Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Transkript

1 Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn dør i vores varetægt...3 Begravelsen:...3 Hvordan informere vi børnene på stuen / hele Firkløveren:...3 Hvordan tager vi hånd om hinanden i personalegruppen:...4 Hvad hvis det er et tosproget barn der dør med en anden kulturbaggrund:...4 Hvis en forælder eller søskende dør:...4 Hvad siger vi til børnene omkring den døde:...4 Hvad gør vi ved alvorlig sygdom:...5 Hvad gør vi ved skilsmisse:...5 Hvad gør vi hvis en personale bliver alvorligt syg eller dør:...5 Bilag: Bilag 1: Information om sorg og krise hos børn og voksne. Bilag 2: Sorgforløbets 4 faser. Bilag 3: Litteratur i Firkløveren 1

2 Sorg og Krise Handleplan for Firkløveren.. Denne handleplan er tænkt som et redskab vi kan tage frem, hvis vi som personale i Firkløveren skulle få brug for hjælp til os selv, hinanden eller til at vejlede forældre. Handleplanen skal revideres efter behov. Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke: Vi yder øjeblikkelig førstehjælp og ringer efter en ambulance eller Falck alt efter ulykkens omfang. Vi ringer altid til forældrene, så de kan nå at køre sammen med barnet fra Firkløveren til skadestuen, eller møde os på skadestuen. Hvis det er en almindelig skade, som et sår der skal sys eller en brækket arm, tager der ikke en personale med fra Firkløveren, hvis forældrene er kommet inden vi kører til skadestuen. Hvis det er mere alvorligt tager en personale med og støtter forældrene og barnet efter aftale. Husk forælderen kan være i chok, så det er vigtigt, at medarbejderen bevarer overblikket og tager beslutninger ud fra hver enkelt situation. Hvis ulykken sker mens vi er på tur, er det vigtigt, at et personale tager med barnet på hospitalet. Et barn sendes aldrig alene af sted. De tilbageblevne voksne tager sig af den resterende børnegruppe, og sørger for at de kommer sikkert hjem. Ledelsen underrettes. Hvis der er tale om at barnet er syg i længere tid, sender børn og personale en hilsen hjem til barnet eller besøger barnet på hospitalet. Det samme gør sig gældende ved længerevarende sygdom i hjemmet, dog efter aftale med forældrene. Information til børnegruppen/forældre/personale: Hvis det er en alvorlig ulykke informerer personalet alle børn og forældre enten skriftligt eller mundtligt, efter aftale med forældrene til det barn der er kommet til skade. Ledelsen underrettes altid. Hvis det er en mindre skade, vil personalet snakke med de børn som har set hvad der er sket og evt. deres forældre. Ved en alvorlig ulykke kan der arrangeres krisehjælp, psykolog fra PPR, eller fra Falck Healthcare. Vi har 2 netværksperson i Firkløveren. Hvad gør vi hvis et barn dør: Den der får meddelelsen sørger for at underrette ledelsen og samtlige ansatte. Ledelsen eller en fra barnets stue kontakter familien ved hjemmebesøg og medbringer et brev og blomster som udtrykker vores medfølelse. Hvis vi må komme ind i hjemmet, prøver vi at få at vide nøjagtig hvad der er sket, og anerkender familiens 2

3 følelser. Bare det at vi kommer og viser vores medfølelse kan være nok. Vi aftaler med familien hvordan de øvrige børn og forældre skal underrettes. Vi foreslår at det bliver gennem et brev fra os. Det der er det vigtigste er at vi viser vores medfølelse ved at vi kommer hjem til familien, men vi respektere selvfølgelig hvis familien ikke ønsker os indenfor. Vi kan evt. besøge familien nogen tid efter begravelsen. Hvad gør vi hvis et barn dør i vores varetægt: Al livgivende førstehjælp har været nyttesløs. Hvis det frygtelige sker, at et barn dør mens det er i institutionen, eller på tur med institutionen, er handleplanen som følgende: Ledelsen underrettes straks også privat Forældrene underrettes af ledelsen, efter orientering om hændelsesforløbet af de implicerede medarbejdere. Ledelsen underretter personalegruppen og den øvrige forældregruppe. Børn på stuen/i huset bliver underrettet af en pædagog fra stuen/huset. Det aftales i huset hvordan resten af dagen skal forløbe. Evt. skal der ringes til forældrene til de børn som er meget præget af ulykken. De implicerede medarbejdere nedskriver den ulykkelige hændelse hurtigst muligt (forhør med politi forekommer) Ledelsen underretter Ishøj kommune. Evt. krisehjælp iværksættes, kontakt til Falck Healthcare, psykolog fra PPR. Forældrene får brev med hjem, se handleplanens bilag med skitse over børns sorg forløb. Begravelsen: Ledelsen og en fra stuen (evt. hele stuen) deltager i begravelsen. Vi kan evt. tilbyde at passe mindre søskende under selve begravelsen. Vi medbringer tegninger eller andet fra børnene i Firkløveren og blomster fra alle. Hvis vi får lov af familien, tager personalet billeder under begravelsen, da det kan betyde meget for den senere sorgbearbejdning. Vi hænger en kasse op som Firkløverens øvrige forældre frivilligt og anonymt, kan komme penge i til en blomst. Hvis det er nødvendigt holder vi et ekstra forældremøde og informere om det skete. Hvordan informere vi børnene på stuen / hele Firkløveren: Vi samler dem i rundkreds og fortæller hvad der er sket. Vi læser evt. Musen Malle. Det gør ikke noget at vi græder og viser at vi er kede af det. Vi hænger et billeder op af den døde, og kan efter børnenes behov have 5 min hver dag hvor vi taler om og mindes den døde. Vi besøger gravstedet med børnene og lægger blomster. Personalet og forældre er opmærksomme på børnenes sorgreaktioner. 3

4 Vi skal også være forberedte på, at andre forældre end dem der har mistet, har behov for at komme og tale med os, evt. få kontakter til professionel hjælp. Kontakt ledelsen hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tackle dette. Hvordan tager vi hånd om hinanden i personalegruppen: Vi holder et middagsmøde og evt. et ekstra personalemøde hvor vi kan få en psykolog fra PPR til at komme. Den enkelte eller evt. hele gruppen kan også gøre brug af Falck Healthcare. Det er vigtigt at vi snakker med hinanden, og tager over hvis den enkelte bliver ked af det i dagligdagen. Vi har en masse litteratur i Firkløveren som kan være relevant at læse. Bøgerne findes på kontoret i hus 1. Hvad hvis det er et tosproget barn der dør med en anden kulturbaggrund: Hvis det er en kultur vi har kendskab til (ex. tyrkisk) skal vi vente lidt med at kontakte forældrene. Vær opmærksom på, at man i den muslimske kultur ikke kommer med blomster og arme og skuldre skal være dækket ved begravelsen. Men ellers vise vores medfølelse, deltage i begravelse og vurdere hvad vi skal gøre. Er det en kultur vi ikke kender så meget til, kan vi evt. søge oplysninger hos kommunens tosprogskonsulent eller en ambassade. Ellers følger vi den danske handleplan. Hvis en forælder eller søskende dør: Det kommer an på hvor godt vi kender familien. Men vi skal altid vise vores medfølelse ved at sende noget hjem et brev og blomster. Vi kan evt. tilbyde at hente og bringe det barn der går i Firkløveren for en kort periode. Vi kan hjælpe barnet her i Firkløveren ved at lave en mindebog om den afdøde og evt. hænge billeder op på stuen, men altid efter aftale med forældrene. Barnet skal vide at det hver dag i en periode har en voksen for sig selv til trøstetid. Vi kan besøge gravpladsen sammen med barnet og hele stuen og evt. bruge præsten. Det kan være godt for at gennembearbejde sorgen, at besøge et sted hvor man kan mindes den døde. Hvad siger vi til børnene omkring den døde: Vi må aldrig sige at den døde sover og dette fortæller vi forældrene at de heller ikke må. Ellers tror barnet at den døde vågner op af søvnen, og kan selv blive bange for at ligge sig til at sove. Ellers må vi tage udgangspunkt i hvad forældrene fortæller børnene og respektere det. Fortæller forældrene at mor er himmelen, så er hun det. Vi har hver vores overbevisning som vi evt. må holde for os selv. Vi opfordrer til at barnet kommer med til begravelsen og får sagt ordentlig farvel til den døde, ellers kan det være meget svært at forstå at vedkomne ikke kommer tilbage. 4

5 Hvad gør vi ved alvorlig sygdom: Vi taler med forældrene og aftaler hvad der skal fortælles til de øvrige børn og forældre i Firkløveren. Vi besøger selvfølgelig barnet med gaver og hilsner fra Firkløveren. Vi kan evt. bede om professionel hjælp fra embedslægen og PPR. Hvad gør vi ved skilsmisse: Vi taler helst med begge forældre og aftaler det videre forløb. Vi er opmærksomme på at tage os ekstra af barnet. Vi aftaler hvilken personale der taler med forældrene, så de ikke får spørgsmål fra alle. Vi henviser evt. til PPR og forældreforeninger. Hvad gør vi hvis en personale bliver alvorligt syg eller dør: Ledelsen og de nærmeste kollegaer besøger den syge og taler evt. med familien. Vi tager selvfølgelig hilsner og blomster med fra børn og voksne. Vi aftaler med den syge eller familien hvad der skal siges til børn og forældre i Firkløveren. Evt. er det kun bestyrelsen der underrettes. Der kan informeres gennem opslag, brev til den enkelte og mundtligt. Ved dødsfald informeres hele personalet hurtigst muligt. Ledelsen informeres altid først, også selv om denne har ferie. Alle personaler der har lyst deltager så vidt muligt i begravelsen. Det videre forløb aftales med PPR. Personalet kan lave mindebog / billeder og det er ok at sørge åbenlyst sammen med børnene. Evt. krisehjælp fra Falck Healthcare kan iværksættes. 5

6 Bilag 1: Nyttig information om sorg og krise hos børn og voksne. Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med hvor gamle de er. Det samme gør sig gældende for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med dødsfald. Frem til barnet er 2 år, har barnets identitet være meget tilknyttet omsorgspersonen (typisk mor og far). Dette betyder, at mister barnet omsorgspersonen, føler barnet at det mister sig selv. Fra barnet er 2 år begynder det at se sig selv som individ, det søger væk fra omsorgspersonerne, for straks at vende tilbage. Børn i alderen 2-4 år: Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde ikke vender tilbage. De føler sig forladt, og stiller ofte vanskelige spørgsmål som Kommer mor/far ikke hjem igen, Hvor er mor og far? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. F.eks. kan et barn tro at mor er syg, fordi barnet sagde dumme mor. Som voksen er det vigtigt, at du lytter til hvad barnet siger, og anerkender følelserne, UDEN at bekræfte dem i skyldfølelsen. Vær også opmærksom på, at vrede er en naturlig sorgreaktion. Børn i alderen 5-9 år: Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Det er vigtigt, at barnet får taget afsked med den døde, evt. se personen, så de ikke har en forestilling om, at den døde ser ud som i eventuelle voldsfilm barnet har set år: Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig, og de tænker meget over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børn i den alder som mister, har ofte svært ved at falde i søvn år: Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt, at børn i denne aldersgruppe siger de ikke er bange for at dø. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed, taler om døden. Hvis barnet fornemmer, at det er tabu at tale om den afdøde, holder de deres tanker og eventuel frygt for dem selv. 6

7 14-18 år: Børnene er i en fase hvor de frigør sig fra hjemmet. Dette gør at de ofte har svært ved at bearbejde tabet og sorgen. Mange oplever, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge mennesker. De får dårlig samvittighed, og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder vidt fra at høre høj musik på værelset, til total fornægtelse af sorgen. Hvis der har været mange konflikter mellem barnet og den afdøde, kan der forekomme stærke minder, som giver en dybtfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den afdøde kan forekomme. Opmærksomhedspunkter ved sorg og krise hos børn og voksne. 1. Trøst ikke en sørgende, men anerkend deres følelser. 2. Du kan ikke rippe op i noget, det er der hele tiden. 3. Vær ikke bange for at sige noget forkert og vis gerne din usikkerhed. 4. Fantasier er ofte værre end virkeligheden. 5. Ofte vil skyld være en del af sorgen, anerkend følelsen uden at bekræfte den. Vrede er også en meget naturlig sorgreaktion. 6. Lov ikke mere end du kan holde. 7. Hvis du spørger om du kan hjælpe, får du ofte et nej. Hvis du handler, får du nok et tak. 8. Informer om mulige reaktioner og behov. 9. Sørg for at have et højt informationsniveau til både børn og voksne. Der dannes let myter. 10. Lav aktivt sorgarbejde ved at bruge andre udtryksformer, f.eks. billeder, historier, breve osv. Børn tænker meget konkret, og bearbejder gerne deres sorg gennem legen. 7

8 Bilag 2 Sorgforløbets 4 faser Chokfasen: Varer mellem 1 dag og 3 uger. Følelse af uvirkelighed, gentagelsestrang. Tid og begreber ophæves. Personen siger fjollede ting. Følelserne har overtaget og er et stort virvar. Vores rolle/sorghjælp: Give opmærksomhed. Lytte. Snakke efter munden. Udstråle tålmodighed og accept. Spørge ind til hændelsesforløbet, og anerkend personens følelser. Den sørgendes opgave: Erkendelse af tabet. Reaktionsfasen: Kan tage op til ½ år. Er en forsvarsmekanisme. Man søger efter mening. Sorgen rummer også vrede, skyldfølelse, lettelse og skam. Man går ind og ud af sorgen. Bearbejdningsfasen: Et år efter dødsfaldet. Langsom accept af døden. Følelsesmæssig og praktisk kaos/magtesløshed. Dyb fortvivlelse. Følelsen af at have mistet en del af sig selv. Energiforladthed. Nyorienteringsfasen: 2-2½ år efter. Omverdenen bliver nærværende. Man begynder at tænke på fremtiden. Sorgen bliver til savn. Vores rolle/sorghjælp: At turde være tilstede. Vis medfølelse og anerkend følelser. Vær opmærksomhed, lytte. Accept af alle følelserne. Spørge ind til følelserne. Vores rolle/sorghjælp: Lytte. Hjælpe med at bearbejde følelserne. Spørge ind til tomrummet i og med tabet. Opstiller en handlemulighed. Vores rolle/sorghjælp: Lytte. Spørge ind til tanker/følelser/handlinger (give modspil). Give modspil og opgaver. Være i vekselvirkning. Den sørgendes opgave: Sorgens forskellige følelser skal forløses. Den sørgendes opgave: Tilegnelsen af nye færdigheder. Den sørgendes opgave: Reinvestering af den følelsesmæssige energi. 8

9 Bilag 3 Litteratur i Firkløveren: Følgende bøger findes i Firkløveren og må gerne lånes af forældre, men vi skal skrive ned i på lånelisten hvem der har lånt hvad: Musen Malle (historie for små børn, hvad sker der med kroppen når man dør). Glem ikke håbet (historie for lidt større børn). Marvin Myrebjørn fatter håb (historie for lidt større børn). Lærervejledning til Marvin Myrebjørn. Børn om mors og fars død (32 børn skriver om at miste mor eller far). Min mor døde. Min far døde (25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn). Nu taler de om skilsmisse og det er mig det går ud over. Sorg hos børn (en håndbog for voksne). Børnenes bedemand Når man dør, får man det så bedre? Udarbejdet og godkendt af personalet i Firkløveren august