter Kappel Theil (2012)

11 Kuldets tilvækst (kg) Sammenhæng mellem fedtkilde og mælkeydelse? Råmælk og mælk er to forskellige ting Stimulering af råmælksproduktion Stimulering af mælkeproduktion Mere viden om disse mekanismer er ønskede Anvendelse af to fedtkilder eller designerfedt Stimulering af blodflow i yveret? a c abc ab bc bc c Kilde: Lauridsen og Danielsen (2004)

12 Pattegrisetilvækst 0-24 timer (g pr. dag) Overlevelse 0-24 timer (%) Effekt af forskellige fiberkilder i sen drægtighed Fiberkilder og råmælk Fermentering og kortkædede fedtsyrer Energi Det er interessant at arbejde videre med disse resultater Fiberkilder Niveauer af fibre Daglig fiberforsyning Kilde: Hansen et al. (2011)

13 Råmælk - opsummering Det er muligt at øge mængden af råmælk Store mængder fedt i foderet før faring?! Mellemlangkædede fedtsyrer Doping Fibre ser ud til at have en effekt på råmælk Der dannes kortkædede fedtsyrer i blind- og tyktarm Fibre giver desuden en bedre tarmfunktion For at der skal være økonomisk og produktionsmæssigt attraktivt kræves Mulighed for fasefodring Tildeling af manuelle komponenter før faring Mere viden er på vej

14 Indhold Fodring for mere råmælk Soens udfordringer Mælkeydelse Protein- og aminosyrebetragtninger

15 Forstå soens udfordringer i diegivningsperioden (I) Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

16 Forstå soens udfordringer i diegivningsperioden (II) Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

17 Forstå soens udfordringer i diegivningsperioden (III) Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

18 Indhold Fodring for mere råmælk Soens udfordringer Mælkeydelse Protein- og aminosyrebetragtninger

19 Koen & soen Koens ydelse kender vi Soen ydelse er straks mere besværlig at måle på

20 Koen & soen Koens ydelse kender vi Soen ydelse er straks mere besværlig at måle på Ny international viden gør det muligt at regne på ydelsen 11 grise i kuldet og en fravænningsvægt på 7,4 kg pr. gris (210 g/dag) 13 grise i kuldet og en fravænningsvægt på 7,4 kg pr. gris (210 g/dag) 13 grise i kuldet og en fravænningsvægt på 8,7 kg pr. gris (240 g/dag) Artikel: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France og PK Theil (2011)

21 Mælkeydelse (kg/dag) Mælkeydelse dag for dag Top: 13,1 kg (dag 17) Top: 14,2 kg (dag 19) Top: 10,7 kg (dag 17) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Kilde: Hansen et al. (2012)

22 Mælkeydelse akkumuleret Akkumuleret mælkeydelse (kg) Total ydelse: 306 kg mælk Total ydelse: 330 kg mælk Total ydelse: 254 kg mælk Kilde: Hansen et al. (2012) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder

23 Daglig mængde energi i mælk (FEsv pr. dag) Energioutput dag for dag 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Top: 8,5 FEsv (dag 16) Top: 7,9 FEsv (dag 15) Top: 6,5 FEsv (dag 15) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Kilde: Hansen et al. (2012)

24 Samlet mængde energi i soens mælk (FEsv pr. dag) Energioutput akkumuleret Total ydelse: 199 FEsv Total ydelse: 185 FEsv Total ydelse: 154 FEsv 25 0 Kilde: Hansen et al. (2012) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder

25 Mælkeydelse - opsummering Der kan være et ekstremt træk på yveret Soens foderoptagelse skal sikre næste reproduktionscyklus. Absolut minimum 180 FEso på 28 dage Anbefaling 208 FEso Foderstyrken kan også blive for høj (>10,5 FEso??) Reduceret udnyttelse af foderet Pres på yveret Brug Farestaldsmanagement > > Viden > Til staldgangen > Sohold > Manual om Farestaldsmanagement > H18 H22

26 Indhold Fodring for mere råmælk Soens udfordringer Mælkeydelse Protein- og aminosyrebetragtninger

27 Proteinoutput dag for dag Daglig udskillelse af protein i mælk (g/dag) Dage efter faring 110 g st. ford. råprotein pr. FEso 115 g st. ford. råprotein pr. FEso 120g st. ford. råprotein pr. FEso Kilde: Hansen et al. (2012)

28 Beregning af lysinbehov Mælkeydelse (kg/dag) 13 Behov til mælk (g lysin pr. dag) 53,6 Behov til mælk inkl. tab i yveret (g lysin pr. dag) 71,5 Behov vedligehold (g lysin pr. dag) 1,8 Samlet behov (g lysin pr. dag) 73,3 Udnyttelsesgrad ~ 75%

29 Aminosyrebehov til mælk og vedligehold Aminosyrebehov til mælk er nemt at beregne Indholdet i mælken ganget med en udnyttelsesfaktor Regnet med en udnyttelsesgrad på 75% Udnyttelsesgraden varierer fra 65-80% i litteraturen Aminosyrebehovet til vedligehold er mere vanskeligt Ingen forsøg med diegivende søer?? Flere fastlæggelser for drægtige søer i forskellige drægtighedsstadier (Kim et al., 2009) Aminosyrebehovet til mælkeproduktion er det væsentlige Aminosyrebehovet til vedligehold udgør kun omkring 2-7 % af det samlede behov

30 Scenarieberegninger I følgende scenarier regnes der på behov til mælkeydelse og vedligehold set i forhold til daglig forsyning Daglige behov er måske et fokusområde der er forsømt For at forstå mobilisering er nedenstående vigtigt En so på 220 kg indeholder ca. 30 kg protein Max 1% af proteinpuljen kan mobiliseres pr. dag (Pers medd. Strathe, 2012) 300 g mobiliseret protein (~1,2 kg kropsvægt) svarer til at der dagligt kan mobiliseres max. 22 g lysin 12 g treonin 15 g valin 11 g histidin 23 g leucin

31 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 9 FEso og normblanding Her starter soens mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Max. mobilisering Lysin Valin Leucin

32 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 9 FEso og 10% over norm Breakpoint + 1,0 kg mælk Max. mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Lysin Valin Leucin

33 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 11 FEso og normblanding Breakpoint + 2,5 kg mælk Max. mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Lysin Valin Leucin

34 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 11 FEso og 10% over norm Breakpoint + 3,5 kg mælk Mælkeydelse (kg pr. dag) Max. mobilisering Lysin Valin Leucin

35 Hvad mobiliserer soen så? Mobilisering af fedt og protein sker efter behov Mobilisering af store mængder protein og fedt skader efterfølgende reproduktion (Eissen et al., 2003; Koketsu et al., 1996a, 1996,b; Zak et al., 1997). Svært at vurdere tab af fedt og kropsprotein En stor hollandsk undersøgelse med 1320 søer viser nedenstående (Bergsma et al., 2009) Farm 1 Farm 2 Vægttab (kg) 13 [-34; 66] 20 [-25; 61] Tab kropsfedt (kg) 8 [-10; 38] 10 [-7; 25] Tab kropsprotein (kg) 1 [-6; 10] 2 [-5; 10] Tab rygspæk (mm) 3 4

36 Aminosyrebehov - opsummering Potentialet for mælkeproduktion er stort Kuldet bestemmer ydelsen Soen mobiliserer for at kompensere Den diegivende so fodres for at sikre efterfølgende reproduktion kuldet prioriterer soen selv Aminosyreforsyningen kan være en begrænsning ved lav foderoptagelse Incitament for at øge tildelingen?! Foderstoffirmaer Incitament for at lære svineproducenterne at fodre korrekt? Rådgiver og dyrlæge Lysin er den først begrænsende aminosyre, leucin (på normen) den næstbegrænsende

37 De knap så entydige svar er

38 Tak fordi I lyttede