Kalundborgs gamle kulturplanter på museum
|
|
- Jonas Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kalundborgs gamle kulturplanter på museum Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn Fig 1: Nikkende Fuglemælk vokser i mængder på de sydvendte havskrænter lige syd for bymurens oprindelige forløb. Til højre en Femtunge, en sjælden indslæbt art i Danmark, men ikke en kulturplante. Foto: Hans Guldager Christiansen. Højbyen i Kalundborg er i sandhed en middelalderby. I Kalundborg findes flere huse fra middelalderen end i nogen anden dansk by. Den femtårnede Vor Frue Kirke fra omkring 1200 e. Kr. er blandt landets fineste kirkebyggerier. Dertil kommer borgruinerne samt en intakt middelalderlig byplan. I udgravede Nationalmuseet den gamle voldgrav mellem Vestborgen og Højbyen. I den blottede jord spirede mange planter frem, som har en spændende kulturhistorie. Vi fulgte stedet tæt gennem flere år og endte med at finde 14 arter, som er gode indikatorer for middelalderlig havekultur. Andre arter pegede i samme retning, og vi endte med at finde i alt 77 forskellige plantearter, hvor de 25 har tilknytning til middelalderlig, eller i hvert fald til meget gammel havekultur. 1 Siden da har vi været opmærksomme på, hvad der spirede frem på byggetomter eller voksede i Kalundborgs middelalderbydel. Vi har således mere end 20 års iagttagelser bag os, når vi hævder, at Kalundborg er særdeles rig på middelalderlige kulturplanter. Allerede tidligt i forløbet havde vi kontakt med botanikeren Bernt Løjtnant. Han ved mere om gamle kulturplanter end nogen anden, 87
2 1. Vestborg 2. Vor Frue Kirke 3. Gråbrødre Kloster 4. Kalundborg Slot 5. Kulturbotanisk Have Munkesøen Fig 2: De gamle kulturplanters fundsteder i og omkring Kalundborgs middelalderlige højby er markeret med rødt. Den middelalderlige højby er markeret med sort.. og han betegner i dag Kalundborg som det næstrigeste sted i Danmark for middelalderlige kulturplanter. Kun Hammershus er rigere. Det var ham, der foreslog os at lave en kulturbotanisk have med arter fra Højbyen og ruinerne. Haven skulle således alene rumme arter, der allerede vokser i byen som levende fortidsminder og som med en vis sandsynlighed er efterkommere af urter, indført og brugt i det middelalderlige Kalundborg. Det var derfor en stor glæde for os, at Kalundborg og Omegns Museum i forbindelsen med omlægning af haven stillede seks bede midt i haven til vores rådighed. Vi kan ikke forestille os et smukkere sted for en præsenta- 88
3 tion af byens gamle kulturplanter, der til gengæld kan være med til at fortælle om den middelalderlige kalundborgensers liv. I denne artikel vil vi uddybe, hvad der forstås med gamle kulturplanter og levende fortidsminder, og vi redegør for det praktiske arbejde med at etablere bedene. Mennesker indførte tidligt planter til Danmark Lige siden Danmarks oldtid har mennesker indført planter til Danmark. Agerbrug lader sig første gang påvise omkring år før vor tidsregning. 2 Kornarterne var dengang især Emmer og Seksradet Byg, men også Enkorn, Dværghvede og Almindelig Hvede blev dyrket. Kornarterne stammer oprindeligt fra Lilleasien og Mellemøsten. Her udviklede agerbrugskulturen sig langsomt fra til år f. Kr., spredtes op gennem Europa og nåede frem til syd for Østersøen omkring år f.kr. Herfra nåede kulturen frem til Danmark ca år f.kr. 3 Foruden kornarterne blev u- krudtsarter som Glat Vejbred og Førromersk jernalder f.kr Skvalderkål, Opium-Valmue Romersk jernalder e.kr Skarntyde Germansk jernalder e.kr Hundepersille, Bulmeurt Rødknæ indslæbt. Senere indførtes andre kornarter: Hirse, Spelt og Byg i yngre bronzealder. Hør dyrkes i sen bronzealder, og Havre blev almindeligt dyrket i jernalderen. Fra det 3. århundrede e. Kr. dyrkes desuden Rug 4. Disse oplysninger stammer fra pollendiagrammer, aftryk af korn i lerkar og fra udgravninger af (fundet flere gange men ikke indplantet i museumshaven) Vikingetid e. Kr. Cikorie, Ensidig Klokke, Svaleurt Tidlig middelalder e.kr Midtmiddelalder 1300-tallet Grøn Mynte, Pastinak, Marts-Viol, Havekørvel, Sødskærm, Læge- Oksetunge, Citronmelisse, Julerose, Peberrod, Pæon Midtmiddelalder 1400-tallet Tandbæger, Hundetunge, Matrem, Liden Singrøn, Akeleje, Springknap, Galdebær, Høst-Tidløs Senmiddelalder e.kr. (Eranthis, Sort Morbær) Tabel 1. Eksempler på plantearter indført til Danmark, vildtvoksende i det middelalderlige Kalundborg og indplantet i Kalundborg og Omegns Museums have. 5,6,7 bopladser, hvor planterester er blevet bevaret. Via pollendiagrammer kender man den danske flora siden istiden ganske godt. Men pollen er ikke altid til at bestemme til art, og fund af fossile plantearter er den væsentligste kilde til vor viden om, hvornår en planteart er indført til Danmark. Desuden kan trykte og utrykte urtebøger være 89
4 en vigtig kilde til at afdække, hvornår en planteart er indført. Hans Arne Jensen har opstillet en oversigt over fund af makrofossiler i Danmark5. Kilden giver et årstal for, hvornår en indført planteart med sikkerhed har befundet sig i Danmark, men indførelsen kan selvsagt have fundet sted tidligere. Johan Lange6 benytter denne kilde samt de skriftlige kilder fra middelalderen til at opstille en liste over 180 arter, der er kommet til landet i årene fra bondestenalder ( f.kr) og til middelalderens sidste årtier (ca. 1550). Herfra har vi udvalgt de arter, som vokser vildt i den middelalderlige del af Kalundborg, og som nu er indplantet i museumshaven. Fig 3: Den kulturbotaniske have set mod nord med model af det middelalderlige Kalundborg i baggrunden. Foto: Mads Findal Andreasen. Klosterplanter Indførsel af planter til Danmark tog fart i middelalderen. Munke og nonner indvandrede sydfra og anlagde klostre. De ældste klostre er fra slutningen af 1000årene, og der er oplysninger om i alt 138 klosterstiftelser i det middelalderlige danske område.8 Med sig sydfra bragte de ny viden og teknik. Foruden teknisk indsigt kendte de til landbrug, havebrug og lægekunst på et 90 Fig 4: Den kulturbotaniske have set mod sydvest med Houget, Gisseløre og fjorden i baggrunden. Foto: Hans Guldager Christiansen.
5 niveau, der overgik danskernes. De medbragte desuden urter med lægende og helbredende virkning samt kulturplanter egnede til føde, farvning, m.v. som de dyrkede i klosterhaverne. Nogle af plantearterne var allerede tidligere indført til landet, men nu blev de genindført, og viden om deres brug spredte sig fra klostrene. Nogle arter udnyttes stadig i dag til fx madlavning eller medicin, men mange er forsvundet ud af køkkenhaverne. Imidlertid kan de stadig findes på eller nær de middelalderlige voksepladser, hvor de enten har overlevet, eller de dukker op fra frø, når der graves eller rodes i jorden. Botanikere har længe vidst, at gamle kulturplanter er hyppige på kirkegårdsdiger, ved borgruiner, på klostertomter eller i gamle landsbyer. Derfor har de gamle kulturplanter fået navne som klosterplanter, munkeplanter eller levende fortidsminder. Kalundborg som voksested for gamle kulturplanter Når Kalundborg er så rig på gamle kulturplanter, kan det givetvis tilskrives byens righoldige middelalderhistorie med en velbevaret oprindelig byplan. Fig 5: Fra højre mod venstre ses Peberrod, Pæon, Liden Singgrøn og Svaleurt. I baggrunden Høst Tidløs og Ensidig Klokke. Foto: Mads Findal Andreasen. Den dag i dag er 5 middelalderlige bygninger bevaret i Højbyen, og hertil kommer Vor Frue Kirke, Vestborgen og resterne af Kalundborg Slot samt dele af bymuren. Dertil kan tilstedeværelsen af et franciskanerkloster i middelalderen næppe overvurderes, og spedalskhedshospitalet på Sankt Jørgensbjerg har formodentlig også en vis betydning. Franciskanerklosteret lå omtrent, hvor Kålund kloster ligger i dag. Det blev oprettet ca. 1240, og munkenes virke sluttede ved uddrivningen af Kalundborg i Klosteret blev med tiden til et firfløjet bygningskompleks med kirke, og selv om vi ikke ved det, så har der sikkert været tilknyttet en have til klosteret, som der var ved mange andre franciskanerklostre. 9 Det er rimeligt at tænke sig, at klosterets areal har strakt sig i hvert fald ned til den daværende Munkesø, der lå nord for Højbyen. I dette område finder man i dag adskillige gode klosterplanter, herunder Skarntyde i stort antal. Den er meget giftig og virker dæmpende på kønsdriften, hvilket dengang var en værdsat egenskab i klostre. Spedalskhed kan i Danmark følges tilbage til slutningen af
6 tallet. Man var klar over, at sygdommen smittede, og for at inddæmme problemet blev der oprettet hen ved 30 Sankt Jørgensgårde, hvor de spedalske blev isoleret. En af disse lå i Kalundborg på Sankt Jørgensbjerg. I 1543 var sygdommen bragt så meget under kontrol, at Sankt Jørgensgårdene kunne nedlægges. 10 Spedalskhed var dengang et samlebegreb og omfattede forskellige kroniske hudsygdomme som veneriske (kønssygdomme) og tuberkuløse bylder, fnat, psoreasis, eksem og hudkancer. Man ved ikke, hvilke midler, der anvendtes på disse spedalskhedshospitaler, men i hvert fald nævner vores hjemlige Henrik Harpestreng adskillige urter til bekæmpelse af spedalskhed. Franciskanermunkene varetog i andre byer sjælesorg for de spedalske, hvilket nok også fandt sted i Kalundborg. Planterne fra dengang bevares kun, hvis der er egnede voksesteder. Kalundborg bykerne rummer et usædvanligt stort antal udyrkede arealer, fx Højbyens sydvendte skrænter, Munkesøen og ruinparkerne. Vi har især fundet mange klosterplanter på Højbyens sydvendte skrænter. Her er bl.a. mikroklimaet gunstigt for de gamle kulturplanter, hvoraf mange oprindeligt er hjemmehørende i det sydlige Europa. I det hele taget er Kalundborgs klima blandt det varmeste og mest nedbørsfattige i landet, og på den sydvendte havskrænt forstærkes denne virkning yderligere. Dertil kommer, at plejen af store dele af den sydlige banke er ekstensiv. Ikke alle levende fortidsminder er lige gode som indikatorer for middelalderkultur En indikator for middelalderlig havekultur skal opfylde følgende krav: Den skal være indført til Danmark i middelalderen eller tidligere, og den skal have haft en dokumenteret middelalderlig brug. Mange urter opfylder disse krav, nok ca. 150 arter. Men de er ikke alle lige værdifulde. For at være en god indikator, skal urterne også have en ringe spredningsevne, og de skal ikke have en udbredt anvendelse i dag. Skvalderkål og Havepest (Ensidig Klokke) besidder stor spredningsevne, hvilket gør disse to arter til et hadet ukrudt i vore dages haver. Ikke desto Fig 6: Den sydvendte havskrænt mod Lundevej holdes ekstensivt af kommunen, og det giver plads til Cypres-Vortemælk, blandt mange andre levende fortidsminder. Foto: Hans Guldager Christiansen. 92
7 mindre er disse to arter ikke hjemmehørende i Danmark. De er indført hertil, og de har begge en dokumenteret middelalderlig brug. Vi har derfor medtaget dem i museumshavens middelalderbede, hvor de er spærret inde i betonrør, men de er ikke gode indikatorer med deres almindelige, vidt spredte forekomst. Hjertensfryd (Citronmelisse) har en relativt ringe spredningsevne, men er til gengæld en populær krydderurt i mange haver. Derfor er dens indikatorværdi også begrænset. Erfarne kulturbotanikere 11, 12, 13 har søgt at opstille lister over de af de levende fortidsminder, som må anses for gode indikatorer for middelalderlig havekultur. Den senest reviderede liste 14 rummer 50 arter. Af disse er hele 17 arter fundet i Kalundborg. Det drejer sig om: Alm. Akeleje, Bulmeurt, Cypres-Vortemælk, Enbo Galdebær, Farve-Reseda, Filtet Burre, Grøn Mynte, Hjertebladet Gåsefod, Humle, Læge-Hundetunge, Matrem, Rød Tandbæger, Skarntyde, Springknap, Stor Hundepersille, Svaleurt og Uldbladet Kongelys. I museumshaven står i dag ca. 40 arter af forskellig indikatorværdi. Nogle af de gode indikatorer er med meget stor sandsynlighed direkte efterkommere af de planter, som i middelalderen blev dyrket på eller i nærheden af findestedet. For andre er sandsynligheden mindre, men dybest set kan vi ikke vide, om en art har autencitet, d.v.s. om den er en direkte efterkommer, eller om den er indslæbt senere, eller måske endda indplantet for ganske nylig. Men det store antal gode indikatorarter i Kalundborg giver en god sikkerhed for arternes autencitet. Etablering af de kulturbotaniske bede i museumshaven Ved klostre og borge rundt om i landet findes kulturbotaniske haver med gamle kulturplanter, fx Øm, Æbelholt, Vitskøl og Spøttrup. I flere gamle købstæder som Odense, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nykøbing Sjælland, er der anlagt haver med en lang række levende fortidsminder, som dog ikke har speciel tilknytning til stedet. Derfor er det vanskeligt at udrede stedets oprindelige kulturhistoriske flora i disse haver. Vi har længe haft et ønske om at oprette en have med kun autentiske levende fortidsminder i Kalundborg. I forbindelse med omlægningen af museumshaven i 1997 opstod muligheden. Vi rettede henvendelse til museumsinspektør Lisbeth Pedersen, og lykkeligvis var museet positiv over for idéen om at indplante kulturplanter fra de middelalderlige omgivelser i haven. Museets bede med middelalderlige kulturplanter er sammen med Mariager Klosterhave 15 de første haver i landet, der alene rummer kulturplanter, som er fundet på stedet. Efter museumshaven var lagt om, hentede vi urterne fra Højbyens ubebyggede arealer og plantede dem i middelalderbedene. En række af urterne voksede allerede vildt i selve museumshaven, og flere dukkede op, da vi fik pløjet et stykke jord i museumshaven neden for skrænten ud mod Lundevej. Her viste sig bl.a. spændende arter som Opiums-Valmue og Hjertebladet Gåsefod. Figur 2 og tabel 2 viser, hvor de forskellige arter i øvrigt stammer fra. Vi mangler stadig at få plantet arter, der optræder fåtallige eller ustadige i Højbyen: Bulmeurt, Hamp og Asparges. Desuden er vi i årenes løb stødt på gode eksempler på gamle kulturplanter udenfor det middelalderlige Kalundborg, fx Marietidsel, Æselfoder, Kommen og Sæbeurt. 93
8 Planteart Findested Eksempler på tidligere brug 1.) Akeleje Ubebygget grund, Lundevej Vattersot, bylder, m.m. 2.) Asparges Voldgrav V for Højbyen* Mad- og lægeplante 3.) Bulmeurt Voldgrav V for Højbyen* Tandpine 4.) Burre, Filtet Munkesøen Sårhelende 5.) Cikorie Munkesøen Øjenbadevand 6.) Fuglemælk, Kost- Museets have Pynt, føde? 7.) Fuglemælk, Nikkende Museets have Pynt, føde? 8.) Galdebær, Enbo Slagter Eriks Gård, Kordilgade Podagra 9.) Gåsefod, Hjertebladet Museets have Salatplante 10.) Hamp Byggetomt, Lundevej 8-10* Hoste 11.) Havekørvel Byggetomt, Lundevej 8-10 Køkkenplante 12.) Hjertensfryd Byggetomt, Lundevej 8-10 Hjertesygdomme 13.) Humle Museets have Podagra 14.) Hundetunge, Læge- Munkesøen Sår, bylder 15.) Hundepersille, Stor Museets have I.s.f. Skarntyde 16.) Ingefær, Plettet Museets have Vattersot 17.) Jordrøg, Læge- Museets have Gulsot, galdesygdomme 18.) Julerose (Helleborus purpurascens) Ubebygget grund, Lundevej Spedalskhed 19.) Katost, Alm. Museets have Hoste 20.) Katost, Rundbladet Museets have Hoste 21.) Klokke, Ensidig Søgegrøft N for Kålund Kloster Roden spiselig 22.) Kongelys, Uldbladet Byggetomt, Lundevej 8-10 Diarre 23.) Matrem Museets have Kvindesygdomme 24.) Mynte, Grøn Museets have Mavelidelser 25.) Oksetunge, Læge- Munkesøen Hjertemedicin, pest 26.) Pastinak Munkesøen Diarre 27.) Peberrod Nær bymur ved Risoms gård Vandladningsproblemer 28.) Pæon Ubebygget grund, Lundevej Epilepsi 29.) Reseda, Farve- Munkesøen Farveplante 30.) Sct. Hansurt, Rød Have, slagter Eriks gård* Smerte- og blodstillende 31.) Singrøn, Liden Havskrænt N for Lundevej Smertestillende 32.) Skarntyde Munkesøen Dæmpe kønsdriften 33.) Skvalderkål Havskrænt N for Lundevej Køkkenplante 34.) Springknap Lyskasse på Lundevej Blodstillende, urindrivende 35.) Svaleurt Museets have Gulsot 36.) Sødskærm Ubebygget grund, Lundevej Køkkenplante 37.) Tandbæger, Rød Byggetomt, Lundevej 8-10 I.s.f. Kransburre 38.) Tidløs, Høst- Havskrænt N for Lundevej Bloduddrivende 39.) Valmue, Opium- Museets have Sovemiddel 40.) Viol, Marts- Museets have Epilepsi, feber 41.) Vortemælk, Cypres- Havskrænt N for Lundevej Vorter, vattersot 94
9 N Figur 7. Oversigt over haveanlæggets udformning og de enkelte levende fortidsminders placering heri. Numrene ifølge tabel 2. Tabel 2: (til venstre) Oversigt over samtlige levende fortidsminder i det middelalderlige Kalundborg. Numrene henviser til arternes placering i bedene (figur 7). De angivne eksempler på tidligere brug er hovedsagelig fra middelalderlige kilder, men det er kun et lille udvalg af mange anvendelser. *:Arten endnu ikke at finde i haveanlægget. Vi venter imidlertid med at hente dem ind i haven til de en dag optræder i de rette omgivelser. Haveanlægget er opdelt i seks separate bede formet af landskabsarkitekten Kirsten Lund Andersen. Vi synes, at de uregelmæssigt og organisk formede bede står fint i kontrast til havens i øvrigt meget regulære rum. De hen ved 40 indplantede levende fortidsminder er ikke søgt samlet i tematiske enheder. Der er alene taget hensyn til anlæggets samlede fremtoning gennem en jævn fordeling af høje og lave og af farverige og mere anonyme urter. 95
10 Noter 1 Christiansen, Hans Guldager og Birger Prehn 1988: Dvaleog munkeplanter ved Kalundborg Slotsruin. Flora og Fauna 9: Århus. 2 Kristiansen, Kristian 1988: Indledning, Det tidligste agerbrug i Danmark. I: Claus Bjørn (red) 1988: Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Landbohistorisk Selskab. 3 do. 4 Hedeager, Lotte 1988: Jernalderens landbrug. I: Claus Bjørn (red) 1988: Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Landbohistorisk Selskab. 5 Jensen, Hans Arne 1985: Catalogue of late- and postglacial macrofossils og Spermatophyta from Denmark, Schleswig, Scania, Halland and Blekinge dated B.P. to 1536 A.D. - Danmarks Geologiske Undersøgelse serie A nr.6, Miljøministeriet. 6 Lange, Johan 1991: Oldtidens og middelalderens kulturplanter i Danmark. Fra Kvangård til Humlekule. Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab nr. 21, Lange, Johan 1999: Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark. DSR Forlag Kjær, Ulla og Hans Krongaard Kristensen 1999: Fromhedslivet. I: Roesdahl, Else 1999: Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. Gyldendal. 9 Rasmussen, Jørgen Nybo 1992: Franciskanerklosteret. I: Nyberg og Riis (red): Kalundborgs Historie Bd.4. Kalundborg Kommune Brade, Anna-Elisabeth 1999: Middelaldermedicin arv, overlevering, behandling. I: Frederiksen og Kjærulff (red): Den lyse middelalder. Anis Løjtnant, Bernt og Bent Søholm Jepsen 1982: Levende fortidsminder. Århus. Listen er med få ændringer trykt i: Thorsen. S. 1984: Levende fortidsminder I. Plejebogen, Fredningsstyrelsen Faurholdt, Niels og Bernt Løjtnant 1990: Interessante levende fortidsminder på Østsjælland. Urt (4): Løjtnant, Bernt og Niels Faurholdt 1991: Levende Fortidsminder. DN-Kontakt 2/ Løjtnant, Bernt, Hans Guldager Christiansen, Niels Faurholdt og Birger Prehn 1995: In situ-bevaring af levende fortidsminder. Urt 1995 (4): Bernt Løjtnant og Jens Christian Schou 1998: Klosterplanter, levende fortidsminder. Folder udgivet af Mariager Museum Tak Tak til professor Johan Lange for støtte og gode råd især i projektets start. Også tak til Jørgen Larsen, Nykøbing Sj. museumshave, som gav os mange praktiske råd. Endelig tak til Bernt Løjtnant for gode kommentarer og rettelser til manuskriptet. 96
Vesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereOm planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre
Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat udført af Anders Rasmussen for, 10-12-2013 Fars Hat efter fjernelsen af det omkringliggende buskads. Museets j.nr.: MLF00954 KUAS j.nr.:
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereSMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.
Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereOBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder
OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Udført af Søren Jensen. KOLOFON Museets j.nr.: MLF001891 KUAS j.nr.: 17/00134 Stednavn: Pensylvanien Varmeværk
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereMLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid
MLF00610 Vandledning Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid udført af Thit Birk Petersen for, efteråret 2012 Profil
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereOBM 5868, Herluf Trolles Vej
OBM 5868, Herluf Trolles Vej - Forundersøgelse af spredte gruber og stolpehuller fra bronze jernalder Af Arkæolog Katrine Moberg Riis og Museumsinspektør Jakob Bonde Indsæt billede i den underliggende
Læs mereGlattrup IV, SMS 960A.
Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Glattrup IV, SMS 960A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 5 * 2009 NNU-rapport nr. 5 (2009), Glattrup IV, SMS 960A, NNU-nr.
Læs mereHEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn
HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereDet åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby
Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvej Hårup-Låsby Deletape Purhus b Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007 SIM 5/2010 Motorvej Hårup-Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Purhus
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.
VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.
Læs mereBrovej I, SMS 1020A.
Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Brovej I, SMS 1020A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 6 * 2009 NNU-rapport nr. 6 (2009), Brovej I, SMS 1020A, NNU-nr.
Læs mereOBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn
OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted Foto: Vandledningstracéet graves. MLF00281 Bomstræde KUAS nr. 2010-7.24.02/MLF-0004, Sted nr. 07.06.13., Sb.nr. 82 Nysted
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereStaderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr
Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med ti langhuse fra bronzealderen samt en grav fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereBygherrerapport SOM 358 Skovmøllen ved Hesselagergård
Bygherrerapport SOM 358 Skovmøllen ved Hesselagergård Hesselager sogn, Gudme herred, tidligere Fyns amt sted.nr. 090105 KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0018 Forfatter: Maria Rasmussen Bagslusen og vejbroen
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs merePlanterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964
Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 (NNU j.nr. A.9166). Mette Marie Hald 1. Indledning Fra udgravninger i forbindelse med fjernvarmenedlægning langs Skindergade og Niels Hemmingsensgade
Læs mereØm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen
Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Åby mark Boplads med langhuse fra bronze- og jernalder samt en brandgrav fra yngre jernalder J.nr. ÅHM 5850 August 2012 Ved Museumsinspektør Niels
Læs mereONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15
ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn
Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereSpangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder
Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling
Læs mereOBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.
OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs mereOversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.
SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mere