Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger for svangreomsorgen, kapitel 15.

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Overlæge Christine Brot København den Jnr LIB /- Kære Christine Brot Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger for svangreomsorgen, kapitel 15. Vores høringssvar er delt op i følgende to hovedpunkter: A. Jordemoderforeningen vil under dette punkt fremhæve hovedtræk i vores holdninger til høringsudkastet og vi kan med det samme fastslå, at vi har et meget positivt indtryk. B. Dernæst vil vi gå i detaljer med teksten, med specifikke kommentarer til en række punkter. Dette punkt har karakter af fagligt bilag, som kvalificerer vores generelle punkter. Til punkt A: 1. Jordemoderforeningen er tilfreds med, at der er blik for, at det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde fra graviditeten fortsætter i barselperioden. Det understreger, at jordemoderens opgave med at styrke den vordende familie ikke ophører efter fødslen, men fortsætter til kvinden er godt på vej i sin fysiske restituering, hun og hendes partner har haft mulighed for at bearbejde det samlede graviditets- og fødselsforløb, barnet ernæres godt og det trives, og familien er etableret. 2. Jordemoderforeningen bakker fuldt op om anbefalingen af fødsels- og forældreforberedelse til alle. o Herunder skal dog bemærkes, at Sundhedsstyrelsen anfører, at det er særligt vigtigt til førstegangsfødende. Vi finder, at det bør være et generelt tilbud til alle med henblik på netværksdannelse og styrkelse af egne ressourcer til varetagelse af det gode barselforløb også flergangsfødende kan have behov herfor efter eksempelvis tidligere forløb med komplikationer eller manglende succes med ønsket amning. 3. Jordemoderforeningen finder det udmærket, at den generelle forløbsplan opdateres og videreføres som en post-partum plan 4. Jordemoderforeningen synes, at det er glimrende, at der er en klar anbefaling af udelt familiesamvær, uanset den somatiske tilstand hos et af familiemedlemmerne. 5. Jordemoderforeningen er enig med Sundhedsstyrelsen i, at der bør tilbydes barselbesøg ved jordemoder til alle førstegangsfødende, der er udskrevet tidligt.

2 Jordemoderforeningen anbefaler imidlertid, at anbefalingerne udvides til at omfatte barselbesøg i hjemmet til alle nybagte forældre, første- såvel som flergangsfødende, der udskrives tidligt, dersom de ønsker det. o Det bemærkes fra flere store fødesteder, der har genindført jordemoderbesøg til alle tidligt udskrevne gennem det seneste halve års tid, efter tidligere at have tilbudt opfølgning på fødestedet som alternativ til hjemmebesøg, at der fra borgerens side er langt større tilfredshed med hjemmebesøget. Fra en faglig synsvinkel rummer hjemmebesøg større potentiale for individuelt tilrettelagt sundhedsfremme, forebyggelse og effektiv diagnosticering. 6. Jordemoderforeningen vil gerne bakke op om konceptet med samling af screentest, omsorg for den nyblevne mor og opsamling af fødslen ved en samlet jordemoderindsats på 3. dagen. 7. Jordemoderforeningen finder det fint med anbefaling af døgnåben rådgivning. Med hensyn til samlet kompetenceprofil til besvarelse af henvendelser fra de nyblevne mødre og deres partnere, melder flere jordemoderledere tilbage til os, at der er fordele ved at lade jordemødre besvare henvendelserne. Både med henblik på jordemødres viden om fødselsforløb og dettes konsekvenser for det videre forløb, jordemødres generelle viden om amning og barsel, og endelig idet jordemødre i forvejen har døgndækning via fødeberedskabet. Jordemoderforeningen finder det udmærket, at Sundhedsstyrelsen fastholder en sammenhæng i det forløb, som kvinden oplever i graviditet, fødsel og barsel. o Hvad angår den samlede arbejdsdeling mellem fødested/jordemoder og den kommunale sundhedspleje, vil vi af hensyn til forenkling og sikker sektorovergang anbefale, at fødestedet har ansvaret for en døgnåben kontaktmulighed i barnets første leveuger. Jordemoderforeningen viderebringer forslag fra jordemødre forskellige steder i landet, om at man bør følge hjemmebesøg op med telefonopringning til førstegangsmødre, således at der fortsat spørges til ammeetablering/anden ernæring. 8. Jordemoderforeningen bakker op om den ændrede procedure vedrørende efterfødselssamtale. Vi antager, at en kortere samtale ved 3. dagskontakten vil afklare forløbet for mange, og samtidig vil denne procedure give mulighed for en behovsorienteret visitation til en egentlig efterfødselssamtale. o Der har været for få kvinder, som har fået en egentlig efterfødselssamtale. Med den ny sondring vil behovet være dækket for de mange med en oplevet god, veloverstået fødsel og de, der måtte stå tilbage med oplevelse af traumer, manglende forståelse af indgrebs baggrund og konsekvenser, har nu en meget højere sandsynlighed for at få planlagt den samtale, der er med til at bearbejde forløbet. Til afrunding af de generelle kommentarer vil vi anbefale, at afsnittet gennemskrives, så fader/partner/medmor bliver synlig, hvor relevant. Kunne det eventuelt tænkes, at Sundhedsstyrelsen valgte at tilføje en generel kommentar til de aktuelle anbefalinger fra 2009, der behandler ordvalget? I stil med: Flertallet af gravide, fødende og barslende kvinder har en partner, der er mand/far. Der vil være et mindretal, der har en partner, som er kvinde/medmor og endelig vil nogle af de

3 vordende mødre være alene, valgt eller ufrivilligt. Sundhedsstyrelsen har valgt at bruge forskellige betegnelser, fader, mand, partner, ægtefælle, medmor, og vi anerkender, at der er forskellige former for familiestruktur, inden for hvilken såvel kvinden som hendes eventuelle partner skal støttes. Valget af den ene eller den anden betegnelse er ikke udtryk for værdiladning. Til punkt B. Det følgende kan i højere grad end vores første generelle kommentarer opfattes som bilagsmateriale. Detaljeringsgraden er høj. Vi henviser til sidetal i høringsudkastet, som det fremgår i pdf en på høringsportalen, og vi fremhæver ændringsforslag med fed. Side 1, afsnit 15: Jordemoderforeningen vil foreslå, at det kunne det være gavnligt for tyngden i anbefalingen, at afsnit 3, I barselsperioden, indleder afsnittet, i stedet for at afslutte det. Side 1, afsnit 15.1: Jordemoderforeningen vil foreslå ændring af ordvalget moderens fysiske og psykiske restitution vi er enige i, at de fleste kvinder oplever en proces med fysisk restitution, uanset hvor let og ukompliceret fødslen måtte være foregået. Men psykisk restitution forudsætter psykisk påvirkning i sygelig retning. Hun vil i langt de fleste tilfælde være psykisk sund, uden særskilt behov for restitution efter fødslen. Derfor anbefaler vi en bredere formulering i lighed med den, der findes på side 7, således at der står moderens fysiske restitution, og mors og fars psykiske (vel)befindende. Side 1, afsnit Jordemoderforeningen anbefaler, at Sundhedsstyrelsen overvejer at bytte om på afsnittene, således at afsnittet indledes med: Forældrene støttes i at udvikle deres samspil med barnet og i at lære at tolke barnets signaler osv. Dernæst øverste afsnit side to, og så de to første afsnit i Vi anbefaler endvidere, at man formulerer således Andre problemer, herunder nedsat mælkeindtag, dersom moders mælkedannelse er forsinket, medfødt bakteriel osv. Side 2, afsnit Sidste afsnit, udelad ordet eventuelt. Der beskrives et tilbud, og det skal være et generelt tilbud. Eventualiteten består i, at kvinden kan sige nej tak til tilbuddet, og derfor er eventualiteten i forvejen indeholdt i sætningen. Side 2, afsnit Jordemoderforeningen er meget glad for Sundhedsstyrelsens fremhævelse af den uadskilte familie. I den forbindelse vil vi gerne foreslå, at ordet vidtgående i 4. sidste linje udgår. Det er et ord, der kan risikere at sløre, at faderen/medmoderen/kæresten har en ret til ikke at blive skilt fra sit nyfødte barn, og at moderen har en ret til ikke at være ladt alene tilbage under indlæggelse, mens hendes partner sendes hjem. Side 3, afsnit Jordemoderforeningen anbefaler også amning. Men spørgsmålet er, om ikke et afsnit, der handler om to forskellige måder at ernære barnet på, bør hedde enten Ernæring eller Amning/anden ernæring.

4 Det vil gøre det mere afbalanceret at have en underrubrik om Sundhedsstyrelsens anbefalinger af udelukkende modermælk de første ca. 6 måneder, sat op over for, at sundhedspersonale også skal støtte og anerkende og styrke samspillet mellem mor/barn/far hos familier, hvor amning fravælges af forskellige grunde. Til selve ordlyden i afsnittet: linje 4: Vejledningen skal gives i overensstemmelse med den nyeste viden, så forældrene kan træffe de valg, der er rigtige for dem. Den indskudte sætning, som vi foreslår slettet, føjer ikke mere mening til sætningen. I afsnittet Kvinder, der ikke kan amme eller ikke ønsker at amme: vi foreslår at slette ordet praktisk. Der kan være både praktisk og psykologisk hjælp fornøden, og det kan dækkes alene med ordet hjælp. Afsnittet Risikofaktorer for etablering af amning foreslår vi omdøbt til: Forhold, der kræver særlig opmærksomhed ved ammeetablering. Argumentet for dette er at vende fokus fra problemet til begyndelsen på løsningen. Side 4, afsnit 15.2 Midt i andet afsnit: Jordemoderforeningen foreslår, at sætningen De senere år osv. helt udgår. Sætningen, som begynder Det er vigtigt osv. omformuleres, så der står: Det er vigtigt at opspore risiko for dehydrering og opdage tidlig udvikling af gulsot, før nyfødte bliver dehydreret, og før gulsot når et alvorligt niveau. Uanset om mor og barn osv. Baggrund for forslaget: Historikken og tallene er fra alle sider erkendt usikker, og alle involverede i Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere kapitlet er enige om formålet med dette specifikke punkt. Side 4, afsnittet Behov for fleksibelt samarbejde osv. Afsnittet virker lidt for åbent, sat i relation til, at netop meget klare retningslinjer for arbejdsdeling og samarbejde så ud til at være nødvendig efter de første års arbejde efter 2009 anbefalingerne. Vi støtter imidlertid afsnittets afrunding, der henviser til oversigten over de forskellige aktørers opgaver. Side 4, afsnit Forudsætninger for udskrivelse af mor og barn Formuleringen i første linje sætter personalet i førersædet for vurderingen. Jordemoderforeningen finder, at det i tråd med Sundhedsstyrelsens syn på kvinders autonomi kan vendes om, således at Sundhedsstyrelsen skriver: Indlæggelseslængden aftales med moderen efter en fælles, individuelt tilrettelagt vurdering af hende og barnet under osv.. En af de forudsætninger, som Sundhedsstyrelsen i statusnotat og senere arbejde er vendt tilbage til flere gange, og som nævnes to gang på side 5, burde i stedet skrives ind i dette første afsnit. Vi vil foreslå, at der i afsnittets fjerde linje indsættes efter barnets behov.: En væsentlig forudsætning for tidlig udskrivelse er, at forældrene er velforberedte på den første tid hjemme bl.a. gennem fødsels- og forældreberedelse i graviditeten, som beskrevet i kapitel 12. Dette er særligt vigtigt for førstegangsfødende Og det kan så fortsætte: Ydermere kræver tilbud om tidlig udskrivelse, at forældrene osv. Side 5, afsnit Tidspunkt for udskrivelse Som foreslået i det forrige afsnit kan sætningen om en væsentlig forudsætning osv. udgå her fra, der kommer en fornyet understregelse i den følgende oplistning.

5 Tredje linje i samme afsnit: sidst i kapitlet, kan det anbefales at barselperioden forløber i hjemmet. Baggrunden herfor: barselperioden kan, uanset hvad, foregå i hjemmet, nemlig hvis kvinden insisterer herpå. Det, vi kan forholde os til i anbefalingerne, er netop, hvad vi anbefaler. Afsnittet: Inden mor og barn kan udskrives ; her vil vi foreslå at tilføje efter forebygge genindlæggelser som følge af obstetriske komplikationer, gulsot, dehydrering osv. : Side 5, oplistningen af punkter: Jordemoderforeningen anbefaler, at punktet om fødselsforberedelse med baggrund i kronologien placeres forrest. Sidste punkt: Familien bør ikke osv. : Her er det vigtigt at understrege, at tilbuddet om hjemmebesøg efter fødslen ikke falder bort, fordi hjemrejsen er rykket nogle timer. Side 5, nederste afsnit: Førstegangsfødende Anden linje: forældrenes manglende erfaringer bør formuleres forældrenes erfaringsniveau. Endvidere er det ikke afhængigt af, om man har holdt et spædbarn før, at man har svært ved at bedømme omfanget af fysiologisk blødning. Vi foreslår derfor afsnittet omformuleret til: Det betyder, at førstegangsforældre kan have sværere ved at vurdere om en tilstand eller et symptom hos barnet er normalt eller unormalt, hvordan en navle heler op, hvor meget en nyfødt sover, osv. En førstegangsfødende kvinde kan også have svært ved at bedømme, om hun bløder normalt, har normalt ondt, har passende brystspænding. Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang osv.. Side 6 tredje linje: Præeklampsi ses hyppigere hos førstegangsfødende, og % af tilfældene debuterer efter fødslen uden forudgående symptomer foreslås ændret til Præeklampsi ses hyppigere hos førstegangsfødende % af tilfældene debuterer efter fødslen. Risikofaktorerne er velbeskrevne og bør indgå i vurderingen af evt. tidlig udskrivelse. Det næste afsnit, Amning skal læres kan med fordel indledes: Vellykket amning forudsætter en læreproces, og der er osv.. Og dernæst: Førstegangsfødende har hyppigere senere mælkedannelse og startvanskeligheder, jf. osv. I begge forslag handler det om at tale med udgangspunkt i tillid snarere end problematisering, hvilket er i generel tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Til det følgende afsnit, Førstegangsfødende har således, har vi følgende kommentar: Det er evidensbaseret, at der er bedre ammeetablering ved tidlig udskrivelse under forudsætning af tæt støtte. I denne reference er såvel tidlig udskrivelse som tæt støtte dog ikke defineret præcist. Men et pilotprojekt, der forudgår et større projekt om at identificere hvilken støtte der skal sikre den gode start også ved tidlig udskrivelse til den ukomplicerede førstegangsfødende, peger på, at fødselsforberedelse i hold og tidligt jordemoderbesøg efter fødslen giver den tryghed, som førstegangsfødende har behov for, og overflødiggør derfor den todages indlæggelse, som Sundhedsstyrelsen peger på som imødekommende behovet for de fleste. Jordemoderforeningen vil støtte, at familierne kan vælge mellem at være indlagt en kort tid eller gå hjem, uafhængigt af paritet. Vores pointe her er, at dersom tilbuddet i hjemmet er tilstrækkelig attraktivt, så peger meget på, at det udgør et sundt alternativ. Side 7, afsnit Dagen efter fødslen Vi anbefaler, at det bør være en jordemoder, som ringer en familie op. Læg dog mærke til, at vores primære anbefaling går ud på, at denne opringning ikke er nødvendig, idet alle kvinder tilbydes hjemmebesøg. Dersom dette ikke vedtages, vil vi anbefale, at man for at få mest muligt ud af sam-

6 talen lader den forestå af en jordemoder. Som tidligere påpeget under vores generelle kommentarer, så byder jordemoderen både på forståelsen af det samlede graviditets- og fødselsforløb, kendskabet til amning, det spæde barns fysiologi og sygdomme samt moderens helbredsudfordringer, ligesom jordemoderen indgår i et vagtberedskab, i hvilket man med fordel kan indbygge 7 dages døgnberedskab og kontaktmulighed til familien. Det skal selvfølgelig sikres, at besvarelserne af familiernes spørgsmål, der i praksis har vist sig at forekomme lige så hyppigt om natten som om dagen, ikke belaster fødselsbetjeningen og omvendt. Side 8, afsnit dagen efter fødslen Flere jordemoderledere har påpeget, at sikkerhedsnettet kan blive tilstrækkeligt fintmasket ved at det understreges, at fødestedet skal have kontaktmulighed indtil barnet er fulde 7 dage gammelt (og selvfølgelig længere ved konkret behov hos moder eller barn). Dersom dagen falder i en weekend, skal det sikres, at der er kontaktmuligheder, selv om sundhedsplejen evt. ikke har weekendberedskab. Side 9, afsnit Under punktet at være opmærksom på, om en af forældrene udvikler tegn på fødselsdepression vil vi opfordre til, at det også formuleres således og ved behov støtte parret i at etablere kontakt til fødestedet til afklaring af tvivl eller uklarheder vedrørende graviditet, fødsel og barselsforløbet Side 10, afsnit 15.4 Efterfødselssamtale Vi foreslår som følger: Brugerundersøgelser har vist, at en efterfødselssamtale med jordemoder efterspørges af kvinderne, og at det øger tilfredsheden med forløbet. Forskning peger på, at en kort jordemoderledet intervention reducerer traumesymptomer, depression og stress. Side 10, midt på I sætningen obstetriker, som parret kender fra forløbet osv vil vi foreslå: obstetriker, som parret kender fra forløbet, deltager i efterfødselssamtalen, med henblik på en fælles faglig afklaring af forløbet og rådgivning vedrørende kommende graviditet og fødsel. En sådan fælles samtale vil kunne medvirke til at forebygge et ønske om planlagt kejsersnit uden lægelig indikation ( maternal request ). Begrundelse: Obstetrikeren er ikke alene med som gatekeeper i forhold til unødigt sectio. Sluttelig har vi den kommentar til oversigten over basistilbuddene efter fødslen, side 13. at vi fortsat anbefaler hjemmebesøg til alle, som udskrives tidligt, og at det i tilfælde af fastholdelse af opringning bør være en jordemoder, der varetager denne opgave af tidligere nævnte grunde. Vi vil afslutningsvis rose for den velgennemførte terminologiændring fra ambulant fødsel til tidlig udskrivelse. Næsten helt konsekvent gennemført, og vi mangler nu kun at tage afstand fra ordet hjemsendelse som kan opfattes passiviserende og afmægtiggørende, hvorimod udskrivelse er den praktiske handling som personalet foretager, hvorefter kvinden og hendes barn og partner selv begiver sig hjem med baggrund i, at det er den sundhedsmæssigt bedste og vel understøttede beslutning.

7 Jordemoderforeningen takker for en god proces frem mod revisionen af anbefalingerne, og vi stiller os til rådighed for det videre forløb. Jordemoderforeningen arbejder gerne sammen med Sundhedsstyrelsen om at skitsere muligheder for en opfølgning og evaluering af nærværende anbefalinger. Med venlig hilsen, Lillian Bondo