Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Transkript

1 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig velkommen til konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage (LB): Det er dejligt, at se så mange sygeplejersker, sundhedsplejersker og jordemødre samlet til vores fælles konference om den tidlige barselsomsorg. (GC): Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og de faglige selskaber har valgt at holde denne konference, så vi sammen kan sætte fokus på sundhedsvæsenets indsatser i den tidlige barselsomsorg. I dag vil vi, sammen med jer, der dagligt yder pleje og omsorg til de nybagte familier, sætte fokus på de gode historier fra praksis. Vi får mulighed for at høre om den nyeste viden på barselsområdet, og vi får et indblik i nogen af de mange nye indsatser, der er med til at sikre en barselsomsorg i høj kvalitet. BAGGRUND (GC og LB) (GC) Som I helt sikkert har bemærket, så har barselsområdet fyldt meget i medierne i løbet af de senere år. Det er både fagfolk, politikere og nybagte forældre der har deltaget i debatten, og uanset de forskellige perspektiver så er vi heldigvis enige om målet. Nemlig at sikre nogle trygge rammer af høj faglig kvalitet for forældre og nyfødte. (LB) En stor del af debatten har handlet om, hvordan vi kan sikre, at de nyfødte får den omsorg og ernæring, de skal have, uden at familien føler utryghed eller taber tråden med amningen. Der skal arbejdes på at sikre ensartede måder at registrere informationer på, tilbage fra regioner og kommuner, så vi kan monitorere kontakter og indlæggelser af mødre og nyfødte. I de seneste fem- seks år er indlæggelsestiden for den ny familie faldet markant, og det er så stort et paradigmeskift, at det skal overvåges. (GC) Samtidig viser den seneste undersøgelse af patienttilfredsheden blandt de fødende fra 2012, at der er plads til forbedring af den tidlige barselsomsorg. Eksempelvis peger næsten hver femte kvinde i undersøgelsen på, at der er brug for mere støtte i forhold til amning og ernæring. Det er noget, som vi som professionelle skal lytte til og tage alvorligt. 1

2 Heldigvis viser undersøgelsen også, at der generelt er meget stor tilfredshed med de sundhedsprofessionelles behandling og pleje på sygehuset og efter udskrivelse, og langt de fleste nybagte forældre oplever, at de får den støtte og rådgivning de har brug for, hvad enten de er på hospitalet eller allerede er kommet hjem. Når det kan lykkes så godt, så er den helt afgørende årsag, at vi har et rigtigt godt samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle på barselsområdet på tværs af sektorer. (LB): En anden stor og livlig debat i medierne har handlet om øremærket barselsorlov til fædre. Både politikere, sundhedsprofessionelle, mødre og ikke mindst fædre har blandet sig i debatten med forskellige synspunkter. Selvom debatten desværre endte med, at regeringen ikke i denne omgang øremærker en del af barselsorloven til fædrene, så er den med til at vise, at fædrene har fået en ny og mere aktiv rolle i omsorgen for spædbarnet. Vi kan kun håbe, at debatten betyder, at fremtidens fædre i langt højere grad vil stille krav til politikere og arbejdsgivere om, at de skal have en større del af barselsorloven. Det styrker både fædrenes relation til den nyfødte og hele den nybagte familie. Jeg kan i hvert fald love, at vi vil blive ved med at lægge et pres på politikerne for, at fædrene også får bedre muligheder for at tage en del af barslen. (GC): I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve projektet Familier med hjerte, som vi skal høre mere om senere i dag. Forrige fredag fik projektets leder Pernille Almdal Årets pris fra fonden: En god start på livet. Det gjorde hun bl.a. med den begrundelse, at man i projektet inddrager både mor og far i en tidlig forebyggende indsats, der skal sikre, at alle nyfødte får en god start på livet. Samtidig er Familier med hjerte et godt eksempel på, at samarbejdet mellem de forskellige sundhedsprofessionelle bliver lettere, når indsatsen og de fælles mål er tydelige i hele forløbet med den nybagte familie. (LB): En anden grund til at vi mødes her i dag er, at Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til barselsomsorgen netop er trådt i kraft fra den 1. oktober Det betyder, at de nye, overordnede rammer for barselsomsorgen er sat, og at vi nu i fællesskab skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt fylder rammerne ud. (GC): Derfor skal konferencen i dag være med til at inspirere og give ny viden i forhold til vores fælles opgave med at sikre: At der ikke sker unødige genindlæggelser af spædbørn At barselsomsorgen udøves på et evidensbaseret grundlag og altid tager udgangspunkt i forældrenes og spædbarnets behov. 2

3 At der er en høj kvalitet i barselsomsorgen på tværs af sektorer, og uanset hvor i landet familien bor Jeg ser frem til nogle rigtig gode drøftelser, og håber at I alle bliver inspireret i dag. Rigtig god konference. 3

4 Afrunding af konferencen (20 minutter i alt) Jannie Pedersen: Tak for de mange oplæg. Jeg håber, at I alle har fået ny inspiration og viden i forhold til arbejdet med den tidlige barselsomsorg. Og ikke mindst tak til Nina og Jesper fordi I ville dele jeres oplevelser som nybagte forældre med os. Nu vil jeg byde Grete og Lillian velkommen på scenen igen, og inden vi helt runder af, vil jeg gerne stille jer nogle spørgsmål. Spørgsmål til Grete og Lillian ved konferencens tovholder, Jannie Pedersen: 1. Vi ved jo fra Sundhedsstyrelsens opgørelse i 2010, at de tidligere anbefalinger fra 2009 ikke blev fulgt helt, hverken af sygehuse eller sundhedsordningerne. Hvordan sikres det at de nye anbefalinger for barselsomsorgen følges fremover både på sygehusene og i sundhedsplejen? Hvad kan I som organisationer gøre for at sikre dette sker fremover? Svar mulighed: GC: Dansk Sygeplejeråd er i dialog med både KL og Danske Regioner som kan lægge pres på de enkelte kommuner og regioner, for at sikre at de opfylder deres forpligtigelser. Det er vigtigt at sige, at det her ikke handler om den enkelte sundhedsplejersker eller jordemoder, som hver dag yder en stor indsats, men om at forudsætningerne og rammerne skal være på plads. Derfor er det også vigtigt for DSR, at vi løbende er i tæt dialog med de ledende sundhedsplejersker og sygeplejersker og tillidsrepræsentanterne på området. Det er den måde, vi kan finde ud af, om der er mulighed for at efterleve anbefalingerne i praksis. En af udfordringerne er, at der ikke tilført flere midler med de nye anbefalinger. Det betyder, at der er behov en øget prioritering af den tidlige indsats i barselsomsorgen både hos jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker - så forældre og nyfødte sikres en god start. Vi ved at forældre og nyfødte i dag udskrives hurtigere end tidligere, og det gælder også førstegangsfødende, selvom mange tilbydes et ophold på barselshotel efter fødslen. For at det bliver en god oplevelse for de nybagte familier og ikke fører til flere genindlæggelser, er det helt afgørende, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til opgaven. Sygeplejersker og jordemødre skal have tid og mulighed for at give forældrene den rådgivning og vejledning de har brug for, når de sendes tidligt hjem. Ellers er der en fare for, at indsatsen ikke lykkes. Et andet eksempel er i sundhedsplejen, hvor den nye anbefaling om et hjemmebesøg på 4/5. dagen skal vægtes højt. Det vil i nogle sundhedsplejeordninger kræve en omlægning af hjemmebesøgene, og det vil kræve at sundhedsplejerskerne fremover 4

5 også vil få enkelte arbejdsdage på en lørdag. DSR er derfor i løbende dialog med de kommunale sundhedsordninger for at sikre sundhedsplejerskernes løn og arbejdsvilkår. Derudover er der brug for en øget monitorering af barselsomsorgen, så vi løbende følger udviklingen. Derfor har vi i DSR også været i dialog med IKAS for at sikre, at standarden for Ernæring i Den danske kvalitetsmodel udvides til at omfatte det nyfødte barns ernæring, baseret på WHO s Evidence for the Ten Steps to Successful Breastfeeding 1. Tilsvarende standarder bør indarbejdes i den kommunale del af DDKM. LB: Jordemødrene skal i hjemmebesøg på 1. dagen efter en ambulant fødsel, og sygehusene skal varetage 2./3. dags undersøgelserne og sundhedssamtalen. Dette vil stille krav til ledelsen på sygehusene om en øget prioritering af jordemødrenes hjemmebesøg og der skal afsættes yderligere tid af til sundhedssamtaler og koordinering med sundhedsplejen specielt i forhold til familier, der viser sig at have ekstra behov for en tæt opfølgning efter udskrivelsen. Jordemoderforeningen er derfor i løbende dialog med regionerne og ledelserne indenfor det obstetriske område for at sikre de nye anbefalinger bliver opfyldt. Det tværsektorielle samarbejde kan med fordel styrkes. Vi vil arbejde for, at organiseringen af barselsområdet præciseres i de fremtidige sundhedsaftaler og fødeplaner, så kommuner og regioner i praksis efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 1 WHOs Evidence for the Ten Steps to Successful Breastfeeding. World Health Organization, Geneva De ti skridt for en succesfuld amning indeholder bl.a. hud mod hud kontakt - tidlig etablering og opretholdelse af moderens mælkeproduktion - mor instrueres i at lægge barnet til brystet - forældre får mulighed for at drøfte, hvad der skal til for, at amning kan lykkes. Der tages udgangspunkt i mors/fars viden, erfaringer, ønsker og forventninger til amning. 5

6 2. Hvilken effekt forventer I som organisationer, at de nye anbefalinger vil have? Svar mulighed: LB: Vi forventer selvfølgelig at antallet af genindlæggelser af nyfødte pga gulsot, dehydrering, og ammeproblemer vil falde efterhånden som de nye anbefalinger bliver implementeret fuldt ud af begge sektorer. Vi forventer også, at familierne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der bliver taget hånd om dem hvor de får den støtte og vejledning som de har behov for til at mester den nye livssituation med et lille spædbarn. Det er vigtigt at vi som professionelle - er med til at skabe de bedste rammer for det gode barselsforløb. Når forældrene er trygge og rolige - har de mulighed for at etablere den gode relation til deres nyfødte barn. Anbefalingerne er først lige officielt trådt i kraft pr. 1. oktober Så vi må huske på at et fald i genindlæggelser af nyfødte, først vil kunne ses på statistikken over GC: Det er sundhedsstyrelsen, der har stået i spidsen for revisionen af anbefalingerne med inddragelse af jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker - og har taget den endelige beslutning om udformningen af anbefalingerne. Som sundhedsfaglige organisationer forventer vi selvfølgelig helt klart at sundhedsstyrelsen følger udviklingen nøje. Både i forhold til om andelen af genindlæggelser af nyfødte falder efter indførelsen af de nye anbefalinger Men, bestemt også i forhold til om anbefalingerne bliver implementeret på sygehusene og i sundhedsplejen. Sundhedsstyrelsen bør lægge pres på kommuner og regioner for at sikre, at de følger anbefalingerne. Og vi vil selvfølgelig fortsætte med at følge udviklingen i genindlæggelser blandt nyfødte, og holde de ansvarlige myndigheder op på deres forpligtelser. Endelig så har vi som organisationer en klar forventning om, at anbefalingerne også fremover vil afspejle sig i en forbedring af patienttilfredshedsundersøgelserne blandt de fødende(lup). Vi ser gerne, at næste tilfredshedsundersøgelse viser forbedringer, bl.a. i forhold til at forældrene oplever, at de får den vejledning de havde behov for på områder som amning, barnets signaler og det at kunne varetage omsorgen for deres nyfødte. Områder hvor der i dag er plads til forbedring. 6

7 3. De nye anbefalinger sætter fokus på en udbygning af det gode tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem regioner og kommuner Jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Hvordan ser I mulighederne for at udbygge samarbejde mellem sektorerne fremover? Hvilken betydning vil det få for det tidlige barselsforløb? Svar mulighed: LB: I dag har vi hørt flere spændende oplæg om moderskabet, den unge familie, nye indsatsområder, amning og ny forskning som er undervejs indenfor bl.a. den tidlige start, familiekurser og teknologi. Hele den teknologiske udvikling er et nyere område inden for barselsomsorgen, som formentligt vil blive udbygget fremover. De unge er vokset op med teknologi, og finder det naturligt at søge ny viden på internettet, og bruge forskellige teknologiske gadgets. Teknologien er allerede en uundværlig del af børnefamiliernes hverdag. Vi skal derfor støtte udviklingen af teknologiske løsninger for sikre sammenhæng i barselsforløbet, der hvor det giver mening for forældrene. Det viser oplægget om brugen af teknologi i barselsomsorgen. Der er flere tiltag undervejs for at øge det tværfaglige samarbejde. I dag er vi blevet inspireret af nogle af de gode historier om tværfagligt og tværsektorielt samarbejde rundt om i landet og om familiekurser. Det er vigtigt, at vi fremover bliver bedre til at dele viden om de gode indsatser, især dem der bygger bro på tværs af sektorer og faggrupper. Det er desuden vigtigt, at vi sætter øget fokus på forskning inden for barselsområdet både i forhold til organiseringen af området, den patient oplevede kvalitet og effekten på forskellige indsatser i barselsforløbet. Regioner, kommuner og centrale sundhedsmyndigheder har et fælles ansvar herfor. Fremtidens nye indsatser skal, så vidt mulig, iværksættes på et evidensbaseret grundlag. GC: Som Lillian peger på, så er der allerede i dag et rigtig godt samarbejde mellem jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker. Familiekurserne er blot et område. Et andet område er samarbejdet inden fødslen om mødregrupper, og den tidlige indsats i forhold til sårbare familier et område der med fordel kan udbygges lokalt fremover. Og så må vi ikke glemme den del af samarbejdet, der handler om brugerinddragelse. Det står lige nu rigtig højt på den sundhedspolitiske dagsorden, og i forhold til at sikre en god barselsomsorg er det helt afgørende, at vi formår at inddrage forældrene igennem hele forløbet. Det er et område, hvor jeg tror, at virkeligheden er et skridt 7

8 foran Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er bestemt positivt ment, fordi inddragelse er en forudsætning for, at jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker, kan levere den tryghed og omsorg, som den enkelte nye familie efterspørger. Det samarbejde skal vi i fællesskab blive ved med at udbygge. Vi skylder fremtidens forældre, at det tidlige barselsforløb opleves sammenhængende og at de får lige præcis den støtte som de har behov for og på rette tidspunkt til at varetage deres nye rolle og ansvar for deres nyfødte barn. Janni Pedersen: Det var det sidste spørgsmål fra mig. Der er nu mulighed for, at vi kan tage et par spørgsmål fra salen. (Afhængigt af tiden) (Endelig afrunding efter spørgsmål fra salen) LB: Så vil jeg gerne sige tusind tak for en dejlig og inspirerende dag. Der er i høj grad brug for, at vi fremover vægter samarbejdet mellem jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker. Samarbejdet er nødvendigt for at sikre det professionelle netværk under de enkelte familier. Og kun ved samarbejde kan vi forebygge unødvendige genindlæggelser af nyfødte og sikre forældre og barn en god start på livet som en familie. Forældrene skal de føler sig mødt i deres hverdagsliv og vi skal sikre at deres behov for viden og vejledning er imødekommet. GC: Jeg vil også gerne sige tak for en god dag med mange spændende oplæg Jeg håber, at den viden om ny forskning på barselsområdet og de mange nye initiativer, som vi har hørt om i dag, har været til inspiration. Tak for en god konference tak for i dag. 8