Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Transkript

1 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010

2 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november Prislofterne er fastsat med udgangspunkt i selskabernes gennemsnitlige driftsomkostninger i , korrigeret for et indeks for omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav, tillæg for historiske investeringer og tillæg for forskellige budgetterede omkostninger herunder også med tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål, samt til slut et fradrag for akkumuleret overdækning. Forsyningssekretariatet har tildelt 23 vandselskaber et tillæg til prisloftet for driftsomkostninger for miljø- og servicemål. De samlede tillæg beløber sig til i alt 25,7 mio. kr. I det følgende ses nærmere på reglerne for at få tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. I det efterfølgende afsnit er der en kort gennemgang af de forhold, hvor Forsyningssekretariatet har vurderet, at der kunne gives tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. I det sidste afsnit er en beskrivelse af forhold, hvor Forsyningssekretariatet har givet afslag på at give tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. 1.2 REGLERNE OM TILLÆG TIL PRISLOFTET FOR DRIFTSOMKOSTNINGER TIL MILJØ- OG SERVICE- MÅL Hvert vandselskab har en lang række af forskellige driftsomkostninger ved at levere vand eller aflede spildevand. Det er fx vedligeholdelsesomkostninger, administrationsomkostninger, omkostninger til el osv. Hovedprincippet i indregning af driftsomkostninger i prisloftet er, at selskaberne får dækning herfor i de gennemsnitlige driftsomkostninger i fremskrevet med stigningen i omkostningsindeks frem til prisloftåret. Dette beløb skal som udgangspunkt give dækning for alle de driftsomkostninger, der er forbundet med at drive vand- eller spildevandsforsyning. Lovgiver har derudover ønsket at gøre det muligt for vandselskaber at opnå et tillæg til prisloftet for en særlig kategori af driftsomkostninger, kaldet driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet skal i prisloftet for hvert vandselskab indregne de forventede driftsomkostninger for miljø- og servicemål. 2

3 Muligheden for at tildele tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål fremgår af prisloftbekendtgørelsens 4, stk. 4, hvor det anføres: Udgangspunktet for prisloftet for 2011 som fastsat efter stk. 1 pristalsreguleres efter 32. Herefter korrigeres for forventede driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål,. Der er imidlertid hverken i vandsektorloven eller i prisloftbekendtgørelsen en nærmere definition af, hvad der forstås ved driftsomkostninger til miljø- og servicemål. I forarbejderne til vandsektorloven er det i bemærkningerne til lovforslagets 8 anført, at der til prisloftet kan lægges driftsudgifter til nye lovbundne (statslige) miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- eller servicemål. Det fremgår endvidere, at Forsyningssekretariatet skal tage hensyn til omkostninger relateret til statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. Det er endelig anført, at Forsyningssekretariatet ikke skal vurdere rimeligheden i de fastsatte mål. Men prisloftet skal fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- eller servicemål på en effektiv måde. Vandselskabers aktiviteter er i høj grad præget af hensyn til miljø og service. En stor del af en spildevandsforsynings ordinære driftsomkostninger vil være knyttet til miljøforhold. Men det er ikke de samme som, at disse omkostninger er omfattet af reglerne for tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet har derfor lagt til grund, at det med reglerne om prislofter ikke været hensigten, at en stor del af selskabernes driftsomkostninger skal anses for at medgå til opfyldelsen af miljø- og servicemål. For at der kan gives tillæg prisloftet for driftsomkostninger til miljømål er det en grundlæggende betingelse, at et miljømål skal vedrøre miljøet i tilknytning til selskabets primære aktivitet, som et rammevilkår for at udføre denne. For at der kan gives tillæg prisloftet for driftsomkostninger til servicemål, er det en grundlæggende betingelse, at et servicemål skal vedrøre den service eller det serviceniveau, som kunden oplever fra sit vandselskab i sin egenskab af aftager af dettes tjenester eller produkter, og som skal ligge ud over den gældende standard på området. Der er tre specifikke forhold, der skal være opfyldt for at der kan gives tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Det tre forhold gennemgås i det følgende. 1. Miljømål skal være fastsat af stat eller kommune. Det fremgår således af bemærkninger til 8 i vandsektorloven, at der skal være tale om nye lovbundne (statslige) miljømål [Forsyningssekretariatets 3

4 fremhævelse]. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at udtrykket lovbundne medfører, at der skal være tale om et bindende krav fra en myndighed. Det kan fx være i form af indsats- eller handleplaner, der udmønter bestemmelser i en vandforsynings- eller spildevandsplan. Det kan også være påbud udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller miljømålsloven. Derved påføres selskabet driftsomkostninger, som det kan få dækning for ved tillæg til prisloftet. 2. Servicemål skal være forpligtende fastsat enten af kommunen eller lokalt af selskabets bestyrelse eller generalforsamling. Begrundelsen, for at det efter Forsyningssekretariatets opfattelse er en nødvendig betingelse, at et sådant mål er fastsat af kommunen eller bestyrelsen, er, at bestyrelsen/generalforsamlingen kan afstikke mål for selskabet, som forpligter driftsledelsen til at udføre de pågældende aktiviteter. Derved påføres selskabet omkostninger, som det kan få dækning for ved tillæg til prisloftet. 3. Der skal være tale om nye miljø- eller servicemål. Dette fremgår af bemærkningerne til 8 i forslaget til vandsektorloven. Forsyningssekretariatets fortolker denne formulering som, at der skal være tale om et nyt mål i forhold til , eller at et eksisterende mål skal have fået et nyt indhold med væsentlig økonomisk konsekvens for selskabet. 1.3 TILDELTE TILLÆG TIL PRISLOFTET Forsyningssekretariatet har modtaget indberetninger til prisloftet med anmodning om tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål fra en række af de 305 vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens prisloftregulering. Det har udmøntet sig i 325 prislofter i I det der er 20 selskaber, som har fået et prisloft for såvel vand som for spildevand. De selskaber, der har indberettet driftsomkostninger til miljø- og servicemål, har indberettet fra ét og op til 17 miljø- og servicemål. De indberettede driftsomkostninger til miljø- og servicemål falder inden for et meget bredt område. Forsyningssekretariatet udbad sig virksomhedernes dokumentation for, hvornår målene var fastsat, og hvem der havde fastsat dem. Sekretariatet har ikke udbedt sig dokumentation af beregningen af, hvordan de indberettede beløb er fastsat. Der er tale om budgetterede beløb, og de skal endeligt eftervises i reguleringsregnskabet for Der var i Forsyningssekretariatets udkast til afgørelser, som blev udsendt i høring til selskaberne i sommeren 2010 givet tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål til tre vandselskaber og ét spildevandsselskab. 4

5 56 selskaber fremkom med yderligere oplysninger og dokumentation i deres høringssvar om driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Nogle selskaber kom med nye mål i forhold til det tidligere indberettede, og som derfor ikke var vurderet i udkast til afgørelsen. Der var høringssvar fra 35 ud af de 221 selskaber, der sælger rent vand. Ud af disse har i alt 14 1 har fået tillæg til prisloftet 2011 på i alt 16,4 mio. kr. Der var høringssvar fra 21 spildevandsselskaber. Der er i alt 104 spildevandsselskaber, hvoraf de seks er renseanlæg. Ud af disse selskaber har 9 fået tillæg til prisloftet 2011 på i alt 9,3 mio. kr. Samlet set er der givet tillæg til prisloft 2011 for driftsomkostninger til miljø og servicemål til 23 vandselskaber på i alt 25,7 mio. kr. Vandselskaber, som har kunnet dokumentere miljø- og servicemål som angivet under 1), 2) og 3) ovenfor, har fået tildelt tillæg til prisloftet jf. nedenstående oversigter. Vand Der er givet tillæg for driftsomkostninger til følgende miljø- og servicemål: Samarbejde om grundvandsbeskyttelse påbudt af Nordjyllands amt. Regionale vandselskabers medvirken til at udarbejde VVM-analyser før eventuel tildeling af indvindingstilladelse påbudt af amt og HUR. Udskiftning af aktive kul i forbindelse med vandrensning som forudsat i indvindingstilladelse. Opbygning og indførsel af ledelsessystem vedtaget af bestyrelsen. Grundvandsbeskyttelse, jf. OSD rapport. Delvis betaling til skovrejsning påbudt af kommunen. Dokumenteret Drikkevandssikkerhed vedtaget af bestyrelsen. Døgnvagtordning, der skal gælde hele det sammenlagte forsyningsområde vedtaget af bestyrelsen. Erstatning til omkringliggende landmænd for reduktion af gødningsforbrug i medfør af indsatsplan for område af særlig drikkevandsinteresse påbudt af kommunen. 1 Ét af disse selskaber havde fået et tillæg allerede i udkastfasen og havde ikke afgivet høringssvar hertil. 5

6 Spildevand Der er givet tillæg for driftsomkostninger til følgende miljø- og servicemål: Opbygning og indførsel af ledelsessystem vedtaget af bestyrelsen. Afledte driftsomkostninger fra kloakfornyelse Reduktion af bakterier ved UV behandling af spildevand før udledning til Øresund. Rottespærrer påbudt af kommune. Indsats mod oversvømmelser, jf. servicemål fastsat i spildevandsplan. Forøgede omkostninger til undersøgelse/oprensning af afløbssystemer. Oprensning af sø påbudt af Århus amt. Indløbsrist etableret på industrispildevand påbudt af kommune, som forudsætning for at kunne levere slam til forbrænding. 1.4 AFSLAG PÅ TILLÆG FOR DRIFTSOMKOSTNINGER TIL MILJØ- OG SERVICEMÅL For at kunne opnå et tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til miljø- og servicemål skal selskabet dokumentere, at driftsomkostningerne vedrører miljø- eller servicemål. Et miljømål skal vedrøre miljøet i tilknytning til selskabets primære aktivitet, som et rammevilkår for at udføre denne. Tilsvarende skal et servicemål vedrøre den service eller det serviceniveau kunden oplever fra sit vandselskab. Derudover skal de specifikke betingelser under 1), 2) og 3) være opfyldt. Der er driftsomkostninger, der er pålagt ved lov, men som ikke vedrører miljø eller servicemål. Det gælder fx udgifter til at deltage i vandsektorlovens benchmarking. I henhold til prisloftbekendtgørelsen kan selskaberne få dækket deres udgifter til betaling til Forsyningssekretariatet som tillæg til prisloftet som 1:1- omkostning. De omkostninger, som opfyldelse af vandsektorloven må påføre selskaberne derudover kan ikke tillægges prisloftet, men må afholdes sammen med øvrige driftsomkostninger inden for det tillæg til prisloftet, der gives for de gennemsnitlige driftsomkostninger i indeksreguleret frem til prisloftåret. Tilsvarende gælder for udgifter til Internt overvågningsprogram, som er et andet krav, der følger af vandsektorloven og dermed ikke er en driftsomkostning, der medgår til opfyldelse af miljø- eller servicemål. Andre omkostninger har haft karakter af almindelige driftsudgifter, der medvirker til en effektivisering af selskabernes drift og derfor ikke kan berettige til et særskilt tillæg. Det gælder fx driftsomkostninger der reducerer vandspild eller energi- 6

7 forbrug i vandselskabet, opbygning af ledningsnetsmodeller, strukturanalyser og andre strategiske overvejelser om selskabets fremtidige aktiviteter. Nogle af de indberettede omkostninger har hørt under andre kategorier i prisloftreguleringen. Det gælder fx vandindvindingsafgift (af enkelte fra tidligere betegnet kortlægningsgebyr) og betaling til Forsyningssekretariatet, som er en 1:1- omkostninger og kan indregnes herunder. Det gælder også forundersøgelser før etablering af nye boringer, hvor de afholdte udgifter må indgå i det endelige investeringsregnskab og indregnes som planlagte investeringer. Kriterierne for at tildele tillægget for driftsomkostninger til miljø- og servicemål har Forsyningssekretariatet fortolket som anført ovenfor, at 1. Miljømål skal være fastsat af stat eller kommune. 2. Servicemål skal være forpligtende fastsat enten af kommunen eller lokalt af selskabets bestyrelse eller generalforsamling. 3. Der skal være tale om nye miljø- eller servicemål. Der er ikke givet tillæg for miljømål, hvis disse ikke er fastsat af stat eller kommune som et bindende krav til vandselskabet. Der er ikke givet tillæg for servicemål, hvis de ikke er fastsat af enten kommunen eller af selskabets bestyrelse eller generalforsamling. Det betyder, at mål fastsat internt i selskabet af driftsledelsen ikke kvalificerer til et tillæg til prisloftet. Endelig er der som hovedregel ikke givet tillæg for driftsomkostninger til miljøog servicemål, der ikke er nye mål. Det gælder driftsomkostninger til mål, der allerede var gældende og påførte selskaberne driftsomkostninger i perioden Omkostninger til opfyldelse af disse mål er en del af de samlede driftsomkostninger i perioden De er indeholdt i prisloftets tillæg for gennemsnitlige driftsomkostninger og af korrektionen heraf med prisudviklingen frem til fastsættelsen af prisloft Forsyningssekretariatet har imidlertid anlagt den retningslinje, at såfremt det kan dokumenteres, at et miljø eller servicemål har fået et nyt indhold med væsentlig økonomisk konsekvens for selskabet, har det kunne berettige til et tillæg til prisloftet herfor. Dette er sket i ganske få tilfælde. Forsyningssekretariatet har i flere tilfælde vurderet, at meromkostningerne ikke har været af en sådan økonomisk konsekvens for selskabet, at det har berettiget til et tillæg. Vand Forsyningssekretariatet har måttet give afslag på tillæg for frivillig deltagelse i vandsamarbejder. I den udstrækning, at vandsamarbejderne var i funktion i basisperioden , er omkostningerne hertil indgået i fastsættelsen af de gennem- 7

8 snitlige driftsomkostninger i perioden Men når indtræden/oprettelse er sket efter 2005, så har sekretariatet ikke anset sig for at have hjemmel til at give et tillæg til prisloftet for driftsomkostninger hertil. Disse samarbejder løser en række opgaver, som vandselskaberne selv skulle have løst. I den udstrækning opgaverne er løst også før dannelsen af samarbejdet herom, er driftsomkostninger hertil på samme måde som nævnt oven for en del af de gennemsnitlige driftsomkostninger i perioden Det enkelte vandselskab bliver derfor tilgodeset igennem det bidrag, der gives til prisloftet herfor. Har samarbejdet taget opgaver op, som vandselskabet ikke tidligere har haft udgifter til, gives der ikke tillæg til prisloftet herfor. Det kan fx være frivillige tilskud til skovrejsning. Spildevand Kloakering åbent land hvor der tilsluttes forbrugere, der hidtil ikke har været tilsluttet kloakforsyning. Investeringerne hertil kan indregnes som planlagte investeringer i henhold til vandsektorlovens regler herom. De forøgede driftsomkostninger på grund af et udvidet forsyningsområde, kan derimod ikke indregnes i prisloftet. Det er ikke tale om et nyt miljømål med en tilhørende forøget aktivitet, og det kvalificerer efter Forsyningssekretariatets opfattelse ikke til et tillæg til prisloftet, uanset udvidelsen af forsyningsområdet er bestemt i en spildevandsplan. Forøgede driftsomkostninger som følge af udvidelse af forsyningsområdet er der taget stilling til, ved at prisloftbekendtgørelsens 8 giver mulighed for at søge et tillæg til prisloftet, hvis selskabet kan godtgøre, at der er sket en væsentlig udvidelse af forsyningsområdet, og at der som følge heraf er sket en væsentlig forøgelse af vandselskabets årlige driftsomkostninger. Klimaændringer forøgede driftsomkostninger under denne overskrift kvalificerer kun til et tillæg, såfremt det godtgøres, at målet er pålagt af stat eller kommune, hvis det kan rubriceres som et miljømål eller er pålagt af kommune eller besluttet af bestyrelse eller andet kompetent organ. Reduktion af udledning af drivhusgasser, forbrug af energi og el relaterer sig typisk til en kommunal klimapolitik, som Forsyningssekretariatet betragter som hensigtserklæringer, der ikke rummer hjemmel til at pålægge private virksomheder en bestemt adfærd. Om Grønt regnskab gælder det samme som anført oven for. 8